Corona -eksistensen i karantæne

Corona – eksistensen i karantæne

i Liv & Mennesker/Tro og eksistens af
CORONA // ESSAY – Coronaen har ført mange ulykker med sig, men den har også tvunget det moderne menneske til at standse op. Det giver os lejlighed til at se indad og lære at ”kende os selv”, som templet i Delphi udtrykte det. Eller mere tidstypisk; ”at forventningsafstemme med os selv”, som Thomas Johannes Erichsen udtrykker det i dette filosofiske essay.

Vi tænker ikke så meget over det. Fordi det har sneget sig ind på livet af os. Det isolerede liv. Altid på afstand af andre med undtagelse af de få nærmeste. Atomiseret.

Måske passer det nogen udmærket at være lidt i fred. Andre har fået smadret deres forretning af coronaen og er næppe sjove at være sammen med. Forståeligt. Men fælles for alle er, at vi er overladt til os selv som aldrig før. Og det er interessant.

Kend dig selv

I filosofien er det en styrke at standse op og besinde sig på, hvem man er, tror man er, gerne vil være, nødig vil være. ”Kend dig selv” lød indskriften på Apollontemplet i Delphi, og grækerne kiggede indad, på deres begrænsninger, forcer, drømme og behov.

Filosofi i coronaens tid. Tid til at blive klogere på det vigtigste, vi i sidste ende har: os selv

I en hektisk, moderne verden bliver der ikke standset meget op, og så gør der alligevel, nu, under en pandemi, som sætter store dele af verden i stå, som sætter eksistensen i karantæne.

Hvad vil jeg? Der er tid til at tænke over det. Hvem er jeg? Det er måske hovedspørgsmålet i Søren Kierkegaards filosofi. Hvordan bliver man sig selv, og hvad betyder det overhovedet at blive sig selv?

Forventningsafstemning

Vi finder nok aldrig ud af, præcis hvad Kierkegaard mente, men det handler i stort omfang om at vælge, at acceptere, at tage en opgave på sig, og, moderne udtrykt, at forventningsafstemme med sig selv.

”Et spejl har den egenskab, at man kan se sit spejlbillede, når man står stille. Iler man hastigt forbi, ser man intet”. Søren Kierkegaard. Foto: Wikimedia Commons

Det er i hvert fald nødvendigt at standse op for at starte processen, eller med Kierkegaards egne ord, ”Et spejl har den egenskab, at man kan se sit spejlbillede, når man står stille. Iler man hastigt forbi, ser man intet”.

Filosofi i coronaens tid. Tid til at blive klogere på det vigtigste, vi i sidste ende har: os selv. Hvor meget betyder min karriere for mig? Hvor meget betyder min familie? Mine venner og bekendte? Mit helbred? Og er jeg overhovedet i tilstrækkelig kontakt med mig selv til at vurdere det? Sidstnævnte kan være en uhyggelig forhindring, men desto mere grund til at standse op og gøre forsøget.

Giver du plads til kærligheden?

Mine mål. Men også mine nærmestes mål. En betingelse for det gode liv er, at man kender sig selv, men også at man har interesse i andres liv og levned. At man ikke bare kan glædes på egne vegne, men også på sine medmenneskers.

Måske har man arbejdet som sundhedspersonale og ikke haft skyggen af tænkepause; måske har man som så mange andre arbejdet hjemme og haft rigelig tid til at løfte blikket fra tastaturet og kigge ud ad vinduet

Giver man plads nok til kærligheden? Kæmper man nok for den? Ville man have et bedre liv, hvis man elskede mere? Og hvordan gør man egentlig det? Er man overhovedet disponeret til at elske, sådan for alvor? Eller er det, præcis hvad man er, hvis man ellers mærkede efter?

Svært at svare på. Eller, det får vi nok aldrig rigtig svar på. Sådan er filosofien, der efterhånden er defineret som en endeløs række spørgsmål, der altid må blafre i vinden.

Inden du tager syvmilestøvlerne på efter corona

Derfor kan det alligevel betale sig at filosofere, at reflektere over tilværelsen, over de valg, man har truffet, og dem, der ligger forude. Naturligvis kan det tage overhånd, som nogle filosoffer også har påpeget, men når vi nu alligevel har muligheden?

Om nogle måneder er det sandsynligvis overstået. Måske er der slet ikke så længe til at dømme efter de kommende vacciner. Livet begynder igen i sin fulde udstrækning, i al sit hektiske væsen og virak. Vil man have tænkt over tingene?

Måske har man ikke brug for at tænke over noget som helst, livet er fint; måske tager man fejl. Måske har man arbejdet som sundhedspersonale og ikke haft skyggen af tænkepause; måske har man som så mange andre arbejdet hjemme og haft rigelig tid til at løfte blikket fra tastaturet og kigge ud ad vinduet.

Søren Kierkegaard fortæller flere historier om hastværk. En af dem handler om en trold, der har fanget en prinsesse. En dag slipper prinsessen fri, og trolden sætter straks efter hende i sine syvmilestøvler. Med et enkelt spring er han langt foran hende, og finder hende aldrig. Den kan man tænke over.


Topfoto: Evgeni Tcherkasski, Pixabay

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Thomas Johannes Erichsen er cand. mag. i moderne kultur og kulturformidling samt bachelor i filosofi. Han er foredragsholder og underviser på Øregård Gymnasium og Kildegård Privatskole.

Seneste artikler om Liv & Mennesker