USA2024 // ANALYSE – Joe Biden talte til den amerikanske nation onsdag aften. Det var første gang, præsidenten talte offentligt efter beslutningen om at overlade posten som demokratisk præsidentkandidat til Kamala Harris. Mediernes reaktion var en blandet buket af roser og tidsler, siger USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen.
NEW YORK – På papiret kunne det ikke være mere naturligt: USA’s præsident var lige kommet sig efter covid, og han havde taget, hvad der må have været den sværeste beslutning for ham i hans over 50 år som politiker: at overlade ansvaret til en anden, selvom han selv mente, at han havde kræfter til endnu en periode som præsident.
Præsidenten holdt en alvorlig tone talen igennem og fokuserede på demokrati, som ”vigtigere end enhver politisk ambition” (hans egen) samt behovet for enhed og ikke-vold i det politiske Amerika
En tale til nationen fra den mest alvorlige og tungeste verbale affyringsrampe, som enhver amerikansk præsident har til sin rådighed – The Resolute Desk i The Oval Office – lå med andre ord lige for. Talen blev holdt onsdag aften kl. 20:00 østkysttid og varede ca. 12 minutter.
Præsidenten holdt en alvorlig tone talen igennem og fokuserede på demokrati, som ”vigtigere end enhver politisk ambition” (hans egen) samt behovet for at værne om demokratiet i et Amerika, som er præget af en stærk politisk polarisering. Det var dog også en afvisning af Trumps agenda, selvom rivalen ikke blev nævnt ved navn.
Hans fokusering på behovet for national unity og fordømmelsen af politisk vold fik særlig mening efter attentatforsøget på tidligere præsident Donald Trump ved et rally i Butler i Pennsylvania for få uger siden.
Umiddelbart efter talen høstede Biden betydelig ros i de store gamle medier, the mainstream media, og blandt sine egne partifæller. Det britiske dagblad The Guardian kaldte talen for ”et stykke rørende politisk teater og en afvisning af Trump”.
Udenfor var hele hans stab var mødt op i hemmelighed i The Rose Garden og overraskede ham med taler og sange. Indenfor på en sofa i Det Ovale Værelse sad dele af hans nærmeste familie.
Kritiske politiske analytikere pegede dog også på, at det ville have klædt talen at have inkluderet en mere ærlig snak om Bidens alder og svagheder
Kritiske politiske analytikere pegede dog også på, at det ville have klædt talen at have inkluderet en mere ærlig snak om Bidens alder og svagheder. Og at det var småt med annonceringen af konkrete handlinger – talen havde mere karakter af principielle forsikringer om behovet for at pass the torch to the young generation, altså til Kamala Harris, end på, hvad man skal gøre ved polarisringen ud over at tale pænere til hinanden.
Den skarpeste vurdering kom fra NPR’s politiske chefkorrespondent, Mara Liasson i en radiodebat om talen torsdag morgen:
“Hvis, Harris vinder i november måneds præsidentvalg, vil Joe Biden bakke gå over i historien som en politiske leder af en meget sjælden karat. Som en mand, der satte sit eget parti og egne ambitioner til side til fordel for at redde landet fra Trump. Hvis hun taber, vil han blive husket som manden der først slog Trump og senere banede vejen for at han kunne komme tilbage igen ved ikke at trække sig tidligt nok.”
De vigtigste punkter i Bidens tale
Lad os kort opdele talen i de vigtigste punkter:
Pas på demokratiet. Bidens primære budskab bestod i en opfordring til national enhed og en afvisning af politisk vold samt en opbakning om demokratiet, der består af We The People – ”og som er større end alle og som aldrig tilhører nogen konge”.
Han talte også om nødvendigheden af at stå vagt om USA’s demokratiske principper.
Han understregede, at på trods af politiske forskelle er amerikanere ikke fjender – fredelige debatter må være vejen frem, ligesom det er vigtigt at udvise respekt for demokratiske processer i stedet for at ty til vold. Dem, vi er uenige med, er ikke vores fjender, men Fellow Americans. ”Jeg ved, at vi er gode mennesker i Amerika,” forsikrede han.
Biden talte også for en reform af Højesteret, for at indføre term limits – altså hvor længe en dommer kan sidde i Højesteret – hvilket har lange udsigter
Fortsæt det politiske arbejde. Biden forsikrede om, at han i sine sidste 6 måneder ville fortsætte med at gøre det arbejde færdigt, som han har stået i spidsen for som præsident siden 2021. Han nævnte en lang række indenrigspolitiske prioriteringer – fra at sænke priserne på medicin til fortsatte klimalove, at passe på de militære veteraner, at passe på middelklassens økonomi og sikre en woman’s right to choose samt arbejdet mod gun violence. Han nævnte også, at han som præsident har stået i spidsen for at øge diversiteten i regeringen, så den i dag ”ligner det USA, vi repræsenterer”.
Biden talte også for en reform af Højesteret, for at indføre term limits – altså hvor længe en dommer kan sidde i Højesteret – hvilket har lange udsigter og muligvis aldrig vil blive til noget. Endelig fik han også nævnt sin fortsatte forpligtelse til at sikre den vestlige alliance mod truslen fra præsident Putin og tilsvarende at stå vagt om de allierede i Asien.
Han fik også nævnt, at han er ”tæt på at få en fredsaftale på plads i Gaza” og skabe ”fred og stabilitet i Mellemøsten” – og at skaffe alle amerikanske gidsler hjem (hvilket også er en reference til en nylig dømt amerikansk journalist fra avisen Wall Street Journal i Rusland).
Personlige refleksioner – ansvaret skal gives videre til en ny og yngre generation. Præsidenten havde ikke overraskende også plads til en række personlige bemærkninger om, hvordan det havde været hans største ære at tjene sit land og det amerikanske folk som præsident.
Det budskab giver genklang hos flere end blot Demokraterne. For amerikanerne kender Biden særdeles godt. Han har haft en usædvanlig lang karriere og var kun 29 år, da han blev valgt til Senatet. Han blev svoret ind lige efter sin 30-års fødselsdag, efter at han havde mistet sin kone og datter i en bilulykke.
Flere kommentatorer har i de seneste dage stillet spørgsmålstegn ved, om det overhovedet vil være en fordel for Kamala Harris at føre sin valgkamp med præsident Biden
Til lidelseshistorien hører, at han også senere mistede sin søn, Beau, til hjernekræft – og at det lykkedes for ham at ende i Det Hvide Hus trods sit handikap som stammer. Alt dette giver hans tale en dybde, som ikke mange andre politikere kan trække på.
Selvsagt nævnte han også sin vicepræsident, Kamala Harris – en ”tough og dygtig kvinde”, som han nu overrækker ”den politiske fakkel til som en del af den yngre generation”.
Roser og tidsler
I partiet og i de fleste af de store medier blev Bidens tale set som en dybfølt appel om enhed, en fordømmelse af politisk vold og en opfordring til at opretholde demokratiske principper gennem fredelige midler.
Men nogle kritikere bemærkede som nævnt, at Biden ikke nævnte de udbredte bekymringer om sin alder eller muligheden for at have overladt kandidaturet til vicepræsident Kamala Harris, eller andre, tidligere i primærvalgprocessen. Den undladelsessynd kan både ses som en forpasset mulighed for at berolige vælgerne om regeringens kontinuitet og fremtidig ledelse og som et udtryk for en vis personlig arrogance – en blindhed, om man vil, over for egne begrænsninger.
Og mens talen centrerede sig om at fordømme politisk vold og opfordre til national enhed, nævnte flere konservative kommentatorer, at Bidens budskab kunne have været mere inkluderende ved netop også at have rettet et selvkritisk øje på anerkendelsen af bekymringerne over hans egne mangler, der i de sidste dage, før han trak sig som kandidat, havde bredt sig til stort set hele partiet med Nancy Pelosi i spidsen.
Trump er fortsat foran i de afgørende svingstater, men spørgsmålet er, om det forspring holder. Der er få nye målinger endnu, men dem, der er, viser, at Harris nu haler kraftigt ind på Trump – at hun med et politisk slangudtryk klart er den kandidat, der har momentum
Flere kommentatorer har også i de seneste dage stillet spørgsmålstegn ved, om det overhovedet vil være en fordel for Kamala Harris at føre sin valgkamp med præsident Biden – bortset fra ved valgmøder i traditionelle demokratiske bastioner.
Hendes kandidatur har ført til en begejstring og ny energi hos Demokraterne, der ikke er set, siden Barack Obama stillede op i 2008. Hertil hører rekordhøje donationer og en tilgang af over 100.000 nye frivillige aktivister til det mandskabskrævende Ground Game.
Og som noget helt nyt også et lille forspring i the generic poll over the popular vote. Trump er dog fortsat foran i de afgørende svingstater, men spørgsmålet er, om det forspring holder. Der er få nye målinger endnu, men dem, der er, viser, at Harris nu haler kraftigt ind på Trump – at hun med et politisk slangudtryk klart er den kandidat, der har momentum. I svingstaten Georgia har Trump fx været klart foran Biden i de seneste 11 målinger, men i den nyeste fra i går står Harris og Trump nu lige.
De fleste politiske analytikere forventer dog, at Biden taler til det demokratiske konvent, DNC, i Chicago 19.-22. august.
Følg med i det amerikanske valg 2024- læs POV’s USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
