EFTER AFGHANISTAN // KOMMENTAR – USA’s netop gennemførte tilbagetrækning fra Afghanistan i august 2021 giver anledning til eftertanke, og især gør det faktum, at præsident Joe Biden trak USA ud så hurtigt og helt uden at konsultere eller informere supermagtens allierede i krigen i Afghanistan, herunder Danmark, som i 20 år har stået skulder ved skulder med USA.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Baggrunden for over 20 års militær tilstedeværelse i Afghanistan spiller en central rolle. Vi og andre NATO-allierede, briterne f.eks., var i Afghanistan i solidaritet med USA, efter landet blev ramt af al-Qaedas angreb 11. september 2001 med passagerfly, som blev brugt som bomber.
Da de to tvillingetårne i New York kollapsede, og et tredje fly torpederede Pentagon, kostede det op mod 3000 amerikanske liv.
Som reaktion på det, sagde præsident George W. Bush: ”We will hunt you down”.
Jeg tror, han mente, at de ansvarlige ville blive fundet og stillet til ansvar ved udradering i en militær operation i Afghanistan. Og så tilføjede han, som et budskab til verdenssamfundet: ”Either you are with us, or you are with the terrorists”.
Det var klar tale. Det blev især forstået af USA’s allierede herunder Danmark. I solidaritet med USA gik vi ind i krigen mod al-Qaida på amerikansk side. Den solidaritet endte her i august 2021 med, at vi trak os ud, fordi USA uden konsultation med os og andre allierede forlod landet.
Kaotisk evakuering
Tilbage stod problemerne med evakuering af vores soldater, diplomater og afghanere, som har arbejdet sammen med os, nogle i danske militæruniformer med det danske flag på venstre skulder, andre i civile funktioner f.eks. som tolke. Og deres familier kunne selvsagt ikke lades tilbage.
Den amerikanske evakuering var planlagt og forløb hurtigt, hvilket i situationen givetvis var nødvendigt. Men vores og andre allieredes evakuering blev gennemført senere og kaotisk.
Mange spørger nu, om vi i Europa kan stole på USA. Mon ikke andre allierede af USA tænker det samme? Japan, Taiwan, Sydkorea og andre?
Efter evakueringen, den 1. september holdt præsident Joe Biden en tale, hvor han lukkede USA inde omkring sig selv og vendte omverdenen ryggen. Da han gik fra mødet med pressen og havde ignoreret journalisternes spørgsmål, var det klart for mange, at han vendte Europa ryggen.
Mange spørger nu, om vi i Europa kan stole på USA. Mon ikke andre allierede af USA tænker det samme? Japan, Taiwan, Sydkorea og andre? Og hvad med musketér-eden i NATO, at et angreb på én af os er et angreb på alle?
Denne musketér-ed har, siden NATO kom til verden i 1949, uden tvivl virket afskrækkende på mulige aggressorer. Før sammenbruddet af den kommunistiske blok i 1989-91 var det Sovjetunionen og Warszawa-pagten, men senere blev det Rusland.
”Nej”
Kan vi stole på USA efter det, som nu er sket? Det spørgsmål stilles nu af mange, f.eks. i Frankrig og Tyskland, men også i Danmark. Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller har måske formuleret det skarpest:
”Nej”, kan hans kommentarer koges ned til. Han var udenrigsminister fra 2001 til 2011, og tiltrådte den 27. november 2001, 18 dage efter katastrofen i USA og en uge efter George W. Bushs tale om, at enten er vi med USA eller med terroristerne. I dag kan regeringen selvfølgelig ikke offentligt stille spørgsmålet, om vi kan stole på USA, men mon ikke der tænkes grundigt i ministerier og ministerkontorer?
Bedre blev det ikke, da det midt i september kom frem, at der var indgået en ny alliance mellem Australien, UK og USA, kaldet AUKUS. Australien rev en kontrakt om køb af dieseldrevne ubåde i Frankrig i stykker, og placerede ordren – atomdrevne ubåde – hos den nye allierede, USA. Præsident Macron blev rasende og kaldte franske ambassadører hjem fra USA og Australien.
AUKUS blev præsenteret den 15. september i et amerikansk, australsk, britisk pressemøde, også denne gang uden at konsultere eller informere partnere i Europa, altså undtaget Brexit-UK, som tilsyneladende ønskede at give rest-EU en blodtud.
I den sag får Frankrig markant og resolut støtte fra EU, herunder Danmark. USA er iloyal og utroværdig. Man kan ikke stole på USA. Formanden for Det Europæiske Råd, belgieren Charles Michel sagde, da han på vej til FN’s generalforsamling landede i New York den 20. september, at han var i tvivl om, hvorvidt Europa kan stole på Joe Biden.
Han sammenlignede Joe Biden med Donald Trump og sagde til journalister i New York: ”Med Trump var det i det mindste klart, at EU efter hans mening ikke var en nyttig partner, en nyttig allieret”. Om den aktuelle situation fortsatte Michel: ”Vi ser en tydelig mangel på åbenhed og loyalitet”.
Europa blev ikke beroliget, da præsident Biden talte ved FN’s generalforsamling den 21. september. Han talte ganske vist om internationalt samarbejde, hvor USA ”will go first”, mest om klima, kampen mod covid19 og udviklingsbistand (hvor USA er langt efter Europa).
Talen beroligede ikke europæerne, og der var igen et tegn på, at USA stadig siger ”America first”.
Mette Frederiksen hørte talen i FN, hvor hun i øvrigt selv talte, næsten udelukkende om covid19 og klimaet, men om Bidens tale sagde hun, at det havde været en ”fornøjelse” at høre talen. Hun konstaterede også, at et lille land som Danmark er helt afhængigt af USA.
Det var klogt nok sagt, men hun mente nok ikke i sikkerhedspolitisk forstand, snarere om dansk eksport af vindmøller og skinker til USA. Mon ikke der fortsat tænkes dystre tanker i ministerier og ministerkontorer i Danmark?
Forsvarsbudgettet
Danmark og andre har alt for længe taget det for givet, at vi kunne slippe nemt om ved det med forsvarsbudgettet, for vi havde jo heldigvis USA i ryggen. Dog er vi begyndt at sætte vores forsvarsbudget op. Vores budget stiger en anelse, fra 1,3 % af BNP i 2019 til 1,5 % i 2023.
Ruslands aggressioner med annektering af to provinser i Georgien (2008), som senere har erklæret sig selvstændige, af Krim (2014), og med russiske tropper i Hviderusland og Ukraine er hovedforklaringen. Truslen rykker tættere på os i Europa og Danmark og øges hen ad vejen.
Efter tilbagetrækningen fra Afghanistan, overraskelsen med AUKUS og Joe Bidens taler – på grund af den manglende tillid til USA – er der hurtigt dukket mange røster op, som siger, at vi i Europa må forsvare os selv, og at det kræver en hurtig og voldsom stigning i vores forsvarsbudgetter.
Frankrig og præsident Macron fører an. Macron har i flere år sagt, at USA er utroværdig, først i Donald Trumps tid, men også under Biden. Frankrig ønsker derfor øget integration i EU på sikkerheds- og forsvarsområdet, så kontinentet kan blive mere uafhængig af amerikansk beskyttelse. Flere mener nu, at AUKUS er en trussel imod NATO, fordi Biden skifter fokus væk fra Europa og over til den nye ”trekant”, måske fordi den nye ”trekant” er vendt mod Kina.
Truslen fra Rusland
For os i Europa er det Rusland, der er truslen. Rusland har på ti år oprustet og mangedoblet sin militære styrke. De har en stærk flåde, men det er især styrker på land og i luften, som oprustes nu. Det gælder også missiler fra landjorden, fra skibe og fra fly. De russiske øvelser bliver større og større, for nogle år siden 20.000 mand, i dag ofte 300.000 mand eller flere.
Truslen fra Rusland og Bidens passivitet og ligegyldighed over for Europa får nu politikere i Europa, f.eks. Ursula von der Leyen, men også danske politikere, til at sige, at vi må tage bedre vare på os selv. I Danmark mener flere partier, at forsvarsforbeholdet til EU-traktaterne skal skrottes, hvilket vil kræve en folkeafstemning. Hvad mener danskerne?
Det er situationen i Europa, men også globalt er der masser af spændinger mellem de parter, som det handler om her. Senest var der en fælles russisk-kinesiske øvelse i august måned, men Kina har på den anden side inden for de sidste måneder følt sig stødt af, at amerikanerne har indsat krigsskibe i Det Sydkinesiske Hav i nærheden af Paracel Islands, som ligger nordligst i det sydkinesiske hav og derfor tættest på Kina.
Det er alt sammen uden interesse for os i Europa og Danmark. Vi vil ikke deltage i en militær inddæmning af Kina i Stillehavsområdet, for det truer ikke os.
Vi må stole på os selv
Europa og Danmark har ingen interesser i at forsvare Stillehavsområdet. USA skal ikke forvente vores assistance i en krig dér. NATO’s musketéred gælder kun, hvis et NATO-land bliver angrebet, ikke hvis et medlemsland angriber et tredjeland eller roder sig ind i en krig for at støtte en allieret et andet sted, f.eks. Taiwan eller Japan i Stillehavsområdet.
Og så er det værd at huske, at NATO er en forkortelse af North Atlantic Treaty Organization, altså en traktat for Nordatlanten, kort sagt USA og Europa. NATO kan meget vel involvere sig i konflikter uden for Europa, men det kræver da en særlig beslutning, for den automatik, som musketereden indebærer, er ikke til stede over hele kloden.
Vi må stole på os selv, og for os er faren Rusland. Tillid er et spørgsmål om ja eller nej. Det er som med kvinden, der enten er gravid eller ikke-gravid. Der er ingen mellemvej
Med den seneste udvikling i forbindelse med tilbagetrækningen fra Afghanistan er det desværre blevet klart, at Europa ikke kan stole på USA. Vi må stole på os selv, og for os er faren Rusland. Tillid er et spørgsmål om ja eller nej. Det er som med kvinden, der enten er gravid eller ikke-gravid. Der er ingen mellemvej.
Vi i Europa må derfor sætte vores forsvarsbudgetter gevaldigt op og tage vare på os selv. Og så kan vi se på, at Kina og Rusland efter Vestens tilbagetrækning fra Afghanistan allerede samarbejder med Taleban. Verden er ikke blevet et sikrere sted at være efter tilbagetrækningen fra Afghanistan.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
