FAGFORENINGER // KOMMENTAR – De gule er ikke et neutralt alternativ, men interesseorganisationer, som systematisk underminerer vores fælles spilleregler, skriver Niels Jespersen. Vi er i færd med at skabe et arbejdsmarked, hvor en voksende gruppe nyder godt af et system, de ikke selv bidrager til.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der florerer en TikTok-video, hvor en ung kassemedarbejder får at vide, at han skal blive til lukketid. Han svarer, at hans vagt er slut – og sætter sin chef på plads. Videoen er en del af en kampagne fra Krifa, som via sociale medier og Spotify promoverer sig som beskytter af lønmodtagernes rettigheder.
Problemet? De rettigheder, Krifa bryster sig af at forsvare, er ikke deres fortjeneste. De er resultatet af årtiers kamp fra den overenskomstbærende fagbevægelse – FOA, 3F, HK og de øvrige forbund, som faktisk forhandler og tager ansvar i konflikter.
Vi er i færd med at skabe et arbejdsmarked, hvor en voksende gruppe nyder godt af et system, de ikke selv bidrager til
Krifa og Det Faglige Hus organiserer i dag omkring 300.000 danskere. De er de mest fremtrædende af de såkaldt ”gule fagforeninger”, der i praksis ikke forhandler overenskomster og afstår fra brugen af konfliktvåben. Alligevel markedsfører de sig som fagforeninger – med lavere kontingenter, men uden det medfølgende ansvar.
Vi er i færd med at skabe et arbejdsmarked, hvor en voksende gruppe nyder godt af et system, de ikke selv bidrager til.
Hvorfor betyder det noget?
Den danske model bygger på en høj grad af organisering. Det er fagforeninger og arbejdsgivere – ikke politikerne – der forhandler overenskomster, sikrer arbejdsfred og skaber fleksibilitet. Modellen kaldes ”flexicurity” og fremhæves internationalt som et forbillede.
Men modellen forudsætter, at begge parter har styrke. Hvis den overenskomstbærende fagbevægelse svækkes i en sådan grad, at arbejdsgiverne ikke længere føler sig forpligtede til at forhandle, mister systemet sin legitimitet – og sin funktion. Resultatet bliver et arbejdsmarked præget af lavere løn, ringere vilkår og mindre tryghed.
En YouGov-undersøgelse viste, at fire ud af fem, der skifter fra rød til gul fagforening, gør det af økonomiske grunde
Vi er allerede på vej i den retning. Platformsøkonomien – med aktører som Wolt, nemlig.com og Amazon – har vist, hvordan arbejdstagere kan reduceres til løsarbejdere uden rettigheder.
Samtidig falder medlemstallet i de klassiske fagforeninger. I 2023 faldt organisationsgraden i FH-forbundene for første gang under 50 procent.
Hvorfor vælger folk de gule?
Det korte svar er: fordi de er billigere.
En YouGov-undersøgelse viste, at fire ud af fem, der skifter fra rød til gul fagforening, gør det af økonomiske grunde. De gule fagforeninger markedsfører sig aggressivt og målretter deres kampagner mod unge og nyuddannede, som sjældent er blevet introduceret til, hvad en overenskomst egentlig er.
Og det virker. Ikke fordi de gule tilbyder bedre service, men fordi de undgår de omkostninger, som reelt ansvar medfører. De forhandler ikke. De strejker ikke. De tager ikke de kampe, som rigtige fagforeninger står i.
Den blinde vinkel
Der er ingen tvivl om, at den traditionelle fagbevægelse også må se indad. Mange opfatter den som gammeldags, tung i strukturerne og for tæt forbundet med bestemte partier. Det må tages alvorligt. Men det ændrer ikke ved, at fagforeninger fortsat udgør den stærkeste beskyttelse, almindelige mennesker har mod uretfærdige arbejdsvilkår.
Fagligt arbejde handler ikke kun om løn og arbejdstid. Det handler om værdighed, retssikkerhed, fællesskab – og om at løfte i flok.
En opfordring
Jeg har skrevet en bog, De røde, de gule og de unge – kampen om den danske model, om de gule fagforeningers historie og rolle. Den dokumenterer, hvordan de er opstået som et ideologisk projekt med rødder i kristen fundamentalisme og antisociale traditioner.
Debatten om fagbevægelsens fremtid angår ikke kun medlemmerne. Den handler om, hvilket arbejdsmarked vi ønsker
De gule er ikke et neutralt alternativ, men interesseorganisationer, som systematisk underminerer vores fælles spilleregler.
Debatten om fagbevægelsens fremtid angår ikke kun medlemmerne. Den handler om, hvilket arbejdsmarked vi ønsker. Om vi vil bevare et system, hvor konflikter løses gennem forhandling og kompromis – eller overlade det hele til markedet og staten.
Mit håb er, at vi – både faglige og politiske aktører – tager denne debat alvorligt. Hvis vi ikke forsvarer den danske model aktivt, forsvinder den. Og når den først er væk, vil vi savne den mere, end vi aner.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og