FREDSFORHANDLINGER // ANALYSE – Den colombianske regering har på et år sat mindst syv forhandlingsprocesser i gang med ulovlige væbnede grupper. Ikke kun med landets guerillaer, men også med neoparamilitære og bevæbnede, kriminelle bander. Vanskelighederne står dog i kø – for landets ulighed og fattigdom fremmer væbnede grupper, vold og illegal økonomi.
Den 3. august 2023 fejrede regeringen i Bogotá to historiske aftaler med den væbnede guerillagruppe ELN. Det skete ved et folkemøde med over 2000 deltagere. En bilateral våbenhvile på 180 dage og en konstituering af en national komité med 80 repræsentanter fra 30 civilsamfundsorganisationer er en milepæl i forhandlingerne mellem colombianske regeringer og ELN. Der herskede nærmest en euforisk stemning blandt de mange fremmødte fra landets konfliktområder over, at det nu endelig lykkes at få to grundlæggende aftaler på plads.
Colombia som foregangsland
Colombia er en slags foregangsland i fredsforhandlinger med venstreorienterede guerillaorganisationer.
De colombianske regeringer har siden 1980’erne forsøgt at få igangsat fredsforhandlinger med landets mange guerillaorganisationer, dog ofte uden større succes. De to største guerillaorganisationer, ELN og FARC-EP, var i flere årtier med i lange forhandlingsprocesser med skiftende præsidenter (Betancourt, Gaviria, Pastrana, Samper, Uribe, Santos, Duque).
Efter fredsaftalerne mellem FARC-EP og daværende præsident Juan Manuel Santos i november 2016 har især ønsket om nye forhandlinger med ELN været i centrum, og genoptagelse heraf blev den første ordre fra præsidenten, Gutavo Petro, i august 2022.
Parallelt har Petro desuden tilbudt fredsforhandlinger med to udbrydergrupperinger fra FARC-EP. Særligt den ene, der nu kalder sig FARC-EMC (FARC-Estado Mayor Central) er vokset i antal medlemmer og har udvidet sin militære kontrol i flere landområder siden fredsaftalerne. Gruppen, der er ledet af Iván Mordisco, tog afstand fra fredsaftalerne i 2016 og indgik derved aldrig i demobiliserings- og integrationsprocessen.
En anden mindre dissidentgruppe, Segunda Marquetalia, ledes af FARC-EP’s tidligere chefforhandler i Havana, kommandanten Iván Márquez. Gruppen befinder sig i et juridisk dilemma, som Petro forsøger at løse ved at give gruppen politisk status igen – altså ikke status som kriminel gruppe. Iván Márquez og flere højtstående kommandanter fra FARC-EP’s ledelse valgte i august 2019 at trække sig fra fredsprocessen og genoptage våbnene. De mente ikke, at regeringen opfyldte de indgåede fredsaftaler og stolede ikke på regeringens hensigter.
Nye fredsinitiativer
I august 2022 lancerede Petro en målsætning for hele sin regeringsperiode, nemlig Paz Total, dvs. total eller fuldstændig fred. Han søsatte her en række nye initiativer for at afvæbne de mange, ulovlige væbnede grupper i landet, guerillaer og kriminelle. Han satsede altså ikke kun på fredsforhandlinger med ELN og de to guerillagrupper med udspring i FARC-EP.
Det drejer sig om helt nye og uprøvede initiativer mod den stigende vold, organiseret kriminalitet og ulovlig økonomi kontrolleret af kriminelle. Målet er at få nedlagt paramilitære grupper, transnationale kriminelle netværk og mindre lokale, men magtfulde kriminelle bander, først og fremmest i storbyerne.
Det er en proces, hvor der skal findes incitamenter til at opgive bevæbningen og de ulovlige aktiviteter samt findes en model med straffe, der opfattes som retfærdige af ofrene, men samtidig er led i en resocialiserings- og forsoningsproces
En dialog med to paramilitære kriminelle organisationer er nu under forberedelse. Det drejer sig om Golfklanen (eller AGC, Autodefensas Gaitanistas de Colombia) og den noget mindre ACSN (Autodefensas Conquistadores de la Sierra Nevada). Man forbereder selve dialogprocessen, der betegnes som socio-juridisk, og ikke en fredsforhandling, fordi organisationerne ikke har politisk status som ELN og FARC-EMC.
Der skal derfor findes en model for, hvordan de kriminelle medlemmer kan indgå i en retsproces i det ordinære retssystem. Det er en proces, hvor der skal findes incitamenter til at opgive bevæbningen og de ulovlige aktiviteter samt findes en model med straffe, der opfattes som retfærdige af ofrene, men samtidig er led i en resocialiserings- og forsoningsproces.
Dialog med unge kriminelle
Der er ligeledes iværksat en dialog med lokale kriminelle bandeledere i havnebyen Buenaventura og Colombias næststørste by, Medellín, samt i Quibdó. Dialogen har endnu ikke givet resultater, så drab, trusler og pengeafpresning fortsætter i byerne.
Præsident Petros umiddelbare tilgang er at tilbyde unge kriminelle støtte til uddannelse og økonomisk bistand. De undgår dermed fængselsstraffe – modsat det, der lige nu er i gang i det mellemamerikanske land El Salvador, hvor præsident Nayib Bukele har sat tusinder af unge bandemedlemmer i fængsel på ubestemt tid og uden retssager.
Integrerede lokale løsninger
Præsident Petro søger en løsning, der i stedet tager udgangspunkt i de strukturelle sociale og økonomiske problemer. Colombia har den næsthøjeste ulighed i Latinamerika. Kun Brasilien overgår Colombia.
Petro har gang på gang slået fast, at hvis ikke problemer med ulighed og fattigdom løses, vil Colombia ikke få bugt med de væbnede grupper, volden og den illegale økonomi, der hovedsagelig baserer sig på kokain og minedrift. Petro har med samme ambitioner sat turbo på jord-og landbrugsreformer, der er en del af fredsaftalerne med FARC-EP. De skal rydde ud i de mange ulovlige jordbesiddelser og uddele nye jordskøder til både tidligere kombattanter og til jordløse landarbejdere og dermed støtte til en lokal (lovlig) økonomi.
Det betyder fokus på en integreret lokaludvikling i landområder, der aldrig har oplevet statslig tilstedeværelse eller haft egentlige udviklingsprojekter som infrastruktur til produktion, transport, uddannelse, boliger og sundhed etc.
Den nye tilgang fra regeringens side betegnes som territorial tilgang og vil være med til at styrke en lovlig økonomi og tiltrække unge, som ellers ingen anden fremtid ser end at alliere sig med kriminelle.
Alternativt retsopgør
Colombia har været domineret af ulovlige væbnede grupper i årtier. Lokalbefolkninger i flere provinser har konstant været ramt af udbredt vold, overgreb, forfølgelser, trusler, landminer og tvangsfordrivelser med det resultat, at Colombia kan tælle over 9 mio. konfliktofre og 450.000 døde.
Petros oprindelige lovforslag fra marts i år om kriminelles indlemmelse i retsprocesser blev mødt med stor modstand i den colombianske kongres. Mange colombianere kræver hårde fængselsstraffe til de ansvarlige, især til guerillaen. Andre har indset, at det er umuligt at straffe alle. De sidste ønsker i stedet en alternativ retsproces, der kan sætte en stopper for den udbredte vold og være forløber til en egentlig forsoningsproces og fredelig sameksistens.
Det afspejler også en ny tilgang til bekæmpelse af international narkokriminalitet, som på verdensplan er den vigtigste form for transnational organiseret kriminalitet
I fredsaftalerne med FARC-EP fra 2016 blev Den Særlige Domsmyndighed for Fred (JEP – Jurisdicción Especial para la Paz) etableret med det mandat at igangsætte et alternativt retsopgør (transitional justice) for tidligere FARC-EP medlemmer, politi og militær samt civile, men ikke med andre ulovlige væbnede grupper. Denne særlige domsmyndighed til et alternativt retsopgør vil være en instans, ifølge flere iagttagere, der kan benyttes til ELN fredsprocessen, men ville også kunne tilpasses til andre retsprocesser i Colombia vedrørende overgreb på civile.
Petros forslag har sat en heftig debat i gang om, hvordan man bedst afmonterer de paramilitære organisationer, organiseret kriminalitet og kriminelle bander, og hvordan medlemmer integreres i samfundet. Bølgerne går fortsat højt, når uenighederne diskuteres.
Fortsat alvorlige menneskerettighedskrænkelser
Trods den begyndende dialog med de ulovlige grupper fortsætter volden. FN’s Højkommissær for Menneskerettigheders repræsentant i Colombia, Juliette de Rivero, har netop udgivet en rapport om første halvår i 2023. Den bekræfter den alvorlige situation, som lokale menneskerettighedsorganisationer har påpeget længe.
Rapporten fortæller om et stigende antal massakrer på civile. Og trods et fald i selektive drab på sociale ledere og tidligere FARC-EP-medlemmer (sammenlignet med sidste år) er tallene fortsat alarmerende.
Fredsdialoger kræver mod
Mens den radikale højrefløj i Colombia udnytter enhver millimeter til at forpurre Petros politiske projekter, herunder hans fredsinitiativer, har flere regeringer givet støtte til Petros fredsforhandlinger med guerillaerne og dialoger med de kriminelle, neo-paramilitære grupper. Ingen iagttagere med en vis indsigt er naive, når det gælder løsning på Colombias langvarige og komplekse konfliktsituation. Alle erkender, at udfordringerne står i kø.
Den internationale opbakning er en påskønnelse af, at Colombias eneste vej til fred går gennem dialog og forhandling med de ulovlige væbnede grupper. Det afspejler også en ny tilgang til bekæmpelse af international narkokriminalitet, som på verdensplan er den vigtigste form for transnational organiseret kriminalitet.
FN’s Sikkerhedsråds støtte til ELN-forhandlingerne er en del af den internationale anerkendelse. Dertil har USA og EU for nylig udtrykt politisk støtte til Petros fredsplaner og givet særskilt økonomisk bistand.
Garantlandene (Norge, Cuba, Chile, Mexico, Venezuela) og støttelandenes tilstedeværelse og opbakning (Sverige, Schweiz, Tyskland, Spanien) er uden tvivl et afgørende signal til civilbefolkningen i konfliktområderne. Særligt Norges rolle bør fremhæves. Norge har været en stabiliserende og harmoniserende aktør ved de svære forhandlinger og ydet massiv hjælp til ofrene gennem konkrete fredsprojekter i konfliktområderne.
Dan Jørgensen, den danske minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, har netop været på besøg i Colombia for at bakke op om Colombias klimapolitik og grøn omstilling. Ud over den grønne omstilling vil det være relevant, at Danmark finder modet frem til også at yde støtte til Colombias nye fredsproces. Det kan være med til at lindre på den alvorlige menneskerettighedssituation i landet, hvor der hver tredje dag myrdes en lokal menneskerettighedsforkæmper. Oftest i forbindelse med kampen for retten til jord, vand og andre naturressourcer.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
