Den hidtil mest hårdtslående in-your-face-manifestation herhjemme i forbindelse med 100-året for salget af Dansk Vestindien kommer fra den københavnske rap-, reggae- og dancehall-duo EaggerStunn. Det er musikvideoen ”Bræk din nak”, der på bare to uger har oplevet at blive fjernet fra Facebook og andre hindringer.
POV International har mødt mændene bag EaggerStunn – 38-årige Dwayne McFarlane alias Eagger og 41-årige Kristoffer Sjelberg alias Stunn Gunn – for at høre, hvad al balladen går ud på. Og en snak om den racisme, den slaverihistorie og den flygtningekrise, som videoen er et politisk opråb i forhold til.
De to har arbejdet sammen i syv år – kendt hinanden dobbelt så længe. Den etnisk danske Kristoffer, der er opvokset i Aarhus, står mest for musikken. Mens den dansk-jamaicanske Dwayne, der voksede op i Værløse og Brønshøj, er mest ansvarlig for tekstsiden.
Nummeret ”Bræk din nak” begyndte egentlig at tage form for halvandet år siden i forbindelse med endnu en omgang af den tilbagevendende neger-debat, der kører herhjemme med jævne mellemrum. Den med om det nu er acceptabelt at bruge “n-ordet” om personer af afrikansk oprindelse.
”Ordet ’neger’, det brugte man bare ikke i mit hjem”, forklarer Dwayne, der er søn af en jamaicansk far, som havnede i Danmark tilbage i 1960’erne.
”Så kommer du i skole og bliver kaldt ’negerbolle’, og så får det bare sådan en grim farve, når du er vokset op på den måde. Og så vokser du op og møder folk, der læser og går på KU og CBS og jeg ved ikke hvad. Og så sidder man og taler. Og så siger de neger mig her, og neger mig der. Og så er det sådan ’Av, det gjorde ondt’”.
”Så kom debatten igen for halvandet års tid siden. Og så var det, at jeg simpelthen havde fået nok. Hele det der neger-noget. For sådan vil jeg sgu ikke omtales”, fortsætter Dwayne.
Passende tidspunkt
Det blev starten til en sang, der oprindeligt hed ”Bræk din nakke, nigger”. En sang, der skulle være så direkte og provokerende, at selv de mere tungnemme fattede problematikken. EaggerStunn-duoen lagde i den forbindelse betydelig research for dagen. Både om sort amerikansk historie. Om dansk kolonihistorie. Alle mulige historiske referencer blev inkorporeret i nummeret. For ligesom at skære racismens historie ud i pap for danskerne. For at få folk til at forstå.
Hele nummeret blev omdannet til en video, effektivt illustreret af den københavnske multikunstner Faire. Kameraarbejdet af Theis Mortensen, klipning af Rasmus Vilhemsen alias Ravi. Og så blev det endelige produkt skudt af den 20. januar.
”Vi tænkte, at det holdt bare meget godt sammen med alt muligt lige nu. Trumps indsættelse som præsident. 100-året for salget af Dansk Vestindien. Så lad os dog smide den ud og vise folk, at vi er i gang med en plade”, fortæller Dwayne.
Det er bare den dér fortællingen, den dér drømmeverden om, at der ikke er noget racisme i Danmark. Og så skal man sidde og argumentere mod folk, der er historisk begavede på et niveau, der er op til Mars. Og det er svært at sidde og argumentere følelsesmæssigt overfor sådan nogle mennesker.
Hindringer på vejen
Ikke mange dage efter, at videoen var begyndt at gå sin sejrsgang på de sociale medier, blev ”Bræk din nak” fjernet fra Facebook. EaggerStunn-duoen kunne ikke få en forklaring på Facebooks skridt. Men pludselig efter nogle dage, hvor fans reagerede kraftigt, blev den lagt på igen.
”Så den har nok været oppe at vende et eller andet sted i Facebook. Og så har de sagt: ’Åh, det var ikke godt alligevel’. Men det har ødelagt vores eksponering. For videoen blev delt og delt og delt, og så blev den lige pludselig fjernet. Så nu må vi starte forfra igen”, forklarer Dwayne, som også påpeger, at DR tilsyneladende har valgt ikke at ville spille nummeret.
”Nu er vi jo ikke sikker på, hvad DR’s begrundelse er”, indskyder Kristoffer, den mere afmålte, analytiske af de to. ”Deres begrundelse kunne jo godt være, de synes, at det er en forfærdelig gang lort”.
”Ja, men de vil i hvert fald ikke have den i rotation”, riposterer makkeren.
Dansk blindhed
Nummeret er ellers en kærkommen opsang til de danskere, der nægter at anerkende, at der findes racisme i vort samfund. Og at det faktisk er et problem. Som Dwayne forklarer det:
”Jeg har jo historier på historier på historier, hvor jeg har været ude med min far, hvor folk har råbt efter ham eller et eller andet. Der har været virkelig dårlig stemning. Så sidder man sidenhen i intellektuelle kredse i Danmark, eller nogle gange sidder og diskuterer politik, og så er der folk, der siger: ’Jamen, der er jo ikke racisme i Danmark’. Det er bare den dér fortællingen, den dér drømmeverden om, at der ikke er noget racisme i Danmark. Og så skal man sidde og argumentere mod folk, der er historisk begavede på et niveau, der er op til Mars. Og det er svært at sidde og argumentere følelsesmæssigt overfor sådan nogle mennesker.”
Kristoffer er enig.
”Jeg har af gode grunde ikke oplevet racismen på min egen krop. Men jeg har bevæget mig meget blandt folk som Dwayne. Jeg har rejst rigtig meget i Afrika. Været på Jamaica. Boet i USA. Og vokset op sammen med en, der hed Ed Jones i Århus, der har fortalt om sin barndom i Georgia i USA. Hvordan det var i sydstaterne, da han var barn. Han er over 80 år gammel nu. Han var musiker, da han boede i USA. Og basketballspiller. Men kom til Danmark i 1960’erne og så blev han skolelærer på min skole”, forklarer Kristoffer og indskyder:
”Det skal også lige siges, at mine børn er mixed. Min kone er afrikansk. Fra Eritrea. Så jeg vil også gerne have, at det, vi prøver at åbne op for her, blandt andet er medvirkende til, at mine børn ikke får en opvækst og en skolegang, hvor der bliver kastet rundt med ubehagelige ord. Der skal ikke ske det for mine børn, som der skete for Dwayne”.
Danmarks rolle i slaveriet
I 100-året for salget af Dansk Vestindien, er ”Bræk din nak” også en ramsaltet kommentar til danskernes afvisning af tage ordentlig stilling til slaveriet. Den slavehandel, som også Danmark deltog yderst aktivt i. Som blandt andet betød, at omkring 120.000 afrikanere blev fragtet på danske slaveskibe over Atlanten til plantager i Amerika, Caribien og ikke mindst de tre danske øer St. Croix, St. Thomas og St. Jan.
Begge EaggerStunn-medlemmer peger på, at Danmark synes at gå ganske let henover dette i skoleundervisningen. At denne mest går ud på at påpege, at Danmark angiveligt var det første land i verden til at forbyde slavehandel.
Referencerne i ”Bræk din nak”-videoen er der. Blandt andet rappes der om Peter Sukkertop, kendt fra det gamle børnerim ”Hvem er det, der banker?”
”Det er i bund og grund trekantshandelen. Eller et billede på slavehandelen. Det er der ikke særligt mange, der ved”, siger Dwayne.
I børnerimet nævnes Peter Anker, der var guvernør i den danske koloni Trankebar ude i Indien fra 1788 til 1806. Peter Sukkertop er identisk med Peter von Scholten, der var guvernør i Dansk Vestindien – med dens sukkerplantager – fra 1827 til 1848.
Andre europæiske lande kan
EaggerStunn-duoen beklager, at der i Danmark tilsyneladende helt mangler en vilje til at se nærmere på vor kolonialhistoriske fortid, og anerkende den rolle folk af anden hudfarve end hvid har haft i vores historie. Eksempelvis findes der ingen monumenter for sådanne personer i Danmark. I hvert fald ikke i noget nær samme grad som i andre europæiske lande med en kolonifortid.
Dwayne McFarlane peger i den forbindelse blandt andet på Storbritannien. Eksempelvis det store monument for søhelten Horatio Nelson på Trafalgar Square i London. Kigger man efter i fundamentet af dette monument, ser man bl.a. scenen, hvor lord Nelson bliver dødelig såret om bord på flagskibet HMS Victory.
”Der ser du Nelsons jamaicanske bodyguard stå ved siden af. Står der med sin riffel. Det er så explicit i England, at de anerkender. Det samme i Holland. Det samme i Frankrig. Det samme i Portugal garanteret. Det samme i Spanien. Men Danmark? Åååh, vi kan simpelthen ikke se det i øjnene”, forklarer Dwayne.
”Jeg tror simpelthen, danskerne har lukket ned for den racismeklap. Der findes ikke racisme i Danmark. Jeg tror, det er fordi vi ikke lærer om disse sammenhænge i folkeskolen.”
”Det er jo igen det”, indskyder Kristoffer, ”at vi i skolen har lært, at det var os, der var med til at frigive slaverne.
Undskyldning og erstatning
Det er, mener EaggerStunn-duoen, også en del af årsagen til, at diskussionen om en undskyldning til efterkommerne af slaverne i Dansk Vestindien, skaber så følelsesmæssige reaktioner her i Danmark. Ikke mindst nu i 100-året for salget af øerne.
”Jeg sidder og diskuterer med en kammerat, der ved lidt om historie, om det her med en undskyldning til Vestindien. ’Men det gavner jo ikke nogen. Det er ord. Det kan ikke bruges til noget’, siger han. Jamen, det handler jo ikke om den, der giver undskyldningen. Det handler om den, der modtager den. Det er bare sådan en uendelig kamp i at prøve at overbevise folk om, at der rent faktisk er en mørkere og en grim tendens i det danske samfund”, siger Dwayne.
Kristoffer er enig. ”Man kan også sige, at en undskyldning og en belysning af hele den del af historien også kunne være et spadestik til et mentalt paradigmeskift blandt de nye generationer. De nye generationer, der kan sige ’Her er linjen. Den overtræder vi ikke’”.
Folk på St. Croix, i hele Caribien, og i USA, i Sydamerika. De lever med den fortælling. De er vokset op i den historie om, at ‘your great-great-grandfather he died with whiplashes all the way up and down his back’.
Foreløbig har reaktionerne på videoen, da også været positiv blandt de mennesker, der følger EaggerStunn. Folk er ikke mindst helt vilde til henvisningen i videoen til Billy Holiday og nummeret ”Strange Fruit”.
”Jeg ved personligt faktisk ikke – udover dem, vi lige kender – hvilken aldersgruppe, vi når ud til. Det kan godt være, der er nogle, der ikke forstår referencerne og ikke kan drage parallellerne. Jeg sad lige nu og tænkte, at jeg vil sgu gå hjem og skrive til mine børns lærer og fortælle om det her år, vi er i. Og fortælle, hvor vigtig denne debat er”, siger Kristoffer Sjelberg.
Dwaynes drøm
Dwayne McFarlane er også blevet en smule filosofisk.
”Det ville da være noget af det smukkeste so far i min levetid her i Danmark, hvis der kom en anerkendelse eller et monument. Et museum. En omskrivning af historiebogen. Bare et eller andet i forhold til Danmarks fortid med slaveriet. Men så kommer argumentet: ’Jamen, det er jo ikke noget med mig at gøre. Det er jo ikke engang min mor eller far, der har gjort det.’
Kristoffer retter sig op i sofaen. ”Men det lever stadig i os alle sammen”, siger han.
”Ja”, påpeger Dwayne. ”Og i folk på St. Croix, i hele Caribien, og i USA, i Sydamerika. De lever med den fortælling. De er vokset op i den historie om, at ‘your great-great-grandfather he died with whiplashes all the way up and down his back’.
”Jeg har en eller anden drøm om, at skulle man ud i noget med reparation (erstatning til slavernes efterkommere, red.), så skulle man lave en eller anden uddannelsesfond. Sige til befolkningen i det tidligere Dansk Vestindien: ’I har adgang til dansk undervisning, inkluderet SU. Vi har en kvote på 20 mennesker fra de gamle danske øer, der skal opfylde nogle kriterier. Og de er så velkomne på KU eller Syddansk Universitet eller i Aarhus eller et eller andet. Eller håndværkeruddannelser’. Det ville give mening”, slutter Dwayne McFarlane.
Hovedfoto af EaggerStunn: Philip Sampson. Fotos af malerier med Peter Anker og Peter von Scholten samt Nelson-relief: Wikimedia Commons.
Kunne du lide min artikel? POV lønner ikke sine skribenter men du kan donere et beløb til mig på MobilePay: 2083 9096.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
