USA // ANALYSE – Joe Biden er under massivt pres for at levere sin ”Build Back Better” plan, der p.t. ikke har flertal i Kongressen. Så nu skærer han dybt i løftet om at levere en velfærdsstat, som vi kender i Danmark. Tilbuddet om barselsorlov står til at at ryge ned fra 12 til 4 uger, ligesom planerne om gratis universiteter og offentlig pleje af ældre ryger helt ud af loven for at få de moderate demokrater med om bord. Børnechecks og grønne tiltag begrænses også.
WASHINGTON D.C. – Dommedagsbasunerne har lydt i et stykke tid for Joe Bidens ambitiøse plan om at tilbyde amerikanerne noget, de aldrig har haft: en mere omfattende velfærdsstat á la den, vi kender fra Skandinavien.
Hvis Bidens parti taber næste år, bliver det lettere for republikanerne at genvinde præsidentmagten.
Men nu hejser den politiske stilstand og tiltagende elendige meningsmålinger et ildevarslende rødt flag for præsidenten: For første gang siden valget i november 2020 er over halvdelen af USA’s vælgere utilfredse med præsidenten, og hvis planen, Build Back Better, kollapser, tror ikke mange på, at demokraterne kan holde deres spinkle flertal i Kongressen ved næste års midtvejsvalg.
Og hvis partiet taber næste år, bliver det lettere for republikanerne at genvinde præsidentmagten.
Forhandlingernes demokratiske kviksand
Det lyder måske ikke umiddelbart så overraskende. USA er som bekendt ikke Danmark.
Ikke desto mindre har den demokratiske præsident selv fremlagt sit politiske svendestykke – planen om at ”genrejse og redde Amerikas familier” i den såkaldte ”Build Back Better Act”, der både handler om massive investeringer i infrastruktur og en perlerække af nye offentlige tilbud om især børnepasning, orlov, uddannelse og bedre sundhedsydelser – som en betingelse for, at han selv vil kalde sig for en succes.
Men forhandlingerne, der har pågået i månedsvis, har ikke rokket sig ud af stedet.
Og det er vel og mærke ikke den politiske opposition i form af det republikanske parti, Biden og co. forhandler med, men derimod de to moderate senatorer i egne rækker, Joe Manchin fra West Virginia og Kyrsten Sinema fra Arizona, der ikke vil være med til at vedtage den historisk dyre lov.
Stilstanden står i kontrast til foråret, hvor det lykkedes for den normalt forhandlingsdrevne Biden at få sin infrastrukturpakke stemt igennem Repræsentanternes hus.
Stemningen i partiet nærmer sig det desperate, så der skal vedtages en lov nu før Thanksgiving
Her samlede lovforslaget med en pris på lidt over 1.000 milliarder dollar et flertal for bl.a. et forbedret og udbygget vejnet, moderne hurtigtog og busser samt et toptunet internet og en bedre strømforsyning til borgerne.
Men så vendte bøtten i Senatet, hvor venstrefløjen ikke ville stemme for infrastrukturreformen, med mindre de to moderate senatorer bakkede op om den 3.500 milliarder dollar dyre social- og klimapakke.
Bundrekord: 50.5% siger nej tak til Biden
I takt med, at de manglende resultater begynder at gøre ondt, nærmer atmosfæren i partiet sig det desperate.
Bidens meningsmålinger rasler nemlig nedad, formentlig også i lyset af, hvad de fleste politiske iagttagere mener var en ydmygende tilbagetrækning fra Afghanistan. 20. oktober 2021 svarede 50.5% af vælgerne for første gang, at de var utilfredse med præsidenten.
Den massive utilfredshed og risikoen for et tab ved næste års midtvejsvalg ser imidlertid nu ud til at have skabt det første egentlige gennembrud i forhandlingerne i denne uge.
”Den nye virkelighed er, at vi ser lige ned i et valgnederlag, og det har fået alle fraktioner til at indse, at vi skal have noget vedtaget nu”, lyder det fra en demokratisk staffer, der arbejder for en senator, til POV på betingelse af anonymitet.
Men bevægelsen i forhandlingerne er ikke gratis. Nogle af præsidentens mest synlige valgløfter står nemlig nu til at blive taget af bordet.
Det erkender den progressive fløj, hvor skuffelsen har bredt sig, men hvor en sammenbidt realisme dominerer kommentarerne.
Det mest sandsynlige er en drastisk nedskæring i planerne om barselsorlov fra de planlagte 12 til blot 4 uger. En anden del af loven, som står for en rundbarbering, er planerne om bedre ældrepleje og hjælp til USA’s handikappede
“We are facing the reality that without all 50 Democrats we don’t get anything done. And demanding 100 percent of what each member wants means we’ll end up with 100 percent of nothing,” lød det f.eks. tirsdag i denne uge fra en af venstrefløjens ledende stemmer, senator Elizabeth Warren, efter forhandlingerne med Det Hvide Hus var færdige.
Ikke gratis adgang til universiteterne alligevel
Men hvad betyder nedskæringerne? At komme fra 3.500 mia. dollar (på amerikansk er dette $3.5 trillion) ned til 1.900 mia. eller måske 2 trillion er immervæk et stykke.
POV tog ind til Kongressen onsdag for at finde nogle bud, og de fleste kilder i partiet medgiver, at det mest sandsynlige er en drastisk nedskæring i planerne om barselsorlov (the national paid family leave program) sandsynligvis fra de planlagte 12 til blot 4 uger.
En anden del af loven, som står for en rundbarbering, er planerne om bedre ældrepleje og hjælp til USA’s handikappede.
Det mest synlige nederlag til partiets venstrefløj vil dog være, hvis Bidens løfte om fri adgang til offentlige universiteter droppes helt, hvilket flere siger, ligger i kortene nu. NBC fortalte allerede om planen tirsdag lige efter mødet i Kongressen med venstrefløjen var færdig:
Men det er nu eller aldrig, lyder det:
“It is crunch time, people realize that, and everybody is trying to figure out how we get to a bill with 50 votes,” siger Senate Health, Education, Labor and Pensions Committee Chairwoman Patty Murray ifølge mediet The Hill. Murray har været en af de ledende forhandlere for partiets venstrefløj.
Mere beskedne grønne planer
Andet, der skal skrives på tabslisten er the Clean Electricity Performance Program (CEPP), der i lovens første udkast skulle bidrage til USA’s grønne omstilling og som står til en pris på 15o milliarder dollar.
Manchin er formand for senatets magtfulde energiudvalg, og både hans hjemstat og hans kampagne-donationer spiller formentlig ind på hans indstilling
Princippet bag CEPP er et “stok- og gulerodsprincip”, som groft sagt betyder, at virksomheder, der bidrager til USA’s grønne omstilling, belønnes økonomisk, mens virksomheder, der ikke gør, straffes. Loven har været en torn i øjet på en af de to afgørende midtsøgende såkaldte centrister i partiet, senator Joe Manchin, hvis hjemstat West Virginia lægger land til nogle af USA’s ledende kulproducerende virksomheder, der også findes på Manchins egen liste over donorer.
Meldingen om CEPP’s forventede død fik både klimaforskere og aktivister på banen tirsdag og onsdag – især i lyset af, at præsident Biden skal til det store klimatopmøde i Glasgow i slutningen af november, hvor han efter sigende gerne vil vise, at Washington kan levere på den grønne dagsorden.
Hvad sker der nu her, spørger kritikerne:
Manchin er formand for Senatets magtfulde energiudvalg, og som New York Times skriver, spiller både hans hjemstat og hans kampagne-donationer formentlig ind på hans indstilling:
“West Virginia is second in coal and seventh in natural gas production among the 50 states. In the current election cycle, Mr. Manchin has received more campaign donations from the oil, coal and gas industries than any other senator, according to data compiled by OpenSecrets, a research organization that tracks political spending.”
En resigneret venstrefløj tager, hvad den kan få
Manchins undsigelse af loven førte også til raseri på venstrefløjen det meste af sommeren, men i det mere truende efterår, har tonen fået en anden lyd i Kongressen.
Venstrefløjen har resigneret og siger, at den vil tage, hvad den kan få nu. En af de førende røde og grønne stemmer hos demokraterne, senator Sheldon Whitehouse fra staten Rhode Island siger til mediet The Hill:
“There are a number of pieces that you can put together to make up for the loss of the CEPP. It’s a valuable part of the climate portfolio and will be a significant one but with the original tax package, with a carbon pollution fee, with a methane pollution fee and with a border adjustment, you can more than make up for the loss of the [clean electricity program]”.
Præsidenten foreslog ifølge deltagere i venstrefløjsmødet, at man som en plaster på såret, hvis man dropper planen om gratis, offentlige universitetsstudier, kunne give flere stipendier
Biden deltog selv i møder hele tirsdag både med partiets venstrefløj og de moderate i Kongressen, Han holdt også to separate møder med Manchin og Sinema.
Iagttagere peger på, at Bidens deltagelse i møder i Kongressen over en hel dag dels viser, hvor vigtigt det er for partiet og for præsidenten, at der indgås en aftale, dels kun kan betyde, at partiet er tæt på et egentligt gennembrud i forhandlingerne.
Vil “kortere og billigere” hitte ved Thanksgiving?
Præsidenten foreslog ifølge deltagere i venstrefløjsmødet, at man som en plaster på såret, hvis man dropper planen om gratis, offentlige universitetsstudier, kunne give flere stipendier (som også i dag er til rådighed for de fattigste studerende). En forhøjelse af disse såkaldte Pell Grants vil gøre det billigere for de dårligst stillede at studere.
Biden foreslog også venstrefløjen, at man nøjes med at give ét års udvidelse af børnefradraget i stedet for 4 år, som det står i det oprindelige lovforslag. Det vakte ifølge deltagere i mødet vrede fra den progressive fløj, der ikke var med på den forringelse.
Efter møderne, der varede hele tirsdag, sagde det Hvide Hus’ pressetalsmand, Jen Psaki, at der er “bred enighed om, det er presserende, at vi bevæger os fremad i de kommende dage. Det åbne vindue, der findes for at afslutte en vedtagelse af en samlet pakke, er ved at lukke sig.”
Fra Manchin og Sinema lyder der tilsvarende opmuntrende toner:
En sidste indrømmelse til den moderate fløj i partiet kom da præsidenten ifølge Wall Street Journal foreslog, at et billigere kompromisforslag fortsat skulle inkludere “universal prekindergarten”, men at tilbuddet om børnehaver til alle, ville medføre, at andre sociale hjælpepakker bliver trimmet enten i omfang eller i den tid, de vil blive stillet til rådighed.
Flere delelementer – især de månedlige checks til børnefamilier – er vedtaget tidligere i år som en del af de særlige corona-hjælpepakker.
Ved dette års Thanksgiving står amerikanerne derudover fortsat midt i en vedvarende coronaepidemi, samtidig med at myndighederne har meldt ud, at familier alligevel kan mødes, som de plejer
I næste uge vil vi vide, om spådommene om et gennembrud for Bidens store lovpakke holder stik. ‘Det ville lune svært med en vedtagelse for præsidenten lige før amerikanernes store helligdag i november, Thanksgiving, der i år falder den 25. november.
Her vender mange af USA’s familier den politiske situation, også selvom traditionen byder, at man egentlig ikke skal diskutere hverken politik, religion eller andre ting fra den værdipolitiske frugtskål, der potentielt kan forstyrre familieidyllen.
Men i takt med at kalkunen og the pumpkin pies ryger ned med flere glas vin og eggnog, falder mange familier alligevel i fælden og kaster sig over mere ømtålelige emner.
Ved dette års Thanksgiving står amerikanerne fortsat midt i en vedvarende coronaepidemi og sygehusene er i knæ, samtidig med at myndighederne har meldt ud, at familier alligevel kan mødes, som de plejer.
Den situation vil næppe få vælgerne til at se med mildere øjne på Biden. At det vil hjælpe præsidenten med en faktisk, vedtagen lov, der kan lette dagen og vejen for et flertal af amerikanerne, er derimod ret sikkert. Spørgsmålet er snarere, om en sådan barberet lov rækker, eller om eroderingen af Bidens politiske kapital er fatal.
FAKTA: HVAD VIL BIDENS “BUILD BACK BETTER”?
Loven the Build Back Better budget reconciliation bill, er også kendt under navnet the American Rescue Plan Act of 2021, der udmønter The American Families Plan er et interessant stykke lovtekst. Lovforslaget – især den del, der indeholder offentlige tilbud indenfor uddannelse og daginstitutioner, som er nærmest trivielle i Danmark – er revolutionerende i USA, hvor intet sådant findes.
Selvom lovteksten fylder 529 sider, der ikke gør det overkommeligt for nogen at læse, så er oversigten på blot 28 sider, der findes i linket ovenfor, et fint overblik over, hvad det helt konkret er, Biden ønsker indenrigspolitisk (Build Back Better er én halvdel, den anden halvdel er infrastruktur-reformen, The Infrastructure Investment and Jobs Act, der i øjeblikket står stille, men hvor en udvandet version rent faktisk er fremlagt på tværs af partiskel i Senatet og dermed har en chance for at blive vedtaget).
Hovedpunkterne i Build Back Better fokuserer på socialpolitik (alt fra uddannelse, sundhed, arbejdsmiljø, dagpenge, orlovsrettigheder og børnepasning) men nævner også områder som boligpolitik og klimalovgivning.
Fordi republikanerne alle agter at stemme imod loven, benytter det spinkle, demokratiske flertal i Senatet en særlig budgetprocedure, der hedder “reconciliation”, som kommer udenom det normale krav i senatet om kvalificeret flertal, der nemlig kræver 60 stemmer (den såkaldte filibuster threshold.) På den måde kan demokraterne vedtage loven med kun egne stemmer.
Hovedpunkterne er:
- Ret til offentlig børnehave (preschool) for alle 3-4 årige børn
Der findes allerede børnehaver i USA, men de er mestendels private og koster mellem 50 -100.000 kr. om året. Der findes nogle få, store arbejdsgivere, især i Silicon Valley, der har børnepasning som en del af lønnen). Blot 6% af USA’s 3-årige børn går i børnehave, mens 34 % af de 4-årige børn gør Tre delstater, tilbyder offentlig børnehave til alle 4-årige nemlig Florida, Georgia og Oklahoma. Washington D.C., Illinois, Iowa, Louisiana, New York og West Virginia er i gang med at implementere børnehave til alle 4-årige. Washington D.C. og Illinois planlægger at tilbyde børnehave til alle 3-årige med tiden. Planen er i farezonen. - Gratis universitetsadgang (community college).
USA har ikke offentlig adgang til universiteter som sådan, men en del byer herunder Denver, Los Angeles, San Francisco og Seattle tilbyder community colleges allerede. Bidens plan vil gøre tilbuddet landsdækkende. De store verdensberømte, private universiteter – især dem, vi kender som Ivy Leagues som f.eks. Harvard, Yale, Columbia og Princeton – vil fortsat være der.
Planen droppes formentlig. - Det gratis sundhedssystem for borgere over 65 år (Medicare) udvides
P.t. dækker Medicare ikke tandlæge, hørelse og syn. Det vil Biden inkludere i Medicare fremover. - Det gratis sundhedssystem for fattige og handikappede (Medicaid) udvides
Bidens plan vil gøre det nemmere for lavindkomstgrupper og visse mennesker med flere sygdomme at kvalificere sig til at få Medicaid. - Sænke priserne på medicin
USA’s priser på medicin ligger i gennemsnit 2.5 gange over det globale gennemsnit (før forsikringens tilskud til den enkelte patient). Det er fordi, USA p.t. ikke udøver priskontrol med udgifterne, der fastlægges af de store farmaceutiske firmaer selv. Med Bidens plan får Medicare (altså det offentlige sundhedssystem) tildelt en plads ved forhandlingsbordet for første gang. - Hæve fradragsretten for børn og børnepasning
’Build Back Better’ vil hæve fradraget for børn fra $2,000 til $3,000 for børn over 6 år. Fradraget for børn under 6 år er $3,600, der vil blive udbetalt som en månedlig check til børnefamilierne. Eksperter anslår, at det vil halvere antallet af børn, der lever i fattigdom i USA.
Planen skæres formentlig betydeligt ned. - Barselsorlov for første gang i USA’s historie. Amerika er det eneste vestlige land, der ikke har nogen ret til barselsorlov. Mange firmaer giver det selv, men i de fleste tilfælde, trækkes orloven i ens løn. Med Build Back Better indfører USA for første gang ret til 12 ugers betalt barselsorlov. Loven vil også gælde ved adoption eller foster care. Samtidig indføres en ret til 3 dages betalt orlov ved dødsfald i nærmeste familie.
Planen skæres formentlig ned fra 12 uger til 4 uger. - Investering i nye, billige boliger.
Build Back Better inkluderer investeringer i bygningen af en million billige lejeboliger og tilskud til 500.000 private hjem, der kan købes af den ”lavere middelklasse”. - Tilskud til køb af el-biler eller cykler og andre grønne love
Alt i alt kan man få helt op til 12.5oo dollar i tilskud til grønne biler eller cykler (de sidste 3.500 dollar kræver, at bilen er ”Made in the U.S.” og andre 2.500 dollar falder, hvis man køber køretøjet inden 2027). I den oprindelige plan er der også andre grønne tiltag f.eks. incitamenter for energiselskaber til at flytte produktionen væk fra fossile brændstoffer og over mod mere grønne energiformer samt skabelsen af ”The Civilian Climate Corps, en offentlig taskforce, hvis arbejde skulle bestå i miljø- og naturbeskyttelse samt fredningsarbejde, men netop denne del af programmet står for fald i de aktuelle forhandlinger. Klimatiltag og grøn lovgivning skæres ned eller opgives. - Reform af studielån opgives.
- Reform af Social Security (det amerikanske pensionssystem) er skudt til hjørne og er ikke en del af planen.
- Hvem betaler?
Build Back Better vil rulle Trumps skattelettelser til bage og genindføre the estate tax (arveafgift for de mest velstående), hæve selskabsskatten fra 21% til 26% (før Trump var selskabsskatten 35%). Den såkaldte capital gains tax (skat på kapitalgevinster) vil blive hævet fra 20% til 25%.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og