For amerikanerne ændrede verden sig for altid den 11. september 2001; følelsen af supermagtens usårlighed smuldrede den smukke efterårsdag for 16 år siden.
Men der skete også noget andet, mere uhåndgribeligt.
Som Lawrence Wright, forfatter til bogen The Looming Tower: al-Qaeda and the Road to 9/11, har sagt det: ”Ingen vil igen blive inviteret op i et kontroltårn for at se flyene lande, som jeg gjorde, da jeg var gymnasieelev og havde inviteret en kæreste med ud i lufthavnen, fordi det var alt, jeg havde råd til. Vi har mistet den troskyldighed og tillid til hinanden, som vi engang havde. Jeg tror aldrig den kommer igen”.
Solen skinnede, som den også gør i Washington D.C. denne september, og selv om det er angstens billeder, som medierne husker – de brændende tårne, desperate mennesker, som hopper i døden, den allestedsnærværende, massive støvsky, der ruller gennem det nedre Manhattan, brandmænd dækket af blod og nedfaldent byggemateriale – så starter næsten alle, der selv skal fortælle om angrebet, og hvor lige netop de befandt sig, med at sige, hvor skinnende blå og skyfri himlen var.
CNN‘s enestående dokumentarfilm fra “9/11 Fifteen Years Later” kan igen ses i det amerikanske i denne uge.
Vi deler den her med vores danske læsere:
https://www.youtube.com/watch?v=U0lwvbVonRs
Topbillede fra Andrews Air Base.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
