PINOCHET 50 ÅR EFTER // ERINDRING – Alle kender til de modige bedstemødre, der krævede vished om deres slægtninges skæbne som ofre for Pinochet-diktaturet. Men i dag arbejder et nyt kollektiv, Bugambilia, på at redde deres sande fortælling som handlekraftige kvinder, der også deltog i menneskekæder, sultestrejker og gadeaktioner i kampen for demokrati og menneskerettigheder.
SANTIAGO – I årene efter det brutale statskup i Chile i 1973 stod en række modige bedstemødre i spidsen for en bitter, men stædig kampagne på byernes torve og fortove: De ville have vished om deres forsvundne slægtninges skæbne, ofrene for general Augusto Pinochet og hans regimes brutalitet.
Billederne og historien om bedstemødrenes kamp gik verden rundt. I dag er det vigtigt at forstå, at det var en magtfuld politisk aktion, der satte regimet under alvorligt pres – ikke bare en naiv og desperat handling fra dets undertrykte ofre.
Det mener nogle af vor tids aktivister, der forsøger at holde liv i mindet fra den tid.
Minderne om mødrene
“Når folk taler om forsvundne fanger og deres familier i Chile, så tænker de, at det har noget at gøre med slægtninges kamp, og at det handler om forholdet mellem ældre kvinder og deres ofre og smerte. De beskrives som ‘fattige bedstemødre’, som leder efter deres elskede slægtninge. Alt det var de også, men de var samtidig politiske nøglepersoner, som modarbejdede diktaturet. De søgte ikke blot efter deres sønner og døtre, men også efter sandhed og retfærdighed,” forklarer Daniela Cornejo fra kollektivet Bugambilia.
Bugambilia-kollektivet har siden 2018 publiceret erindringer fra et stort antal kvinder, som kæmpede mod regimet på forskellige måder
33 år efter diktaturets fald rummer det chilenske samfund stadig dybe ar efter Pinochet-diktaturets brutalitet, og sporene genfindes også i den offentlige debat i Chile.
Midt i den aktuelle politiske polarisering i landet er Bugambilia en af de mange organisationer, som arbejder på at mindes 50-året for kuppet i Chile på en anden måde, end den chilenske regering planlægger at markere årsdagen den 11. september på.
Én af dem er at genskabe og udbrede bedstemødrenes historie.
Chiles kvinder må ikke glemmes
En aften i hovedstaden Santiago mødes Bugambilias medlemmer med andre aktivister for at markere udgivelsen af en ny bog baseret på en undersøgelse af Operation Colombo, som blev igangsat i 1975 af DINA, Pinochets hemmelige politi.
Bugambilia-kollektivet har siden 2018 publiceret erindringer fra et stort antal kvinder, som kæmpede mod regimet på forskellige måder.
Biografier i form af såkaldte ”faneblade”, bøger, opdateringer på sociale medier samt kunstneriske udtryk. Senest er der udgivet et faneblad til ære for Magdalena Navarretes politiske arbejde.
Magdalena Navarrete var mor til Sergio Alfonso Reyes Navarrete, en politisk aktivist, der forsvandt i ugerne efter kuppet og aldrig er blevet fundet. Moderen var en af grundlæggerne og i mange år leder af Sammenslutningen af Familiemedlemmer til Forsvundne Fanger i Chile.
En anden publikation, som er publiceret af Bugambilia-kollektivet, fortæller Eliana Zamoranos livshistorie. Hun var mor til Luis Julio Guajardo Zamorano, der var medlem af en militant gruppe og blev arresteret i juli 1974. Og en tredje publikation fortæller historien om Herminia ’Mina’ Antequera Latrille, mor til Juan Carlos og Jorge Elías, som blev kidnappet af DINA i begyndelsen af oktober 1974.
Vi har indset nødvendigheden af at bevare mindet om disse kvinder … som en måde at nedskrive en erindring om et oprør uden om den institutionelle historie
Under arbejdet med publikationen døde ’Mina’. ”Det understreger blot vigtigheden af at redde hendes erindringer uden for det institutionelle system,” fortæller Daniela Cornejo fra Bugambilia-kollektivet.
Ifølge kollektivet er det nødvendigt at fremme en ”oprørsk erindring”. Det officielle Chile fremmer en helt anden fortælling, en systemets fortælling om en række kvinder, som kun gik i aktion i desperat og personlig sorg over tabet af deres børn, men som ikke handler om det politiske oprør, de tog del i.
“Men alle disse kvinder var aktive deltagere i kæder, sultestrejker og gadeaktioner, som dengang var typiske midler i kampen for menneskerettigheder,” fortæller Daniela Cornejo.
“Vi har indset nødvendigheden af at bevare mindet om disse kvinder som følge af deres fremskredne alder og også som en måde at nedskrive en erindring om et oprør uden om den institutionelle historie,” forklarer hun.
For at mindes 50-året for kuppet i Chile vil kollektivet udvide sine aktiviteter ved at anvende nye sproglige virkemidler og forsøge at nå ud til forskellige aldersgrupper.
”Vi ønsker kærlighed, empati, skønhed og smerte afspejlet i vores aktioner,” siger Daniela Cornejo.
Denne artikel publiceres i samarbejde med Danish Development Research Network med støtte fra OpEn, Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
