PLANTEBIOKEMI // SKADEDYR – Forskere fra Københavns Universitet har fået gærceller til at brygge stoffet Triptolid, som ellers kun udvindes af en sjælden kinesisk plante. Den forskning gør det nu muligt at bekæmpe rotter med stoffet i stor skala med en form for p-pille – humant og bæredygtigt.
Indiana Jones’ far hader og frygter dem. Og som spredere af den sorte død og mange andre frygtelige sygdomme gennem historien har de flere menneskeliv på samvittigheden end noget rædselsregime. Alligevel boomer de fra København til Singapore.
Rotterne trives, hvor der er mennesker. Sammen med os har de koloniseret alle kontinenter undtagen Antarktis. Og med dem følger ødelæggelser og sygdom, men vores bekæmpelse af dem er både ineffektiv – bl.a. på grund af resistens – og farlig for økosystemerne.
Det får rottebestanden til falde dramatisk
Ved hjælp af forskning fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab og spinout-virksomheden TriptoBIO er et amerikansk firma, SenesTech, klar til at udbrede et alternativ. Det er ikke kun miljøvenligt, men tilmed også humant, fordi det ikke dræber rotterne, men gør dem ude af stand til at få unger.
“Jeg plejer at joke lidt med, at det her produkt er “woke” – det er bæredygtigt, dyreetisk, og så er det endda stærkt på ligestilling, fordi det også er hanrotterne, der er mål for den her rotteprævention. De bliver infertile i ca. en måned, efter de har spist det, og det får rottebestanden til at falde dramatisk,” siger Johan Andersen-Ranberg fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, der er en af grundlæggerne af TriptoBIO.
En sjælden kinesisk plante
Rotterne drikker noget sødt og fedtet stads fra en foderautomat, som det amerikanske firma har udviklet. I det søde stads, som rotterne elsker, er bl.a. det aktive stof triptolid, som er afgørende for, at det bliver en slags p-pille for både han- og hunrotter.
Stoffet stammer fra planten Tripterygium wilfordii, også kendt som tordengudsvin – en sjælden plante fra Kina, som høstes i bjergene af lokale samlere. Ud over at være svær at opdrive og ustabil i levering, så laver planten ifølge Johan Andersen-Ranberg også meget lidt af det aktive stof. Så lidt, at stoffet i dag har en værdi i omegnen af 15 gange sin vægt i guld.
Men nu har KU-forskerne fundet de enzymer og gener i planten, der laver stoffet, fået dem afkodet som DNA, og så har de sat den DNA-kode ind i arvematerialet på gær. På den måde har de fået gæren til at producere stoffet langt hurtigere, mere stabilt og ikke mindst billigere.
Der er tale om plantebaseret rotteprævention, der bremser rotternes fertilitet i begrænset tid frem for at dræbe dem. Der er således ikke tale om en egentlig gift, som skader miljøet, men et rottepræventionsmiddel, der kan bruges som en permanent løsning.
“Den rottegift, der bruges nu, må kun sættes ud i begrænsede perioder, fordi den er så giftig. Det betyder, at rottebestandene vokser hurtigt, når giften er taget væk, hvilket betyder, at mere gift skal lægges ud i miljøet. Den her løsning kan være permanent og holde rotterne nede på et stabilt lavt niveau, uden at det medfører nogen utilsigtede skader på miljøet,” siger Johan Andersen-Ranberg.
Ekstremt giftige
Den mest brugte gifttype i dag er antikoagulanter, men ligesom de nyere og mindre anvendte alternativer er de ekstremt giftige og miljøskadelige.
I forbindelse med godkendelsen af en ny gift skrev Miljøstyrelsen i 2020 således om de eksisterende rottegifte:
“Cholecalciferol er ligesom antikoagulanterne ekstremt giftige og principielt uønskede i miljøet, men da der pt. ikke findes alternativer, som er virksomme over for gnavere, tillades de som bekæmpelsesmidler, fordi især rotter anses som et så alvorligt problem for folkesundheden, at det er nødvendigt at sikre en effektiv bekæmpelse af rotter” – Miljøstyrelsen, 2020
Nuværende bekæmpelse ekstremt giftig
I dag foregår rottebekæmpelse med superpotente gifte. Men rotter er snu væsner, og er giften ikke stærk nok, så den enkelte rotte overlever mødet med den, vil rotten hurtigt finde ud af at undgå de fælder, vi mennesker sætter op. Desuden har mange rotter i bl.a. Danmark udviklet resistens mod de mildere varianter af giftene.
De kraftige gifte gør skade på økosystemerne og nedbrydes meget langsomt. Effekten af dem er ofte først halveret efter et år. Det betyder, at fugle og andre ådselædere også kan få dødelige doser og tage giften med sig videre ud i naturen, når de spiser en død rotte.
Myndighederne er bekendte med disse “ekstremt giftige” nuværende midler, som Miljøstyrelsen beskriver dem, men tillader dem, fordi der mangler alternativer, og fordi faren ved rotter vurderes at være større.
Rotteprævention
Produktet ContraPest fra den amerikanske virksomhed SenesTech, har to aktive ingredienser, der fungerer som præventionsmidler til rotter – 4-Vinylcyclohexendioxid (VCD) og Triptolid.
Begge ingredienser begrænser hunrotters fertilitet, mens Triptolid især fungerer som en p-pille til hanrotter ved at svække deres sædproduktion.
Produktet anvendes allerede i USA, mens vi i Europa må vente lidt endnu, da denne type rottebekæmpelse endnu ikke været igennem godkendelseprocedurer i EU.
Den sorte død er lang tid siden i vores del af verden, men som sygdomsbærere er rotter også her fortsat vurderet som en trussel mod folkesundheden. Andre steder i verden er det problem langt større. Samtidig forvolder de stor økonomisk skade. De undergraver vores kloakker, får huse til at sætte sig og forårsager på den måde store skader.
Først Manhattan, så verden
Den gær, forskerne har udviklet, kan skaleres til at producere triptolid i en sådan grad, at selv en global problemstilling så stor som rottebekæmpelse er realistisk at løse med TriptoBIO som leverandør af dette værdifulde stof.
“Med vores forskning og den gær, vi nu har udviklet, kan vi give en forsyningssikkerhed og få prisen på triptolid ned på et niveau, hvor det er realistisk, at det her miljøvenlige og dyreetiske alternativ til den eksisterende rottebekæmpelse kan få bred anvendelse. Vi starter i USA, men er optimistiske i forhold til at få resten af verden med,” siger Johan Andersen-Ranberg, der fortsætter:
“I første omgang skal vi nok lave nogle kilo af stoffet, og når så rottebekæmpelsen med vores stof vokser sig så stor, som efterspørgslen giver tro på, så skal vi op på nogle tons. Det skal vi nok blive klar til. Og så er der i øvrigt masser af andre perspektiver for det her stof. Der er en række andre projekter under udvikling, hvor triptolid også er en nødvendig ingrediens, og vi kan heldigvis sagtens opskalere,” lyder det fra forskeren.
Denne artikel er en redigeret version af originalen som stammer fra Københavns Universitets nyhedsformidling, som POV har et mediesamarbejde med. Du kan læse originalen her og læse flere af artiklerne fra vores samarbejde med KU lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
