BESKÆFTIGELSESREFORM // ANALYSE – Det første lovforslag i den nye beskæftigelsesreform, som skal føre til besparelser på 1,9 milliarder kroner, forringer økonomien for de svageste ledige. Det øger samtidig risikoen for en forringet sundhedstilstand samt manglende rehabilitering og revalidering, advarer forskellige høringsparter og kritiske partier om. Beskæftigelsesministeren og aftalepartierne afviser kritikken.
Det første lovforslag i den nye beskæftigelsesreform vil blandt andet afskaffe ressourceforløbs- og revalideringsordningerne og de tilhørende ydelser. I stedet skal fremtidig rehabilitering og revalidering foregå på kontanthjælp eller selvforsørgelse. Det og en række af lovforslagets andre store ændringer af betydning for sygemeldte borgere gennemgik jeg i min analyse i POV tirsdag.
Det her er et lovforslag, som jeg er virkelig glad for. Og jeg kan sige helt ærligt, at den dag, som vi lavede aftalen om beskæftigelsesreformen, da var jeg helt høj – Dina Raabjerg, konservativ beskæftigelsesordfører
Sammen med seks andre planlagte lovforslag udmønter det aftalen om en reform af beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Lovforslaget var i offentlig høring fra juni og frem til august, hvilket resulterede i 249 siders høringssvar. Mange af svarene var særdeles kritiske over for lovforslaget, som det fremgår af faktaboksen nederst.
”Afbureaukratisering og frisættelse”
20. november blev lovforslaget om beskæftigelsesreformen førstebehandlet i Folketinget. Beskæftigelsesordfører for et af de partier, der deltager i reformen, konservative Dina Raabjerg, sagde fx i sin ordførertale:
”Det her er et lovforslag, som jeg er virkelig glad for. Og jeg kan sige helt ærligt, at den dag, som vi lavede aftalen om beskæftigelsesreformen, da var jeg helt høj. For det er sjældent i dansk politik, at vi fjerner et ton af regler og processer; vi plejer faktisk at gøre det modsatte.”
”I snart 20 år har medarbejdere, ledere og borgere sagt: Der er for mange proceskrav, der er for lidt faglighed, der er for lidt menneskelighed. Og nu står vi her, at vi faktisk gør noget ved det.”
”Vi frisætter kommunerne. Vi giver medarbejderne deres faglighed tilbage. Og vi rydder ud i et bureaukrati, som ikke hjalp nogen. Og ja – der følger besparelser med (…). Men de besparelser kommer jo netop, fordi vi fjerner en masse kontrol og proces. Det er fair, og det er det rigtige at gøre.”
Hun sagde også: ”Når vi fjerner ressourceforløbene, så kan det betyde, at flere end i dag kommer på førtidspension. Og det skal vi tage alvorligt. Og derfor er det også helt naturligt for mig, at det næste skridt for mig også er at kigge på førtidspensionsområdet, så vi ikke får et pres i den anden ende …”
De fleste af de partier, der siger ja til lovforslaget, sagde med små variationer de samme ting.
Vil beskæftigelsesreformen lede til en afvikling af det sociale sikkerhedsnet?
Noget, som til gengæld fik kritisk opmærksomhed fra de partier, der står uden for reformaftalen – Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten – var reformens forringelse af det sociale sikkerhedsnet.
Fra Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez lød det:
”Dette lovforslag (…) hævder at ville levere mere værdighed, større frihed og færre regler. Men når vi kigger bag de fine ord, så ser jeg og Enhedslisten noget helt andet: en afvikling af det sociale sikkerhedsnet maskeret som frisættelse, hvor rettigheder forsvinder.”
Det er en massiv sparerunde, som primært hentes på ryggen af de mennesker, der har allersværest ved at navigere i livet oven på sygdom eller med handicap og på arbejdsmarkedet – Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velásquez
”Det er en skam for vores velfærdssamfund og en klar svækkelse af vores rettighedsbaserede sikkerhedsnet. Det (…) er (…) en massiv sparerunde (…), som primært hentes på ryggen af de mennesker, der har allersværest ved at navigere i livet oven på sygdom eller med handicap og på arbejdsmarkedet.”
Om ressourceforløbet som kategori fastslog hun, at det har gjort vejen til fleksjob og førtidspension alt for lang, og at Enhedslisten længe har forsøgt at få skiftende regeringer til at forbedre lovgivningen derom: ”… fx at de ikke må igangsættes, hvis de gør skade på den syge – prøv lige at overveje, at det overhovedet har været nødvendigt at skulle præcisere dét!” Hun kunne imidlertid ikke glæde sig over afskaffelsen, da den ifølge hende vil føre til, at mange vil gå ned i ydelse og nogle helt miste retten til offentlig forsørgelse: ”Det er simpelthen sket på så rå en måde, at jeg får ondt i maven.”
Massive besparelser på dem længst væk fra arbejdsmarkedet
Fra Alternativets beskæftigelsesordfører Karin Liltorp lød en lignende kritik:
”Jeg sad i et andet parti, dengang den her beskæftigelsesreform blev født. Jeg var medlem af et regeringsparti og var beskæftigelsesordfører for Moderaterne. Jeg var mildest talt begejstret (…). Jeg tænker, det er den vigtigste opgave, vi har her i samfundet, er at gøre noget for de 20 procent af befolkningen, (…) der ikke kan opfylde kravet om 37 timers arbejdsuge. Og så tænkte jeg: Nu har vi endelig chancen (…).
Så kom Ekspertgruppens anbefalinger til den nye beskæftigelsesreform. Og jeg syntes, der var masser af gode ting i de anbefalinger. (…) Og der vil jeg gerne have taget til referat, at Ekspertgruppen ikke anbefalede, at man skulle spare massivt på dem, der var længst væk fra arbejdsmarkedet. Det var en politisk beslutning [at spare massivt på dem længst væk fra arbejdsmarkedet, red.]. Og det var det, der gjorde udslaget for mig og fik mig til at sige: Det kan jeg simpelthen ikke stå på mål for. (…) Derfor tog jeg den ultimative konsekvens og forlod regeringssamarbejdet.”
Jeg synes, at man burde råbe, at ulven kommer, lige nøjagtig i det øjeblik man kan se, at konsekvenserne kommer ind, og det gør de lige nu – Karin Liltorp, beskæftigelsesordfører for Alternativet
Det udløste følgende kommentar fra Dina Raabjerg: ”Fru Karin Liltorp har jo altså så en spåkugle, som vi andre bare kunne drømme om. Som en del af den her reform ligger jo, at vi netop afsætter danmarkshistoriens største pulje til en evaluering af de særligt udsatte, så vi fra dag et kan finde ud af, om der kommer en katastrofe. Vil fru Karin Liltorp ikke anerkende, at det først er der, vi ved det, og der, vi har en mulighed for at rette ind, altså hvis der er en katastrofe, og at det måske først er der, man burde råbe, at ulven kommer?”
Karin Liltorp svarede: ”Jeg synes, at man burde råbe, at ulven kommer, lige nøjagtig i det øjeblik man kan se, at konsekvenserne kommer ind, og det gør de lige nu.”
Alle aftalepartierne er blevet orienteret om økonomiske konsekvenser
Victoria Velásquez bad under debatten flere ordførere, blandt andet Dina Raabjerg, om at ”bekræfte, at aftalepartierne helt fuldt og redeligt … er blevet orienteret om, at bl.a. 2.050 mennesker som konsekvens af den her reform i fremtiden vil stå uden en ydelse, ligesom det også er fremgået fuldstændig klart af notitserne, (…) at flere af tiltagene kommer til at betyde en ydelsesnedgang …”
Dina Raabjerg svarede: ”Jeg tror, det er vigtigt, at vi skiller tingene ad her. Det, vi taler om her, og det, vi har lavet her, handler om vores beskæftigelsesindsats. Det handler ikke om vores ydelsessystem og vores kontanthjælpssystem. Hvis der er noget, tror jeg på, er det, at det er dér, vi skal have løst det, ikke som en del af den her beskæftigelsesreform, hvor jeg faktisk mener, vi gør det rigtige.”
Det er imidlertid forkert, at det konkrete lovforslag ikke handler om ydelsessystemet.
Senere spurgte Victoria Velásquez beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek: ”Derfor bekymrer det mig, at den her reform lægger op til, at nogle af dem kommer til at stå uden ydelse. Vil ministeriet og ministeren være med til at se på, hvordan vi løser det konkrete problem, den her reform skaber?”
18. december er der tredjebehandling, hvor lovforslaget ventes at blive vedtaget. Loven vil træde i kraft henholdsvis 1. februar og 1. juli 2026
Kaare Dybvad Bek anfægtede det antal personer, Victoria Velásquez havde skønnet vil miste forsørgelsesydelser som følge af lovforslaget:
”Jeg vil sige, at det, der er årsagen til, at de mister udbetaling, er enten, at de har en stor formue selv, eller at deres ægtefælle har en stor indkomst, altså at de er i et forhold, hvor der er en indtægt. Så det er vigtigt at sige, at det er ydelsen, der forsvinder, det er ikke det, at de har noget at leve for,” lød det.
Videre tilføjede han, at han ”synes, det er rimeligt, at man, hvis man har en formue, hvis man fx ejer et hus, som har en stor værdi, så også er forsørgende i en periode”.
Lovforslaget er sat på dagsordenen til andenbehandling i Folketinget 16. december. Her vil Enhedslisten stille ændringsforslag om at sikre, at ingen borgere kommer til at stå uden indkomst efter ophør af sygedagpenge, at man afskaffer den gensidige forsørgerpligt i Lov om aktiv socialpolitik, § 2, stk. 1 for så vidt angår kontanthjælpen, og at revalideringsordningen og revalideringsydelsen bevares. Alternativet vil stille ændringsforslag om at sikre de socialøkonomiske virksomheder midler, så de ikke skal lukke som følge af beskæftigelsesreformen.
18. december er der tredjebehandling, hvor lovforslaget ventes at blive vedtaget. Loven vil træde i kraft henholdsvis 1. februar og 1. juli 2026.
Foreninger er bekymrede for en lov, der skaber flere fattige
Nogle høringssvar problematiserer reglerne om, at man som udgangspunkt kun kan få sygedagpenge i 22 uger, og at fristen for en vurdering om forlængelse ligger på 22 uger. Rigtig mange sygeforløb er langt fra så enkle, skriver fx Dansk Socialrådgiverforening og Danske Patienter.
Størstedelen af den fremførte kritik angår dog spørgsmål om, hvad der skal ske med sygemeldte, der er syge i længere tid end 22 uger. Kritikken handler om forringede forsørgelsesmuligheder i forbindelse med afklaring af arbejdsevne. Ifølge vurderinger fra ‘Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats’ og Danske Handicaporganisationer vil i alt ca. 2.480 personer årligt helt miste retten til offentlig forsørgelse; Beskæftigelsesministeriet estimerer, at det drejer sig om ca. 2.050 personer. Enhedslisten vurderer i et svar, at 27.000 personer vil gå ned i ydelse årligt i sammenligning med i dag.
En lang række høringsparter har også udtrykt stærk kritik af afskaffelsen af den særlige støtte. Det gælder fx Danske Handicaporganisationer og Dansk Socialrådgiverforening, som er bekymrede for, at dette vil føre til social udstødning og hjemløshed for i forvejen hårdt ramte borgere.
Videre mener fx Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter og Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (speciallægerne i Klinisk Funktion), at de forringede økonomiske vilkår vil lægge et kontraproduktivt socioøkonomisk pres på disse borgere og deres familier og forøge risikoen for en forringet sundhedstilstand, som igen vil gøre det betydeligt sværere at opnå rehabilitering og revalidering. Rehabilitering har et bredt formål om at muliggøre et meningsfuldt liv for personer, der har eller risikerer at få begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive eller sociale funktionsevne. Revalidering har et smallere formål om uddannelse, omskoling eller opkvalificering med henblik på at opnå et arbejde.
Flere af høringssvarene opfordrer specifikt regeringen og aftalepartierne til at sikre borgerne en rimelig forsørgelse til afklaring af arbejdsevne.
Foruden disse kritikpunkter udtrykker høringssvarene også bekymringer for, hvad afskaffelsen af kravet om rehabiliteringsteams kommer til at betyde; hvem skal fremover afgøre sagerne, og hvordan vil man sikre, at borgerne bliver afklaret helhedsorienteret og tværfagligt inden for en overskuelig tidsfrist? Danske Handicaporganisationer ønsker en afklaringsret med en konkret tidshorisont i den kontekst.
Lovforslaget ændrer også reglerne for sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i retning af mindre lægefaglig inddragelse i og kontrol med helbredsakterne, ligesom det ser ud, som om man nedskriver de lægefaglige vurderingers samlede vægt. Der er en udbredt bekymring for, at nogle kommuner ikke vil benytte sig af en tilstrækkelig grad af uvildig sundhedsfaglig rådgivning til at oplyse sagerne tilstrækkeligt. Den type synspunkter findes fx hos Dansk Samfundsmedicinsk Selskab, Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer.
Nogle af de svagest stillede ledige med helbredsproblemer mister retten til sundhedsfaglig rådgivning fra Klinisk Funktion, samtidig med at de flyttes væk fra ressourceforløbs- og revalideringsordningerne og over på kontanthjælp eller selvforsørgelse. Det kritiserer Selskabet, der også peger på, at beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere med helbredsproblemer kræver et godt samarbejde mellem sundhedsvæsenet og beskæftigelsessystemet. De finder ikke, at man fra statslig side har gjort sig tanker om rehabilitering eller sikret samtænkning mellem og koordinering af igangværende lovændringer på disse områder. Hvorfor har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hverken inviteret Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation eller deres eget selskab til den skriftlige høring, undrer de sig over – og har ikke desto mindre indsendt et høringssvar.
De og andre høringsparter opfordrer regeringen til at fastsætte klare og bindende krav til det tværfaglige og rehabiliterende arbejde i tæt nærhed mellem kommunerne og regionerne, herunder krav om, at kommunerne skal inddrage borgerne fysisk og så tidligt som muligt i den sundhedsfaglige rådgivning. Danske Handicaporganisationer ønsker at sikre borgerne ret til fornyede helbredsvurderinger fra praktiserende læge og fra andre speciallæger.
Dansk Socialrådgiverforening anbefaler Beskæftigelsesministeriet at iværksætte et arbejde med at beskrive, hvad det faglige grundlag for en arbejdsevnevurdering skal være fremover, og hvilke elementer man skal forholde sig til ved tildeling af fleksjob og førtidspension.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og