Er jubelen over klimastrejker varm luft?

af i Børn & unge/Klima & Miljø/Politik & Samfund

DEBAT // POLITIK – Lige nu klapper mange i deres hænder over de klimastrejkende skoleelever og studerende. Endelig et ungdomsoprør! Men når politikere jubler over, at skoleelever og studerende strejker, uden at følge jublen op med handling, er det svigt og bedrag. Hvis ikke en større del af Folketinget er villige til at tage politisk lederskab og træffe hårde, men nødvendige og solidariske beslutninger med henblik på at begrænse den globale opvarmning, så bør ansvaret for vores samfund overlades til de yngre generationer, der tør tage det, skriver Jonathan Ries, folketingskandidat for Alternativet.

For nogle uger siden blev jeg interviewet om den grønne omstilling af en gruppe elever, der går i 5. klasse. Det overraskede mig, at de fleste af deres spørgsmål handlede om deres eget personlige ansvar og egne handlinger.

Hvordan kunne de reducere deres personlige CO2-aftryk? Hvor meget nyt tøj måtte de købe årligt? Hvilke ferier kunne man tage på uden at skade klimaet?

Ærligt talt synes jeg, at interviewet var skræmmende. Elleveårige er bekymrede, angste for klimaets tilstand, og alligevel ser vi ingen ændringer på det politiske og samfundsmæssige niveau. Det er imponerende, at børn så unge som elleve år viser ansvar.

Elleveårige skal have lov at være børn. Det er de voksnes ansvar at skride til handling. Når de ikke gør det, så må man opfordre dem til det

Men elleveårige skal have lov at være børn. Mit råd til eleverne var derfor at kræve mere klimavenlige løsninger af deres forældre og af skolen. Det er de voksnes ansvar at skride til handling. Når de ikke gør det, så må man opfordre dem til det.

Løsningerne på de globale klimaforandringer er ikke simple. Som samfund – på tværs af alle generationer – skal vi finde ud af, hvordan fremtidens gode liv ser ud. Et liv, som ikke er baseret på mere forbrug. Men som er ressourceskånende, øger biodiversiteten og er i harmoni med klodens økosystem og klima.

Vi er alle i færd med at blive mere bevidste om klimaet og nødvendigheden af handling.

NGO’er arbejder allerede i dag på løsninger, som støtter de mest udsatte med råd og teknologier i klimakampen.

Lige nu er vi yngre generationer vidne til et generationssvigt af dimensioner. Mens tusindvis af studerende går på gaden og strejker i klimaets navn, sidder dele af de ældre generationer på magten og hænderne

Erhvervslivet har forstået, at det er nødvendigt at udvikle forretningsmodeller, som både er socialt, miljømæssigt og finansielt bæredygtige.

Medierne sætter fokus på CO2-venlig aftensmad og sommerferier uden fly.

Borgere tager gamle vaner op til revision og forsøger at mindske det personlige klimaaftryk.

Men vi mangler politisk lederskab. Lige nu er vi yngre generationer vidne til et generationssvigt af dimensioner. Mens elleveårige elever sætter spørgsmålstegn ved deres daglige handlinger, og tusindvis af studerende går på gaden og strejker i klimaets navn, sidder dele af de ældre generationer på magten og hænderne.

Vi har brug for mere politisk engagement. Vi har brug for, at også flere af de ældre generationer går på gaden og dermed lægger pres på politikerne på Christiansborg.

Desværre gavner det lige nu mest de ældre generationer, at ansvaret for den globale opvarmning skubbes over på de næste generationer. Det udfordrer sammenhængskraften i vores samfund og fjerner ansvaret fra dem, som har skabt problemet.

Det kommende folketingsvalg er en oplagt mulighed for at stoppe generationssvigtet. Alle generationer har et ansvar for de fremtidige generationer. På tværs af generationer skal vi presse på for politisk lederskab i forhold til klimaforandringer. Fremtidens politik skal sætte klimaet først. Det kræver, at de mest klima-ambitiøse partier får et flertal efter det kommende folketingsvalg.

Klimaforandringer kommer ikke kun til at påvirke vejret. De kommer til at ændre vores madforsyning, sundhed, arbejdspladser, velfærd og relationer til andre lande. Jo længere vi venter, desto mere går det ud over de mest udsatte i vores samfund – uanset hvilken generation de tilhører.

Klimakampen er et spørgsmål om solidaritet, og om hvordan vi vil leve med hinanden i fremtiden.

Vi kan kun takle de nuværende og kommende klimaforandringer med omfattende lovændringer og et tæt samarbejde med andre lande. Alt andet er hykleri.

Det ligner en dårlig bryllupsfest, hvor brudeparrets forældre har spist al maden, inden middagen er startet. En dårlig fest, hvor de mest ressourcestærke gæster danser og smadrer dansegulvet, inden festen overhovedet er begyndt.

Vi har brug for politisk lederskab nu.


Topillustration: Flickr

Jonathan Ries, 31 år, er folketingskandidat for Alternativet, samt medlem af Nørrebro Lokaludvalg. BA i Business Administration fra Freie Universität Berlin og kandidat i Supply Chain Management (cand.merc. i erhvervsøkonomi) fra Copenhagen Business School (CBS). Han har siden sin uddannelse arbejdet i forskellige stillinger i den private sektor og er bestyrelsesmedlem i miljøorganisationen VedvarendeEnergi. Oprindeligt fra Tyskland, flyttede til Danmark i 2010 og fik tildelt dansk statsborgerskab i 2018.

Fotograf: Claus Lee

Seneste artikler om Børn & unge

Radiotavshed

ESSAYSERIE – “Jeg har rustet op, gjort klar til ‘worst case scenario’,