MANGFOLDIGHED // ROMANDEBUT – Sara Rahmeh, der har syrisk-palæstinensiske rødder og er opvokset i en såkaldt betonghetto nær København, har skrevet en mageløs roman, der er et humoristisk og effektivt opgør med fordommene.
Rammen synes velkendt. En trist boligblok blandt en stribe identiske blokke, hvor alt er gråt i gråt. Man kalder det socialt boligbyggeri, men mange steder tales der også om ghettodannelse. En stor del af beboerne har såkaldt anden etnisk baggrund, og med de stereotype opfattelser følger manglende integration i det omgivende samfund, utilpassede unge, social nød og høj kriminalitet.
Men sandheden er, at det for mange mennesker er en lukket verden, og at der bag fordommene findes en rig og smuk tilværelse, som man bare ikke kender til. Jo, der er skam problemer, men det er der da også i rigelig mængde mange andre steder i samfundet. Så prøv lige at vende den rundt, forsøg at se tilværelsen fra blokkene i disse kvarterer! Da bliver billedet nok nogenlunde det samme, men med omvendt fortegn, for uanset hvordan man vender og drejer det, støder man på en barriere af uvidenhed og fordomme.
En kærlig ode
Sara Rahmeh har skrevet en fejende flot bog om livet bag denne barriere. I romanen Betonhjerter leverer hun et inciterende og varmt portræt af Blokken, eller rettere af beboerne i en række opgange i en af disse tilsyneladende så trøstesløse betonghettoer.
Hendes forældre kom til Danmark fra Syrien, men har palæstinensiske rødder, og selv er hun opvokset i bebyggelsen Taastrupgaard i Høje Taastrup. Vi er altså på den københavnske vestegn, i en af de bebyggelser som i flere rapporter er blevet betegnet som en hård ghetto.
Men resultatet er blevet alt andet end trøstesløst. Romanen består af en lang række mindre kapitler, hvor jeg-fortælleren Yasmin præsenterer en broget flok beboere gennem sære og forunderlige episoder, kiksede forsøg på at klare sig, indre modsætninger og skænderier og dyb kærlighed, eller bare stemningsbilleder, der er fulde af dufte og undertoner. Man kan vel betragte det som en slags kollektivroman.
I hvert fald er det et vidtfavnende tæppe af personligheder og skæbner, som kun sjældent har plads i dansk litteratur. Det er lige fra sladdertanterne – eller halal-tanterne, som de egentlig hedder – og Imam Mustafa, der er hjælpsomheden selv og driver revisorvirksomhed i moskeens baglokale. Det er Malik, der alt for nemt lokkes ud i kriminalitet, og Abdulrahman, der tidligere hed Rasmus, og naturligvis er det Yasmin og hendes forældre – hendes mama, der længes efter Damaskus, og hendes baba, der driver et mindre bilværksted.
Betonhjerter er fortællingen om et overset sted, der i sig selv rummer et kalejdoskopisk virvar af fortællinger. Det er en kærlig og humoristisk ode til dem, samfundet ikke forstår, og dem, der skal ranke skuldrene og forsvare det, de kommer af.
Den sproglige udførelse er intet mindre end mesterlig. En pulserende og mangfoldig oplevelse
Rahmehs roman er blevet sammenlignet med Tove Ditlevsens Barndommens gade, men med sin poetiske og fandenivoldske skildring af ghettoens eksistenser kan den også ses som en moderne udgave af Vangede billeder. Hvis man tilsætter elementer af Lone Aburas’ debut fra 2009, Føtexsøen, der også udspiller sig på den københavnske vestegn, og Jonas Hassan Khemiris Et øje rødt, der beskriver Halims ambitioner om at blive Sveriges mægtigste revolutionsperker, begynder det at ligne noget. Bortset fra, at Sara Rahmeh altså går sine helt egne veje med et poetisk vingefang og fortællekunst forenet med skarp ironi og afvæbnende humor.
Læs bare dette indtryk fra den lokale grønthandler med det overdådige navn Monsoon Exotic Bazaar – et navn, der vækker forventninger, det næppe kan leve op til. Og måske alligevel:
”Bundter af frisk persille står under markisen i skyggen. Persillen her er ikke som den sørgelige kruspersille, der til forveksling ligner de forsømte potteplanter i Netto. Det er frodige bundter af bredbladet persille, der venter på at blive transformeret til tabouleh-salat. Hvis I ikke har smagt tabouleh, så gør det nu.”
Og lidt senere kommer der et venligt hug til Benjamin, en hvid dansker der har åbnet konkurrenten Foreign Flavours lige på den anden side af gaden:
”Benjamin bor ikke i Blokken. Han bor i den pænere (hvide) del af byen, der hvor der er rækkehuse og ingen parabolantenner. Tænk petangbaner og ingen Fairouz.”
Man ser ikke farven grå
Sara Rahmeh debuterede med digtsamlingen Langt væk og lige om hjørnet i 2021, og hun skabte sig hurtigt et navn som poetry-slammer. Det er disse kunstarters virkemidler, hun på mange måder har ført med over i romanformen, hvor mange passager kan have karakter af prosadigte, og hvor hun tydeligt søger den korte form med en skarp pointe.
Men budskabet er stadig det samme. Den vrede, som man tydeligt kan mærke i digtene, er måske blevet slebet en smule på de skarpe kanter, men hun skriver stadig i frustration over fordommene, og fordi hun er stolt af sin opvækst og sit hjem og de mennesker, hun har mødt på sin vej.
”To kulturer er bedre end en,” skriver hun i pressemeddelelsen. ”Jeg er stolt af begge og kan tage pis på begge, og begge har skuffet mig og gjort mig glad. Det bedste jeg ved fra arabisk kultur er sammenholdet og den måde, familien bliver værdsat. Det jeg elsker ved dansk kultur er, at man taler om tingene, også de ting der gør ondt. Og selvfølgelig sovs … masser af sovs. På alt.”
Lige i starten af romanen skriver hun, at den grå blok virker truende, og at beboerne virker lige så truende som Blokken. Øjnene udefra dømmer de grå bygninger med fingeren på aftrækkeren, og nogle vil køre omveje bare for at undgå synet. Grå er ikke en farve, der siger velkommen. Grå er hold dig væk og fucking pansersvin.
Men efter endt læsning har man mødt en verden, hvor man ikke holder picnic med rosévin og brieost, men derimod med saftige grillspyd og endnu saftigere sladder. En verden, hvor man taler med arme og ben og vibrerende tungebånd blander flere sprog. Sara Rahmeh skriver, at hun selv ikke ser farven grå, når hun kigger på Blokken. Hun ser det pulserende liv, og hun ser et hjem ligesom alle andre steder. Og den sproglige udførelse er intet mindre end mesterlig. En pulserende og mangfoldig oplevelse.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
