MIGRATION // BAGGRUND – Mens danske politikere fedtspiller om en begrænset åbning for indvandring, øger Canadas liberale regering optaget til en halv million nye indvandrere om året. Øget indvandring skal sikre vækst i økonomien og fastholdelse af velfærdsydelser.
Første november lancerede Sean Fraser, Canadas minister for immigration, flygtninge og statsborgerskab, en plan frem til 2025.
Sean Fraser henviste til, at indtaget i 2021 – trods Covid – havde været på 405.000 indvandrere. Tallet for i år forventes at nå op på 434.000 for at stige til 485.000 i 2024 og 500.000 i 2025 og fremefter.
Canada står over for samme problemer som andre industrialiserede lande, inklusive Danmark. På TV-radio-kanalen CBC pegede immigrationsadvokaten Eddie Kudri den 2. november på årsagerne: meget lav fødselsrate, baby-boomers, der forlader arbejdsmarkedet med tab af viden og erfaringer og stor mangel på ny arbejdskraft inden for en bred vifte af sektorer, herunder sundhedssektoren, håndværkere, fremstillingsvirksomhed og højteknologiske sektorer.
Indvandringen udgør allerede i dag næsten 100 % af væksten i Canadas arbejdsstyrke, og på grund af det faldende fødselstal forventes indvandringen at udgøre 100 % af befolkningstilvæksten i 2030
Eddie Kudri gav fuld opbakning til forhøjelsen af indvandrertallet, men understregede, at der var behov for modernisering og effektivisering af hele det administrative immigrationssystem, hvis man skulle få bugt med den nuværende sagspukkel og undgå sammenbrud af systemet med det mere ambitiøse program.
Kudri pegede på en række ændringer, der kunne effektivisere indvandringen: bl.a. øget digitalisering af ansøgningsprocessen, strømlining af anerkendelse af indvandrernes eksamener og færdigheder, mere præcis information om, hvilke færdigheder der er i akut efterspørgsel og hvor geografisk.
Kudri understregede også, at Canada, for at forblive et af de mest efterspurgte og attraktive lande for immigranter, måtte sikre “quality of life”.
Ifølge Statistics Canada udgør indvandringen allerede i dag næsten 100 % af væksten i Canadas arbejdsstyrke, og på grund af det faldende fødselstal forventes indvandringen at udgøre 100 % af befolkningstilvæksten i 2030.
The global war for talent
Navdeep Bains, der indtil for nylig var Canadas innovationsminister, påpeger i en artikel i oktober i Financial Post, at forholdet mellem den arbejdende befolkning og den pensionerede befolkning for halvtreds år siden var syv til en, mens det i 2020 var 3 til en.
Der bliver altså færre og færre til at producere og flere og flere, der har brug for diverse serviceydelser. I modsætning til Danmark er der ikke de store forhindringer for Canada til at reagere rationelt over for en sådan situation. Men ifølge Bains er der brug for en mere aggressiv canadisk indvandringspolitik i det, han kalder “the global war for talent”.
Canadas multikulturelle politik, der blev lanceret i 1971, og værdsættelsen af diversitet som en styrke ved et land skaber solide rammer for en øget indvandring. (se min artikel “Hvad holder sammen på et land med mere end 250 forskellige etniske grupper” i POV),
Et pointsystem sikrer selvhjulpne immigranter
Ifølge den nye plan skal 60 % af de nye indvandrere være i de såkaldte “økonomiske klasser”. Det drejer sig om grupper af indvandrere, som kan klare selv. Siden 1960’erne har Canada benyttet sig af et pointsystem, når der skal sorteres ud i de mange ansøgere, der har lyst til at komme til Canada. For at score højt skal man have gode sprogfærdigheder (engelsk/fransk), have en erhvervsprofil, der aktuelt er brug for, og have økonomisk formåen til at kunne stå på egne ben.
Rekrutteringen af indvandrere vil ske i forhold til de sektorer og de geografiske regioner, hvor der mangler arbejdskraft. I lanceringen af planen frem til 2025 slog minister Fraser særligt på, at der skulle findes indvandrere til sektorer med akut arbejdskraftmangel såsom sundhed, sosu-området, fremstilling, byggesektoren og generelt til STEM-området (Science, Technology, Engineering og Math).
Også plads til flygtninge
Som en særlig gruppe indvandrere bliver det understreget af ministeren, at Canada har en vigtig humanitær rolle at spille i forbindelse med de globale flygtningekriser, så man er parat til at tage et større antal flygtninge.
Canada er et af de industrilande i verden, der tager flest flygtninge. I 2021 nåede dette tal op på 20.428. Men det planlagte tal var meget højere, nemlig 59.000. Plantallet for 2023 er 76.000. Ifølge Minister Fraser skal det lavere tal for 2021 forklares med problemer knyttet til covid-pandemien. Til sammenligning havde Danmark ifølge UNHCR 1905 asylansøgere i 2021. Heraf blev hovedparten afvist ved første instans. Og flygtninge accepteret af Canada risikerer ikke at blive smidt hjem efter nogle år.
Næsten 80 % af befolkningen i Stor-toronto
Først i november kom Statistics Canada med friske tal. De, der i Canada kaldes “immigrants”, og som vi i Danmark kalder førstegenerationsindvandrere, udgør nu 23 % af den canadiske befolkning. Det er den største andel, siden staten Canada blev skabt i 1867. Ifølge Statistics Canadas beregninger vil det tal formentlig ligge først i trediverne omkring 2040.
Det sikrer, at de kan klare sig selv fra starten og ikke bliver en belastning i det sociale system
Førstegenerationsindvandrere udgør en væsentlig andel i mange af Canadas store byer. Demografen Doug Norris fra analyseinstituttet Environics giver interessante tal for flere byer. Og tager man andengenerationsindvandrere med, så kommer klokken helt op at ringe for flere store byer.
I Stortoronto-området er tallet næsten på 80 %. I den fransktalende Quebec-provins’ største by, Montreal, er tallet 46 %, mens Vancouver ved Stillehavet ligger på 73 %. Og i de store byer Calgary og Edmonton i den ellers konservative Alberta-provins ligger tallene på henholdsvis 55 og 50 %.
Stor og voksende opbakning til øget indvandring
Sådanne høje tal ville give anledning til bekymring i mange lande, men i Canada er der generelt stor opbakning til immigrationspolitikken. I en meningsmåling udført i september af Environics anmodes de adspurgte om at forholde sig til udsagnet: “Canada modtager for mange indvandrere?” – 69 % af de adspurgte var uenige, mens tallet i 1970 lå på 35 %. Og i 2022 svarede 58 % endda, at de ønskede flere indvandrere.
I et interview til The New York Times (29.10.22) forsøger Amyn B. Sajoo, forsker på Simon Fraser University School for International Studies, at forklare den høje opbakning. Afgørende, siger han, er det pointsystem, som anvendes til udvælgelsen af størsteparten af indvandrerne.
Det sikrer, at de kan klare sig selv fra starten og ikke bliver en belastning i det sociale system. Tværtimod, så kommer mange med højere uddannelse og medvirker positivt til forbedring af produktiviteten i økonomien. Han peger også på den bredt accepterede ideologi om værdien af multikulturalisme, som støttes af 90 % i en Environics-undersøgelse.
Udfordringer med øget indvandring
Men det er klart, at så store indtag af nye borgere til Canada stiller krav til udbygning og omstilling på mange områder: flere boliger, flere uddannelsespladser, udbygning af sundhedssystemet, større kapacitet i transportsystemet. Og det er ikke, fordi Canada er friholdt for problemer på flere af disse områder i dag.
Men den fundamentale tænkning i forhold til landets udvikling er dynamisk og optimistisk. Indvandringen skal være med til at fjerne de mange flaskehalse, der findes inden for en række sektorer.
En overskrift i det Ottawa-baserede Hill Times illustrerer tænkningen: “To build our better tomorrow, we need the builders”. Artiklen, der er skrevet af præsidenten for Canadian Construction Association, henviser til, at der i dag mangler 81.000 personer alene i den del af byggeindustrien, der bygger institutioner. Minister Frasers udmelding om de forhøjede indtag af indvandrere hilses velkommen, og det understreges, at det er afgørende, at det er folk med de rette professionelle profiler, der accepteres.
Økonomen Ricardo Tranjan fra Canadian Center for Political Alternatives henviser i et interview til CBC News den 10. november, at Canada i dag bygger omkring 265.000 boliger om året, og at der allerede er mangel på boliger, der kan betales af middelklassen. Med et kraftigt forøget indtag af indvandrere bliver udfordringen større. Derfor må arbejdskraft for byggeindustrien prioriteres højt.
Kritiske stemmer og bekymringer
Den fransksprogede provins, Quebec, forholder sig anderledes til indvandring. For CAQ-regeringen (Coalition Avenir Québec), der netop er blevet genvalgt for en fireårig periode, er den største bekymring, om indvandrerne kan tale fransk, for at fastholde, at fransk forbliver det dominerende sprog i provinsen.
Derfor har provinsen sat kvoten for nye indvandrere på kun 50.000 pr. år, fordi man ikke tror på, at det kan lade sig gøre at mobilisere flere fransksprogede indvandrere. Stod det til den føderale regering i Ottawa, så skulle tallet snarere tilpasses den andel, som Quebec i dag udgør befolkningsmæssigt i dag, dvs. 8,6 mio. ud af hele Canadas befolkning på 38 mio.
Så hvis Canada i 2025 vil tage 500.000, så skal Quebec være parat til at tage cirka 113.000, hvis Quebecs relative andel af den canadiske befolkning skal bevares. Som kommentatoren Konrad Yakabuski skriver i avisen Le Devoir den 29. oktober, skal man ikke være hverken økonom eller demograf for at forudsige de kort- og langsigtede konsekvenser for provinsen.
Hvis Québec fastholder det lavere indtag af indvandrere over tid, så står Québec ikke blot over for udfordringen om ekstrem mangel på arbejdskraft, men også over for udfordringen med at kunne fastholde sit antal af pladser i det føderale parlament i Ottawa. Antallet af sæder her er nemlig bestemt ved en relativ andel af den samlede befolkning.
Kritik fra det yderste højre uden betydning – indtil videre
Absolut politisk fælles fodslag om den aktivistiske og dynamiske immigrationspolitik er der trods alt ikke. Advarsler kommer fra det yderste højre i form af People’s Party of Canada, PPC. Canada mister, med de store indtag af folk fra ikke-europæiske lande, sin oprindelige karakter som et hvidt, kristent indvandrerland, lyder det.
PPC fik ved seneste valg i 2021 cirka seks procent af stemmerne, men vandt ingen pladser i parlamentet pga. valgsystemet. Men PPC kan måske finde inspiration i et tal fra Environics’ meningsmåling i september, hvor 46 % svarer ja til udsagnet “For mange nye indvandrere indoptager ikke canadiske værdier.”
Canadas Konservative Parti derimod bakker fuldt op om immigrationspolitikken, som ikke er et dominerende spørgsmål under valgkampagner. Man skal ikke glemme, at det var den konservative premierminister, Brian Mulroney, der i 1988 ved lov konfirmerede den multikulturelle politik, der var blevet lanceret politisk af den Liberale premierminister Pierre E. Trudeau tilbage i 1971.
Det Konservative Partis nyligt valgte populistiske leder, Pierre Poilievre, bruger offensivt sit ægteskab med en venezuelansk indvandrer og understreger nødvendigheden af en aktiv immigrationspolitik for videreudvikling af Canada.
Endnu mere turbo på indvandringen
Organisationen Century Initiative, CI, med sloganet “A Bigger and Bolder Canada”, arbejder for et meget større indtag de kommende år, for at Canada ved år 2100 kan komme op på en befolkning på 100 millioner. For CI er det forudsætningen for, at Canada kan vedblive at være en “middle power” og fortsat som G7-land spille en rolle internationalt, samtidig med at man udnytter de store naturressourcer til en effektiv økonomisk udvikling og styrkelse af velfærden.
Ifølge CI er de nye indvandreres tilbøjelighed til at starte eget firma dobbelt så stor som andres. CI peger også på den oplagte mulighed for hurtigt at få flere højtuddannede ved at gøre det lettere at få permanent opholdstilladelse. Ifølge CI udgøres mere end halvdelen af folk med uddannelser på højt teknisk niveau (STEM) af de nye indvandrere.
Ikke overraskende roser Lisa Lalande, CI’s CEO, regeringens seneste udspil for at bevæge sig i den rigtige retning. Hun henviser til, at canadiere ifølge undersøgelser aldrig har været mere positive over for indvandring end i dag, og Lalande tilføjer, at Canada står for åbenhed over for diversitet og forandring. Korrekt modstiller hun situationen i Canada med udviklingen af nationalistiske holdninger, populisme og anti-immigrant-følelser andre steder i verden.
For mere dybdeborende læsning om en aggressiv indvandringspolitik for Canada henvises til den canadiske journalist og forfatter Doug Saunders bog fra 2018, Maximum Canada: Toward a Country of 100 Million, hvori han diskuterer i detaljer, hvordan Canada tager det store spring fremad. Han er i øvrigt også forfatter til bogen fra 2012, The Myth of the Muslim Tide.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
