BESKÆFTIGELSESREFORM // ANALYSE – Folketinget har vedtaget et lovforslag under beskæftigelsesreformen, som afskaffer ressourceforløbs- og revalideringsordningerne og de tilhørende ydelser. I stedet vil fremtidig rehabilitering og revalidering foregå på kontanthjælp eller selvforsørgelse. Loven afskaffer også en særlig støtte til høj husleje til folk på andre ydelser end kontanthjælp. Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad afviser en bekymring om, at loven efterlader nogle syge uden offentlig forsørgelsesydelse: “Man kan ikke få kontanthjælp, hvis man har mulighed for at blive forsørget af sin ægtefælle eller har en vis formue”, siger han.
Den 19. december vedtog Folketinget at afskaffe ressourceforløb og revalidering som kategorier i beskæftigelsespolitikken. Samtidig har de folkevalgte afskaffet retten til de tilhørende ydelser, ressourceforløbsydelse og rehabiliteringsydelse, for i stedet at lade fremtidig rehabilitering og revalidering foregå enten på kontanthjælp eller selvforsørgelse.
Det sker præcis 13 år efter, at Folketinget vedtog at indføre ressourceforløbet som kategori i forbindelse med ændringer af lovgivningen om førtidspension og fleksjob under Mette Frederiksen som daværende socialdemokratisk beskæftigelsesminister – og 65 år efter, revalidering blev indført i sin første version med Revalideringsloven fra 1960 under den daværende socialdemokratiske socialminister Julius Bomholt.
Den nye lov afskaffer også den særlige støtte til personer med høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde efter § 87. Det vil sige modtagere af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalideringsydelse og ledighedsydelse. Derudover ændrer loven en lang række andre regler i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, Lov om aktiv socialpolitik og Lov om sygedagpenge og træder i kraft henholdsvis den 1. februar 2026 og den 1. juli 2026 – se mit tidligere overblik i POV over nogle af lovens vigtigste ændringer her.
Loven indeholder besparelser på 1,9 milliarder kroner i 2029 – størstedelen af de samlede planlagte besparelser i beskæftigelsesreformen for 2,7 milliarder kroner i 2030 og hvert år derefter
Loven betyder f.eks. også, at man fra den 1. februar 2026 ikke længere kan blive visiteret til et ressourceforløb eller en revalidering, mens personer, der allerede er tilkendt disse forløb senest den 31. januar 2026, bevarer retten og de hermed relaterede ydelser. Det betyder endvidere, at man fra den 1. juli 2026 ikke længere kan blive tilkendt særlig boligstøtte, mens personer, der allerede er tilkendt en sådan per 30. juni 2026, vil kunne modtage den i en udfasningsperiode frem til den 1. juni 2029, hvor støtteordningen afskaffes permanent. Det er altså en yderligere afskaffelse af særlig boligstøtte end den § 34, som blev afskaffet med kontanthjælpsreformen fra 1. juli 2025.
Den nye lov udspringer af en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Derudover er den også vedtaget med stemmer fra Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Jeppe Søe, Jon Stephensen og Mike Villa Fonseca (alle tre uden for grupperne). Den indeholder besparelser på 1,9 milliarder kroner i 2029 – størstedelen af de samlede planlagte besparelser i beskæftigelsesreformen for 2,7 milliarder kroner i 2030 og hvert år derefter. De første besparelser vil blive fundet allerede i 2026.
Rehabilitering og revalidering
I forbindelse med indførelsen af Revalideringsloven af 1960 hed det i et resumé af baggrunden for lovforslaget:
”Der er en stadig voksende erkendelse af, at sygdomsbehandling ikke kan anses for heldigt gennemført, før den syge eller ulykkesramte igen har opnået den størst mulige grad af færdighed i at udføre dagliglivets funktioner og så vidt muligt har genoptaget sin tidligere beskæftigelse eller på anden måde er tilfredsstillende erhvervsmæssigt placeret. (…) I forbindelse hermed må der tilstræbes en løsning, som i revalideringsperioden sikrer alle en sådan underholdshjælp, at den vil være tilstrækkelig til at opmuntre til revalideringens gennemførelse og samtidig forhindre, at der sker for store afbræk i den enkeltes økonomi under revalideringen.”
Loven forringer forsørgelsen af de svageste ledige, først og fremmest fordi fremtidig rehabilitering og revalidering skal foregå på kontanthjælp eller selvforsørgelse, og fordi den særlige boligstøtte udfases
I den nye lov har regeringen og folketingsflertallet en ganske anden opfattelse af behovet for forsørgelse af målgruppen. Loven forringer forsørgelsen af de svageste ledige, først og fremmest fordi fremtidig rehabilitering og revalidering skal foregå på kontanthjælp eller selvforsørgelse, og fordi den særlige boligstøtte udfases.
Ved lovforslagets førstebehandling i Folketinget den 20. november, som beskrevet i en tidligere analyse i POV, tog ordførere fra Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten afstand fra lovforslaget. Disse påpegede blandt andet, at det har meget alvorlige økonomiske konsekvenser for syge og udsatte borgere.
Beskæftigelsesordfører for Enhedslisten Victoria Velásquez pointerede blandt andet, at ca. 2.050 mennesker som konsekvens af reformen i fremtiden vil stå uden en ydelse, og at andre vil få en ydelsesnedgang. Hun spurgte beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S), om han ville gøre noget for at sikre, at ingen borgere kommer til at stå uden offentlig forsørgelse i forbindelse med afklaring af arbejdsevne, ligesom hun bad flere ordførere fra aftalepartierne om at bekræfte, at de helt fuldt og redeligt er blevet orienteret om de nævnte økonomiske konsekvenser for borgerne. Det kom der ikke noget ud af.
Til andenbehandlingen af lovforslaget den 16. december havde Enhedslisten stillet en række ændringsforslag. Blandt andet forslag om at undlade at afskaffe revalidering og revalideringsydelsen og et forslag om at afskaffe den gensidige forsørgerpligt i kontanthjælpssystemet. Victoria Vélasquez tog som den eneste ordet:
”Når man afskaffer revalidering, afskaffer man ikke et problem; man afskaffer et redskab (…). For revalidering har været den sidste reelle mulighed for mange mennesker, der ikke kan blive i deres gamle job, men som stadig kan og vil bidrage, hvis de får mulighed for et nyt sporskifte gennem uddannelse,” sagde hun.
Hun refererede blandt andet historien om Anne Kaaring, som Politiken har skrevet om som et eksempel på, hvem der kan blive ramt af denne lov:
”Anne er 56 år, hun har været i ressourceforløb i 12 år, og hun lever med alvorlige psykiske lidelser, kroniske smerter og fysiske handicap. Hendes arbejdsevne er nedsat. Nu, hvor ressourceforløbene afskaffes, risikerer hun (…) at stå uden nogen form for ydelse overhovedet. Det er ikke, fordi hun kan klare sig selv, ikke fordi hun har en kæmpe formue, som, jeg tror, ministeren formulerede det ved førstebehandlingen, men fordi systemet siger, at hendes ægtefælle må tage over.”
Spørgsmål og svar om beskæftigelsesreformen
Victoria Vélasquez havde på Enhedslistens vegne foreslået beskæftigelsesministeren at indarbejde fire konkrete udvidelser af ordningen om uddannelsesløft i beskæftigelsesreformen for at kompensere for de økonomiske forringelser for målgruppen af syge. Hun spurgte ham: ”Hvad er det så for en konkret løsning, regeringen tilbyder de mennesker, der ellers står uden forsørgelsesgrundlag?”
Kaare Dybvad Bek afviste at støtte Enhedslistens forslag om udvidelse af uddannelsesmuligheder blandt andet med henvisning til, at, han mente, der allerede er “gode muligheder for opkvalificering og uddannelse”
De nævnte ændringsforslag fra Enhedslisten blev tiltrådt af Alternativet, men blev alle forkastet af Folketinget. Socialistisk Folkeparti havde siden førstebehandlingen ændret opfattelse og nu besluttet at stemme for lovforslaget. Da Kaare Dybvad Bek ikke svarede på hendes spørgsmål i folketingssalen, ønskede hun at få lovforslaget behandlet igen i Beskæftigelsesudvalget inden tredjebehandlingen.
Kaare Dybvad Bek afviste at støtte Enhedslistens forslag om udvidelse af uddannelsesmuligheder blandt andet med henvisning til, at han mente, der allerede er “gode muligheder for opkvalificering og uddannelse
Hertil havde hun stillet Kaare Dybvad Bek to skriftlige spørgsmål: dels havde hun spurgt, om han, i lyset af at regeringen fastholder afskaffelsen af revalideringsordningen, ville redegøre for, om han ville indarbejde fire konkrete udvidelser af ordningen om uddannelsesløft i beskæftigelsesreformen, dels spurgte hun om, hvordan han ville sikre, at ingen borgere som konsekvens af lovforslaget kommer til at stå uden ydelse. Spørgsmålene skulle han besvare inden udvalgsbehandlingen.
Kaare Dybvad Bek afviste at støtte Enhedslistens forslag om udvidelse af uddannelsesmuligheder blandt andet med henvisning til, at han mente, der allerede er “gode muligheder for opkvalificering og uddannelse”.
Han afviste også at gøre noget for at sikre, at ingen kommer til at stå uden forsørgelse som konsekvens af loven, idet han henviste til, “at reformen ikke vil påvirke borgere i f.eks. revalidering eller ressourceforløb, der er i gang med eller er bevilliget deres forløb inden afskaffelsen af ordningerne,” og at “kontanthjælpssystemet er det underste økonomiske sikkerhedsnet og dermed subsidiær til øvrige forsørgelsesmuligheder. Det betyder, at man ikke kan få kontanthjælp, hvis man har mulighed for at blive forsørget af sin ægtefælle eller har en vis formue.”
Foruden denne lov har Folketinget vedtaget flere andre lovforslag i beskæftigelsesreformen inden jul. Se oversigterne nedenfor.
Ændringslov – Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv.
Loven indeholder med ikrafttrædelse 1. februar 2026:
-
- Afskaffelse af krav om jobcenter og fri organisering af beskæftigelsesindsatsen
-
- Én indgang for virksomheder i kommunerne
-
- Kommunalpolitisk forankring i overgangen til en ny organisering
-
- Bortfald af statslig VEU-koordinering
-
- Afskaffelse af skærpet tilsyn
-
- Målretning af puljer (afskaffelse af den centrale pulje)
-
- Afskaffelse af revalidering
-
- Afskaffelse af ressourceforløb
-
- Afskaffelse af pligt til læse-, skrive- og regnetest
-
- Afskaffelse af jobrotation
-
- Afskaffelse af mulighed for uddannelsesløft på 80 pct. Dagpenge
-
- AI-hjemmel
-
- Bedre virksomhedsindsats og bæredygtighedsrapportering gennem data
Loven indeholder med ikrafttrædelse 1. juli 2026:
-
- Afskaffelse af særlig støtte
-
- Mere fleksible rammer for tilbud i indsatsen
-
- Nyt kontaktforløb med færre proceskrav
-
- Afskaffelse af ret til uddannelsesmentor
-
- Afskaffelse af kontinuerlig indsats for unge
-
- Fri organisering af den tværfaglige indsats og afskaffelse af rehabiliteringsteams
-
- Ensartet sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
-
- Sygemeldte fra beskæftigelse ud af beskæftigelsesindsatsen
-
- Bedre mulighed for digital indsats for sygemeldte
-
- Mere fleksible opfølgningsforløb
-
- Bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger
Beskæftigelsesreformens syv dele
Beskæftigelsesreformen består af syv kommende nye love:
1. Ændringslov – Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Er vedtaget
2. Lov om en grænse for ØVO og mentorstøtte ift. Budgetgarantien. Er vedtaget
3. Lov om stop for forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter. Er vedtaget
4. Lov om Den Sociale Investeringsfond. Er vedtaget
5. Hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Har været i høring
6. Konsekvenslovforslag til hovedloven. Har været i høring
7. Ændringslov – Sygedagpenge og sanktioner. Har været i høring
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Derudover flere øvrige lovforslag og politiske aftaler
2. Aftale om systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager mv.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og