BESKÆFTIGELSESREFORM // ANALYSE – Det første lovforslag i den nye beskæftigelsesreform behandles nu i Folketinget. Det vil blandt andet afskaffe ressourceforløbs- og revalideringsordningerne og de tilhørende ydelser for i stedet at lade fremtidig rehabilitering og revalidering foregå på kontanthjælp eller selvforsørgelse. Det vil også afskaffe den særlige støtte til høj husleje til folk på andre ydelser end kontanthjælp, skriver Lisbeth Riisager Henriksen.
I foråret præsenterede regeringen en aftale om en omfattende reform af beskæftigelsesindsatsen med ordene ”mere værdighed, større frihed og færre regler”. Aftalen, som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, udmøntes i syv overordnede lovforslag (se oversigt sidst i analysen) og indeholder planlagte besparelser for samlet 2,7 milliarder kroner i 2030 og hvert år derefter.
Det første overordnede lovforslag vil blandt andet ændre Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, Lov om aktiv socialpolitik og Lov om sygedagpenge. Det skal bidrage med en stor del af de samlede besparelser, nemlig 1,9 milliarder kroner i 2029. Lovforslaget var i offentlig høring fra juni og frem til august, og den 20. november blev det førstebehandlet i Folketinget.
Beskæftigelsesreformen medfører store ændringer for mange
Her er et overblik over nogle af de største ændringer:
- Sygemeldte med beskæftigelse tages ud af beskæftigelsesindsatsen
Lovforslaget vil ændre Lov om sygedagpenge. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, og hvor både den sygemeldte og arbejdsgiveren forventer et sygefravær på mindre end 26 uger, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen, medmindre de selv ønsker det.
Det vil ikke længere være en betingelse for at få tilkendt førtidspension … at det ved deltagelse i et ressourceforløb er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres
Endvidere vil lovforslaget ændre lovgivningen, så opfølgningen for sygemeldte, der ikke bliver raskmeldte eller ledige inden for de 26 uger regnet fra første fraværsdag, alene aftales mellem den sygemeldte og kommunen. For disse sygemeldte skal kommunen afholde mindst én opfølgningssamtale inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag.
- Ressourceforløbsordningen og ressourceforløbsydelsen afskaffes
Lovforslaget vil afskaffe ressourceforløbsordningen i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og den tilhørende ressourceforløbsydelse i Lov om aktiv socialpolitik, som har fungeret siden 1. januar 2013 med små efterfølgende præciseringer.
Det vil derfor ikke længere være en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter Lov om social pension, at det ved deltagelse i et ressourceforløb er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.
Det vil fortsat være en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende uanset støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Inden et menneske får tilkendt førtidspension, skal der udarbejdes en samlet beskrivelse af, om personens forudsætninger for at arbejde er fuldt ud afklarede, ligesom der skal være indhentet en sundhedsfaglig vurdering fra sundhedskoordinatoren.
Kommunen vil fortsat være forpligtet til at give borgere tilbud om en tværfaglig indsats med beskæftigelsesrettede tilbud og eksempelvis tilbud efter social- og sundhedslovgivningen, der kan udvikle personens arbejdsevne efter den nye lovgivning.
Men den tilhørende ressourceforløbsydelse afskaffes. Borgere vil fremover alene blive forsørget på den ydelse, de i forvejen modtager, fx kontanthjælp.
Da ressourceforløbsydelse under ressourceforløb er blevet ydet uafhængigt af egen formue og en eventuel ægtefælles indkomst og formue, mens kontanthjælpsydelser afhænger af disse forhold, indebærer lovforslaget også, at dele af den nuværende persongruppe for ressourceforløb fremover ikke vil være berettiget til at modtage en offentlig forsørgelsesydelse. Ifølge vurderinger fra Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats vil i omegnen af 2.300 personer svarende til 1.700 fuldtidspersoner om året ikke længere være berettiget til nogen offentlig forsørgelsesydelse.
- Revalideringsordningen og revalideringsydelsen afskaffes
Lovforslaget vil afskaffe revalideringsordningen i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og den hermed forbundne revalideringsydelse i Lov om aktiv socialpolitik. Revalideringsordningen blev indført i sin første version i 1960.
Danske Handicaporganisationer skønner, at ca. 180 personer om året i den nuværende målgruppe for revalideringsydelse fremover ikke vil være berettiget til kontanthjælp og dermed helt miste offentlig forsørgelse
Afskaffelsen af revalideringsordningen og revalideringsydelsen indebærer, ligesom i tilfældet med ressourceforløbsydelsen, at den persongruppe, som har modtaget revalidering, fremover kun vil være berettiget til offentlig forsørgelsesydelse afhængigt af deres egen og eventuel ægtefælles indkomst og formue. Nogle vil helt blive afvist offentlig forsørgelse. Danske Handicaporganisationer skønner, at ca. 180 personer om året i den nuværende målgruppe for revalideringsydelse fremover ikke vil være berettiget til kontanthjælp og dermed helt miste offentlig forsørgelse.
- Særlig boligstøtte afskaffes
Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft den 1. juli 2025, afskaffede blandt andet den tidligere § 34 i Lov om aktiv socialpolitik. Denne paragraf havde givet mulighed for særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, som havde særligt høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde. Det var personer, som ellers risikerede at blive hjemløse.
Sociale organisationer advarer om øget social udstødning og hjemløshed
Trods skarp kritik og massive advarsler fra blandt andre mange organisationer på det sociale område om risikoen for social udstødning og hjemløshed, gennemførte regeringen og aftalepartierne kontanthjælpsreformen uden at ændre ved den planlagte afskaffelse af den særlige boligstøtte. Den nye kontanthjælpslovgivning har allerede haft den konsekvens, at en række borgere er blevet hjemløse, og at atter andre er blevet varslet om snarlig udsættelse af deres boliger. Det har vi afdækket i POV.
Som følge af afskaffelsen af ressourceforløbsydelsen og revalideringsydelsen vil mange borgere allerede snart overgå til kontanthjælp og dermed også miste retten til særlig støtte.
Der findes stadig § 87 i Lov om aktiv socialpolitik. Den indeholder en hjemmel til, at personer på visse andre ydelser end kontanthjælp kan få særlig støtte til boligudgifter. Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik af 30. juni 2025.
Men nærværende lovforslag vil fra den 1. juli 2026 helt afskaffe den særlige støtte til øvrige personer med høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde efter § 87. Det vil sige modtagere af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, revalideringsydelse og ledighedsydelse samt evt. andre personer.
Der vil ganske vist være en udfasningsperiode, hvor personer, der er berettiget til at modtage særlig støtte den 30. juni 2026, fortsat vil kunne modtage støtte frem til den 1. juni 2029, hvor man vil afskaffe støtteordningen helt. De ovennævnte persongrupper er dækket i udfasningsperioden.
- Krav om rehabiliteringsteams afskaffes, og krav til sundhedsfaglig rådgivning lempes
Lovforslaget vil afskaffe kravet om, at kommuner skal etablere og anvende tværfaglige rehabiliteringsteams til at give indstilling i sager om blandt andet førtidspension og fleksjob. Det bliver op til den enkelte kommune at tilrettelægge sagsbehandlingen og sikre inddragelse af de rette fagligheder. Derfor er det ikke længere klart, hvem der fremover kommer til at få den egentlige afgørelseskompetence i den enkelte kommune.
Det hedder i Beskæftigelsesministeriets lovbemærkninger, at afskaffelsen af rehabiliteringsteamet ikke vil ændre på de grundlæggende betingelser for tilkendelse af førtidspension og fleksjob.
Læge: Jeg har set eksempler på ulovlig og fagligt problematisk praksis
Kommunen skal også fremover – sammen med borgeren – udarbejde en samlet beskrivelse af borgerens forudsætninger for at arbejde, når den vurderer, om borgeren er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Det skal være den samme type oplysninger, som rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde i dag, blandt andet den alment praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde. Kommunen vil også fortsat være forpligtet til at modtage sundhedsfaglig rådgivning fra Klinisk Funktion i regionen.
I dag må kommunen alene rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge, statusattester fra andre læger end egen læge og speciallægeattester fra Klinisk Funktion. Der må kun indgå egentlige lægeattester i afgørelsesgrundlaget, så man sikrer, at lægerne har fortolket, filtreret og leveret de medicinske og sociale oplysninger relevant ind i den konkrete sammenhæng.
Lovforslaget fratager på den måde lægerne definitionsretten på, hvad der er sundhedsfagligt relevant i en borgers sag. Det indeholder en forskydning i retning af mindre inddragelse af lægefaglige vurderinger end tidligere set
Det er ikke en regel, som altid efterleves af kommunerne i dag. Praktiserende læge i Ishøj Kommune, tidligere formand for den nu nedlagte Patientdataforeningen Thomas Birk Kristiansen, oplyser i en e-mail til POV, at han har set konkrete eksempler på, at nogle kommuner forsøger at få indsigt i patientjournaler i strid med gældende regler – og at dette efter hans vurdering er både ulovligt og fagligt problematisk.
Lovforslaget vil bemyndige beskæftigelsesministeren til – efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren – at fastsætte nærmere regler om muligheden for at fravige denne regel. Det vil sige, at de to fagministre uden at spørge Folketinget derom fx kan give kommunerne ret til at rekvirere journalnotater og andre ufiltrerede personoplysninger fra andre sammenhænge i det omfang, som de selv vurderer, der er behov for det.
I så fald vil borgerens sundhedsoplysninger kunne blive anvendt til skøn af kommunernes egne sagsbehandlere – med risiko for, at de skønner forkert. Kommunerne vil samtidig kunne få adgang til andre, måske kompromitterende, oplysninger om borgeren, som ligger i sådanne journaloplysninger.
Lovforslaget fratager på den måde lægerne definitionsretten på, hvad der er sundhedsfagligt relevant i en borgers sag. Det indeholder en forskydning i retning af mindre inddragelse af lægefaglige vurderinger end tidligere set.
- Brug af kunstig intelligens og data fra indsatsen styrkes
Lovforslaget vil indføre og bemyndige brug af kunstig intelligens (AI) og lignende digitale løsninger i beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne pålægges ikke at anvende specifikke AI-løsninger, og der lægges ikke op til nogen automatisk afgørelsespraksis med AI.
Men alt i alt lægges der op til en meget vidtgående inddragelse af AI og lignende digitale løsninger i organiseringen og understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen.
Lovforslaget nævner blandt andet, at man kan indføre en AI-assistent til at lave virksomhedsmatch mellem ledige og virksomheder på Jobnet eller til at autogenerere informationer til sagsakter.
Regeringen afviser, at lovforslaget til beskæftigelsesreformen vil bemyndige til indførelse af AI-løsninger, der kan bruges til profilering af ledige og syge i de nye kommuners beskæftigelsesforvaltninger. Det, husker man måske, forsøgte den tidligere VKLA-regering at gøre under daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i 2019 med Lov om forenklet beskæftigelsesindsats.
Efter lovens vedtagelse opdagede blandt andet nogle journalister fra Politiken, at loven indeholdt systematisk dataovervågning af alle ledige, herunder ret til, at kommunerne måtte profilere de ledige. Eksperter påpegede, at det kunne være i strid med reglerne om GDPR. Efterfølgende blev regeringen presset til at tage profilering ud af loven.
I en kommende analyse vil jeg gennemgå udvalgt kritik fra høringssvar samt udvalgte dele af førstebehandlingen af lovforslaget i Folketinget. Læs analysens anden del her.
Beskæftigelsesreformens syv dele
Beskæftigelsesreformen består af syv kommende nye love:
1. Ændringslov – Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2. Lov om en grænse for ØVO og mentorstøtte ift. Budgetgarantien
3. Lov om stop for forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter
4. Lov om Den Sociale Investeringsfond
5. Hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats
6. Konsekvenslovforslag til hovedloven
7. Ændringslov – Sygedagpenge og sanktioner
Vigtige ændringer i lovforslag til Ændringslov – Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
-
- Sygemeldte med beskæftigelse tages ud af beskæftigelsesindsatsen, og opfølgningsforløb gøres mere fleksible
-
- Ressourceforløbsordningen afskaffes
-
- Revalideringsordningen afskaffes
-
- Ydelsesnedgang til kontanthjælpsniveau
-
- Særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde afskaffes
-
- Kravet om organisering i jobcentre afskaffes
-
- Kravet om rehabiliteringsteams afskaffes, kommunerne får frihed til selv at organisere den tværfaglige indsats, og kravene til sundhedsfaglig rådgivning og vurdering lempes
-
- Brug af kunstig intelligens og data fra indsatsen styrkes
-
- Afskaffelse af ret til mentor ved overgang til uddannelse
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og