KØN & WOKE // KRONIK – “Hverken far eller mor, mand eller kvinde, skal opløses. De to biologiske køn er kommet for at blive. Til gengæld skal vi skabe langt større bevidsthed om de stereotype, historisk funderede opfattelser, vi alle har om både køn, etnicitet og alverdens andre værdiladede segmenteringer af mennesker2, lyder opfordringen fra Birgitte Baadegaard, der også spørger: Hvorfor så megen ballade om køn og kager?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ja, du ved sikkert, hvad jeg refererer til med den overskrift: Lagkagehusets beslutning om at samle produktionen af kagemænd (og -koner) under en overskrift om ’kagepersoner’.
Der har været megen debat om sagen på de sociale medier, som mest har handlet om Lagkagehusets politisk korrekte beslutning, for vi kan jo – allerede nu – knap se forskel på en kagemand og en kagekone, hvis det ikke lige var for længden af håret og måske en antydning af et skørt.
Og derudover kan man som virksomheden har fremhævet flere gange, fortsat bestille både det ene og det andet køn, når man meddeler bageriet sine ønsker.
I disse tider, hvor kønnet påstås at være flydende, ved vi til gengæld ikke, om skørtet bliver båret af en person, der fortsat har en penis, men kalder sig kvinde og lesbisk – eller om skørtet bæres af en biologisk født pige, kvinde, mor.
Nogen finder det åbenbart krænkende, at der kun findes kagemænd og kagekoner, fordi det biologiske kvindekøn nu kan overtages af snart sagt hvem som helst, der føler for det.
Hvorfor skal det med køn blæses sådan op i denne tid – om det så gælder navnet på en god damn kage?
Indtil videre findes der dog stadig, så vidt jeg ved, tissemænd og tissekoner og ikke “tissepersoner”? Shu-bi-duas hoveder ville være brændt sammen i sin tid under tekstforfatningen … måske deres tekster snart bliver brændt på bålet som transfobiske, racistiske og krænkende?
Hvorfor al den ballade om køn?
Men man må stille spørgsmålet: hvorfor skal det med køn blæses sådan op i denne tid, om det så gælder navnet på en god damn kage?
Vi har jo alle sammen – som i alle – friheden til at gå til en bager og bestille præcis den kage, vi vil have. Lige fra en emoji (ja, det er nu også en erklæret kønsidentitet, så der er en grund til, at jeg skriver det her) til en transperson eller en gravid mand (ja, det kan faktisk lade sig gøre at føde som mand i Danmark – ifølge en lov fra 2014). Så bestil nu bare den fu… kage med den person, du vil have. Eller hvad?
The Default Male er med andre ord ubevidst med til at skabe samfund, der historisk fortsat er båret og defineret af værdier, systemer, hierarkier og tankegange, som mænd gennem tiden har etableret
Forleden var jeg ude at holde oplæg for en række dygtige kvinder i IT-branchen. Temaet var ”AI’s White Guy problem – og konsekvensen for kvinder (i IT)”. Betegnelsen i titlen har jeg i parentes bemærket ikke selv fundet på – det er en helt officiel mærkat af IT-branchens skæve kønsfordeling på alle niveauer og de konsekvenser, det har både lokalt og globalt – ikke mindst for kvinder.
Sidst under indlægget havde vi en spørge- og kommentarrunde, og en af deltagerne pointerede, at hun ikke fandt min formulering om ”farvede” som minoritet hensigtsmæssig.
Jeg spidsede ører. ”Hvad skal jeg så sige i stedet?” spurgte jeg, for jeg vil gerne lære og forstå. Ikke mindst af de generationer, der er yngre end mig.
Svaret lød: ”Bare sig ikke-hvide mennesker”.
Jeg studsede og spurgte forvirret: ”Men taler jeg så ikke direkte ind i det usynlige magtparadigme, vi forsøger at skabe større bevidsthed om?”
”Nej, for ved at sætte alle op mod ”hvide” – dvs. hvid mod ikke-hvid – fremstår konflikten tydeligere”, svarede kvinden.
Du kan godt høre det, ikke? Hvis du har fulgt med i debatten, er det nøjagtig samme argumentation, som Enhedslisten brugte, da de argumenterede for en afstemning, hvor deltagerne skulle kategorisere sig som ”mand” eller ”ikke-mand”.
Når hjernen nægter at gå med på legen
Lad mig fortælle lidt om hjernen og den psykologiske konsekvens, der er ved at acceptere ovenstående følgeslutning om f.eks. ”hvid” og ”mand”:
Hjernen forstår ikke ”ikke”. Den skaber derimod billeder af det, den hører – ikke af det, den får at vide, den ikke må relatere til. Så ved at bruge udtrykkene ”ikke-mand” og ”ikke-hvid” tilføres netop ordene mand og hvid ekstra kraft.
I almen børneopdragelse gør samme neurologiske faktum sig gældende:
”Fald nu ikke ned!” (fald, fald, fald), ”tab nu ikke bakken!” (tab, tab, tab), ”larm nu ikke for meget!” (larm, larm, larm) …
Det er ret banalt: Hvis jeg siger, du ikke må tænke på en lyseblå elefant med hvide prikker på, skaber din hjerne præcis billeder af den elefant med det mønster og den farve.
Det er dét paradoks, der ufrivilligt opstår ved brugen af udtrykket ”ikke-mænd”: Det forstærker ubevidst mandens dominerende rolle i (verdens-) samfundet: Hokus, pokus, mand (stadig) i fokus, og begrebet The Default Male får uønsket vind i sejlene.
Hvad er The Default Male?
The Default Male er et sociologisk begreb, der afdækker, at fordi mænd ubevidst betragtes som den historiske ”norm” af os alle, dvs. af både mænd og kvinder (og personer og emojis) – i særdeleshed, når det kommer til magtpositioner, titler osv. – er alt andet og alle andre ”anderledes” end dem (der altså ubevidst er definitionen på normal).
Omdrejningspunktet i alt – lige fra ledelse og politik, til forskning, medicinering og produktudvikling – er nu forskningsmæssigt bevist at have manden som ubevidst udgangspunkt for det, der skabes. Det skaber en systemisk skævvridning af samfundet og har en negativ slagside for størstedelen af dets mange forskellige borgere.
The Default Male er med andre ord ubevidst med til at skabe samfund, der historisk fortsat er båret og defineret af værdier, systemer, hierarkier og tankegange, som mænd gennem tiden har etableret, og The Default Male har dermed en selvopretholdende, usynlig effekt på systemet – inklusive på de (få) kvinder, der lykkes med at få en plads ved bordet.
Dette mønster vil med andre ord fortsætte, indtil tilpas mange af os begynder at forstå mekanismerne, der ligger dybt begravet i os alle – inklusiv de psykiske strukturer, der etableres i os, uanset køn.
The Default Male er også fundamentet for kønsbias. Emnet bruger organisationer og virksomheder uanede beløb på at undervise deres medarbejdere og ledere i, så blikket i huset får mere vidvinkel, når det gælder rekruttering og lederudvælgelse … indtil vi når passende højt op i hierarkiet. Så reetableres tunnelsynet. Apropos det selvopretholdende system.
Og lad os så lige samtidig huske på, at der også findes ikke-privilegerede mænd
Det er med andre ord en definition, der afdækker, hvordan et historisk indpodet hierarki ubevidst lagres i os alle, fra vi bliver født, generation efter generation efter generation, mænd som kvinder, uanset etnicitet og kønsidentitet: Nogen – mere specifikt den ene halvdel af verdens befolkning og i særdeleshed hvide (midaldrende) mænd – er toppen af poppen, mens alle de andre (inklusive de 50 procent kvinder) ubevidst måles op imod disse karaktertræk og er selvskrevne tabere.
Lad os kigge lidt mere på det med farve – det vil sige, etnicitet.
Hvid og sort er reelt i maleriets verden slet ikke farver. De er en blanding af alverdens andre nuancer, ganske som en regnbue ikke inkluderer disse to nuancer (den i himlen, ikke på flaget). Så måske er ”hvid” slet ikke brugbar, når vi skal identificere menneskers hudfarve? Måske er for eksempel ”lys- eller mørklødet” mere hensigtsmæssigt?
Udfordringen er, at der findes både lyse europæere, lyse asiater, lyse brasilianere etc., så den segmentering dur heller ikke (hvis en sådan overhovedet er nødvendig), for også ”hvid” er defineret på baggrund af det historiske, uskrevne hierarki, som jeg allerede har beskrevet: Det er ikke hvem som helst ”hvid”. Det er Vestens ”hvid”.
Det vil sige, at når ordet hvid anvendes, henviser det ubevidst til en mange århundreder lang historie, hvor Vestens hvide mænd – lige fra korstogene og vikingetiden til i dag – har haft det, jeg kalder De 3 K’er som grundlag for deres samfunds opbygning. Og det er vel at mærke uanset, hvor i verden, vi kigger hen, og uanset hvilken ’-isme eller ’-ogi, der påstås at være grundlaget. Værdisættet, de 3 K’er, har bredt sig og spredt sig gennem århundreder, så der knap findes en plet på kloden, der ikke i en eller anden grad er præget af dem.
Verdens usunde, historiske fundament – de 3 K’er
De 3 K’er er med min egen definition:
- Konkurrence
- Kamp
- Kontrol
I forsøget på at neutralisere dette historiske, uskrevne, umenneskelige hierarki, forsøger vi nu at opløse ALT lige fra køn til farve og lader i magtesløshed og forvirring transterminologien tage over, fordi den påstår at være rummelig og favnende: Alle – uanset biologisk køn – har ret til et barn. Alle – uanset biologisk køn – kan identificere sig som det køn, de selv føler sig som. Hvad enten, det er i passet eller på en kage.
Med andre ord: Alle kan (være) alt det, de vil.
Konsekvensen af noget, der kan eller er ”alt”, er ofte, at det så i virkeligheden er ”intet”:
Hvis du udtrykker, du kan alt, bunder det ofte i, at du nedenunder føler, du intet kan. Hvis du fylder din hverdag til bristepunktet med aktiviteter, handler det ofte om, at du føler dig tom indeni, hvis du har øjeblikke, hvor du kan mærke dig selv.
Hvis du mener, at alt er tilladt, tør du enten ingenting og lammes i en virkelighed, der er uoverskuelig og fuld af valgmuligheder, eller også handler du spontant og kortsigtet, fordi du ikke kan overskue konsekvenserne af de valg, du træffer her og nu. Hvad enten, det gælder din krop, din selvopfattelse eller… dit kagekøb. For alt kan altså ikke bare laves om og fortrydes i morgen.
Du kan godt høre, hvor komplekst det hele er lige nu, ikke? Hvor flydende og i opløsning alt er i denne tid? Det er en opløsning, der viser sig på det synlige plan i etiske paradokser, og som samtidig foregår på et langt dybere psykologisk plan.
De 72 kønsidentiteter og en pride-parade, der insisterer på, at ALLE er velkomne – så længe man går ind for, at køn er en ren konstruktion – er blot krusninger på overfladen.
I virkeligheden er der tale om et opgør med et internaliseret hierarki, hvis eksistens langt de færreste er bevidste om. Et indlejret, historisk system, der i 70’erne ville blive kaldt patriarkatet og i denne tid nu og da – blandt andet af mig – identificeres som Det lineære system. Systemet er præget af og funderet i de 3 K’er, som jeg nævnte ovenfor, og som også selv er i opløsning, selvom det ikke vil erkende det – så i stedet strammer det tommelskruerne over for borgerne på forskellig vis og udviser overalt i verden – inklusive her i Danmark og i Europa – tegn på stadig større centralisering og autokrati.
For samtidig med at alt forsøges opløst omkring os i håbet om større frihed for den enkelte, låses vi som borgere og individer mere end længe set – både politisk og af en række krænkelsesparate individer, der slås indædt mod hinanden i stedet for imod … ja, den historiske, hvide mands usynlige magt og usynlige ramme. Inklusive de 3 K’er.
Paradokserne står i kø – og de løses ikke ved at opløse alt
Kan du se paradokset? Eller snarere paradokserne? De står i kø i denne tid – både de moralske, (u)logiske og narrative.
Personligt tror jeg hverken på, at far eller mor, mand eller kvinde, skal opløses. De to biologiske køn er kommet for at blive. Til gengæld skal vi skabe langt større bevidsthed om de stereotype, historisk funderede opfattelser, vi alle har om både køn, etnicitet og alverdens andre værdiladede segmenteringer af mennesker.
Så vi kan brede dem ud og stå sammen om et opgør mod et system, såvel politisk som i erhvervslivet, der er præget af den hvide, privilegerede, smalsporede mands blik på verden. For ikke kun IT-branchen er præget af det såkaldte White Guy Problem. Vi er kollektivt og globalt præget af skævvridningen, der med et andet ord kaldes (White) Male Privilege.
Manden består, mens alle andre forgår. Ikke mindst kvinden. Og det er uanset hvor mange kagepersoner, vi alle bestiller
Og lad os så lige samtidig huske på, at der også findes ikke-privilegerede mænd. Mænd, der (heller) ikke passer ind i verdens 3 K’er, og som (heller) ikke kan leve op til definitionen på ”en rigtig mand” – og som i øvrigt slet ikke kan identificere sig som hverken transperson, ikke-fødende individ eller (trans)kvinde. I stedet ender de ofte på bænken, hvor de næppe får serveret hverken kagemand eller kageperson på fars dag. I stedet går de til i ensomhed.
Lykkes vi med at skabe den dybere, systemiske bevidsthed blandt langt flere om, at alt dette kaos stammer fra denne polarisering i samfundet præget af både stramning og opløsning, kan vi samle os om at skabe et systemisk opgør, der forhåbentlig vil medføre et langt stærkere, ægte demokrati og en langt større diversitet.
Der er ikke behov for at sætte som (illusoriske) mål, at der sidder både emojis og gravide mænd med ved magtens bord som bevis på ”ægte rummelighed”.
I det nuværende, selvmodsigende (trans-) paradigmes narrativ, som påstås at være enormt woke, sker der kun en ting:
Manden består, mens alle andre forgår. Ikke mindst kvinden. Og det er uanset hvor mange kagepersoner, vi alle bestiller fremover i tolerancens, woketidens og transparadigmets tegn.
Rettelse: I en tidligere udgave stod, at det var Alternativet, der på et tidspunkt havde skelnet mellem mænd og “ikke-mænd”. Det var Enhedslisten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
