Biden Trump regering

Joe Biden: “min regering ligner Amerika” – hvad skal Trump lave?

i Politik & Samfund/USA af
USA2020 // ANALYSE – Joe Biden er i fuld gang med at udnævne sine nye ministre og staben i Det Hvide Hus – det samlede indtryk er “mangefarvet. En regering, der ligner resten af Amerika”, som Biden siger. Hovedprioriteten fra dag ét er udrulningen af en ny Covid-19 vaccine samt en kickstart af USA’s økonomi. Politisk vil Biden have en indvandringsreform og en ny kurs i klimapolitikken. Og hvad med Trump? Han er langt fra færdig og det etablerede republikanske parti skæver nervøst mod fremtiden – vil præsidenten lave et nyt TV-medie eller stille op igen i 2024?

WASHINGTON D.C. –  Joe Biden vandt, som de fleste vil vide, præsidentvalget i USA den 3. november. Resultatet stod dog først klart lørdag den 7. november, da et tilstrækkeligt antal stater var sikre nok i deres sag til, at de store amerikanske medier – med Associated Press i spidsen – “called the election for Joe Biden”, som det hedder i Amerika.

Bidens overgangsregering får nu adgang til alle regeringskontorer, alle agenturer og udenrigsministeriet, ligesom den demokratiske regering kan starte forberedelserne på at få alle ministre og offentlige topchefer sikkerhedsgodkendt

Siden har Trump-kampagnen gjort sit bedste for at få omgjort dette resultat, men da retssag nr. 37 blev afvist i Pennsylvania i den forgangne weekend – den republikansk udnævnte dommer kaldte sagsanlægget for et “juridisk Frankenstein Monster af nødtørftigt sammenrimpede tilfældigheder” – indfandt realiteten sig i dele af Det Hvide Hus, og Trump gav tilladelse til, at the General Services Manager, Emily Murphy, kunne starte den siddende regering og centraladministrations officielle arbejde med Joe Bidens overgangsregering (the transition team).

Trump advarer: “Jeg giver aldrig op”

Konkret betyder beslutningen, at Bidens overgangsregering får adgang til alle regeringskontorer, alle agenturer og udenrigsministeriet, ligesom den demokratiske regering kan starte forberedelserne på at få alle ministre og offentlige topchefer sikkerhedsgodkendt, hvilket er en langvarig og omstændelig procedure.

Trump meddelte sin beslutning som altid via et tweet:

Hvis man syntes, at tweetet mindede om en indrømmelse fra præsidentens side om, at han havde tabt valget – og sådan fortolkede stort set alle medier det – kunne man imidlertid godt tro om igen.

Kort tid efter slog Trump fast via et retweet med fem udråbstegn, at han “INTET havde indrømmet”, når det drejer sig om at erkende nederlaget:

Samtidig gentog han påstanden om, at valget var fusk:

Ikke desto mindre betød beslutningen mandag om at frigive midlerne til Bidens indkommende regerings arbejde, at forberedelserne til magtoverdragelsen kunne gå i gang for alvor.

Klimapolitik og immigrationsreform er topprioriteter

Og selvom amerikanerne holder Thanksgiving på torsdag og for de flestes vedkommende også har helligdag og fri fredag (alle offentlige og de fleste private arbejdspladser er lukkede i fire dage) så er navnene begyndt at falde på plads, hvad angår nogle af de vigtigste poster.

Det står således fast nu, at Antony Blinken bliver ny udenrigsminister. Blinken er tidligere demokratisk viceudenrigsminister – deputy secretary of state –  og har rådgivet Biden om udenrigspolitik i årevis.

Hans linje vil være velkendt i Danmark, ligesom Bidens også er det: en fast tro på den transatlantiske alliance, samarbejdet i NATO, en tilbagevenden til de multilaterale institutioner (Biden agter at melde USA ind i WHO på dag ét, har han sagt) og en større vægt på betydningen af menneskerettigheder i udenrigspolitikken, som stort set har været fraværende under Trump.

Klimapolitikken vil sammen med en immigrationsreform være den indkommende præsidents to hovedprioriteter i den første regeringsperiode

Dette betyder dog ikke, at man uden videre vil kunne se forskel på de to regeringers linje. Biden-regeringen vil efter alt at dømme ikke stå for en radikalt anden politik i Mellemøsten (man vil dog overveje at genindmelde sig i atomaftalen med EU og Iran), ligesom man heller ikke skal forvente en hyldest af frihandelsaftaler fra dag et.

Demokraterne har været under pres fra partiets venstrefløj, og selvom Biden er langt mere positiv overfor frihandel, end Trump er, så har han også en “America First” dagsorden at leve op til, og diplomater i Washington, som POV’s korrespondent har talt med, regner med, at Biden vil fortsætte en hård linje overfor især Kina – også en hårdere kurs end den, Obama-regeringen anlagde.

Stærke kvinder i front om sikkerhed og økonomi

At stilen, samarbejdsmetoderne og retorikken til gengæld vil være markant anderledes i det multilaterale samarbejde, kan man roligt regne med.

Det vil man kunne se fra dag ét i FN, hvor Biden har udnævnt en sort kvinde, Linda Thomas-Greenfield, der er tidligere topdiplomat og Assistant Secretary of State for African Affairs fra 2013 til 2017, som sin nye FN-ambassadør.

Linda Thomas-Greenfield lover at genskabe respekten om USA i resten af verden og – sikkert til en vis lettelse på hendes gamle arbejdsplads – at “diplomatiet vil vende tilbage”

Hun gik på tidlig pension fra diplomatiet efter 35 års ansættelse og vender nu tilbage til regeringsarbejdet fra en stilling som seniorrådgiver i Albright Stonebridge Group i Washington, D.C

Se hende tale her, hvor hun bl.a. lover at genskabe respekten om USA i resten af verden samt – sikkert til en vis lettelse på hendes gamle arbejdsplads – at “diplomatiet vil vende tilbage”:

Et andet område, hvor der vil komme helt nye boller på suppen, er klimaet – og ikke kun fordi Biden prompte agter at genindmelde USA i Paris-aftalen om klimaet (en aftale, som USA røg ud af 4. november i år og som Trump så sent som i sidste uge under G20-mødet kaldte for en aftale, der var direkte rettet mod at “stjæle amerikanernes arbejdspladser og understøtte de værste klimasyndere i verden for vores penge”).

Joe Biden vil først og fremmest skabe “millioner af grønne arbejdspladser”, har han meddelt og han har selv en stor interesse i klimapolitikken, der sammen med en immigrationsreform vil være den kommende præsidents to hovedprioriteter i den første regeringsperiode.

Biden har udnævnt en gammel kending i Washington, topøkonom Janet L. Yellen, til finansminister

The president-elect har endnu ikke udnævnt en miljøminister, men han har udpeget John F. Kerry som ny såkaldt climate envoy og medlem af kabinettet.

Jake Sullivan, som var national security adviser for Biden, da denne var vicepræsident, bliver ny national security adviser i Det Hvide Hus.

Endvidere har Biden udnævnt en kending i Washington, topøkonom Janet L. Yellen, til finansminister – treasury secretary.  Hun bliver den første kvinde i den særdeles magtfulde stilling. Yellen blev ikke genudnævnt af Trump, da hendes første udnævnelse til formand for nationalbanken, the Federal Reserve, udløb i 2018.

Bidens kommende finansminister, Janet Yellen. Officielt billede her fra Wikipedia.

Men her stopper det ikke med kvinderne i det nationale sikkerhedsteam.

Biden har nemlig også udnævnt advokat og Yale Law School graduate Avril Haines, som er tidligere vicedirektør for CIA og tidligere deputy National Security Adviser for Obama, til stillingen som den første kvindelige DNI (director of national intelligence).

Avril Haines. Foto: Wikimedia Commons.

DNI er en koordinerende funktion for samtlige Amerikas 16 efterretningstjenester og det er en stilling, som blev oprettet af George W. Bush efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001.

Historisk udnævnelse af cubansk-amerikaner

I et andet historisk nybrud udnævnte Biden også mandag den cubansk-amerikanske advokat, Alejandro Mayorkas – en kending fra Obama-regeringen –  som USA’s første Latino indenrigsminister eller homeland security secretary, en beslutning, der vakte vild jubel i det spansktalende amerikanske vælgersegment.

Udnævnelsen af Mayorkas er symbolsk af flere grunde.

Dels var hans forældre selv indvandrere fra Cuba, dels er han advokaten bag udformningen af loven om DACA-programmet (the Dream Act) som er en af de mest populære indvandringslove i USA. Han er også tidligere direktør for the Citizenship and Immigration Services under samme ministerium.

Mayorkas er manden, der som minister, skal forhandle en storstilet immigrationsreform igennem, hvis mål det er at lovliggøre alle anslået 25 millioner udokumenterede indvandrere i USA med en ren straffeattest

DACA giver børn og unge, de såkaldte Dreamers, midlertidig opholdstilladelse og a path to citizenship samt ret til at uddanne sig og arbejde lovligt i USA. Loven, som Trump ikke har ophævet men stillet i bero, har gjort det muligt for over 700.000 unge at påbegynde arbejdet med at blive amerikanske statsborgere.

Nu skal Mayorkas være manden, der som minister, skal forhandle Bidens anden politiske hovedprioritet – en storstilet immigrationsreform, hvis mål det er at lovliggøre 11 millioner udokumenterede indvandrere i USA med en ren straffeattest.

Se ham tale her, hvor han taler om, hvordan USA igen skal være “landet, der i samarbejde med lokale communities siger velkommen” til mennesker, der ønsker at indvandre.

Washington Post skriver i en vurdering af Bidens udenrigspolitiske hold:

“They all have long-standing relationships with Republican lawmakers, which could smooth their confirmation hearings and open the possibility of some bipartisanship, and they are well known among NATO and Middle Eastern allies. They helped negotiate the Paris climate accord and the Iran nuclear deal. They advocated for the Trans-Pacific Partnership, a trade deal that was part of a strategic pivot toward Asia. All were shredded by Trump.”

I et nyligt interview med samme avis erkendte Blinken, at Bidens sejr nok sender “a powerfully positive jolt through the international system that America is back”, men så skal man også “handle”:

“The central dilemma,” Blinken said, is that the world now requires “more rather than less collective action, and yet rising nationalism, eroding faith in government, faltering institutions . . . make the international cooperation we need harder than ever to achieve.”

Men hvad skal Trump nu?

Bidens regeringsdannelse har således tilført USA’s coronaplagede hovedstad et skær af normalitet; overgangsregeringerne har været der i årtier efter valgene, men hvad der til gengæld fortsat hersker stor usikkerhed om er, hvad præsidentens fremtidsplaner er.

På papiret har Trump ingen planer om at gå af, og så sent som onsdag retweetede han adskillige meddelelser om kommende retssager i Nevada og Georgia, to svingstater, der begge har givet sejren til Biden.

Trump ved godt, at klokken er faldet i slag, og at han ikke mere har bopæl i Det Hvide Hus efter 20. januar 2021

Men i flere medier med adgang til præsidentens inderkreds rapporteres det, at han godt ved, at klokken er faldet i slag, og at han ikke mere har bopæl i Det Hvide Hus efter 20. januar 2021.

Trump Biden regering
Donald Trump til valgmøde i Arizona. Foto. Gage Skidmore, Flickr

Der gættes også flittigt på, om Trump vil komme til Bidens indsættelse. Hvis han vælger ikke at komme, vil han være den første præsident siden Andrew Johnson ikke viste sig efter sit nederlag i 1869 (de to eneste andre eksempler på, hvad der også i det 19. århundrede blev anset for virkelig dårlig opførsel, var John Adams i 1801 og John Quincy Adams i 1829, som også udeblev).

Men hvad der især spekuleres på er, hvad den fortsatte linje om, at valget er blevet “frastjålet” Trump skal bruges til.

USA’s indre fjender udgøres af velkendte syndebukke i Trump-universiet: Big Tech (især efter at de sociale mediegiganter i Silicon Valley begyndte at faktatjekke Trump under valgkampen), the Deep State (især efterretningstjenesterne) samt ikke mindst Hollywood og de liberale fake news media

Den mest populære teori er, at Trump agter at benytte sig af myten om en dolkestødslegende som basis for et politisk come back i 2024. Dolkestødslegenden har sit navn efter Tysklands kapitulation i Første Verdenskrig. Her mente brede kredse på den nationalistiske højrefløj, at nederlaget skyldtes indre fjender, der stak en kniv i ryggen på krigsindsatsen.

USA’s indre fjender udgøres af velkendte syndebukke i Trump-universiet: Big Tech (især efter at de sociale mediegiganter i Silicon Valley begyndte at faktatjekke Trump under valgkampen), the Deep State (især efterretningstjenesterne) samt ikke mindst Hollywood og de liberale fake news media. 

Tesen er, kort sagt, at medierne i en alliance med demokraterne – og støttet af suspekte udenlandske aktører af forskellig art – har undermineret Trump fra dag ét i hans præsidentperiode, og at alt fra The Russia Hoax (Trump betegnelse for undersøgelserne af hans kampagnes forbindelser til Moskva, som blev undersøgt af Robert Mueller) til Rigsretssagen har frataget ham muligheden for at regere og for at kunne vinde valget kulminerende med den påståede svindel ved valget.

Dolkestødslegenden vil kræve mange kræfter at holde ved lige i de kommende 3 år, og det er bestemt ikke republikanernes i Washingtons kop te. Men partiledelsen tøver, når det gælder om at lægge afstand til Trump, der fortsat er vildt populær i egen base (anslået ca. 25 millioner vælgere):

“Vi vil nødig have, at han overtager partiet – vi kan knap nok genkende GOP, men vi kan heller ikke undvære hans tilhængere”, siger en højtstående tidligere ansat i Bush-regeringen til POV.

Han har ikke tænkt sig bare at forsvinde. Vi kan håbe på, at kommende retssager eller personlig gæld vil gøre det meget svært for ham at blive i politik, men reelt aner vi ikke, hvad hans planer er

Kilden, der ønsker at være anonym, overvejer selv at melde sig aktivt under fanerne for at sikre sig, at Trump ikke fortsat skal sætte sig på partiet, men han erkender, at det bliver en hård kamp: “Han har ikke tænkt sig bare at forsvinde. Vi kan håbe på, at kommende retssager eller personlig gæld vil gøre det meget svært for ham at blive i politik, men reelt aner vi ikke, hvad hans planer er,” lyder det.

Et Florida-baseret nyhedsmedie – Trump TV?

En anden teori om Trumps fremtidsplaner lyder, at han fra sin nye base i Florida (Trump er midlertidigt fraflyttet New York til fordel for The Sunshine State og sin golfklub i Mar-a-Lago) agter at lancere et nyt medie – enten alene eller i samarbejde med OAN (One American News) eller Newsmax, der styres af Trumps gamle Ven Christopher Ruddy).

Washington Post skrev i sidste weekend, at kredse i Trump-verdenen havde undersøgt et eventuelt opkøb af kanalen, hvilket Ruddy dog har benægtet.

Begge de to relativt små medier bakker op om præsidenten på en helt anden måde end Trumps gamle favoritmedie, Fox News, gør. Derfor er Fox da også faldet solidt i unåde hos præsidenten, især efter at kanalens News Division, relativt hurtigt anerkendte, at Trump havde tabt valget, og efter at kanalen på selve valgnatten var den første TV-station, der afgjorde valget i Arizona til Bidens fordel.

Spørgsmålet er, om idéen om Trump TV overhovedet er realistisk

Herefter har Trump på Twitter dagligt angrebet de journalister og studieværter, der beskæftiger sig med virkeligheden – også selvom der fortsat gives god plads til dem, der bakker præsidentens ubekræftede påstande om valgsvindel op, som f.eks. her Lou Dobbs.

Men spørgsmålet er, om idéen om Trump TV overhovedet er realistisk.

Der skal andet til for at være et TV-univers end én mand, og selvom et talkshowformat med Trump vil være sindssygt populært, er det langt fra nok til at tage kampen om mod verdens næstrigeste mediemand, australske Rupert Murdoch. Murdoch, der også ejer New York tabloidavisen, New York Post og Wall Street Journal, har milliarder at smide ind i en evt. kamp mod Trump, hvis denne vil “overhale Fox News højre om”.

Men endnu vigtigere er det, at Fox News er langt mere end en kabel-tv station i USA. I de dele af Trumps base, der sværger til kanalen, er Fox News en del af deres identitet.

Det er noget, mange er vokset op med, og ikke noget, de uden videre lige vil udskifte til fordel for OAN (der mestendels består af rene løgnehistorier og konspirationsteorier af forskellig art) eller Newsmax, der godt nok har været oppe og røre ved Fox News’ seertal ved enkelte lejligheder og i enkelte udsendelser, men som trods alt fortsat ligger på omkring 100.000 faste seere (om end enkelte udsendelser har haft lige under en million seere).

Heroverfor står Fox News, der har 3-5 millioner faste seere, der betaler for kanalen som en del af deres kabelpakke. Newsmax er ikke en del af de store kabelpakker og kan slet ikke ses af de fleste amerikanerne, men den præsidentielle nylige opmærksomhed har kunnet mærkes på enkelte shows, der grundet konkurrencen fra højre, pludselig er røget ned under andre kanaler som liberale (venstreorienterede) MSNBC.

Newsmax er en dråbe i havet overfor Fox-Imperiet, vurderer f.eks. Poynter Institute

Newsmax har indtil for nylig typisk haft et lille nichepublikum på ca. 60.000 mennesker. Det er en dråbe i havet overfor Fox-Imperiet, vurderer eksempelvis det ansete Poynter Institute i en længere analyse af de to medier:

“My two cents: Newsmax is really going to have to up its game in every way, particularly with technology and talent and strategy, if it wants to have staying power in the cable news game. It doesn’t have a credible news division, and its programming is built around talk shows with opinion hosts. Spouting off conspiracy theories about the election might attract a few viewers for now, but there’s an expiration date on that script.

To suggest that what we’ve seen from Newsmax in the past couple of weeks is a precursor to it becoming a major player feels like an overreaction. It’s a niche cable company that is having a moment with the one story that appeals to the most extreme Trump supporters.

Biden Regering Trump
Skærmbillede af OAN fra YouTube på valgnatten. Den lille kanals problem er bl.a., at mange kabelpakker ikke inkluderer OAN, men det opfordrer kanalen konstant til, at dens seere på sociale medier klager over.

In an interview with The Associated Press’ David Bauder, Nicole Hemmer, a Columbia University professor and author of “Messengers of the Right: Conservative Media and the Transformation of American Politics,” compared Newsmax’s rating surge to a temper tantrum by some Fox News viewers. Eventually, it’s going to have to bring more to the table than conspiracy theories that have been dismissed about an election that has been decided.”

Når man først er væk fra magtens centrum og står overfor en lang række meget dyre retssager og har en gæld på over 200 mill. dollar til flere banker, især Deutsche Bank, er det muligvis noget sværere at holde gejsten oppe, end under de glade MAGA-dage fra 2015-2020

“For the first time, Fox News has a little competition for conservative viewers. But when the dust settles, I still believe that Fox News will maintain its viewers, while Newsmax will only draw a small cult-like (if that) following.”

POV’s korrespondent holder sig til at mene, at 3 år er meget lang tid i politik, og at nyhedsværdien af “The Trump Universe” nok stilner af i 2021.

Ikke at Trump nogensinde bliver ligegyldig, men når man først er væk fra magtens centrum og står overfor en lang række meget dyre retssager i staten New York – og har en gæld på over 200 mill. dollar til flere banker, især Deutsche Bank – er det muligvis noget sværere at holde gejsten oppe, end det har været under de glade MAGA-dage fra 2015-2020.

Trump er også en ældre herre, der senest har haft coronavirus, og hans helbred kunne også sætte en stopper for planerne om et comeback. Imens overvejer hans svigerdatter Lara Trump, gift med Eric Trump, at stille op til senatet om to år for staten North Carolina.


LÆS MERE OM DET AMERIKANSKE VALG OG USA I POV HER


TIDSLINJE: NY AMERIKANSK REGERING

De officielle valgresultater skal godkendes lokalt i alle 50 stater samt i distriktet Washington, D.C.

Den 8. december er den endelige deadline for afgørelser af alle stridsmål og 14. december mødes Valgmandskollegiet i form af de 538 valgmænd i deltstaterne og afgiver deres stemme på den nye præsident.

Den 6. januar 2021 afholdes en joint session of Congress, hvor valgmændenes afstemning formelt godkendes.

Den 20. januar 2021 indsættes USA’s nyvalgte præsident for de kommende 4 år. Valgperioden udløber 20. januar 2025.


Topillustration: Bidens nye regering kommer i alle farver og stræber mod en ligelige kønsfordeling. Kollage: POV (alle fotos er Creative Commons).

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV. Hun er også USA-korrespondent og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 sprang hun ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012, 2016 og 2020). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid læser hun bøger og bistår danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er noget af en nørd, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på nu 18. år som udlandsdansker. Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen. Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail til annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Politik & Samfund