OMSKÆRING // DEBAT – Borgerforslaget om at forbyde tvungen, ikke-terapeutisk omskæring af individer under 18 år er til behandling i Folketinget. Omskæringsaktivist David Balashinsky, der selv er jøde og omskåret uden sit samtykke, mener, at statsministerens modstand mod forslaget bygger på fejlagtige antagelser om jøder og jødedommen. “Tvungen omskæring strider mod jødisk etik og moral samt nutidens menneskerettigheder. En voksende bevægelse indenfor jødedommen opponerer også mod skikken og står fast på, at ingen har en ret til at skære, beskadige eller lemlæste en sund del af et barns krop på grund af religion eller kultur. Den eneste person, der har ret til at lade sine kønsdele ændre permanent, er den pågældende person selv”, skriver han i sit åbne brev til Mette Frederiksen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen som støtte til borgerforslaget om indførelse af en aldersgrænse på 18 år for ikke-terapeutisk omskæring i Danmark.
Kære statsminister Mette Frederiksen,
I Danmark – en nation kendt for sine stærke demokratiske og progressive traditioner, der historisk forsvarede jødiske danskere under Holocaust – nåede et borgerforslag vedrørende lovgivning af en mindstealder på 18 år for ikke-terapeutisk omskæring for to år siden op på 50.000 underskrifter.
Hvis borgerforslaget vedtages, vil det give alle danske drenge (ikke bare de jødiske, men alle drengebørn) samme lovmæssige beskyttelse mod beskæring af kønsdelene, som piger i Danmark har haft siden 2003 og piger i mit eget land, USA, har haft siden 1996.
Lige så længe jøder har praktiseret omskæring, lige så længe har der været intens jødisk modstand mod denne praksis
Med henvisning til dette forslag har du for fem måneder siden offentliggjort en udtalelse, hvori du erklærede, at du var imod forslaget:
Appel Debatten om omskæring dukker op i Danmark med mellemrum. Jeg forstår sådan set godt udgangspunktet. At retten til…
Posted by Mette Frederiksen on Thursday, 10 September 2020
Samtidig bekræftede du i opslaget på Facebook Danmarks løfte om aldrig at tillade forfølgelse af landets jødiske medborgere. Den sidste del af din udtalelse, bekræftelsen af løftet, hilser jeg velkommen, ikke blot fordi jeg helt principielt og generelt modsætter mig antisemitisme, men fordi jeg selv er jøde.
Som medlem fra fødslen af denne vidt forgrenede etniske gruppe, der har måttet tåle vedholdende umenneskelig forfølgelse, føler jeg et udtalt slægtskab med alle andre jøder. Derfor opfatter jeg et angreb mod jøder, uanset hvor, som et angreb på mig selv personligt.
Universel standard for retfærdighed
Jeg mener, som dr. Martin Luther King formulerede det, at “Uretfærdighed hvor som helst, er en trussel mod retfærdighed overalt”. Som jeg forstår ham, mente King med dette, at hvis samfundet tillader uretfærdighed på et enkelt punkt, mister det den moralske autoritet til at modsætte sig uretfærdighed på alle andre områder. Uretfærdighed bliver dermed på en måde legitimeret, og når først det sker, er vi alle truet af dens videre fremmarch.
Derfor har alle mennesker en personlig interesse i, at der eksisterer en enkelt, universel standard for retfærdighed. På samme vis har alle mennesker en personlig interesse i at bekæmpe uretfærdighed, uanset hvor det forekommer, og uanset hvem der er udsat for det.
Jeg ser på ingen måde en modsætning mellem min jødiske identitet og min forpligtelse over for idealet om universel retfærdighed. Tværtimod, de er iboende i hinanden. Jeg kan ikke adskille den etik og de værdier, der er kernen i min jødiskhed fra min tro på universel retfærdighed.
Derfor er det ikke på trods af, at jeg er jødisk, men fordi jeg er det, at jeg mener, at kropslig integritet er en menneskeret for alle børn – uanset hvilket barn, det er. Det er også derfor, jeg stærkt støtter en lovgivning, der vil forbyde ikke-terapeutisk omskæring af alle under 18 år.
Voksende jødisk modstand mod omskæring
Dette bringer mig til din udtalelse. Selvom holdningerne, der udtrykkes, er ædle, er de baseret på flere forkerte antagelser. Den største er den, at alle jøder praktiserer omskæring. Det er simpelthen ikke rigtigt. Jøder over hele verden – inklusive i Israel – forkaster tvungen omskæring i stadigt større tal.
I 2016 anslog antropolog Leonard B. Glick, at én ud af seks jødiske drenge født i USA forblev intakt. Dette tal er om noget kun steget siden da. Antallet af jødiske amerikanske forældre, der har forkastet denne praksis, synes måske ikke stort, men man skal tænke på, at med 5,7 mio. jøder i USA er der næsten lige så mange jøder som i Israel (6,15 mio.). Glicks estimat er derfor relevant, selv hvis det bare er tilnærmelsesvist præcist.
Der findes en voksende bevægelse internt i jødedommen, som ønsker at ende den skadelige og åbenlyst uetiske praksis for tvungen omskæring af nyfødte
Denne udvikling kan ikke alene tilskrives faldende religiøst engagement. Jøder afviser bevidst og ud fra deres samvittighed en praksis, der påfører deres nyfødte sønner stærk smerte, og som uigenkaldeligt involverer skader og ar på penis. Men tag ikke bare mit ord for det. Besøg hjemmesiden Beyond the Bris og læs, hvad jøder, der opponerer mod tvungen omskæring, udtaler med deres egne ord.
Jødedom og omskæring kan adskilles
Dette understreger endnu en grundlæggende fejlagtig antagelse, som du begår: At uanset hvor mange jøder, der praktiserer omskæring, og uanset i hvilken form, er der noget grundlæggende essentielt jødisk ved omskæring – som om jødedom og omskæring er uadskillelige.
Men der har været jødisk modstand mod omskæring, siden det blev os påtvunget af fanatiske præster i det sjette århundrede før vor tidsregning (efter det babylonske eksil og jødernes tilbagevenden 60 år efter). Der var modstand fra hellenistiske jøder, som desperat forsøgte at omgøre de skader, de havde været udsat for, ved at ty til, hvad der i dag omtales som ”forhudsgendannelse”.
Det blev heftigt debatteret under den jødiske oplysning i det 19. århundrede, og det har været genstand for kontroverser blandt jøder gennem hele vores diasporahistorie. Lige så længe jøder har praktiseret omskæring, lige så længe har der været intens jødisk modstand mod denne praksis.
Du synes derimod at tage det for givet, at den jødiske tilgang til omskæringspraksis er støbt i beton. Ved at viderebringe denne myte i din udtalelse, overtager du i nogen grad selv en stereotyp om jøder: Nemlig at alle jøder tænker ens, fordi de er jøder.
Idet din udtalelse ikke anerkender eksistensen af en levende jødisk modstand mod mandlig omskæring, er den med til at marginalisere og effektivt lukke munden på de jødiske stemmer, der har talt imod og fortsat protesterer mod videreførelsen af denne skadelige, inhumane og anakronistiske krænkelse af børns menneskerettigheder.
Fejlslutninger og et misforstået forsvar
Det er selvfølgelig ikke fair at bebrejde dig for dine fejlagtige antagelser. De er forståelige i betragtning af de udtalelser imod en aldersgrænse for omskæring, som jøder selv er fremkommet med.
F.eks. rapporterer den jødiske presse, at den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har talt direkte med dig for at takke dig for din ”faste position som forsvarer for det jødiske samfund og den oldgamle tradition for omskæring”.
Times of Israel citerer formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Henri Goldstein, for at beskrive den foreslåede aldersgrænse som ”den værste trussel [mod Danmarks jødiske borgere] siden 2. verdenskrig”.
Dét at udsætte et barn for en ikke-medicinsk begrundet operation, der irreversibelt ændrer barnets kønsorganer, krænker barnets ret til kropslig integritet
Da et tilsvarende forslag om aldersgrænsen blev overvejet i det islandske parlament, Alþingi, for to år siden, skrev Jonathan A. Greenblatt, direktøren for Anti-Defamation League, et brev til udvalget for at tale imod forslaget.
Anti-Defamation League (ADL) er en organisation, som jeg beundrer og støtter, men som desværre har et moralsk blindt punkt, når det kommer til omskæring.
Efter fejlagtigt (og absurd) at have påstået, at omskæring ”bliver universelt praktiseret af alle familier, der identificerer sig som jødiske”, fastslog Greenblatt, at ”sådan et forbud vil betyde, at ingen jødiske familier kan vokse op i Island, og at det er umuligt for et jødisk samfund at forblive i et land, der forbyder den religiøse omskæringsceremoni, brit milah”, der betyder omskæringspagten.
Det, som jødiske modstandere af tvungen omskæring af børn ønsker, er, at du anerkender, at Netanyahu, Goldstein og Greenblatt ikke taler for alle jøder, og at de bestemt ikke taler for mig.
Hvem er vi modstandere af tvungen omskæring?
Som nævnt er der internt i jødedommen en voksende bevægelse, som ønsker at ende den skadelige og åbenlyst uetiske praksis for tvungen omskæring af nyfødte. Formålet med dette åbne brev er at gøre dig bekendt med denne bevægelse og forklare, hvorfor jødisk modstand mod tvungen omskæring er præcis lige så autentisk jødisk og præcis lige så fundamental for jødedommens værdier, som dens forsvarere påstår, at brit milah er.
Så hvem er vi jødiske modstandere af tvungen omskæring, og hvad tror vi på?
Vi er mænd og kvinder fra forskellige steder i livet og forskellige dele af verden, som dog har to ting til fælles: Vi identificerer os selv som jøder, og vi er urokkelige i vores modstand mod tvungen kønskirurgi.
Jødiske modstandere af omskæring forkaster den implicitte idé om, at tvungen omskæring er dét, der gør en person jødisk. En jødisk pige er ikke mindre jødisk end hendes bror
Nogle af os er sekulære jøder, der identificerer sig som jøder etnisk og kulturelt, mens andre er praktiserende jøder, for hvem jødedommen er centralt for deres religiøse overbevisninger og værdier.
Nogle af os har været udsat for omskæring, og andre har ikke. Nogle af os blev udsat for omskæring i forbindelse med den religiøse brit milah, mens andre – primært de af os, der er fra USA – blev omskåret helt enkelt, fordi vi blev født ind i en tid og et sted, hvor omskæring var blevet en rutinemæssig, medicinsk del af fødslen.
De af os, som er blevet udsat for omskæring, fastholder ikke kun, at vi blev fysisk skadet af det, men også at vi blev nægtet den fundamentale ret til kropslig autonomi, i og med vi blev nægtet et valg om selve kroppens udformning. Vi afviser absolut ikke vores jødiske ophav, og de af os, der er religiøse, afviser ikke den jødiske tro. Vi afviser én, og kun én ting: ufrivillig omskæring.
Omskæring er ikke essentiel i jødedommen
Jødisk modstand mod ufrivillig omskæring hviler på et grundlag sammensat af etiske og religiøse overbevisninger:
Først og fremmest er der det simple faktum, at dét at udsætte et barn for en ikke-medicinsk begrundet operation, der irreversibelt ændrer barnets kønsorganer, krænker barnets ret til kropslig integritet. Alle børn – uanset om det er drenge, piger eller interkønnede børn – har en ukrænkelig ret til at vokse op med de kønsorganer, som de blev født med, indtil de eventuelt selv bestemmer noget andet.
Jødiske modstandere af omskæring forkaster den implicitte idé om, at tvungen omskæring er dét, der gør en person jødisk. En jødisk pige er ikke mindre jødisk end hendes bror. Og en jødisk dreng født af jødiske forældre er ikke mindre jødisk, bare fordi han ikke har fået skåret den mest følsomme del af sin penis af. At være jøde er et produkt af ens gener, ens arv, familieliv og opvækst, af ens værdier, traditioner og kultur.
Ufrivillig omskæring har i lang tid været på kollisionskurs med det moderne samfund, specielt som verden har udviklet sig mod en mere universel anerkendelse af grundlæggende menneskerettigheder
Jødiske modstandere af omskæring forkaster også påstanden om, at rituel omskæring er essentiel for at praktisere den jødiske tro. Flere og flere religiøse jøder erstatter brit milah med brit shalom, der betyder fredspagten.
Brit shalom er en religiøs ceremoni, der tjener præcis samme spirituelle og fælleskabsinkluderende formål som brit milah, men uden smerten, uden skaden, uden blodet, uden traumet, uden det permanente tab af erogent væv og uden krænkelse af menneskerettigheder.
Omskæring er heller ikke essentielt for jødedommens overlevelse som sammenhængende religion. Jødiske kvinder bliver ikke påtvunget omskæring. De er ikke mindre spirituelle, og de opfatter ikke sig selv som mindre elsket af Ham (eller Hende), som de ser som universets Skaber – end deres jødiske fædre, brødre, ægtemænd og sønner, som er omskåret.
Der er også utallige intakte jødiske drenge og mænd i verden i dag. Heller ikke de er mindre åndeligt orienterede eller mindre hengivne end deres jødiske brødre, som blev underkastet tvungen omskæring kun otte dage efter, de blev født.
Jødedommen er den sublime manifestation af det jødiske menneskes åndelige og religiøse overbevisninger. At påstå at det ultimativt kan reduceres til faconen af en penis, er ikke bare en fornærmelse mod jødedommen, men en nedværdigelse af den.
Omskæring er imod jødiske principper
Mit perspektiv på alt dette er sekulært, men jeg vil også gerne delagtiggøre dig i perspektivet fra en dybt religiøs jødisk kvinde, som har skrevet og talt udtømmende om dette emne.
I sit essay ”Circumcision: A Jewish Inquiry” (Midstream, januar 1992) sætter Lisa Braver Moss ord på de mange måder, hvorpå brit milah faktisk er i modstrid med grundlæggende principper i jødedommen.
Braver Moss skriver, at alle argumenterne mod ufrivillig omskæring ”stammer fra jødiske principper”:
”Bekymring for (…) spædbørns smerte er et ekko af det jødiske forbud mod at forvolde smerte på levende væsener. Modstand mod fysisk lemlæstelse er baseret på Toraens opgør med hedenske skikke som tatovering og ar-tatovering. Også bekymring for medicinske risici har rod i halacha (jødisk lov): Ethvert medicinsk indgreb, der blot er potentielt livstruende, er halachisk forbudt. Og ideen om at beskytte børns rettigheder får én til at tænke på det jødiske princip om, at de fattige og svage skal behandles på lige fod med de rige og magtfulde.”
Igen og igen hører vi, at det er det sociale pres, som nye forældre udsættes for fra deres forældre, slægtninge og omgangskreds, som er den direkte grund til, at denne skadelige praksis fortsætter
Det er åbenlyst, at jødiske modstandere af ufrivillig omskæring afviser påstanden om, at denne praksis er essentiel for, at det jødiske folk fortsat kan eksistere som et folk. Det jødiske folk eksisterede længe før, at omskæring af nyfødte blev et religiøst påbud. Vi eksisterede endnu længere tid før (og endda før vor tidsregnings begyndelse), at omskæring blev udvidet til den radikale amputation af forhuden (peri’ah), som praktiseres i dag.
Og vi vil fortsat eksistere længe efter, at omskæring ophører – ligesom andre religiøse forskrifter, der ikke længere følges af det overvældende flertal af jøder (såsom det rituelle bad efter menstruation), og ligesom vi eksisterer uden de for længst forkastede og afviste skikke som flerkoneri, død ved stening og slaveri.
Alligevel ser vi en tilbagevendende advarsel fra jødiske modstandere af dette og tilsvarende forslag om lovgivning, der afspejler deres ængstelse for, at en minimumsalder på 18 år for ikke-terapeutisk omskæring vil være en eksistentiel trussel mod jødedommen og det jødiske folk.
Omskæring kolliderer med menneskerettighederne
Derfor ser vi overdrevne udtalelser fra hr. Goldstein om, at den foreslåede lovgivning vil være ”den værste trussel siden 2. Verdenskrig”. Men i kontrast til dette er mange jødiske modstandere af omskæring af den opfattelse, at dét at fortsætte skikken med tvungen omskæring er en endnu større trussel.
I mit arbejde som fortaler for retten til kropslig autonomi har jeg mere end én gang modtaget kommentarer fra folk, der beskriver sig selv som ”tidligere jøder”, der alene på grund af deres vrede over, hvad der blev gjort mod deres kønsorganer som spædbørn, har forkastet ikke bare brit milah, men selve den jødiske tro og deres egen jødiske identitet.
Tvungen omskæring har langt fra knyttet disse mænd til deres religion og deres folk, men har tværtimod været årsag til, at de er blevet drevet bort.
Når alt kommer til alt, hvordan kan vi påstå at støtte grundlæggende menneskerettigheder, når vi nægter vores egne sønner disse rettigheder?
Der er al mulig grund til at tro, at denne tendens ikke bare vil fortsætte, men vil forstærkes. Ufrivillig omskæring har i lang tid været på kollisionskurs med det moderne samfund, specielt som verden har udviklet sig mod en mere universel anerkendelse af grundlæggende menneskerettigheder. Vi er nu vidner til denne kollision og dens uheldige resultater i realtid. Man kan ikke længere forene brit milah med nutidige opfattelser af selvbestemmelse og det enkelte menneskes ukrænkelige fysiske grænser.
Det er derfor uundgåeligt, at flere og flere jøder vil blive drevet væk fra den jødiske tro og den jødiske identitet generelt, hvis de bringes til at føle, at deres accept af tvungen omskæring er et vilkår, der ikke kan forhandles, hvis de ønsker at blive i folden.
I den moderne verden er der altså en voksende risiko for, at en fortsat påtvungen omskæring af nyfødte jødiske drenge vil virke som en kile, der fremmedgør de jødiske mænd, de vokser op til at blive, fra deres familier og deres fællesskab.
Omskæring foregår grundet et socialt pres
Samtidig vil det sociale pres på jødiske forældre for at få deres sønner omskåret i stigende grad virke som en kile mellem deres pligt som forældre til at beskytte deres sønner fra skade og smerte – og deres følelse af loyalitet over for det jødiske fællesskab.
Igen og igen hører vi, at det er det sociale pres, som nye forældre udsættes for fra deres forældre, slægtninge og omgangskreds, som er den direkte grund til, at denne skadelige praksis fortsætter. Man kan kun gætte på, hvor mange nye jødiske forældre, der er blevet presset imod deres naturlige fader- og moderinstinkter til at lade deres sønner undergå en omskæring.
Braver Moss beskriver denne konflikt, idet hun husker sin egen modvillighed mod at få sine to sønner omskåret, således:
”Jeg var i dyb tvivl om min beslutning. Men fordi åben diskussion af brit milah lader til at være ildeset i det jødiske fællesskab, forblev min tvivl privat og uden trøst (jeg havde endnu ikke indledt en dialog med andre jøder, der stiller spørgsmål til brit milah).
Derfor frembragte det ritual, der skulle have inspireret til følelser af jødisk fællesskab, i stedet en følelse af tab og fremmedgørelse. I mit hjerte tror jeg ikke, at Gud ønskede, at jeg skulle føle denne ensomhed, og jeg tror ikke, at Gud ønsker, at jeg skulle forvolde mine børn smerte.”
Selv hvis retten til at praktisere ens religion kan betragtes som fundamental, er den ret stadig begrænset af alle andre personers endnu mere grundlæggende ret til ikke at lide fysisk overlast
De personlige beretninger fra Braver Moss og fra jødiske mænd, som protesterer over, hvad der blev gjort mod deres krop, underminerer påstandene fra vores jødiske fæller som f.eks. Greenblatt fra ADL om, at resultatet af en aldersgrænse på 18 år for ikke-terapeutisk omskæring vil blive, at jøder bliver personae non grata i ethvert land, der indfører en sådan begrænsning.
Som jeg har beskrevet ovenfor, påstod Greenblatt, da Island overvejede tilsvarende lovgivning, at ”det er utænkeligt, at et jødisk samfund kan forblive i et land, der forbyder brit milah”. Men denne påstand afskriver fuldstændig de tusinder af jøder, der afskyr brit milah og gladeligt vil lade deres familie bo og leve et jødisk liv i et land, hvor den påtvungne omskæring af mindreårige er forbudt ved lov.
I modsætning til påstanden om at en aldersgrænse på 18 år vil medføre en udvandring af jøder, kan en sådan aldersgrænse paradoksalt lige så vel tænkes at have den modsatte effekt: En indvandring af jøder, der vil være glade for at kunne lade deres familier vokse op i et land, hvor de med loven i ryggen kan afvise socialt pres for at lade deres børn omskære.
Omskæring er imod jødisk etik
Flere af de argumenter, jeg netop har fremført, er negative argumenter – forklaringer om, hvorfor en aldersgrænse på 18 år for ikke-terapeutisk omskæring ikke vil udgøre nogen eksistentiel trussel mod jødedommen og det jødiske folk.
Men der er også et stærkt bekræftende argument imod ufrivillig omskæring, som kommer fra jødisk etik. Jødiske tiltag for at standse rituel omskæring og alle ikke-terapeutiske indgreb på raske børns på kønsorganer bunder i konceptet tikkun olam, der betyder verdens reparation. Dette koncept, som kan spores tilbage til det tredje århundrede og måske tidligere, optræder i Mishnah (et kompendie med rabbinske læresætninger) og betyder grundlæggende, at jøder har en forpligtelse til at arbejde for social og universel retfærdighed.
Den foreslåede 18-års aldersgrænse bør derfor ikke ses som et angreb på jøder, men simpelthen som den uundgåelige og logiske konsekvens af de stigende universelle standarder for menneskerettigheder og børns rettigheder
Det betyder, at vi har pligt til at forsvare grundlæggende menneskerettigheder. Og fordi der ikke er nogen ret, der er mere grundlæggende end retten til kropslig integritet og autonomi, må jøder, der tager den moralske betydning af tikkun olam alvorligt, opponere mod enhver praksis, der indebærer traditionsbunden beskæring af et barns kønsdele.
Det er derfor, at vi er modstandere af alle former for ikke-terapeutisk omskæring – uanset hvem der bliver udsat for det – og derfor vi føler os forpligtede til at tale for dem, der ikke kan tale for dem selv. Dette inkluderer selvfølgelig spæde jødiske drenge.
Når alt kommer til alt, hvordan kan vi påstå at støtte grundlæggende menneskerettigheder, når vi nægter vores egne sønner disse rettigheder? Det er også derfor, som jeg skrev i starten af dette brev, at vores aktive modstand mod tvungen omskæring eksisterer ikke på trods af vores jødiske tro og værdier, men på grund af den.
Retten til kropslig autonomi er grundlæggende
Det er selvfølgelig uundgåeligt, at et forslag om at etablere en aldersgrænse på 18 år for ikke-terapeutisk omskæring bliver mødt med argumentet om, at en sådan begrænsning vil være et uacceptabelt brud på individers og minoritetssamfunds ret til at udøve deres religion.
Men retten til at underkaste et spædbarn eller et barn en rituel omskæring er bestemt ikke en ret, der omfattes af retten til at udøve ens religion. Mens friheden til at tro (eller ikke tro, for den sags skyld) er fundamental og ubegrænset, følger ikke, at retten til at handle også er ubegrænset.
I FN’s Børnekonvention (ratificeret af Danmark i 1991), artikel 37, stk. a, lyder det, at intet barn må ”gøres til genstand for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
Det burde være åbenlyst, at friheden til at udøve ens religion ikke indebærer retten til at handle på en måde, der skader andre. Selv hvis retten til at praktisere ens religion kan betragtes som fundamental, er den ret stadig begrænset af alle andre personers endnu mere grundlæggende ret til ikke at lide fysisk overlast.
Der bør ikke gøres undtagelser fra dette fundament for menneskerettighederne for nogen religion, heller ikke vores. Det er ikke et radikalt synspunkt, og da slet ikke et antisemitisk et. Tværtimod. Dette syn på balancen mellem den ene persons religiøse frihed og den andens kropslige autonomi er blot udtryk for nutidens normer, for fundamentale menneskerettigheder og menneskelig værdighed. Ingen har en ret til at skære, beskadige eller lemlæste nogen som helst sund del af et barns krop på grund af religion eller kultur. Den eneste person, der har ret til at lade sine kønsdele ændre permanent, er den pågældende person selv.
Et forbud mod omskæring er ikke antisemitisk
Jeg forstår den sociale kontekst (og værdsætter de gode hensigter), som din modstand mod den foreslåede lovgivning bunder i. Jeg kan forsikre dig om, at jøder ikke har brug for at blive mindet om antisemitismens historie og forfølgelsen af vores forfædre gennem så meget af den europæiske historie. Det er velkendt, at den forfølgelse blandt andet manifesterede sig i et forbud mod omskæring i fortiden, og at disse forbud, da de blev indført, var del af klart antisemitiske tiltag.
Det er derfor fuldstændig forståeligt, at man hører – eller tror, at man hører – dystre ekkoer fra Europas mørke antisemitiske fortid i de nuværende forsøg på at forbyde tvungen omskæring af mindreårige. Dette er især tilfældet på grund af den alarmerende genkomst af nationalisme, xenofobi og antisemitisme, der er en realitet på begge sider af Atlanterhavet over de sidste mange år.
Ved at gøre fælles front med de jøder, som forsvarer tvungen omskæring, gør du samtidig front mod de mange jøder, der er modstandere af det
Men forbuddet mod omskæring fra tidligere århundreder, der havde en udtrykkelig anti-jødisk oprindelse, er fundamentalt forskelligt fra den nuværende indsats for at forbyde ufrivillig kønskirurgi for alle børn, og ikke kun drenge, men også piger og interkønnede børn. Den foreslåede 18-års aldersgrænse bør derfor ikke ses som et angreb på jøder, men simpelthen som den uundgåelige og logiske konsekvens af de stigende universelle standarder for menneskerettigheder og børns rettigheder.
Forbyd omskæring for alle under 18 år
I FN’s Børnekonvention (ratificeret af Danmark i 1991), artikel 37, stk. a, lyder det, at intet barn må ”gøres til genstand for tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.” En 18-års aldersgrænse for ikke-terapeutisk omskæring vil kun være en inklusion, som burde have været indført for længe siden, under den allerede eksisterende lovgivning, der i Danmark og store dele af verden beskytter piger.
Man bør også huske, at formålet med den foreslåede lovgivning ikke er at forbyde omskæring. Det er at forbyde ufrivillig omskæring af børns raske kønsorganer. Der er intet i beslutningsforslaget, der vil forhindre nogen, der har nået en alder, hvor han kan træffe velovervejede beslutninger om egen krop, i at beslutte sig for at blive omskåret. Og dette er præcis, som det burde være: Det er hans krop, og det er derfor, at det må være hans beslutning.
Jeg begyndte dette åbne brev med at slå fast, at et af mine mål er at gøre dig bekendt med det faktum, at der er en stor og voksende bevægelse blandt jøder, der søger at gøre en ende på al tvungen rituel omskæring. Et andet mål er selvfølgelig at føje min egen stemme – som en jødisk mand og som en, der blev udsat for omskæring uden at have givet samtykke – til koret, der opponerer mod praksissen med tvungen omskæring.
Først og fremmest er mit mål med dette brev med al respekt at oplyse dig om, at uanset hvor gode dine hensigter måtte være med din modstand mod lovforslaget, som Folketinget nu behandler, er den faktisk mere en støtte for en anakronistisk og skadelig praksis, der også møder modstand blandt mange jøder, end det er en støtte af det jødiske folk.
Ved at gøre fælles front med de jøder, som forsvarer tvungen omskæring, gør du samtidig front mod de mange jøder, der er modstandere af det. Og dermed også imod de børn – jøder og ikke-jøder under ét – som bliver ofre for det.
Med venlig hilsen
David Balashinsky
Teksten er oversat fra engelsk efter aftale med forfatteren. POV har efterset oversættelsen og indsat rubrikker, billeder og citater.
LÆS MERE I POV OM OMSKÆRING HER
Topillustration: Karisa Studdard, Pixy
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
