Christiansborg Slotsplads: Ødelagt kulturarv for 50 mio. kr.

i Danmark/Kulturhistorie/Politik & Samfund af

KOMMENTAR – Onsdag i denne uge blev den nye belægning med terrorsikring på Christiansborg Slotsplads indviet af bl.a. kulturministeren. Men den nye belægning er et tab for kulturarven, mener Nikolaj Bøgh, for samtidig fjernede man slotsarkitekt Thorvald Jørgensens oprindelige, fine og harmoniske belægning, som hang tæt sammen med slottet. Hvad har man tænkt om det i Slots- og Kulturstyrelsen, som har fungeret som rådgiver på ændringen af pladsen, spørger Bøgh.

Gennem lang tid stod Christiansborg Slotsplads omkranset af en midlertidig terrorsikring i form af store rå granitblokke. De er nu blevet afløst af ikke bare en permanent terrorsikring, men også en komplet ny belægning på hele pladsen, der onsdag blev indviet af bl.a. kulturministeren.

Om nødvendigheden af terrorsikring – og hvilke former for terror, lige præcis en række granitkugler beskytter imod – kan man diskutere frem og tilbage. Det mest opsigtsvækkende ved sagen er imidlertid, at opstillingen af terrorsikringen samtidig blev brugt som anledning til at fjerne hele slotspladsens gamle belægning, som var et værk af det nuværende Christiansborgs arkitekt Thorvald Jørgensen.

Man valgte en belægning, der vel lige så godt kunne have ligget hvor som helst i verden fra Singapore til San Francisco og foran alt fra et erhvervsdomicil til en parlamentsbygning

Thorvald Jørgensens belægning havde en tæt sammenhæng med slotsbyggeriet. Det nuværende Christiansborg er opført i barokstil som et symmetrisk og aksefast anlæg. Det samme var den mønstrede belægning, der udgik i stråler fra hovedporten og derudover bandt pladsen sammen med en række bånd i halvcirkler, som desuden markerede Absalons borgs og Københavns Slots afgrænsning.

Den nye belægning er i lyse, helt ensartede sten uden mønster og spiller ikke rigtig sammen med slottet – knap nok med Bissens rytterstatue midt på pladsen, som den kommer faretruende tæt på. Granitkuglerne danner en ikke-aksefast aflang bue henover slotspladsen, og formen ender lidt dovent og karakterløst langt ude til højre for facaden ovre ved slotskirken.

Christiansborg Slot 1954 med den oprindelige belægning på slotspladsen og træøerne i behold. Det Kongelige Bibliotek.

Belægningen var en integreret del af slottets udtryk

Den gamle belægning var indtil sidste år en karakteristisk del af hele Christiansborganlægget og findes afbilledet mange steder, bl.a. på Dan Sterup-Hansens store maleri af befrielsesregeringen i fællessalen på Christiansborg, som har den gamle belægnings mønster som et væsentligt element, der viser, hvordan pladsens belægning tidligere er blevet opfattet som en helt integreret del af Christiansborgs udtryk.

Smag og behag er forskellig, og de nye granitkugler kan godt siges at være en elegant løsning på terrorsikringsproblemet. Men hvorfor det skulle koste hele den gamle belægning livet er ganske uklart, og når man kigger nærmere på forarbejderne til terrorsikringen er det faktisk et højst overraskende udfald.

Der eksisterede således også et forslag, der integrerede terrorsikringen med den eksisterende belægning, hvilket også fra starten var anbefalingen fra den indledende byrumsanalyse, som Gehl Architects havde udført, finansieret af Realdania, og i tråd med de oprindelige ønsker fra Københavns Kommune, som ejer pladsen.

Denne løsning havde været markant billigere end de 50 mio. kr., som den nye belægning kosterede. Men alligevel valgte man altså helt at fjerne den gamle stedbundne belægning og begynde helt forfra på en belægning, der vel lige så godt kunne have ligget hvor som helst i verden fra Singapore til San Francisco og foran alt fra et erhvervsdomicil til en parlamentsbygning. Samtidig røg iøvrigt de øer med store gamle træer, der også tidligere var en karakteristisk del af slotspladsens udtryk.

Hvad tænker de i Slots- og Kulturstyrelsen?

Kulturminister Mette Bock deltog begejstret i indvielsen af den nye slotsplads sammen med Folketingets formand Pia Kjærsgaard. For kulturministerens og hendes ministeriums vedkommende med en sådan begejstring, at projektet blev rost til skyerne på ministeriets Facebook-side og blev til et nyt coverbillede på siden med ministeren, der glad viser den nye belægning frem.

Foreholdt om det måske var problematisk for en kulturminister at deltage i indvielsen af noget, der så tydeligt indebar en destruktion af kulturarv, skrev ministeren på Facebook, at Slots- og Kulturstyrelsen havde været stærkt involveret i sagen, og at det derfor var en naturlig opgave for hende.

Øverst ses Thorvald Jørgensens oprindelige aksefaste belægning på Christiansborg Slotsplads, som gennem 100 år var en integreret del af slotsanlægget med markering af omkredsen af Absalons borg og Københavns Slot. Nederst ses den nye belægning på slotspladsen med terrorsikring. Kilde: GHB Landskabsarkitekter

Hvad Slots- og Kulturstyrelsen har gjort sig at overvejelser om tabet af den gamle belægning, fremstår imidlertid meget uklart, og kan tilsyneladende ingen steder findes.

Styrelsen er ellers den myndighed i landet, der skal passe på vores fælles kulturarv, og de har tidligere været uhyre nøjeregnende med, hvad de gav tilladelse til af ændringer af kulturbygninger og væsentlige byrum. Det synes ikke helt at være situationen længere, hvilket andre aktuelle sager, bl.a. den planlagte meget voldsomme udvidelse af Nyborg Slot, Danmarks eneste bare nogenlunde bevarede middelalderborg, også peger i retning af.


Hovedillustration: GHB Landskabsarkitekter

Nikolaj Bøgh (født 1969) er cand.scient.pol. og kommunikationsrådgiver, konservativt medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og folketingskandidat på Frederiksberg. Han har skrevet bøger og artikler om politisk historie, herunder ”Hækkerup” om den socialdemokratiske udenrigsminister m.m. Per Hækkerup og ”Brødrene Møller” om de fremtrædende konservative politikere Aksel og Poul Møller.

Seneste artikler om Danmark