KOMMENTAR – Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, er havnet i en shitstorm i en sag, der illustrerer, hvorfor en del vælgere siger, at de ikke længere kan se forskel på S og DF. Vejen frem for Danmarks største parti er mere Mattias Tesfaye og mindre Bramsen, skriver Bjarke Larsen, som advarer mod, at retsordførerens kluntede linje skader mere end den gavner i partiets forsøg på at appellere til midtervælgerne.
Hvis en asylansøger har fået tre togbøder, skal vedkommende ikke længere kunne søge asyl.
Det sagde Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, forleden til Ekstra Bladet, der slog nyheden op i en artikel med den malende overskrift ”S vil forhindre asylsøgere i at køre på røven: Tre togbøder og det er afgang”.
Eller gjorde hun? Svaret svæver i vinden, for Trine Bramsen føler sig misforstået (mere om det senere). Men sagen er en god illustration af, hvorfor man i disse uger og måneder kan høre og læse om mange vælgere, der siger, at de ikke længere kan se forskel på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, når det gælder udlændingepolitikken – og ikke mindst hvordan man taler om emnet. Og til at illustrere de problemer S har med at få ”the upper hand” på dette område frem for at halse efter integrationsminister Inger Støjberg og Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.
Vejen frem er mere Tesfaye og mindre Bramsen.
Ekstra Bladets artikel blev bragt tirsdag den 11. september og medførte ikke den store debat. Men da Informations journalist, Ulrik Dahlin, mandag den 17. september skrev en leder om emnet, eksploderede sagen på de sociale medier.
Jeg skrev selv en kommentar på Facebooksiden ”Socialdemokratiet i Danmark”, hvor jeg spurgte ”Er det her virkelig Socialdemokratiets politik?” med et link til lederen i Information. Det medførte en række negative like-tilkendegivelser og kritiske kommentarer. Det samme skete, da Informations journalist, Niels Ivar Larsen, skrev et Facebook-opslag om sagen. Samtidig spredte debatten sig til mange andre steder.
Fejlciteret?
Trine Bramsen og Mads Havskov Hansen, der er ansat som kampagnemedarbejder hos Socialdemokratiet frem til valget, gik ind i debatten sig og begyndte at forklare, at Trine Bramsen var blevet fejlciteret af Ekstra Bladet. Men Trine Bramsen nægter at svare på, om hun har krævet eller vil kræve et dementi eller berigtigelse af Ekstra Bladet.
Jeg har derfor været i kontakt med journalist Ulrik Bachmann, der skrev artiklen i Ekstra Bladet. Han siger, at ”jeg har ikke fået nogen henvendelser om den artikel overhovedet” – og altså heller ingen henvendelser med krav om en berigtigelse af Trine Bramsens synspunkt.
Det er ikke første gang, Trine Bramsen kommer i medierne på en måde, der ender med at give bagslag, og hvor fokus mere kommer på måden, hun udtaler sig på, end på indholdet.
Information har ændret den oprindelige overskrift fra ”Bramsens forslag om at udvise asylansøgere uden togbillet er så rabiat, at end ikke DF kunne have fundet på det”, så der nu står, at ”Bramsens forslag om at nægte asyl til udlændinge uden togbillet er så rabiat, at end ikke DF kunne have fundet på det” – men afviser derudover at berigtige noget som helst. Det sker med nogle kryptiske formuleringer om, at man ligger inde med en viden, man ikke vil fortælle mere om. Heller ikke Ekstra Bladet har tænkt sig at ændre eller berigtige noget.
Til gengæld har Trine Bramsen skrevet en kommentar i det socialdemokratiske nyhedsmedie PioPio, hvor hun påstår, at hun er fejlciteret. Hun forklarer, at det hun mener er, at det at køre uden ”gyldig rejsehjemmel” skal sidestilles med tyveri, hvis man er asylansøger og har snydt tre gange. Dermed kommer det under alle omstændigheder til at indgå i vurderingen af, hvorvidt den pågældende har begået så meget kriminalitet, at vedkommende skal nægtes asyl.
Kommentaren hos PioPio er blevet delt af på Facebook af både Trine Bramsen og Mads Havskov Hansen, og i begge tilfælde har det medført heftig debat.
Socialdemokratiets udlændinge-pine
Sagen illustrerer meget godt, at Socialdemokratiet endnu ikke har fundet den rigtige måde at håndtere hele indvandrings- og integrationsdebatten, efter at partiet skiftede kurs og begyndte at gå ind for en lige så stram linje som Dansk Folkeparti og regeringen.
Mange aktive partimedlemmer med folketingsgruppen i spidsen har brugt masser af krudt på at overbevise omverden om, at kursændringen ikke er taktisk bestemt, men dybtfølt og ikke står til at ændre. Det er efterhånden lykkedes ganske godt, hvilket bl.a. understreges af, at såvel De Radikale som Enhedslisten har stillet krav om garantier for ændringer på området som betingelse for at støtte Mette Frederiksen som statsminister. Det er en armlægning, der er afgørende for magtforholdene i rød blok på dette område de næste måske 20 år.
Hele forløbet efterlader et indtryk af, at det for Trine Bramsen først og fremmest handler om at komme i medierne for næsten enhver pris, at fremstå ”tough on crime” – og ikke at tænke sig særlig meget om.
Noget andet er så, hvordan man udmønter den nye holdning i praksis – herunder overbeviser nervøse vælgere om, at der skam er forskel på S og DF uden at skabe nervøsitet hos den modsatte fløj, der er glad for kursskiftet. Det går ikke særlig godt, synes jeg.
Partiet fremstår på alle måder som reaktivt agerende frem for proaktivt. Man forholder sig til de problemer og løsningsforslag, andre – dvs. ikke mindst Dansk Folkeparti – fremlægger. Som oftest ved at erklære sig enig (med debatten om håndtryk som undtagelse). Det er ikke Socialdemokratiet, der proaktivt kommer med udspillene, som andre så må forholde sig til.
Det gjorde man selvfølgelig med det store udspil, der fastlagde den nye kurs, men siden har der været langt mellem snapsene.
En svær post, men …
Den eneste, der kan siges at agere proaktivt, er Trine Bramsen med sit forslag om konsekvensen af at have fået mange kontrolafgifter for at køre uden billet. Og det er lige præcis den slags forslag, der gør det mere end svært at forklare, hvad forskellen på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er på udlændingeområdet.
Indrømmet: Det er en meget svær post at bestride at være socialdemokratisk retsordfører eller ordfører omkring integration og indvandring. Men der er mange muligheder for at gribe det an på en måde, der netop understreger forskellen på de to partier. Det mestrer Mattias Tesfaye til fuldkommenhed, synes jeg. Han fremstår saglig, troværdig, empatisk, nuanceret og vidende i debatterne. Han fremstår overbevisende og sympatisk uden at give køb på, at den stramme linje ligger fast.
Trine Bramsen og den onde presse
I den modsatte ende vælter Trine Bramsen rundt som en elefant i en glasbutik. For det er ikke første gang, hun kommer i medierne på en måde, der ender med at give bagslag, og hvor fokus mere kommer på måden, hun udtaler sig på, end på indholdet – og hvor hun flere gange har givet den onde presse skylden for at have misforstået eller mistolket hende.
Således også i denne sag. Trine Bramsen føler sig misforstået, men hun har ikke krævet et dementi eller en berigtigelse af Ekstra Bladet, som startede hele balladen.
Det er også værd at bemærke, at hun angriber Information i stedet for Ekstra Bladet, som Informations lederskribent blot citerer. Og i sit svar i PioPio svinger Trine Bramsen sig op i det hele høje toneleje: ”Men når man hos Information føler, man har godheden på sin side, så er det som om, hadet får frit spil. Også selvom man tillægger Socialdemokratiet holdninger, vi ikke har.”
Det er ikke på den måde, partiet får overbevist de tvivlende midtervælgere, der gerne vil have fuld kontrol over indvandringen, men som samtidig mener, at de, der kommer hertil, skal behandles ordentligt.
Vejen frem er mere Tesfaye og mindre Bramsen.
Det reviderede forslag er også problematisk
PS: Noget andet er, at også Trine Bramsens nu reviderede forslag på mange måder er problematisk: skal sidestillingen med tyveri kun gælde asylansøgere og er det lovligt og/eller i overensstemmelse med konventionerne? Hvis det bliver sidestillet med tyveri, skal det så ikke ind under straffeloven – men i så fald må trafikselskaberne ikke længere opkræve en kontrolafgift, fordi der nu er tale om en politisag, hvor ordensmagten hver gang skal tilkaldes med store forsinkelser af den kollektive trafik til følge. Og hvad med hele grundprincippet i dansk lov om, at der skal være proportionalitet mellem forbrydelsen og straffen?
Hele forløbet efterlader et indtryk af, at det for Trine Bramsen først og fremmest handler om at komme i medierne for næsten enhver pris, at fremstå ”tough on crime” – og ikke at tænke sig særlig meget om.
Topfoto: Wikipedia
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
