ANIMISME // BOGANMELDELSE – Animisme kommer af det latinske ord anima, sjæl eller ånd. Det er en verdensforståelse, hvor planter og dyr og andre naturfænomener tillægges ånd eller guddommelige kræfter. Erik Christensen anmelder den idéhistoriske forfatter Rune Engelbreth Larsens netop udgivne bog om emnet.
Rune Engelbreth Larsens (REL) nye bog rammer centralt ind i en nymaterialistisk strømning i samfunds- og humanvidenskaberne, der sætter spørgsmål ved den form for tænkning, der sætter mennesket som den eneste eller i hvert fald vigtigste handlende aktør.
I den nymaterialistiske strømning udgøres verden også af en række materielle forhold og kræfter, som påvirker hinanden i komplekse forhold, der består både af mennesker, dyr og planter.
Det betyder, at den animistiske forståelse har fået ny udbredelse.
Det ses i den internationale klimadebat, hvor de oprindelige folks animistiske kulturer i dag anses som et væsentligt element i den nødvendige ændring af naturforvaltningen i det internationale samfund.
I den igangværende forvaltning af økokrisen ser vi også animistiske træk, nemlig at naturen rundtomkring i verden er begyndt at blive betragtet som en juridisk person.
Længe har man i den politiske verden tilkendt rettigheder til ikke-menneskelige rettighedsholdere som fx virksomheder, fonde og nationalstater. I 2006 var en amerikansk kommune i Pennsylvania, Tamaqua, det første sted, der tildelte naturen rettigheder.
De blev fulgt af staten Ecuador, som i 2008 som den første nation gav Moder Jord status som juridisk person. Og de blev fulgt af Bolivia i 2010 med en Lov om Moder Jords rettigheder.
Hvad er animisme?
I dag er der mange, som ikke direkte kender begrebet animisme og dets nærmere betydning, men alligevel er fortrolige med animistiske træk i populærkulturen, hvor mennesker og dyr indgår i venskab, fjendskab og måske endda ægteskab. Tænk blot på flere af H.C. Andersens og Grimms klassiske eventyr.
Og mange, der ved lidt om, hvad animisme er, tror, at animisme er en form for primitiv religion, en tro på guder i forskellige naturfænomener. Men det er forkert at opfatte animisme som en tros-religion med nogle dogmer eller læresætninger.
Animisme skal snarere opfattes som en måde at være i verden på, hvor mennesker ser sig sjælemæssigt forbundet med forskellige dele af naturen og genstande i tilknytning hertil.
Animisme som allestedsnærværende og en understrøm i kulturen
For de fleste er det sikkert også overraskende, at den animistiske verdensforståelse har været allestedsnærværende i hele menneskets historie. Sådanne forståelser har eksisteret i alle civilisationer og under alle former for religioner, mere eller mindre udbredt, men dog eksisteret i en eller anden form i dele af samfundet.
REL’s store fortjeneste er at vise, at animismen samtidig med at have eksisteret som et element, en slags understrøm i alle kulturer, også i lange perioder og på forskellige måder har været undertrykt i specielt den dominerende vestlige kultur. Fortrængt, forsaget og bekæmpet som udtryk for en primitiv overtro hos de ”vilde”, en laverestående religion.
Men modstillingen mellem den højerestående, rigtige religion, kristendommen, og den laverestående animisme var langtfra så enkel i den europæiske idé- og filosofihistorie.
I perioder blev Moder Jord og helligsteder og hekse bekæmpet. Men i senmiddelalderen og renæssancen så man også animistiske kulturtræk styrket af kristen naturfilosofi, poesi og litteratur
I oldtiden og antikken var animismen en dominerende verdensforståelse. Man finder animistiske levn i Det Gamle Testamente i Bibelen og i Iliaden og i Odysseen og i den romerske kultur findes en fuldt udfoldet animistisk verdensforståelse.
Animismen som undertrykt, kættersk og farlig
Det er først fra grænsen af 300-tallet, hvor en ny kristen epoke indtræffer med Konstantin den Store, at der sker en tabuisering af animismen, en klar skelnen mellem sande og falske guder. Det bliver begyndelsen på forsagelsen og undertrykkelsen af animismen i middelalderen.
I kristendommen bliver animismen anset for farlig og kættersk, fordi den bryder med monoteismen (der er kun én gud), og fordi den i mange tilfælde frister umoralske lidenskaber og lokker i fordærv.
Dog lykkes det langtfra at fjerne animismen i folkekulturen fra kirkens og mange intellektuelles side. I hele perioden frem til begyndelsen af 1900-tallet eksisterede bredt i Europa en almueanimisme, som en religiøs understrøm med elementer af eddadigtning, sagaer, folklore og eventyr.
I perioder blev Moder Jord og helligsteder og hekse bekæmpet. Men i senmiddelalderen og renæssancen så man også animistiske kulturtræk styrket af kristen naturfilosofi, poesi og litteratur.
Animismens udtryk gennem tiden
I de religionshistoriske og antropologiske videnskaber var man i begyndelsen præget af en kultur-evolutionær forestilling, hvor man så animismen som udtryk for kulturhistoriens nederste lag, de laverestående, ”vilde” og primitive kulturer og monoteismen med kristendommen, islam og jødedommen som højerestående kulturer.
1900-tallets forskellige former for feltarbejde førte imidlertid til nye erkendelser. Tidligere forestillinger om animisme som primitiv overtro og fantasifuld symbolik blev langsomt erstattet af en begyndende forståelse af de animistiske verdenforståelser som virkningsfulde verdensbilleder på deres egne præmisser.
Tidligere havde man den opfattelse, at der eksisterede en verden med forskellige verdensbilleder, hvor vores logiske verdensbilleder blev anset for korrekt set i forhold til de ”vilde”
I begyndelsen af 1960’erne havde man endelig forladt det klassiske kultur-evolutionære fundament og var kommet frem til en forståelse af, at de animistiske verdenforståelser i mange tilfælde var uforståelige og gik tabt, hvis de uden videre blev filtreret igennem en vestlig forståelse.
Man forstod nu, at de animistiske verdensforståelser var integreret i disse folks og gruppers sprog, og at de ikke havde de samme grundantagelser om personer, selv, bevidsthed, objekter og det universelle som i den vestlige kultur.
Vi lever i forskellige verdener
REL siger meget interessant, at der i videnskaben sker en ontologisk vending eller skifte fra epistemologi til ontologi i forståelsen af animismen.
Det skal forstås på den måde, at tidligere havde man den opfattelse, at der eksisterede en verden med forskellige verdensbilleder, hvor vores logiske verdensbilleder blev anset for korrekt set i forhold til de ”vilde”, som var obskurt og prælogisk præget af overtro. Man skelnede kategorisk mellem verden og billeder af verden.
I stedet for denne synsmåde begyndte man at opfatte det således, at forskellige folk lever i forskellige verdener. Der findes ikke en korrekt verden, men flere (multiple) verdener. Det dog med en antagelse om, at disse verdener ikke er fuldstændig adskilte.
Ud fra denne synsvinkel må man forstå animismen som en verdensforståelse hvor ”alting flyder”, som den gamle Heraklit sagde. ”Der er ikke noget, som er til, alting bliver til.” Det er en forståelse, hvor distinktionerne mellem personer og ting er mindre skarptskårne.
Der er en manglende systematik og samtidig en inkonsistens i den animistiske verdensforståelse, hvor ”nogle sten er levende, andre er ikke”.
Animismen i økologiens tidsalder
I øjeblikket foregår en heftig debat om, hvorvidt den nuværende epoke, vi befinder os i, skal kaldes antropocæn, fordi menneskets aktiviteter nu påvirker jorden i en så høj en grad, at det medfører globale ændringer i jordens tilstand.
Her findes der nogle debattører, som mener, det kan være uheldigt, fordi det er med til at fastholde et antropocentrisk (menneskecentreret) naturbillede, hvor mennesket stadig står i centrum.
De foreslår derimod en nymaterialistisk synsvinkel, hvor fokus ikke er CO2-udledninger, men et mere grundlæggende filosofisk og kulturelt opgør med animistiske træk i forståelsen af naturen og menneskets plads heri.
Det er et imponerende leksikonagtigt værk, Rune Engelbreth Larsen har skrevet, og det har potentialet til fremover at stå som et religionshistorisk hovedværk, fordi det behandler animismen religionshistorisk, idéhistorisk-filosofisk og antropologisk med mange kunsthistoriske illustrationer og med nogle vigtige afsluttende bemærkninger om animismens rolle i den igangværende samfundsudvikling i retning af bæredygtighed.
Du kan læse flere boganmeldelser fra POV lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
