UDDANNELSESPOLITIK // KOMMENTAR – “Regeringen har en målsætning om, at ingen skoler skal have over 30 procent af de såkaldte “ikke- vestlige elever”. Og det er uanset om det er tale om ressourcesvage eller ressourcestærke elever. Børnenes etnicitet er det parameter, som er afgørende for, hvordan det enkelte barn klassificeres. Man skulle tro, at det magiske tal på 30 procent, skulle have noget med det faglige niveau i folkeskolen at gøre. Det har det ikke,” skriver Dino Copelj.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Folkeskolen må være adgangsbilletten til et godt liv, og dermed afgørende for, hvordan det enkelte barn, der i går i folkeskolen, vil klare sig som voksen.
Regeringen har en målsætning om, at ingen skoler skal have over 30 procent af de såkaldte “ikke-vestlige elever”. Og det er uanset om det er tale om ressourcesvage eller ressourcestærke elever. Børnenes etnicitet er det parameter, som er afgørende for, hvordan det enkelte barn klassificeres.
13 procent af eleverne med minoritetsbaggrund føler sig “sjældent” eller “aldrig” trygge i skolen
Man skulle tro, at det magiske tal på 30 procent, skulle have noget med det faglige niveau i folkeskolen at gøre. Det har det ikke.
Ikke et fagligt problem
Èn af Danmarks førende folkeskoleeksperter, Andreas Rasch-Christensen, fra VIA University College, siger til dr.dk, at det nemlig ikke er afgørende for hverken det faglige niveau eller risikoen for elevflugt fra skolen, om den har 10, 30 eller 60 procent elever med ikke-vestlig baggrund.
“”Det er desuden heller ikke et fagligt problem i sig selv, at der er en høj koncentration af etniske minoriteter,” mener han. Det er ifølge forskeren først et problem, hvis ressourcestærke familier uanset baggrund begynder at hive deres børn ud af skolen.”
Problemet er, at det enkelte barn bliver reduceret til sin eller forældrenes herkomst samt, at det sker i en negativ kontekst
De 30 procent kan derfor være et pejlemærke for, hvornår nogle danske forældre begynder at trække deres børn ud af en skole, men ikke for, hvordan eleverne udvikler sig fagligt, mener Andreas Rasch-Christensen.
Dette stiller et spørgsmål om, hvem og hvad politikerne prøver at tage hensyn til i deres forsøg på at begrænse antallet af elever med et bestemt etnisk baggrund på det enkelte skole.
Symptombehandling af et alvorligt og underliggende problem
Den politiske leg med tal og procenter er ikke andet end en symptombehandling af et mere alvorligt og dybt underliggende problem, hvor bestemte børn med en bestemt baggrund først og fremmest bliver betragtet som en problematisk homogen masse, alene på baggrund af det enkelte barns biologiske og kulturelle karakteristika, uden hensyntagen til barnets faglighed, personlighed samt socioøkonomiske udfordringer, som barnet måtte bære i sin skolerygsæk.
Mens politikerne stemplerne nogle børn som “ikke-vestlige” og ikke vil have skoler med over 30 procent “ikke-vestlige” elever, glemmer de tit selve børnene
Problemet er, at det enkelte barn bliver reduceret til sin eller forældrenes herkomst samt, at det sker i en negativ kontekst. At påstå, at denne dehumaniserende metode vil hjælpe børnene, er det fornemste eksempel på privilegieblindhed og manglende empati til sine medmennesker, der ser anderledes ud.
Mens politikerne stemplerne nogle børn som “ikke-vestlige” og ikke vil have skoler med over 30 procent “ikke-vestlige” elever, glemmer de tit selve børnene, som den nynationalistiske tidsånd, diskurs og politik går ud over.
Den fremmedfjendske og populistiske opsplittende retorik har både direkte og indirekte været med til at skabe mistrivsel hos små og store børn med minoritetsbaggrund.
De selvsamme børn kan høre nogle af landets mest prominente og magtfulde politikere betegne dem på baggrund af deres herkomst som bl.a. ballademagere i dyre jakker; som dem, der spreder utryghed i S-togene; som dem, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt; som dem, der ødelægger andres oplevelser i biografen, samt at de tilhører “dem”, som er uforenelige med majoritetens kultur og måden at være på etc.
Det er svært at forestille sig, at børnene er immune over for det konstante bombardement af dæmoniserende, stigmatiserende og dehumaniserende udtalelser
Det er svært at forestille sig, at børnene er immune over for det konstante bombardement af dæmoniserende, stigmatiserende og dehumaniserende udtalelser som medierne og politikerne ubarmhjertigt fyrer af.
Ofre og de største tabere ved dette kyniske, racialiserende magtspil er børnene, som lider og mistrives.
Undersøgelse: Børnene føler sig utrygge
En analyse fra 2020, foretaget af Danmarks Videnscenter for Integration, der har gennemført en undersøgelse baseret på de nationale trivselsmålinger, som folkeskolens elever besvarer hvert år, viser nogle skræmmende og tankevækkende tal.
Af analysen fremgår det bl.a. følgende:
- 50 procent flere af eleverne med den såkaldte “ikke-vestlig” baggrund oplever at blive drillet så tit, at de bliver kede af det, sammenlignet med etnisk danske elever.
- Næsten dobbelt så mange elever med minoritetsbaggrund oplever tit eller meget tit at blive mobbet sammenlignet med elever med etnisk dansk baggrund.
- Elever med minoritetsbaggrund er oftere utrygge, ensomme og mere bange for at blive til grin i skolen.
- 13 procent af eleverne med minoritetsbaggrund føler sig “sjældent” eller “aldrig” trygge i skolen.
“Der er en del med minoritetsbaggrund, der føler sig udenfor på grund af deres etnicitet. Det er ikke alle klasser, men der er en del børn, der er ensomme eller føler sig forkerte på grund af deres etnicitet, ligesom der er klasser, hvor man kan blive drillet for det,” siger Laura Gilliam, der er lektor ved Danmarks Institut for pædagogik og uddannelse ved Aarhus Universitet.
Nogle vil måske sige, at disse problemer intet har med børnenes etnicitet at gøre, og at de skyldes forældrenes socioøkonomiske problemer. Men i så fald bliver det hele endnu mere udspekuleret og racistisk, når lige netop socioøkonomiske problemer forklares med børnenes biologiske og kulturelle karakteristika, som er kernen i det selvkonstruerede danske begreb “ikke-vestlige”, der problematiserer børnenes og forældrenes herkomst.
De er alle børn
Jeg vil hermed opfordre alle politikere til at læse eller genlæse FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, artikel 1, hvori der står, at:
“alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.”
Det enkelte barn skal behandles som et selvstændigt individ, uanset barnets etniske baggrund.
Kære politikere, børn har ikke gjort jer noget. Tænk på, at barnets tarv altid skal komme i første række og at børn med minoritetsbaggrund også er VORES børn.
Topfoto: Pixabay
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
