Syrien svensk rapport

Misvisende mediebillede af svensk rapport om Syrien

i Politik & Samfund/Danmark af
SYRISKE FLYGTNINGE // MEDIEKRITISK KOMMENTAR  – I sidste uge var der medvind i medierne til en historie, som integrationsminister Mattias Tesfaye og Rasmus Stoklund længe har forsøgt at fremføre. Nemlig en fortælling om, at en svensk rapport fra februar mere eller mindre blåstempler det danske forsøg på at sende grupper af syriske flygtninge hjem. Det er imidlertid en vildledende fortælling, skriver Steffen Groth.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Mattias Tesfaye og Rasmus Stoklund har flere gange de sidste måneder leveret vildledende kommunikation om en svensk rapport om syriske flygtninge og situationen i Syrien. I Debatten på DR2, på CNN, på Facebook og i Politiken bl.a. har man kunnet opleve Stoklund og Tesfaye tage rapporten fra det svenske Migrationsverket (Sveriges svar på Udlændingestyrelsen) til indtægt for den danske fratagelse af opholdstilladelser fra en gruppe syrere. Nu har deres kommunikation for alvor båret frugt i medierne

Rasmus Stoklund (S) vildleder på Facebook 13. april. Screenshots fra skribenten

I sidste uge blev deres kommunikationsstrategi kronet med en dækning i flere medier, som understøttede Stoklund og Tesfayes fortælling og lod den svenske rapport fungere som en slags moralsk figenblad for regeringen.

Startskuddet var en artikel i Jyllands-Posten 14. maj, som vinklede skarpt på, at det var ”opsigtvækkende”, at Sverige i en 3 måneder gammel rapport har en vurdering af sikkerhedssituationen, som minder om den danske. Den humanistiske, flygtningevenlige nation Sverige, og det socialdemokratiske Danmark, så ifølge underrubrikken ”ret ens” på situationen i Syrien. Indledningen i artiklen slog tonen an og lagde vinklen:

”De er verdenskendt for det. For at være landet, der med “åbne hjerter” tog imod over 160.000 asylsøgere under flygtningekrisen i 2015. For at være landet, hvor den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, engang svarede, at der “ingen grænse” var, da spørgsmålet faldt på, hvor mange flygtninge man kunne tage imod. Men i den højaktuelle debat om sikkerheden i det borgerkrigsramte Syrien har Sverige en grænse. Og den grænse ligner på mange måder Danmarks.

Det er den opsigtsvækkende konklusion, efter at Jyllands-Posten har gennemgået de svenske myndigheders vurdering af sikkerhedssituationen i Syrien.”

Læser man 807 ord ind i artiklen, fremgår det dog, at Sverige adskiller sig fra Danmark på et væsentligt punkt: de vurderer ikke at syrere, der har fået opholdstilladelse, kan hjemsendes i den nuværende situation

At Sveriges ”grænse” ligner Danmarks, er altså den ”opsigtsvækkende konklusion”. Læser man 807 ord ind i artiklen, fremgår det dog, at Sverige adskiller sig fra Danmark på et væsentligt punkt: de vurderer ikke at syrere, der har fået opholdstilladelse, kan hjemsendes i den nuværende situation.

Med andre ord kan man konstatere, at Sverige nok har en sikkerhedsvurdering, der minder om den danske, men kommer til den diametralt modsatte konklusion af Danmark i forhold til hjemsendelse, hvilket jo er sagens kerne – men måske knapt så opsigtvækkende.

Det væsentligste punkt udelades

Det væsentlige punkt – at Sverige kommer til den modsatte konklusion – er dog ikke kommet med i det Ritzaus-telegram affødt af JP-artiklen, som Politiken bragte 14. maj. Her stod der til gengæld flere spidsformuleringer, der lod forstå, at Sverige er på linje med Danmark, når det gælder hjemsendelse af syriske flygtninge:

Den svenske pendant til Udlændingestyrelsen i Danmark, Migrationsverket, anser flere steder i Syrien for at være sikre for syrere at vende tilbage til.” Og ”udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) påpeger, at rapporten fra Migrationsverket understreger, at Danmark ikke er ene om at ville sende syriske flygtninge tilbage til Damaskus”.

Også i en længere artikel 17. maj i Netavisen Pio var det afgørende punkt om, at Sverige ikke vurderer, at der er grundlag for hjemsendelse i den nuværende situation, helt udeladt. Mens ligheder mellem den svenske og den danske position blev betonet.

Ritzaus telegram, Berlingskes overskrift og Pios artikel giver et billede af, at Sverige følger Danmark. Det er vildledende. Og fører selvsagt til fejlopfattelser hos læserne

I en overskrift i Berlingske 15. maj brugte man Sverige til at dementere forestillingen om dansk enegang: ”Danmark gik »enegang« i forhold til Syrien, hævdede partier. Men Sverige følger trop.”

Den citerede mediedækning giver et vildledende billede. Hele debattens kerne er, hvorvidt der er grundlag for at sende syrere tilbage til Damaskusområdet. Det er det springende punkt. Og der hvor landenes vurderinger divergerer. FN, USA og EU mener ikke, at forbedringerne i Syrien er tilstrækkelige. Danmark vurderer ud fra den danske lovgivning af 2015, at forbedringerne er tilstrækkelige for visse grupper af syrere.

Ritzaus telegram, Berlingskes overskrift og Pios artikel giver et billede af, at Sverige følger Danmark. Det er vildledende. Og fører selvsagt til fejlopfattelser hos læserne, fx her en tidligere JP-journalist:

Den tidligere JP-journalist, Dag Holmstad, på facebook 16. maj. Screenshot af skribenten

                                                                                                                             

Den svenske rapport slår ellers tydeligt fast både i indledning (s. 5) og konklusion (s. 28), at der ikke er grundlag for at fratage opholdstilladelser fra syrere og sende dem hjem, da forbedringerne ikke er tilstrækkeligt ”væsentlige og varige”.

De glemte at sondre

Et centralt problem i regeringens kommunikation har hele tiden været, at man undlader at fortælle, at der normalt er en vigtig sondring mellem på den ene side at fratage asyl fra nogen, der allerede er blevet tilkendt beskyttelse, og på den anden side at tildele asyl til nytilkomne. At fratage beskyttelse kræver i international flygtningeret og EU-retten ”fundamentale, stabile og varige” forbedringer i hjemlandet, mens det kræver mindre at undlade at tildele.

Det er en sondring, der giver helt selvfølgelig intuitiv mening: der er forskel på den status en nytilkommen asylansøger uden tilknytning til Danmark har og den status den HF-studerende Aya fra Nyborg, der har boet i Danmark i flere år, har. Men den sondring udviskes i regeringens kommunikation, politik og lovgivning.

At fremstille det som om Sverige ”følger trop”, som om ”Migrationsverket anser flere steder i Syrien for at være sikre for syrere at vende tilbage til” eller som i Jyllands-Posten at skrive, at Sverige har den samme ”grænse” som Danmark, er således misvisende

Den svenske rapport vurderer ganske rigtigt, at dele af Syrien er forbedret sikkerhedsmæssigt og mere stabilt. Og at man ikke per automatik tildeles asyl som nytilkommen fra Damaskusområdet. Men rapporten slår som nævnt samtidig fast, at der ikke er sikkert og stabilt nok til, at man vil fratage beskyttelse.

Syrien svensk rapport
Aya Abo Daher, HF-studerende og flygtning, er blandt dem, vis opholdstilladelse Udlændingestyrelsen har ophævet. Privatbillede

Migrationsverket trækker denne helt centrale skelnen tydeligt op på side 5 i rapporten: ”Vurderingen af, om et behov for beskyttelse er ophørt, foretages i overensstemmelse med andre regler og i overensstemmelse med andre kriterier end dem, der gælder, når det vurderes, om der er behov for beskyttelse i en ansøgning. Ved vurdering af tilbagekaldelse på grund af ophørt behov for beskyttelse på grund af en forbedret sikkerhedssituation i et land kan kun væsentlige og varige ændringer tages i betragtning. Migrationsverket vurderer, at sådanne væsentlige og varige ændringer med hensyn til forholdene i Syrien ikke har fundet sted.  

At fremstille det som om Sverige ”følger trop”, som om ”rapporten fra Migrationsverket understreger, at Danmark ikke er ene om at ville sende syriske flygtninge tilbage til Damaskus” eller som i Jyllands-Posten at skrive, at Sverige har den samme ”grænse” som Danmark, er således misvisende.

Danmark versus verdenssamfundet

Den afgørende skillelinje handler ikke om, hvorvidt landene vurderer, at der er sket sikkerhedsmæssige forbedringer i Damaskusområdet. Det er de fleste enige om, at der er. Den afgørende skillelinje handler om, hvorvidt landene vurderer, at forbedringerne er tilstrækkelige til, at man kan fratage opholdstilladelser fra syrere.

Skillelinjen genfinder man også hos de kilder, der har taget afstand fra brugen af deres udsagn i forbindelse med danske landerapporter om Syrien. Det er først og fremmest konklusionen om at fratage opholdstilladelse, de kritiserer. I en udtalelse skriver otte af kilderne:

Vi fordømmer den danske regerings beslutning om at ophæve midlertidig beskyttelse for flygtninge fra Damaskus” og “vi kan ikke genkende vores synspunkter i regeringens efterfølgende konklusioner og politikker.“ (red. kursiveringer)

FN, EU, USA, kilderne til Udlændingestyrelsens landerapport og Sverige følger derimod den internationale retlige standard, nemlig at forbedringerne skal være ”fundamentale, stabile og varige”. Det er ved at afvige fra den norm, at Danmark skiller sig ud

Kilderne skriver desuden, at de “ikke mener, betingelserne på nuværende tidspunkt eksisterer noget sted i Syrien for en sikker tilbagevenden og enhver tilbagevenden må være frivillig, sikker og værdig, som EU og UNHCR tydeligt har slået fast”. Kildernes afstandtagen handler med andre ord primært om, at de i lighed med resten af verdenssamfundet (bort set fra Ungarn) stiller større krav end Danmark til, hvor sikkert og stabilt Syrien skal være, før man kan fratage opholdstilladelser og sende syrere hjem.

Kun Ungarn følger trop

Danmarks enegang – med Ungarn i slipstrømmen – skyldes først og fremmest, at der i 2015 blev vedtaget en stramning i udlændingelovgivningen i form af paragraf 7 stk. 3, som betyder, at flygtninge, der ikke er personligt forfulgt, kan sendes tilbage til ”skrøbelige og uforudsigelige forhold”. Og forbedringerne i sikkerheden blot skal være af mere end ”helt midlertidig karakter”.

FN, EU, USA, kilderne til Udlændingestyrelsens landerapport og Sverige følger derimod den internationale retlige standard, nemlig at forbedringerne skal være ”fundamentale, stabile og varige”. Det er ved at afvige fra den norm, at Danmark skiller sig ud. Og det er årsagen til, at Danmark med sin politik foreløbig kun har inspireret Ungarn. Orbans Ungarn henviser netop til Danmark, når de skal retfærdiggøre deres nye praksis.

Det er altså misvisende at skrive, at Sverige følger trop, men havde overskriften i Berlingske i stedet lydt ”Orbán følger trop”, havde den været retvisende.


LÆS ALLE STEFFEN GROTHS ARTIKLER HER
LÆS MERE OM HJEMSENDELSE AF FLYGTNINGE FRA SYRIEN HER


Topfoto: Flygtningen Aya Abo Daher, HF-studerende fra Nyborg der har boet i Danmark i flere år, har fået besked om, at hun skal sendes tilbage til Syrien. Hun er kun en blandt flere hundrede. Privatbillede

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Seneste artikler om Politik & Samfund

Netanyahu

Netanyahus hævntogt

ISRAEL // KOMMENTAR – Optimismen er på vej og israelere taler forsigtigt
genvundne land sydkorea

Det genvundne land

SYDKOREA // BAGGRUND – Lynetteholmen er nu endeligt vedtaget af Folketinget på