USA 2024 // POLITISK ANALYSE – Den demokratiske duo, Kamala Harris og Tim Walz, er midt i deres første intense rundrejse til svingstaterne i Midtvesten. Det går forrygende – pengene vælter ind, og meningsmålingerne bliver bedre og bedre. Imens leder Donald Trump efter noget, han aldrig tidligere har haft problemer med at lokalisere: et effektivt modangreb. Det største problem er hans egen manglende selvdisciplin. Harris og Trump mødes første gang i en tv-debat den 10. september.
Donald Trump er i krise og har et helt nyt problem. For første gang, siden han tog rulletrappen ned mod den ventende mængde i Trump Tower i 2015 for at meddele til amerikanerne og verden, at han stillede op til posten som USA’s præsident, er han ikke længere det største og mest interessante rovdyr på den amerikanske politiske savanne.
Han er heller ikke – hvilket insiderkilder siger er mindst lige så slemt for ham – det nye shiny object, som påkalder sig nysgerrighed og konstant interesse fra alle medier. I stedet har han måttet lide den tort, at et stigende antal mennesker i hans eget parti taler om ham som ”gammel”, som ”træt” og som en mand, der ”leder efter en effektiv strategi”.
Trumps krise vokser – Harris triumferer
Og samtidig med at bekymringen breder sig i Trumps valgkampagne, hvor der lækkes ivrigt til medierne om ”dommedagsstemning” i Mar-a-Lago – Trumps countryklub, hvor de retoriske og politiske kugler støbes, og Trump residerer – har Demokraterne uhørt medvind i både medierne, blandt donorerne og i meningsmålingerne.
Han er sådan en, der stikker dig 20 $, så du kan komme hjem, fordi han er bange for, at du ikke har råd til benzinen
Washington Post om guvernør Tim Walz’ omsorgsfulde ”dad vibes”
Udviklingen synes blot at tiltage i styrke dag for dag. Først red Kamala Harris på en sand bølge af begejstring alene. Der er enighed i kommentariatet om, at hun ikke har ”sat en eneste fod forkert ned”, som amerikanerne siger. Og da hendes valg af running mate, Minnesotas guvernør Tim Walz, blev annonceret tirsdag i Philadelphia, steg euforien blot til nye højder.
For Harris, som selv er jurist fra Californiens vestkyst, der normalt associeres med coastal elite og Hollywood, synes at have fundet den perfekte America’s Dad fra Midtvesten. Eller Coach Walz, som Harris ynder at kalde sin glade nummer 2 med reference til hans mangeårige liv som fodboldtræner i Midtvesten.
Lige nu er de to på en komprimeret tur til en række svingstater.
Hele Amerikas nye far har meget at le ad
Walz har ageret som en fisk i vandet, mens folk på TikTok især er gået amok i memes og videoer, der bygger på bidder fra Walz’ liv, der indeholder alt fra goofy besøg på landbrugsmesser over til fødselsdagsfester og fortællinger fra Walz’ gamle elever til små videoer på YouTube, hvor han reparerer cykler og bilmotorer.
”Han er sådan en, der stikker dig 20 $, så du kan komme hjem, fordi han er bange for, at du ikke har råd til benzinen,” skrev Washington Post forleden i et forsøg på at opsummere den særlige blanding af omsorg og naboskab, som Walz synes at legemliggøre, og som ikke kan komme længere væk fra Donald Trumps og J.D. Vances vrede udfald, der nok kan tiltrække frustrerede kulturkrigere, men som samtidig skaber sin egen længsel efter noget andet, som Walz og Harris også har formået at kapitalisere på: glæde, håb, smil og fest i gaden.
Mediernes dom har især været hård netop over J.D. Vance, der indtil videre ikke synes at kunne finde ud af at spille rollen som ”likable”, hvilket er en dødssynd i amerikansk politik
Ikke fordi Demokraterne ikke kan være vrede – når Harris taler om, at Trump har stjålet kvinders ret til at bestemme over deres egen krop (læs: kampen for fri abort), eller når Walz taler om, at amerikanerne skal have ret til at drikke rent vand, kunne trække vejret i frisk luft og have mulighed for at tjene en løn, så de kan give deres børn ordentlig mad fri for kemikalier og sende dem til en OK skole, så lyder de to kandidater også pænt indignerede.
Men det er en anden type vrede end den hån, som Vance og Trump excellerer i, hvilket er ganske interessant, eftersom stemningen blandt Demokraterne lige nu minder en del om den følelse, der dominerede hos Republikanerne for blot få uger siden, da partiet afholdt et jublende partikonvent i Milwaukee, som fejrede Trumps valg af J.D. Vance – og at kandidaten nærmest mirakuløst havde overlevet et mordforsøg.
J.D. Vance – manden, der ikke kan være glad?
Mediernes dom har især været hård netop over Trumps vicepræsidentkandidat, J.D. Vance, der indtil videre ikke synes at kunne finde ud af at spille rollen som likable, hvilket er en dødssynd i amerikansk politik. Især for VP-rollen, hvor man ikke bare skal overholde ”do no harm”-reglen, man skal også være en sympatisk person i baggrunden uden alt for megen indflydelse.
At Vance simpelthen ikke magter den disciplin, så man et eksempel på i Wisconsin torsdag, hvor den republikanske VP-kandidat fik et såkaldt softball question fra en journalist om, hvad der egentlig gør ham glad (nu han har fået det prædikat i medierne, at han er en ”vred mand”).
Som en ung mand i korrespondentens (politisk interesserede) nærmeste familie tørt bemærkede, så er svaret på det spørgsmål enkelt: ”Just say ’your kids’ – and smile.” Men nej – Vance svarede sarkastisk, at der jo faktisk er en del at være vred over i USA, men at han skam ofte griner, ”fx ad opfundne (dumme) spørgsmål fra jer journalister”, hvorefter han ufortrødent fortsatte med at kritisere Harris for at være en ”happy-go-lucky” kandidat.
At Trump-kampagnen ikke har haft held med at punktere den demokratiske Happiness ballon, ses i både meningsmålingerne og donationerne.
Kamala Harris og Tim Walz er foran i samtlige gennemsnit i ”the popular vote” og nu også lige akkurat i valgmandskollegiet, hvor antallet af valgmænd som bekendt afgør, hvem der vinder Det Hvide Hus. 270 er det magiske tal, og Harris er nu foran i Michigan og Wisconsin og står lige med Trump i Pennsylvania, Arizona og Georgia.
Nye narrativer savnes – målingerne går kun én vej
At finde et modangreb skal gå stærkt. For valgkampen er en kamp om narrativer. Da det for blot tre uger siden var Biden mod Trump, var det en både velkendt og træt omgang. Alle politisk interesserede amerikanere kendte de to ældre herrer, og ingen sagde noget nyt. Og mange – især unge og ikke-hvide vælgere – havde besluttet sig for, at der absolut ikke var noget at komme efter hos de to kandidater. Mange af de yngste var såkaldte Double Haters og havde for længst valgt sofaen.
Pludselig er der mere begejstring hos Demokraternes vælgere end hos Republikanernes
Og det er især her, Harris og Walz har gjort en kæmpe forskel. Pludselig har Demokraterne ikke bare noget at være imod, men en hulens masse at være for. Det er først og fremmest det, der kan ses i målingerne. Det kan man fx måle i ugemagasinet The Economists ”entusiasmemåling”. I over et år har de republikanske vælgere været dybt begejstrede over både Trump og udsigten til at sende ham tilbage for at ”dræne sumpen” i Washington igen.
Men i denne uge har The Economist registreret et fald på 9 procentpoint på begejstringsskalaen, mens Harris er krøbet op og voila: Pludselig er der mere begejstring hos Demokraternes vælgere end hos Republikanernes. Samtidig er ”the popular vote” tæt på at være uden for den statistiske usikkerhed.
Her er ugemagasinets nyeste måling af samtlige anerkendte meningsmålingers gennemsnit:
Senere torsdag flyttede den upartiske Cook Political Report svingstaterne i syden, Arizona, Georgia og Nevada fra ”leaning Trump” til ”toss-up”. Se hvorfor her:
Og midt i sin ugelange rundtur til svingstaterne i Midtvesten som ”joyful warriors against Donald Trump”, som Harris og Walz kalder sig, hjalp det sikkert på de brede smil hos de glade krigere, at kampagnen kunne meddele onsdag aften, at den havde indsamlet 36 millioner dollars i de første 24 timer, siden Walz blev introduceret til amerikanerne som Harris’ vicepræsidentvalg tirsdag ved et rally i Philadelphia.
Se forskellen på donationer i juli for de to kampagner i et billede fra MSNBC her:
Hovedkritikken: Harris og Walz er kommunister i fåreklæder
Der er dog naturligvis en plan for de kritikpunkter, som Trump og Vance vil sætte ind med. Republikanerne vil selvsagt ikke lade især Walz’ supereffektive ”Midwestern dad vibe” stå alene som et dækkende billede af den folkelige guvernør.
Walz’ image som en hyggelig og omsorgsfuld skolelærer og barsk, men sjov fodboldtrænertype, der spiser cookie dough direkte fra dåsen og reparerer sin egen bil, dækker over en langt mere skræmmende, ja nærmest uhyggelig type: en rendyrket kommunist
I virkeligheden, siger de, skygger guvernørens folksy form over noget ganske andet. Hans image som en hyggelig og omsorgsfuld far og skolelærer og barsk, men sjov fodboldtræner, der spiser cookie dough direkte fra dåsen og reparerer sin egen bil, dækker over en langt mere skræmmende, ja nærmest uhyggelig type: en rendyrket kommunist – faktisk lige så slem, sagde Trump torsdag, ”som (Vermonts uafhængige senator) Bernie Sanders”, der er det mest venstredrejede, man kan finde i USA’s Senat.
Sanders, der har kaldt sig selv for ”demokratisk socialist”, og som var tæt på at blive Demokraternes præsidentkandidat i 2016, hvor han blev slået i primærvalget af Hillary Clinton til en sammenbidt demokratisk partiledelses lettelse, minder ganske rigtigt en smule om Walz.
Og ved siden af Harris, der ifølge Trump ”ødelagde San Francisco”, da hun var statsanklager i byen, er de to det ”mest venstreorienterede bud på en Presidential Ticket, USA nogensinde har set” (note: i USA betyder termen liberal venstreorienteret, ikke ”liberal” som i ”markedsorienteret”, red.)
Budskabet blev slået fast af Trump, da han torsdag morgen ringede ind til Fox News’ morgenprogram Fox and Friends og udtalte sig om Walz:
”He’s a very, very liberal man, and he’s a shocking pick. I could not be more thrilled. This is a ticket that would want this country to go communist immediately, if not sooner. We want no security. We want no anything. … He’s very heavy into transgender. Anything transgender he thinks is great, and he’s not where the country is on anything.”
Da Trumps presseudtalelser ikke slog igennem i medierne … indkaldte den tidligere præsident, der ifølge adskillige kilder er pænt utilfreds med Demokraternes folkelige momentum og interessen for deres kampagne i medierne, til, hvad der endte med at være en bizar pressekonference
Om Harris lød det: ”You know, nobody knew how radical left she was,” før han igen vendte tilbage til Walz: ”But he’s a smarter version of her, if you want to know the truth. He’s probably about the same as Bernie Sanders. He’s probably more so than Bernie Sanders.”
Trump holder imidlertid kun ét rally i denne uge – og pressen har noteret sig, at den 78-årige præsidentkandidat ikke kan følge med i den tætpakkede møderække, som Harris har lanceret; han har kun et møde i denne uge, i dag fredag den 9. august i den sikre røde, dvs. republikanske, stat Montana.
Trumps verbale nedsmeltning i Mar-a-Lago
Da Trumps presseudtalelser ikke slog igennem i medierne og slet ikke kunne konkurrere med dækningen af Demokraternes valgtur, indkaldte den tidligere præsident, der ifølge adskillige kilder er pænt utilfreds med Demokraternes folkelige momentum og interessen for deres kampagne i medierne, til, hvad der endte med at være en bizar pressekonference i sin countryclub i Florida, Mar-a-Lago torsdag.
Den startede normalt nok med, at Trump foreslog tre tv-debatter med Harris for at genvinde opmærksomheden og formentlig også for at teste Harris’ evner til at indgå i en direkte konfrontation med ham. Harris svarede ja samme dag, men har dog kun forpligtet sig til en – nemlig den, Biden allerede havde sagt ja til den 10. september på ABC News
”Senere stiller vi gerne op til flere,” lød det fra hende, og der vil formentlig også blive en debat mellem de to vicepræsidenter, også i september.
Men resten af pressemødet opløstes i lige dele komedie og forvirring, da Trump – som er kendt for at gå off script til sine rådgiveres utilfredshed, men ofte til sine fans’ jubel, der elsker den tidligere præsidents uforudsigelige stil – først forsvarede Joe Biden.
Trump sammenlignede sin tale 6. januar 2021 før Stormen på Kongressen med den historiske Dr. Martin Luther King Jr.’s tale ”I Have a Dream” fra 1963
Trump mener nemlig, at præsidenten er blevet ”ulovligt fjernet fra kandidatposten” hos Demokraterne i et ”muligvis forfatningsstridigt kup” af Harris. Og det siger jeg, ”selvom jeg ikke just er nogen fan af den fyr,” freestylede Trump, der i det hele taget har haft lidt svært ved at slippe tanken om Biden. Tirsdag foreslog han på sit sociale medie Truth Social, muligvis sarkastisk – muligvis ønsketænkning – at Biden måske ville vende tilbage:
Trump gik videre med at tale om størrelsen af sine valgmøder – tydeligt irriteret over den megen omtale, som Harris’ rallies har fået – herunder den folkemængde, der var til stede ved hans meget omtalte tale før Stormen på Kongressen på Kapitolen i Washington, D.C. den 6. januar 2021. Han sammenlignede sin tale med den historiske Dr. Martin Luther King Jr.’s tale ”I Have a Dream” fra 1963. ”Same real estate, same place,” lød det fra Trump, der også sagde, at det var ”den største flok, jeg nogensinde har talt til”.
Ud over det uforklarlige i at bringe lige dén 61 år gamle og verdensberømte tale op i konteksten af Stormen mod Kongressen – en traumatisk hændelse i USA, som heller ikke er populær blandt et flertal af republikanske vælgere – satte sammenligningen med Martin Luther King Jr.’s tale også fut under endnu en racedebat i medierne i kølvandet på, at Trump i sidste weekend påstod, at Kamala Harris ikke er ”rigtig sort”, men ”altid har præsenteret sig selv som indisk”, indtil hun fandt det politisk opportunt at ”pludselig blive sort”.
Under pressemødet påstod Trump endelig også, at ”momentum er med os, og ikke med Demokraterne”, samt at ”abort er ikke så vigtigt mere
Harris, der har en mor fra det sydlige Indien og en far fra Jamaica, der begge indvandrede til USA som unge, er biracial (sort og indisk) og har altid været kendt som sådan. Efterfølgende var der bred enighed i Trumps eget parti om, at ”debatten om race og køn er en, vi bør lade ligge. Lad os fokusere på de politiske uenigheder,” som House Speaker Mike Johnson formulerede det, hvilket imidlertid ikke stoppede Trump fra at spille racekortet igen.
Under pressmødet påstod Trump endelig også, at ”momentum er med os, og ikke med Demokraterne”, samt at ”abort er ikke så vigtigt mere – jeg tror faktisk, at emnet vil være meget lidt betydningsfuldt”. Kommentatorerne undrede sig højlydt i samtlige amerikanske mainstreammedier over, hvad der egentlig foregik. Her CNN:
På X tweetede Ari Fleischer, tidligere republikansk pressesekretær for George W. Bush, en bøn til Trump om at stoppe i tide (det skete ikke – det varede i lidt over 90 minutter).
Sean Hannity: ”De ekstreme demokrater gemmer sig for medierne”
I partiet er der et ønske om især at fremhæve de to kandidaters svagheder, når det gælder immigrationspolitikken. Tim Walz’ Minnesota er en såkaldt Sanctuary State, hvor ulovligt indvandrede mennesker kan tage et kørekort, arbejde og modtage sundhedsydelser. Og både Harris og Walz har efter mange republikaneres mening været ”weak on crime”.
I NBC’s flagship-program Meet the Press onsdag var den tidligere præsidentkandidat for Republikanerne, Vivek Ramaswamy, inviteret. Det gik bedre med at få kaldt Harris-kampagnen ”ekstrem” for ham:
Frustrationen i den konservative presse over udviklingen er betydelig. Også over, at hverken Kamala Harris eller Tim Walz har stillet sig til rådighed for individuelle interviews med medierne endnu.
Fox News’ mest populære opinion host, Sean Hannity, beklagede sig torsdag og havde de helt store ord fremme over mainstreammediernes bovlamme Love Fest, der ”forklæder sig som journalistik, mens de fejrer Demokraterne”.
Det må noteres, at Sean Hannity var noget mere effektiv i sin opsummering af de republikanske talking points, end Trump var i Mar-a-Lago
”Hiding Harris” kaldte Hannity den demokratiske kandidat og forsøgte sig med sin egen kavalkade over hendes og Walz’ ”fatale fejltagelser” i sin aftenudsendelse på Fox News.
Og det må noteres, at Sean Hannity var noget mere effektiv i sin opsummering af de republikanske talking points, end Trump var i Mar-a-Lago. Så mens den republikanske kampagne formentlig er ved at få orden på sig selv – det siges i kulisserne i Washington, D.C., at Trump overvejer at hyre veteranen Kellyanne Conway – kan læserne fornøje sig med Hannity her:
Kan du ikke få nok af USA og den amerikanske valgkamp op til præsidentvalget 5. november? POV’s korrespondent, Annegrethe Rasmussen, rapporterer fra USA og du kan læse hende her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
