Forsvindingsnumre – sorg er ingen dans på roser

af i Bøger/Børn & unge

BØGER // ANMELDELSE – “Forsvindingsnumre” er en medrivende debutroman, hvor eksplicitte beskrivelser af grov, meningsløs sex skildres parallelt med hovedpersonens sorg over tabet af sin mor. Det er også en provokerende, underholdende og dybt rørende skildring af et følsomt og kaotisk sind.

Den 26-årige Amalie Langballe arbejder i dag som freelancejournalist i København for medier som BT, Berlingske og Information, og er mest kendt for at skrive om sit sexliv og andre tabubelagte emner.

Hendes autofiktive debutroman Forsvindingsnumre handler om en ung pige, som mister sin mor og gennemlever en hård sorgfase. Karakterens fortælling lægger sig meget tæt op af forfatterens egne erfaringer, for lige som Agnes mistede Amalie nemlig også sin mor til kræft og har i flere interviews beskrevet sin smerte, og hvordan arbejdet med bogen i sig selv var en sorgproces for hende.

At miste og det at sørge må siges at være bærende temaer i bogen, men mindst lige så vigtig er det terapeutiske element, som bogens hovedperson konstant søger for at flygte fra sine tunge følelser.

Beskrivelser af vild sex og hårde stoffer spiller en stor rolle i fortællingen om Agnes, og bliver den redningskrans hun griber efter i det ensomme mørke.

Skildringen af sorg er uden tvivl romanens stærkeste kort; den er ikke romantiseret, og det er netop det, som gør dette værk så unikt. Bogen har en autentisk sårbarhed, den er aftabuiserende, forfriskende ligefrem og underholdende

Selvom romanen lægger sig meget tæt op af forfatterens egen historie og kredser om det at have mistet en forælder, så kan man stadig, som læser, identificere sig med følelserne, der beskrives, da denne sorgfølelse og trang til at dulme en altoverdøvende smerte er illustreret så konkret og oprigtigt.

Det er en følelse, mange kan identificere sig med, både de som har haft kræft eller dødsfald tæt inde på livet, men også blot sorg som en universel følelse.

At kneppe smerten væk

Agnes er blot 24 år, da hendes mor mister livet til kræften og efterlader hende alene i den store verden. Agnes bor normalt i København, men vejret er alt for smukt, og stemningen er alt for munter, så hun flygter til Tel Aviv på en eskapistisk rejse gennem stoffernes selvforglemmende univers, hvor hun lever en flyvsk tilværelse med uforpligtigende sex.

Bogen indeholder et forfriskende glimt af humor, der afspejler Agnes kaotiske hoved, selvironi og kyniske tanker. Det er eksempelvis svært ikke at trække på smilebåndet, når Agnes bryder blufærdighedens tabuer og vil ”bolle hans ansigt” eller tørt beskriver det selvmodsigende i udsagnet ”Your breast makes me speechless.”

Agnes bruger ungdommelige vendinger som ”Resting suicide face” om sig selv, og taler til et ungt publikum, som forstår hendes udtryk

Forfatteren taler ind i samtiden og den ’selvskade-tendens’, som præger en del af ungdommen i dag.

Sex med mange vilkårlige partnere er en vanlig beskæftigelse for 24-årige Agnes, og det tillægges hverken følelser eller værdi.

Det virker som et middel til at forsvinde fra verden i 10 sekunder og få ro. En afledningsmanøvre, man kan hævde, er en form for følelsesmæssig selvskade, hvor hun flygter fra en altoverdøvende psykisk smerte efter morens død.

Romanen formår at tale til en bred målgruppe af yngre mennesker med mentale udfordringer, dyb sorg – eller blot dem som har svært ved at finde deres ståsted i verden. Agnes bruger ungdommelige vendinger som ”Resting suicide face” om sig selv, og taler til et ungt publikum, som forstår hendes udtryk.

Et andet aspekt af bogen, som giver den en ekstra dimension, er at den indeholder flere fantasifulde elementer, som symbolsk bindes sammen med Agnes mentale tilstande. Igennem hele bogen har Agnes ledt efter den uddøde gejrfugl, og først da handlingen bevæger sig ind i et drømmende univers med talende voodoo-dukker, møder hun denne fugl og får et stort kram af den. I denne scene fremstår hovedpersonen mere virkelighedsnær end nogensinde før, og man får som læser en fornemmelse af, at Agnes langt om længe har sluttet fred med sin mors død.

Skildringen af sorg er uden tvivl romanens stærkeste kort; den er ikke romantiseret, og det er netop det, som gør dette værk så unikt. For selv om vild sex og hårde stoffer spiller en stor rolle i fortællingen om Agnes, så er det blot en midlertidig distrahering for den tunge sorg, hovedpersonen bærer rundt.

Bogen har en autentisk sårbarhed, den er aftabuiserende, forfriskende ligefrem og underholdende.


Amalie Langballe: Forsvindingsnumre
Udgivet 7. marts 2019. 215 sider. Linghardt og Ringhof.


Hovedfoto: Bogforside.

Emmeli Rose Adler, født 1998. Læser litteratur og skrivekunst på Askov Højskole.