STATE OF THE UNION // ANALYSE – Præsident Joe Bidens ‘State of the Union’-tale natten til onsdag var præget af Vladimir Putins invasionskrig mod Ukraine. Og omend Biden er en usikker taler, var budskabet glasklart: Putins krig vil slå fejl og blive mødt af en “mur af modstand, som han aldrig havde kunnet forestille sig”. Den vestlige alliance står ubrydeligt sammen og vil sørge for at lamme Rusland både økonomisk med sanktioner af et omfang, verden aldrig har set før og med omfattende og direkte militær assistance til Ukraine.
WASHINGTON D.C. – “Sidste år holdt Covid-19 os væk fra hinanden. Her i aften er vi sammen igen, demokrater, republikanere og uafhængige, men vigtigst af alt, vi er sammen som amerikanere. Og vi er samlet i én fælles beslutsom overbevisning: at friheden altid vil vinde over tyranniet”.
Putin har påført sit land ubodelig skade og kommer til at betale prisen
State of the Union-talen
State of the Union (ofte kaldet SOTU) er en årlig tale, som USA’s præsident holder for medlemmerne af Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet. Talen nævnes i forfatningens artikel 2, der foreskriver, at præsidenten skal holde talen for at ”orientere Kongressen om nationens tilstand” Den holdes ikke i tiltrædelsesåret, og derfor er talen i 2022 den første SOTU, som Biden holder.
Den første SOTU blev holdt i 1790 af Amerikas første præsident, George Washington, og flere præsidenter har holdt berømte taler om nationens tilstand.
Nogle kendte eksempler er:
I 1862 krævede præsident Abraham Lincoln slaveriet afskaffet.
I 1941 forberedte Franklin D. Roosevelt amerikanerne på at gå i krig mod Nazityskland.
I 1974 forsøgte præsident Richard Nixon at rense sig selv i Watergate-skandalen “one year of Watergate is enough”, sagde han.
I 1996 erklærede præsident Bill Clinton, at ”the era of big government is over … I’m moving to the center, (and) the Democratic Party is moving to the center.”
I 2002 stemplede præsident George W. Bush Iran, Irak og Nordkorea som »ondskabens akse«.
Sådan indledte Joe Biden, da han natten til onsdag dansk tid holdt sin State of the Union (SOTU), den årlige tale til nationen. Og som ventet fik talen, der sædvanligvis handler om indenrigspolitik, en anden start, end normalt, da præsidenten først vendte sit fokus over mod Ruslands invasion af nabolandet, Ukraine.
Bidens hovedbudskab var, at Putin har påført sit land ubodelig skade og kommer til at betale prisen, når omverdenen står sammen mod den blodige invasion.
Putin forregnede sig – USA og Europa står sammen og ukrainernes forsvarsvilje og mod er enormt
Biden talte ikke i lang tid om Ukraine, men slog nogle vigtige pointer fast:
For det første, at “Putins krig var overlagt og fuldkommen uprovokeret. Han afviste bestræbelser på diplomati og han troede, at Vesten og NATO ikke ville reagere. Han troede også, at han kunne splitte os her i USA og splitte Europa og den vestlige alliance. At vi var svage. Han tog fejl. Vi var klar,” lød det.
Biden citerede også Ukraines præsident Zelensky, der dagen før havde talt til Europa-Parlamentet: “Lyset vinder over mørket”
Biden nævnte Putin ved navn adskillige gange og slog fast, at den russiske præsident både havde reageret kalkuleret og ondsindet, men at han havde taget fuldstændig fejl i sine antagelser om, at han grundet Ruslands militære overlegenhed kunne erobre sit naboland hurtigt.
Den amerikanske præsident fremhævede ukrainernes stålsatte kampvilje, når det gælder forsvaret af fædrelandet:
“He thought he could roll into Ukraine and the world would roll over. Instead he met a wall of strength he never imagined. He met the Ukrainian people. From President Zelenskyy to every Ukrainian, their fearlessness, their courage, their determination, inspires the world. Groups of citizens blocking tanks with their bodies. Everyone from students to retirees teachers turned soldiers defending their homeland”, lød det.
Biden citerede også Ukraines præsident Zelensky, der dagen før havde talt til Europa-Parlamentet: “Lyset vinder over mørket”.
Hvorefter han sendte en hilsen på vegne af USA til Oksana Markarova, den ukrainske ambassadør i USA, der var førstedame, Jill Bidens gæst og som i øvrigt er landets tidligere finansminister. Ambassadøren modtog både et kram fra førstedamen og en stående ovation fra salen.
Hele NATO vil blive forsvaret fuldt ud
Herefter understregede Biden to andre vigtige aspekter i USA’s politik:
For det første at Amerika vil forsvare “hver en tomme af NATO’s territorium med al den magt, som NATO besidder. Vær klar over det.”
Den besked var en gentagelse af et pressemøde, som Biden holdt allerede 15. februar, hvor han også udtalte, at “The United States will defend every inch of NATO territory with the full force of American power. An attack against one NATO country is an attack against all of us. And the United States’ commitment to Article 5 is sacrosanct”.
Men i SOTU taler præsidenten både til nationen og til verden, og beskeden var derfor også rettet til alle NATOS’s 30 medlemslande – de europæiske alliancepartnere og Canada samt Tyrkiet, hvor man især må gå ud fra, at alliancens nyeste og mest udsatte lande vis a vis Rusland, Estland, Letland og Litauen samt Polen sætter pris på understregningen af musketéreden.
I Letland har USA indsat amerikanske faldskærmstropper i kølvandet på invasionen, og flere amerikanske Apache-angrebshelikoptere er nu også i landet
De 4 østeuropæiske lande har alle fælles grænse med Rusland og var for de 3 baltiske landes vedkommende også en egentlig del af det hedengangne Sovjetunionen, mens Polen var en del af Warszawa-pagten med USSR.
Især er de 3 baltiske lande nervøse for Putins drømme om at genskabe et Storrusland, og i alle landene har USA da også reageret på invasionen af Ukraine.
I Letland har USA indsat amerikanske faldskærmstropper i kølvandet på invasionen, og flere amerikanske Apache-angrebshelikoptere er nu også i landet. Letland har også suspenderet tre russiske tv-kanaler.
Litauen erklærede undtagelsestilstand allerede dagen efter invasionen og udstationerede store dele af hæren ved grænsen. Både i Litauen og i Estland er et lille antal F-35 kampfly angiveligt også blevet indsat.
Udover F-35-modtagelsen udsendte det estiske parlament i sidste uge en usædvanlig hård fordømmelse af invasionen med henvisning til Nürnberg-principperne, som blev etableret i kølvandet på de nazistiske retssager efter Anden Verdenskrig.
I Polen er man ikke lige så udsat – landet er større med en betydelig hær, men amerikanske tropper er udstationerede i landet helt op til grænsen med Ukraine også for at hjælpe med den enorme flygtningestrøm.
Den historiske parallel til Hitlers invasion af Polen, der af mange historikere ses som den egentlige udløsende faktor for Anden Verdenskrig er også blevet flittigt kommenteret.
USA indsætter ikke soldater i Ukraine
Udover at sende en klar og beroligende besked til NATO-medlemmerne og en ubetinget støtte til Ukraine, der handler om militær assistance og om historisk omfattende økonomiske sanktioner, som vil “lamme den russiske økonomi” og blive til stor skade for landet, slog Biden, helt sikkert til Ukraines skuffelse, endnu en ting fast:
“Vi kommer ikke til at gå i krig mod Rusland i Ukraine med boots on the ground eller sikring af luftrummet, men vi vil støtte Ukraines kamp mod en diktator, indtil udkommet er klart: et frit Ukraine.”
“Putins krig vil gøre Rusland svagere og resten af verden stærkere. Og USA vil føre an med massive sanktioner rettet mod Putin og Rusland”, lød det. Endelig annoncerede Biden også en nyhed: et amerikansk forbud mod russiske fly i det amerikanske luftrum efter lignende tiltag fra andre lande.
En krig mod en anden atommagt, hvis leder selv har raslet med den nukleare sabel på det sidste, vil minde om optakten til en tredje verdenskrig
Forsikringen om ikke at gå i krig mod Rusland handler dels om det oplagte: en krig mod en anden atommagt, hvis leder selv har raslet med den nukleare sabel på det sidste, vil minde om optakten til en tredje verdenskrig, dels er Ukraine ikke medlem af NATO og er derfor (endnu) udenfor USA’s og NATO’s beskyttelses-zone.
Landet søgte første gang om optagelse i den vestlige forsvarsalliance i 2008 og har siden 2016 haft en forstærket partnerskabsaftale med NATO, der sigter mod et øget samarbejde i form af en såkaldt Comprehensive Assistance Package (CAP), men som ikke giver en egentlig sikkerhedsgaranti.
Derudover er der generelt ingen appetit hos de amerikanske vælgere om at involvere sig i flere militære interventioner udenfor USA’s grænser, med mindre egne nationale sikkerhedsinteresser er direkte truet (eller et NATO-lands er).
Der er dog en enorm og usædvanlig folkelig vrede i USA over invasionen og adskillige omfattende humanitære tiltag er på vej, hvilket Biden imidlertid (og til nogle NGOers skuffelse) ikke nævnte.
Resten af talen, der kan ses ovenforfor, var præget af indenrigspolitik, hvor præsidenten står med særdeles lave popularitetstal op til midtvejsvalget om blot 8 måneder, hvilket kan koste ham flertallet i Kongressen og dermed også en del af hans partifæller deres politiske liv.
Inflation bidrager til elendige meningsmålinger
I den indenrigspolitiske del af talen, der varede lige under en time, talte præsidenten især om den øgede inflation, som rammer amerikanerne på pengepungen, og som før talen blev udpeget af flere meningsmålingsinstitutter til at være prioritet nummer et for vælgerne.
Hans løsning var traditionel: køb og producer flere amerikanske varer, begræns eksporten og sørg for lønstigninger.
Tilråb og tilsvininger – kønt var det ikke
Helhedsindtrykket af talen udover indledningen oratorisk tøvende flere gange og præget af præsidentens snublen over ordene; noget som Biden rituelt bliver kritiseret for på højrefløjen og på sociale medier, hvor hånen og latterliggørelsen stod i kø med fornærmelse efter fornærmelse om “alderdomshjem” og “senilitet” og “pinagtig svaghed”.
Denne diskurs er imidlertid ikke forbeholdt digitale universer.
Flere kongresmedlemmer råbte og afbrød undervejs – en enkelt gang med buh-råb fra både demokrater og republikanere i salen, da den kendte højrefløjs-repræsentant Lauren Boebert råbte, at det var Bidens skyld, at 13 amerikanske soldater var døde under evakueringen af USA fra Afghanistan: “You put them in, 13 of them”, lød det med reference til angrebet på Kabul lufthavn under en del af talen, hvor præsidenten nævnte sin døde søn, Beau, der var udsendt i Irak-krigen.
Senere var Boebert på færde igen, da hun sammen med sin meningsfælle, Marjorie Taylor Greene råbte “build the wall”, da Biden kom ind på immigrationspolitik.
Tilråb er bestemt ikke normen, da SOTU-institutionen traditionelt har været omgærdet af respekt i århundreder, ligesom præsidentembedet er det.
Én ting der dog var enighed om, før Biden holdt sin tale, var den amerikanske nye sanktionspakke vendt mod Rusland,
Men som med mange andre normer og politiske traditioner i hovedstaden er respekten for SOTU blevet eroderet i de senere år.
Man kan diskutere, om de 4 år med Trumps præsidentskab har undermineret traditionen i sig selv – ihukommende at demokraterne ikke afbrød Trump i dennes taler – eller om det blot er en afspejling af en allerede eksisterende splittelse af både vælgere og politikerne, men kønt var det ikke.
Én ting der dog var enighed om, før Biden holdt sin tale, var den amerikanske nye sanktionspakke vendt mod Rusland, der blev vedtaget med en sjælden bipartisan agreement hen over de politiske skillelinjer få dage før talen.
USA’s vælgere er pessimister om fremtiden
Men dettte fælles fodslag er en enlig svale, fremkaldt af Putins invasion og udspringer dermed ikke af nogen enighed om hjemlige politikker.
Vedtagelsen vil heller ikke bidrage til at forbedre Bidens elendige meningsmålinger i sig selv – ej heller vil udenrigspolitisk enighed gøre noget for at lette amerikanernes følelse af, at landet er på vej i den forkerte retning med inflation og stigende priser især på benzin (hvilket energisanktioner mod Rusland blot vil forstærke).
Vælgerne er alt i alt pessimistiske med en øget frygt for fremtiden, hvilket normalt er et dårligt tegn for den siddende regering, der i forvejen stort set altid taber midtvejsvalget – uanset meningsmålingerne.
Dertil kan man lægge, at Bidens Build Back Better plan fortsat ikke har rokket sig ud af stedet men er parkeret i Senatet uden udsigt til at blive genoplivet på denne side af sommerferien.
Biden har slæbt USA tilbage til 1970’erne med stigende priser, højere skatter, høj inflation, lovløshed og øget kriminalitet og vold i storbyerne – Guvernør i Iowa Kim Reynolds (R)
Og efter ferien går alt og alle i election mode, og intet bliver vedtaget. Demokraterne håber på, at Kongressen kan vedtage en klimalov – en af Bidens mærkesager – før valget, men også dette ser usikkert ud p.t. – i hvert fald bliver vedtagelsen mindre ambitiøs, end Det Hvide Hus ønsker.
Vælgernes ønsker til fremtiden centrerer sig om forbedringer af deres situation her og nu – med skelen til især økonomi, sundhed, coronakrisen, uddannelse og pension. Læg i øvrigt mærke til, hvor lavt klimakrisen rangerer i en undersøgelse lige før SOTU af vælgernes topprioriteringer foretaget af det bredt respekterede Pew Research Institute:
Selv Bidens – ellers generelt populære – nominering af Ketanji Brown Jackson som den første sorte kvindelige højesteretsdommer, som han også nævnte i SOTU, har ikke rokket det store ved meningsmålingerne.
Republikansk svar: Biden har slæbt USA tilbage til 1970’erne
Efter talen holdt republikanerne – også helt efter traditionen – deres “modtale”, som i år blev fremsagt af Iowas populære guvernør, Kim Reynolds.
Det er svært at konkurrere med den megen pomp og pragt som Kongressen tilbyder, når det handler om kulissen, men Renyolds sled sig igennem talen, der kan ses som et forvarsel af de indenrigspolitiske og populære folkelige temaer, som republikanerne agter at byde på op til midtvejsvalget.
Budskabet kan forkortes til dette:
Biden har slæbt USA tilbage til 1970’erne med stigende priser, højere skatter, høj inflation, lovløshed og øget kriminalitet og vold i storbyerne.
Læg dertil en stigende ulovlig indvandring, der er ude af kontrol ved grænsen til Mexico og en underminerering af de amerikanske skoler med tilladelse af “woke” lærere, der ikke respekterer forældres ret til at bestemme over skoleskemaet.
Mens politikerne talte, fortsatte en lang række af verdens største og mest kendte firmaer med at vende ryggen til Rusland, senest Apple
Opskriften virker og er velkendt, og man kan lytte til talen i sin helhed her:
Og mens politikerne talte, fortsatte en lang række af verdens største og mest kendte firmaer med at vende ryggen til Rusland – det gælder bl.a. danske Mærsk samt energifirmaerne BP, Equinor og Shell, som alle valgt at sige farvel til deres investeringer. Tirsdag fulgte bl.a. Apple, Google og Harley-Davidson trop:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
