TEATER // ANMELDELSE – Med Shakespeare-citatet om, at ”verden er en scene”, som udgangspunkt, opstiller den russiske spindoktor Vladislav Surkov et narrativ, der får verdenspolitisk betydning. Og med overlegent skuespil får Thomas Levin os til at tro på historien om Surkov på blot 50 intense minutter, skriver Steen Blendstrup.
Det er allerede for sent. Toget er kørt. Putin fører toget i Rusland, Trump fører det i USA. Det handler ikke om at skaffe folket tag over hovedet og tre gode måltider om dagen. Det handler om at sælge drømmen om tag over hovedet og tre måltider om dagen. I morgen. Og det er det, der gør Vladislav Surkov til den nye verdensordens mest indflydelsesrige spindoktor.
CPH Stage er i vid udstrækning en festival for teatrets egne folk. Og for dem, der i forvejen dyrker den verden (nærværende anmelder inkluderet). Det er på samme tid en scene, hvor håbet fødes. Hvor nyt materiale kan blive prøve af i håbet om at kunne flyve.
I den sammenhæng er Surkov en albatros.
På den anden side er Surkov et dystopisk blik på verdens tilstand og menneskets ulyksalige tendens til at tilsidesætte fortidens erfaringer og lade sig forblænde af tomme løfter
Forestillingen spillede blot to dage på CPH Stage, men personligt vil jeg krydse fingre for, at mange teatre og andre scener samler forestillingen op. Eller måske snarere forsamlingshuse, gymnastiksale og lignende. Effekten er nemlig størst, når vi i publikum er i øjenhøjde med Vladislav Surkov i Thomas Levins skikkelse og bliver inddraget i hans manipulationer.
Surkov er teater til tiden
En kliché om ”teater til tiden” får pludselig mening, når Tomas Levin luller os ind i en trance og lader os se ind i politikkens maskinrum. Surkov er på den ene side et portræt af en mislykket teaterinstruktør, der bruger dramatikkens redskaber til at fremme sine arbejdsgiveres dagsorden. Også selv om en ny arbejdsgivers dagsorden kræver, at hans gamle arbejdsgiver skal ofres.
På den anden side er Surkov et dystopisk blik på verdens tilstand og menneskets ulyksalige tendens til at tilsidesætte fortidens erfaringer og lade sig forblænde af tomme løfter. Hitler kom til magten i en demokratisk proces. Ungarn valgte længe at læne sig op ad Rusland trods erfaring for sovjetiske tanks i gaderne i Budapest. De danske vælgere …
Meget af Surkov er fiktion. Men det er en fiktion, der lægger sig meget tæt op ad dokumenterede begivenheder. Herunder et videoklip af Vladimir Putin, der synger ”Blueberry Hill”. Hvordan det passer ind i det politiske spin, skal ikke afsløres her, men understreger blot, at virkeligheden nogle gange overgår fantasien.
Overgangsfigur eller helt
Allerede tidligt i forestillingen giver Thomas Levin kodeordet, som stammer fra teatrets verden, nemlig Shakespeare-citatet om, at ”verden er en scene”.
Da Boris Jeltsin i 1999 træder tilbage, har Vladimir Putin muligheden for at være en overgangsfigur. Eller han kan træde i karakter som helten, der kan redde det hellige Moder Rusland. Narrativt er heltens problem, at han bliver overflødig, når han har fuldført sin mission. Det er derfor historiens mest holdbare helte, er dem, der er døde umiddelbart efter deres heltedåd. Så kan de ikke nå at ødelægge glansbilledet.
Når der er brug for helten, så fyrer folket ham ikke
Vladislav Surkovs opskrift er ganske enkel: Så må vi bare opfinde nye kriser til helten. Når man ser på, hvordan Putin har skabt Rusland nye fjender indenlands og udenlands de seneste 25 år, så er det besnærende at se det som en bevidst udfoldelse af Surkovs narrativ. Når der er brug for helten, så fyrer folket ham ikke.
På scenen du ser hvordan
Thomas Levin kampsveder under sin præstation, hvilket kan skyldes temperaturen i starten af juni, men også skyldes, at han giver sig 100 %. Han er alene på scenen, men det er egentlig ikke en monolog, for han spiller ofte flere figurer i dialog med hinanden.
Hvis ikke jeg havde tjekket uret, ville jeg ikke have troet, at forestillingen kun varer blot 50 minutter. Thomas Levin havde lige præsenteret de seneste 25 år af mit liv. En god del af det i hvert fald. Hvis jeg må tillade mig en anbefaling, så burde Surkov komme på skemaet på gymnasier landet over. Og så vil forestillingen præsentere mere end publikums livserfaring.
Uden at komme med en spoiler, som man siger, så slutter vi i en verbatim gengivelse af et interview, der må få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver. Og ikke mindst vække til eftertanke hos et yngre publikum.
Alt det Surkov handler om, kan du læse i en bog. Eller du kan få din AI til at skrive en afhandling om det. Det forestillingen Surkov kan er at få dig til at føle det. Forhåbentlig til at forstå det.
For hvis verden er en scene, så skal vi til scenen for at forstå verden. Vi behøver ikke at tage Surkov for gode varer ord for ord, men forestillingen vækker til eftertanke. Forhåbentlig køber vi derefter ikke ind på et hvilket som helst eventyr, der bliver præsenteret – det være sig kommercielt eller politisk.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og