NY STUDIEBOG // ANMELDESE – At have styr på akademiske fraser hjælper den studerende med at skrive akademiske tekster og gå til eksamen. Og tilegnelse af denne bogs indhold betyder overordnet, at den studerende, underviseren og censoren kan forstå et begreb på samme måde. Jytte Lund Larsen har læst ‘Akademiske fraser til opgaver, projekter og artikler’ af Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen og Anne Sofie Jacobsen. Den er især anvendelig som en opslagsbog, der henvender sig til studerende fra alle fagområder, skriver hun.
At lære det akademiske sprog er som at lære et fremmedsprog. Når de akademiske fraser eller vendinger sættes i kontekst, forstår den studerende lettere sammenhængen i den helhed, der er grundlag for opgaver, projekter og artikler.
Når en student, en underviser og en censor forstår det samme ved indholdet i de akademiske vendinger, er det derudover også lettere for den studerende at svare på spørgsmål, som eksaminator og censor stiller til eksamen.
Bogen tilbyder et indblik i videnskabelige begreber, som kendetegner det akademiske sprog
Men det kan være svært for en student i begyndelsen af en uddannelse at vide, hvad det betyder at handle, at systematisere eller at analysere. Hvad er en empirisk metode – hvad betyder epistemologi? Hvad er forskellen på kvantitative og kvalitative undersøgelser? Og hvad med det specielle fagsprog, som ethvert fagområde har og ofte dyrker med en indforståethed, som gør, at studerende først efter et års tid føler sig velkommen i jargonen?
Alt dette hjælper en ny bog skrevet af forfatterne Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen og Anne Sofie Jakobsen de studerende på vej med.
Bogen kan læses på flere måder, skriver forfatterne selv: For det første kan den studerende tjekke begreber og bruge bogen som opslagsbog. For det andet lærer den studerende betydningen af brug af fraser og struktur i akademiske tekster og dokumenter. Fraser er her forstået som et samlende udtryk, der dækker over formuleringer, vendinger og udtryk.
Bogen giver eksempler, som den studerende kan forholde sig til, så den studerende ikke fristes til at bruge lommefilosofiske begreber som ’at tro, at mene og at tænke”, hvilket er hverdagsbegreber, som en forbipasserende på gaden kan bruge i forhold til at tale om i forhold til psykologi, dansk eller andre fag. Bogen tilbyder med andre ord et indblik i videnskabelige begreber, som kendetegner det akademiske sprog.
Genkendelige fraser
Når den studerende lærer fraser, vil der være udtryk, som gradvist limer teksters begreber sammen.
Der er et fundament, som den studerende selv kan kombinere og sætte i nye sammenhænge:
Hvordan indleder man eksempelvis en opgave eller et projekt?
Hvordan analyserer man og hvordan vælger man metode?
Bogen er pædagogisk og skrevet i et aktuelt og let forståeligt akademisk sprog, ligesom teksterne er indsamlet fra forskellige fag, hvorfor det er en bog, som passer ind på mange boghylder og i mange sammenhænge. Jeg tøver ikke med at anbefale den
Det er eksempler, der er med til, at man får skrevet en hel opgave eller et helt projekt. Endelig er der også fraser, så man kan metakommunikere, samle op, konkludere og perspektivere.
Som skrevet ovenfor sikrer man en ensartet tilgang til et tema, og det vil også være med til at sikre, at en eksamenssituation afspejler det, som man skal kunne omkring metode og design af en opgave eller et projekt.
Bogen er pædagogisk og skrevet i et aktuelt og let forståeligt akademisk sprog, ligesom teksterne er indsamlet fra forskellige fag, hvorfor det er en bog, som passer ind på mange boghylder og i mange sammenhænge. Jeg tøver ikke med at anbefale den.
LÆS ARTIKLER I POV OM STUDERENDE HER
Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen og Anne Sofie Jakobsen: Akademiske fraser til opgaver, projekter og artikler, 148 sider, Samfundslitteratur, 2020. Vejledende pris kr. 165
Topillustration: StartupStockPhotos, Pixabay
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her