SLAVEHANDEL // AKTUEL BAGGRUND – Historieskrivningen har det med at “hvidvaske” og usynliggøre det menneskelige hos de slavegjorte. Bernhard Bierlich fortæller om baggrunden for en bog, han har skrevet for at give en stemme til de 20 millioner mennesker, der blev bortført fra Afrika.
Det vil ændre din måde at tænke på. Ved at dykke ned i arkivdata om slavehandlen og sammenholde dem med længevarende feltarbejde i Afrika og Caribien (endestationen for store dele af handlen) får man et klart billede af “mennesket bag de tingsliggjorte afrikanere” på vej over Atlanten. Det har jeg skrevet en bog om.
Vi får nu en langt mere overbevisende og ganske anderledes tilfredsstillende og meningsfuld indsigt end den, som gængs historieskrivning formidler – og med budskaber om BLACK LIVES, der er relevante for vores nutid.
I historien om slavehandlen figurerer slaver generelt kun som ejendom, brændemærket som tilhørende det ene eller andet handelsselskab, og tal, og atter tal. Pointen i den nye fremstilling er imidlertid at vise, at de er så meget mere end blot ejendom eller tal, men individer med følelser og viljer, mennesker, som du og jeg, med hver deres individuelle verden og stammende fra en rig kultur, et hjem og en familie, som de rives bort fra.
Amina er det manglende led
I mangel af personlige vidnesbyrd har denne fremstilling været nødt til at tilføje personen Amina, en ung og energisk slavegjort kvinde fra Senegal. Hun udgør det “manglende led” og forbinder alle prikkerne i fuld harmoni med arkivdata (bl.a. en fransk slavelæges memoirer), kendskab til Afrika og antropologisk forskning.
Amina lægger sig tæt op ad forskning og lader den gå op i en højere enhed. Endelig kan vi tage det harmoniske savanne- og landsbyliv til os, et liv, som hun og uendeligt mange andre afrikanere på brutal vis tvinges ud af. Hun symboliserer derfor alt det menneskelige og afrikanske, der går tabt. Personen Amina er “en uundværlig menneskeliggørelse” af slavehandlen; hun er forbindelsen til mennesket, Afrika og Black Lives, som har været usynlige alt for længe.
Nutidigt feltarbejde og franske rejseberetninger om Afrika fra det 18. århundrede, deponeret i det franske nationalbibliotek i Paris, BNF, bekræfter Aminas troværdighed og giver os mulighed for at nyde det rige afrikanske landsby- og savanneliv, som bliver ødelagt af grådige europæere. Man kommer uundgåeligt til at tænke på Chinua Achebes banebrydende debutroman fra 1958, Things Fall Apart, om det prækoloniale liv i Igboland i det sydøstlige Nigeria og den negative indflydelse på samfundet og den traditionelle kultur, som fremkomsten af vestlige missionærer og kristendom har.
Dette står i skarp kontrast til den almindelige historieskrivning og dens numbers game, der reducerer mennesker til ting, varer og upersonlige tal, som transporteres over Atlanten i stort omfang, anslået til 12,5 millioner. Oven i dette tal skal lægges de 6-7 millioner, der døde i fangenskab i Afrika, før de kunne transporteres videre. Pointen er dog, at disse tal i sig selv ikke har en selvindlysende betydning. De skal gøres personlige og menneskeliggøres, før de rigtig kan betyde noget – derfor kan man ikke komme uden om personen og mennesket Amina.
Oprør var almindelige, især tidligt i den transatlantiske rejse, før slaveskibene havde ladt kysten helt ude af syne, og det afrikanske hjemland stadig kunne ses i det fjerne og ikke ville give slip. Længslen nåede et bristepunkt
På mange måder er det virkelig kun vigtigt at kende til størrelsesordenen af slavehandlen i grove træk for at forstå handlens dybe moralske alvor. Men når det er sagt, betyder tallene dog noget, når man ser på omfanget af den “befolkningskatastrofe”, som Afrika oplevede, med op til 20 millioner afrikanere, der gik tabt i slavehandlens dage, 1500-1866.
Katastrofen, der ramte Afrika, skal ses i forhold til et kontinent, der faktisk kun talte omkring 150 millioner i 1850. Altså et tab på en syvendedel! Men naturligvis forekommer der fluktuationer hen over hele perioden, hvor andelen af slaver i forhold til befolkningens størrelse har været mindre.
Lyt nøje til Aminas historie. Den vil ændre dig. Hendes budskab insisterer på at blive hørt. Du vil begynde at sætte spørgsmålstegn ved traditionelle beretninger og undre dig over, hvis historie der bliver undertrykt og hvorfor. Aminas historie fortjener at blive uddybet og hørt ordentligt. Det er nu en meget rigere historie.
Gang på gang lærer vi, sammen med Amina, at se afrikanerne som rigtige mennesker, der allerede i starten af deres tvungne overfart på det franske slaveskib Les Trois Amis (1742) modsætter sig bortførerne og gør oprør, som dog til sidst bliver slået ned.
Oprør var faktisk almindelige, især tidligt i den transatlantiske rejse, før slaveskibene havde ladt kysten helt ude af syne, og det afrikanske hjemland stadig kunne ses i det fjerne og ikke ville give slip. Længslen nåede et bristepunkt. Oprør var derfor den naturlige udvej for mennesker, der så pludseligt og brutalt var blevet rykket op med rode og frataget deres frihed af de hvide “kannibaler” (som de opfattedes som).
Efter en voldsom orkan og et skibbrud i Caribien stifter vi igen bekendtskab med deres handlekraft som overlevende på en ø ubeboet af europæere og fri for livet som slaver på slaveskibet – parate til at begynde et nyt kapitel og et nyt liv, fulde af livskraft.
Man regner med, at godt 1.000 ud af de 36.000 skibe, der krydsede Atlanten i perioden 1500-1866, led skibbrud. Mange slaver omkom, når skibe sank, men nogle nåede i land og begyndte at genopbygge deres liv i frihed, en positiv slutning, der bekræfter modstands- og livskraften hos afrikanere og mennesker, der har fået deres liv sønderknust.
For eksempel transporterede slaveskibet Trouvadore slavegjorte afrikanere fra Afrika til Cuba, da det forliste ud for Caicos kyst på Turks- og Caicosøerne i 1841. Alle 192 afrikanere ombord overlevede. De blev reddet af lokale myndigheder, og fordi slaveri var ulovligt i det britiske imperium på det tidspunkt, blev de befriet og bosatte sig på Turks- og Caicosøerne. Deres efterkommere bor stadig i området i dag.
Mennesket og afrikaneren ignoreres af de hvide slavehandlere og historieskrivningen, som har det med at “hvidvaske”, dvs. rense historien for alt det menneskelige hos de slavegjorte afrikanere for at fokusere på sig selv og den hvide fortælling
Et vidnesbyrd om slavernes modstandsdygtighed knytter sig ligeledes til slaveskibet Clotilda (1860), det sidste kendte amerikanske slaveskib, der ulovligt transporterede slavegjorte afrikanere til Alabama, USA. Skibet blev bevidst sænket for at skjule beviser for forbrydelsen, men alle 110 bortførte afrikanere ombord overlevede transporten og blev senere befriet efter borgerkrigen. De grundlagde samfundet Africatown nær Mobile, Alabama.
De overlevende fra Clotilda skabte et samfund, hvor de kunne leve frit og bevare deres kulturarv. Africatown står som et af de få steder i USA, hvor efterkommere af slavegjorte afrikanere videreførte et samfund baseret på afrikanske traditioner.
På intet tidspunkt fremstår Amina og hendes lidelsesfæller derfor som passive størrelser og blotte tal, statistikker og brikker, der bliver flyttet rundt på i den hvide mands spil og historieskrivning. De ses derimod som rigtige, livskraftige mennesker, der er revet ud af deres hjemlige miljø, gør modstand og oprør for senere “at tage hævn” ved at overleve, genopbygge deres liv og dermed tage kontrol over deres egen fremtid og skæbne.
Denne fremstilling burde være meget tiltalende, ikke mindst i disse Black Lives Matter-tider, med sit fokus på ondskab og lidelse, men også modet og udholdenheden til at overvinde store genvordigheder og genopbygge et liv i frihed.
En helt anden historie
Mennesket og afrikaneren ignoreres af de hvide slavehandlere og historieskrivningen, som har det med at “hvidvaske”, dvs. rense historien for alt det menneskelige hos de slavegjorte afrikanere for at fokusere på sig selv og den hvide fortælling. Men baseret på feltarbejde i Afrika og Caribien samt forskning i europæiske arkiver og introduktionen af mennesket Amina opstår en markant anderledes fortælling.
Fordrevne mennesker har været nødt til at genopbygge deres liv igennem hele historien, og denne evne til at tilpasse os og “starte på en frisk” er det, der definerer os som mennesker
Når slavehandlen ses gennem disse briller, er historien en helt anden. De slavegjorte træder i fuld karakter og viser sig som rigtige mennesker og ikke blot som passiv ejendom uden følelser og egen vilje. Historien om mennesket og slavehandlen udvider vores forståelse af fortiden, nutiden og vores empati for hinanden. Blandingen af fakta og fiktion (Amina) gør det endelig muligt at bringe disse problemstillinger til live.
Ja, BLACK LIVES MATTER. Det er blot den gængse historiefortælling, der halter og er blind over for mennesket i de bortførte afrikanere. Tiden er inde til at rette op derpå.
Men der er også en anden historie her, vi ikke må glemme. Fordrevne mennesker har været nødt til at genopbygge deres liv igennem hele historien, og denne evne til at tilpasse os og “starte på en frisk” er det, der definerer os som mennesker. At vide derom og det mod, det kræver at konfrontere det onde, udvider vores evne til empati og forståelse og former den måde, vi forholder os til hinanden og sameksisterer med kulturelle og andre forskelle, nu og i fremtiden.
Hvor inspirerende. Amina, der selv er et offer, men ikke lader sig underkue og holde nede, viser vejen for os andre, og hvordan man kan fortsætte med at leve livet i en kold, ubarmhjertig verden. Hun var sandelig ikke den eneste bannerfører, tænk bare på det mere eller mindre succesfulde slaveoprør på øen Skt. Jan i Dansk Vestindien i 1733. Black Lives betyder virkelig noget, mere end vi tror!
Denne artikel er oprindeligt udgivet af Globalnyt. Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om verden i udvikling og Danmarks internationale engagement.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
