AFRIKA // BAGGRUND – I denne uge fik Stevie Wonder tildelt ghanesisk statsborgerskab ved en stor ceremoni i hovedstaden Accra, og han er bare den seneste af en række amerikanske og caribiske slaveefterkommere, der har fået statsborgerskab i det vestafrikanske land Ghana.
Da han trådte ud af den luftkonditionerede, internationale Kotoka-lufthavn i Ghanas hovedstad Accra, blev han mødt af den fugtige, vestafrikanske hede, syngende kvinder og pulserende trommer. Stevie Wonder var i sit es. Målrettet og smilende søgte den sorte amerikanske musikstjerne, blind siden sin fødsel, hen imod lyden af de store Kpanlogo-trommer og begyndte at spille med på en af dem.
Det var Stevie Wonders 74-års fødselsdag. Og han var kommet til Ghana for at få et livslangt ønske opfyldt. At blive statsborger i dette land, der på så mange måder gennem årene havde taget virkelig varmt imod ham, og som så mange sorte amerikanere og slaveefterkommere betragtede som deres spirituelle hjemland.
Slaveforternes land
Intet andet land i Afrika har så mange gamle slaveforter som Ghana. Langs hele den ghanesiske atlanterhavskyst ligger resterne af de gamle europæiske handelsstationer og forter, som blev benyttet til at afskibe millioner og atter millioner af afrikanere til et liv som slaver i kolonier i Caribien og Amerika.
Allerede dengang for nu over 30 år siden sagde Wonder, at han i Ghana følte “en stærkere fornemmelse af fællesskab”, end han gjorde hjemme i USA
Og i dag er Ghana – der i kolonitiden hed Guldkysten – mere end villig til at byde efterkommerne af disse slaver “hjem” igen. Som turister, som investorer i landets erhvervsliv, og som statsborgere. Stevie Wonder er bare den seneste af en række amerikanske og caribiske slaveefterkommere, der har takket ja til tilbuddet om at blive statsborgere i det land, deres forfædre antageligt stammede fra.
Ceremoni i præsidentpaladset
Få timer efter ankomsten til Kotoka International Airport i mandags, blev Stevie Wonder derfor gjort til statsborger i Ghana. Det skete ved en ceremoni i Jubilee House, forestået af landets præsident, Nana Akufo-Addo. Jubilee House er det bygningskompleks i Accra, der i 2008 erstattede det gamle danske slavefort Christiansborg som embedsbolig for landets præsident.
På et pressemøde efter ceremonien, benyttede hovedpersonen lejligheden til at berette om, hvad Ghana og statsborgerskabet betyder for ham. Og mindes dengang, han i tilbage i 1993 besøgte landet for første gang. Inviteret af Ghanas daværende præsident, den karismatiske Jerry John Rawlings.
“Wow. Det føltes som at være hjemme. Jeg husker essensen af det, som jeg husker essensen af, da jeg blev født. Det føltes som at være blevet født igen”, sagde Stevie Wonder.
Det var i øvrigt under det ophold i 1993, at præsident Rawlings – der var tidligere flyverløjtnant – under en flyvetur hen over Ghana inviterede den blinde verdensstjerne til at styre det 10-sæders store privatfly. Hvorefter Stevie Wonder alene med mundtlige instruktioner fra præsidenten, landede flyet sikkert.
Pilgrimsrejserne til Ghana
Allerede dengang for nu over 30 år siden sagde Wonder, at han i Ghana følte “en stærkere fornemmelse af fællesskab”, end han gjorde hjemme i USA. Det var en følelse, som mange prominente sorte amerikanske havde oplevet før den verdensberømte soulstjerne. Helt siden Ghana i 1957 som det første land i Afrika syd for Sahara opnåede selvstændighed, havde sorte berømtheder fra den anden side af Atlanten foretaget det, der mindede om regulære pilgrimsrejser til dette deres spirituelle hjemland.
Da premierminister Nkrumah rejste sig foran sit folk derude på polobanen og sagde ’Vi er ikke længere en britisk koloni, vi er et frit, uafhængigt folk’, kunne vi overalt i den store menneskemængde se tårer
Martin Luther King
Jazzens ubestridte førstemand Louis Armstrong aflagde landet et besøg allerede i foråret 1956, da æraen som britisk koloni kørte på sidste vers. Ifølge politiets skøn mødte over 70.000 lokale op omkring lufthavnen i Accra for at byde landets hjemvendte søn velkommen.
Selvstændighed
Martin Luther King var der på selve uafhængighedsdagen den 6. marts 1957 – den dag, Guldkysten blev til Ghana. Inviteret af premierminister Kwame Nkrumah, som skulle blive Ghana første præsident. Den sorte amerikanske borgerretsforkæmper beskrev den historiske begivenhed i sin tale “The Birth of a New Nation”.
“Det gamle Union Jack-flag kom ned og Ghanas nye flag steg til vejrs. Dette var en ny nation nu, en ny nation i sin fødsel. Og da premierminister Nkrumah rejste sig foran sit folk derude på polobanen og sagde ’Vi er ikke længere en britisk koloni, vi er et frit, uafhængigt folk’, kunne vi overalt i den store menneskemængde se tårer. Og jeg stod dér og tænkte på så mange ting. Inden jeg vidste af det, begyndte også jeg at græde. Jeg græd af glæde. Og jeg vidste alt om den kamp, og al smerten, alle kvalerne, dette folk havde været igennem for at opleve dette øjeblik”.
W.E.B. Du Bois
Den respekterede historiker, sociolog og borgerretsforkæmper W.E.B. Du Bois – medgrundlægger af USA’s førende sorte borgerretsorganisation NAACP og en af de skikkelser, Martin Luther King stod i dyb gæld til – flyttede til Ghana i 1961. Du Bois var da 93 år gammel. Men han havde fået nok af racismen, nok af chikanen fra FBI hjemme i USA, og flyttede til den nyfødte nation på Vestafrikas atlanterhavskyst. Og fik kort efter tildelt ghanesisk statsborgerskab.
W.E.B. Du Bois døde i Accra den 27. august 1963. Det var dagen før Martin Luther King gennemførte sin march i Washington D.C., der samlede en kvart million mennesker, og hvor han leverede sin berømte ”I Have A Dream”-tale.
Prominente sorte amerikanere
Førende afrikansk-amerikanere fortsatte med deres pilgrimsrejser til Ghana. I maj 1964 landede den nyslåede verdensmester i sværvægtsboksning Muhammad Ali i Accra. Til en modtagelse, der ikke stod tilbage for den, Louis Armstrong havde fået otte år tidligere.
Under opholdet i Ghana, rendte Ali ind i Malcolm X, den militante amerikanske borgerretsforkæmper. Han var også på besøg i landet. I Ghana fandt man også dengang den amerikanske forfatter og digter Maya Angelou, som havde slået sig ned i landet i 1961.
Det var i øvrigt Angelous møde i Ghana med Malcolm X, der fik hende til i starten af 1965 at vende tilbage til USA. For at hjælpe Malcolm X med at opbygge en ny organisation efter at han var brudt med den militante, muslimske Nation of Islam. Det arbejde blev brutalt standset ved snigmordet på Malcolm X i New York få uger senere.
Mabel’s Table
Siden dengang har der i Ghana været en fast, men i starten lille koloni af sorte amerikanske og caribiske slaveefterkommere. Danske Helga Thomas husker kolonien fra dengang i slutningen af 1990’erne, hvor hun selv boede i Ghana. Og kom på det lille legendariske spisested Mabel’s Table, der ligger på kysten mellem de gamle slaveforter i byerne Elmina og Cape Coast.
“En gruppe af tidligere Black Panthers-medlemmer havde dengang slået sig ned i Mabel’s Table. Jeg elskede det sted ved kysten – selvom jeg sommetider godt vidste, at jeg kun var tolereret af selskabet på grund af min ’soldier man’, som de kaldte min daværende kæreste”, fortæller Helga.
“Vi holdt til dér, spiste sammen om eftermiddagen og drak kolde Star- eller Guinness-øl. Talte altid politik og filosofi”.
Rita Marley
Det var gennem ejeren af Mabel’s Table, den sorte amerikanske Kohain Halevi, at Helga Thomas mødte Rita Marley, enken efter den jamaicanske reggaelegende Bob Marley. Rita havde, ligesom Kohain, slået sig ned i Ghana i midten af 1990’erne.
“Kohain kom fra Harlem og kendte Rita. Og i selskab med et reggae-band, som jeg ikke husker hvad hed, tog vi hen til Rita, som boede i Aburi, lige nord for Accra”, husker Helga videre.
“Hendes hjem var omringet af et langt smukt hegn – med løve-statuer. Vi blev hilst ind af gaten og ledt op til terrassen, hvor vi ventede… Længe. Da Rita Marley kom ud til os, husker jeg, at hun var klædt i Ghana-tekstil og Ghana-beads. Hun hilste på os og vi satte os ned. Vi talte om at bo i Ghana og om at hjælpe folk. Det ramte mig, hvor engageret i Ghana, hun var. Som den Queen hun var, tror jeg ikke vi talte mere end ti minutter. Så gik hun ind igen og vi hang ud en stund på compounden”.
I dag bor Rita Marley fortsat i Ghana. Hun driver den velgørende organisation The Rita Marley Foundation – selv om hun foretrækker at benytte sit ghanesiske navn Nana Afua Abodea. Hun blev tildelt ghanesisk statsborgerskab i 2013.
Tilbagevendelsens År
Det var seks år senere, i 2019, at regeringen i Ghana virkelig satte turbo på bestræbelserne på at tiltrække amerikanske og caribiske slaveefterkommere til landet. Tidspunktet var nøje valgt. Det var 400-året for, at de første afrikanske slaver blev landsat i Amerika. Dette skete i august 1619 i Hampton, Virginia. Hvilket blev starten på den amerikanske del af Den Transatlantiske Slavehandel. Et kapitel i verdenshistorien, hvor mellem 10 og 12 millioner afrikanere blev transporteret over Atlanten på europæiske slaveskibe. Ofte solgt til slaveforterne langs Guldkysten af afrikanske høvdinge.
2019 blev “The Year of Return” – tilbagevendelsens år – som havde den ghanesiske præsident Nana Akufo-Addo som primus motor. Kampagnen fik uventet hjælp i maj 2020, da en sort amerikaner, George Floyd, blev dræbt i Minneapolis af en hvid politimand. Dette drab, der blev filmet på en mobiltelefon, rettede med et slag verdens opmærksomhed mod den institutionelle racisme, mange sorte amerikanere fortsat så sig som ofre for i det 21. århundrede.
Floyd-faktoren
Det var da også denne begivenhed, Stevie Wonder hentydede til, da han i februar 2021 meddelte, at han havde planer om at flytte permanent til Ghana. Under et interview med talkshow-stjernen Oprah Winfrey forklarede han, at disse planer var ansporet af netop det politiske klima i USA.
“Jeg ønsker ikke, at mine børns børns børn skal være nødt til at sige: ’Åh, vil I ikke nok synes om mig? Vil I ikke nok respektere mig? Vil I ikke nok synes, jeg har betydning? Vil I ikke nok værdsætte mig?’”, sagde Wonder ved den lejlighed.
Det var derfor, at Stevie Wonder i mandags trådte ud af Kotoka-lufthavnen i Accra. Opløftet og begejstret over, at han omsider havde taget skridtet til at blive statsborger i Ghana.
Siden “The Year of Return” har 252 slaveefterkommere fra USA og Caribien fået ghanesisk statsborgerskab. Det skønnes at i alt omkring 5000 sorte amerikanere i de forgangne fem år har slået sig ned i Ghana.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
