BORTFØRELSER // KINA – Hver dag bliver et halvt hundrede børn bortført i Kina. Kriminaliteten rammer især drenge, der er i høj kurs efter mange år med 1- barnspolitik og faldende fødselstal. Som korrespondent i Kina fik Jan Larsen indblik i denne barske del af den kinesiske hverdag, hvor børn stjæles og sælges videre. I 12 år har han fulgt et forældrepar, der i 2007 mistede deres 4-årige søn til en bortfører – og siden har brugt al deres energi og indkomst på at finde ham. For en måned siden tog sagen en overraskende og dramatisk udvikling.
Shenzhen er en kinesisk millionby i det sydlige Kina, ikke langt fra Hong Kong. Den har på 40 år udviklet sig fra et lille fiskerleje til én af de mest pulserende storbyer i Kina. Tusindvis af både kinesiske og internationale firmaer har lagt produktionen her. Folk strømmer til fra hele Kina for at arbejde og lave forretning. Byens indbyggertal har passeret de 12 millioner og økonomien er vokset så meget, at byen også har sin egen børs.
Ægteparret Sun Haiyang og hans kone Peng Siying besluttede for 16 år siden at flytte fra den landlige Hebei provins og købe en lille nudel- og dumplingforretning i en forstad til Shenzhen. Flytningen flere tusinde kilometer væk var målrettet, så de kunne tage springet fra fattige kår til en bedre fremtid. Og ikke mindst give deres nyfødte søn, Sun Zhuo, mulighed for at få en god uddannelse.
Mareridtet begynder
Da jeg i 2009 første gang møder ægteparret, viste de masser af billeder af sønnen. Også væggene i nudelshoppen er plastret til med billeder af ham. Men lille Sun Zhuo er der ikke. Og det store skilt over forretningen, hvor der tidligere, med store kinesiske tegn, stod Nudler og Dumplings, er omdannet til en efterlysningsplakat, hvor der udloddes en kæmpe-dusør til den, der kan finde Sun Zhuo.
Der er så mange bortførelser og køb af børn. Hvis forældre ikke kan få en søn, så køber de fra andre
Sun Haiyang, far til bortførte Sun Zhuo
For den knapt 4-årige Sun Zhuo blev bortført 7. oktober 2007. I næsten to år havde ægteparret gjort alt, hvad de kunne for at finde ham. De fik trykt 90.000 løbesedler med foto og beskrivelse af den lille dreng og bortførelsen. Løbesedlerne blev sat op overalt i det sydlige Kina – og de udloddede endda en usædvanlig stor dusør på 100.000 kr. – svarende til flere årslønninger. De gik selvfølgelig også til politiet i flere omgange, men fik slet ikke den hjælp de havde regnet med.
”Jeg gik til politiet hver dag, men de sagde bare, at jeg skulle vente. Jeg synes hverken politiet, eller myndighederne kan bruges til noget”, sagde faderen, Sun Haiyang, sorgfuld og bitter i interviewet fra 2009.
Dokumentationen
Forældrene har nemlig, hvad de færreste har i sager om bortførelser, dokumentation for forbrydelsen og et billede af bortføreren. Inde i baglokalet af nudelshoppen tænder ægteparret for computeren og sætter en billedfil i gang.
”Se, det er bortføreren”, nærmest råber moderen fortvivlet. På skærmen ser vi en kort sekvens fra et overvågningskamera i naboforretningen, der filmer ud mod gaden. Den viser en midaldrende mand med en taske og lille Sun Zhuo i sin gule dragt. Faderen peger på skærmen og siger ”han sætter en legetøjsbil på muren, mens Sun Zhuo leger”.
Forældrene kan den lille sekvens udenad. De har set på den hver eneste dag i håb om, at nyt dukker frem, en lille detalje, et spor, der kan afsløre bortføreren. Og hver gang ser de manden, der klokken 20:25 spolerede deres liv.
Tusindvis af bortførelser af børn
De har hele tiden vidst, hvad de var oppe imod. Alene i den sydlige Guangdong provins forsvinder tusindvis af børn hvert år, sagde faderen. ”Der er så mange bortførelser og køb af børn. Hvis forældre ikke kan få en søn, så køber de fra andre”, siger ægteparret og påpeger, at forbryderne går til grænsen, ”nogle børn er kun et år, ja selv på hospitalerne bliver de nyfødte stjålet”.
Og de ved det om nogen. For under jagten på deres eget bortførte barn fik ægteparret kontakt til hundredvis af forældre i samme situation – og de fik lavet et netværk, der har været til hjælp for ulykkelige forældre landet over.
Tallet er stort – men uafklaret
Problemet med bortførelser af børn tog fart efter Kina indførte 1-barnspolitikken i 1980. Eksperter anslår det årlige antal ligger omkring 70.000. Det er næsten 200 bortførelser om dagen. Men her i 2022 foreligger der stadig ikke klare statistikker for, hvor mange børn der forsvinder i Kina. Myndighederne siger, det er lavere, omkring 10.000, men det dækker kun de sager, hvor barnet er fundet.
Der er et kæmpemæssigt marked af købere, især til drenge. De bliver solgt til ”adoptivforældre”, der enten er barnløse eller ”kun” har piger
Størsteparten af de bortførte kommer aldrig til at se deres biologiske forældre igen. Børn i Kina bliver bortført, ikke for at opnå en løsesum, men for at de kan blive solgt. Flest børn forsvinder fra landdistrikterne, fra fattige familier i udkantsområder, der ikke har overskud eller støtte til at opspore børnene.
Traditioner holder liv i kriminaliteten
Der er et kæmpemæssigt marked af købere, især til drenge. De bliver solgt til ”adoptivforældre”, der enten er barnløse eller ”kun” har piger. I kinesisk kultur har det traditionelt været drengen, der sørger for forældrene, når de bliver gamle. Det er også kun drenge, der fører familienavnet videre. Når piger gifter sig, beholder de deres pigenavn, men børnene får mandens efternavn. Denne holdning er stadig udbredt i landområderne i Kina, hvor der bor omkring 600 millioner.
Det er velorganiserede bander, der står bag de fleste bortførelser. Med et stort sort marked er det forholdsvis let og meget lukrativt at stjæle og sælge et barn. Prisen ligger i dag på omkring 50.000 kr. for en pige – og mindst det dobbelte for drenge.
Politi og myndigheder i Kina har været udsat for megen kritik i sagerne om bortførte børn. De har generelt undladt at indlede undersøgelse eller eftersøgning – medmindre der ligger klar dokumentation for bortførelse. Og det gør der kun i de færreste tilfælde.
Kamp om forældremyndighed
Retssystemet i Kina, hvor domstole og dommere er politisk styrede, har heller ikke bedret situationen. Eksempelvis har der været en markant stigning i sager, hvor mænd har bortført barnet i forbindelse med skilsmisse-retssager. Domstolene har i de fleste sager givet fædrene forældremyndigheden, med den begrundelse at barnet har bedst af at forblive i sit nuværende miljø.
Til gengæld har den omfattende brug af ansigtsgenkendelse og DNA i det kinesiske samfund været med til at øge muligheden for at finde kidnappere og bortførere. Den snart halve milliard overvågningskameraer kan være et brugbart værktøj til at dokumentere en bortførelse, som vi også ser det i sagen om Sun Zhuo. Og i næste led, hvis man finder det bortførte barn, kan DNA-prøver bevise, om det er rette barn.
Men ellers er de mange tusinde ulykkelige forældre til bortførte børn henvist til opslag i supermarkeder eller på lygtepæle. Der er også dukket nogle store hjemmesider op, hvor forældre kan uploade et billede af deres efterlyste barn. Ved enkelte lejligheder har der været mindre demonstrationer, hvor vrede forældre viste bannere med deres efterlyste børn og klagede over politiets og myndighedernes langsommelige sagsbehandling.
Eftersøgningen fortsætter
I sagen om den forsvundne, dengang fireårige Sun Zhuo, skete der i mange år ikke meget fremskridt. Forældrene kørte videre med nudel-shoppen og fortsatte aktivt deres eftersøgning i det sydlige Kina. De satte plakater op og fik stor offentlig interesse for deres konto på det sociale medie Weibo, hvor over 100.000 følger deres viden og erfaringer med børnebortførelser.
Men så i 2014, syv år efter bortførelsen, så jeg i en avis en omtale af en spillefilm, hvis handling var bygget på Sun Zhuos historie. Filmen Dearest var lavet af Hong Kong-instruktøren Peter Chan og var blevet et kæmpehit i Kina. Den sørgelige og rørende historie fik da også sat fokus på bortførelserne og den omfattende handel med børn. Men selv om instruktøren i spillefilmen havde vist ægteparrets telefonnummer til slut i filmen, førte det ikke forældrene nærmere en opklaring af bortførelsen.
Familiens store håb
De seneste år har jeg et par gange vist TV-indslaget, som jeg lavede til Søndagsavisen i 2009, i forbindelse med mine foredrag, når jeg skulle fortælle om kriminalitet i Kina. I slutningen af indslaget fortæller moderen om frygten for, at sønnen er solgt til slaveri eller tiggeri, mens faderen slutter af med at sige: ”Jeg tror, jeg en dag kommer til at gense ham. Jeg vil lede resten af livet, så længe jeg lever”.
Det er stærke ord, men de fleste der har set indslaget, mente nok, at det mere var udtryk for et håb, en drøm end en realistisk vurdering.
Endelig sker der noget
Men en morgen i december 2021, midt i min daglige læsning af netaviser om Kina, ser jeg en overskrift om fundet af en eftersøgt dreng, der havde været forsvundet i 14 år. Jeg ledte efter historien i de kinesiske aviser – og blev bekræftet i, at det måtte være Sun Zhou, der var fundet. 11 år efter vi havde lavet historien. Og efter 14 år, der fuldstændig havde vendt forældrenes liv på hovedet… ja, hvis man da kan sige, de havde haft et liv siden da.
Jeg kontaktede en kinesiske kollega, der sendte mig artikler fra kinesiske lokalaviser om sagen. Jeg var dybt rørt, da jeg så billedet med forældrene, der efter 14 års eftersøgning for første gang kunne kramme deres nu 18- årige søn, Sun Zhuo.
Det var politiet, der bl.a. på baggrund af overvågningsbilledet af manden midt i 40’erne, der lokkede Sun Zhou væk med en legetøjsbil, havde fundet frem til gerningsmanden. Med brug af ansigtsgenkendelse og sammenligning af DNA-prøver havde politiet fundet frem til den person, der havde bortført – ikke kun Sun Zhuo, men også to andre drenge i samme periode.
I alt ni personer var involveret i kidnapningerne. Sun Zhuo var altså efter bortførelsen blevet kørt 2000 kilometer nordpå, fra Shenzhen til Shandong-provinsen på den kinesiske østkyst.
Solgt til familie i Shandong
Midt i begejstringen over den lykkelige udgang på sagen, viste det sig desværre i løbet af et par dage, at happy ending er lettere at lave på film end i virkeligheden. For nu var en ny svær tid begyndt for Sun Zhuo, hans biologiske forældre – og også hans ”adoptivforældre” i den familie, han var vokset op i, siden han for 14 år siden var blevet bortført.
For Sun Zhou var blevet solgt til en familie i Shandong provinsen. Forældrene havde i forvejen to børn, men det var begge piger. Sun Zhuo har udtalt, at han ikke kendte til historien, men at hans storesøster en gang havde sagt, at han var ”hentet” ind i familien.
”Adoptivforældrene”
Efter bortførelsen fra de biologiske forældres nudelshop i Shenzhen i 2007, blev Sun Zhuo kørt til en mindre landsby i Shandong provinsen. Her blev han en del af en familie, faderen Guo og moderen Li Mouxia. De havde i forvejen to piger, begge nogle år ældre end Sun Zhuo.
Beboerne i landsbyen Guozhuang havde godt opdaget at familien, som driver en lille købmandsforretning på hovedgaden, også havde fået en dreng. Men det er normalt ikke noget, naboer blander sig i. Og de ”nybagte” forældre havde fortalt, at drengen var et skilsmissebarn, de havde lovet at opfostre. En landsbybeboer fortæller til lokalavisen Ugens Gang, at på det tidspunkt blev familier uden en søn betragtet som ”mislykket”, fordi det kun er sønner, der sikrer forældrenes alderdom og viderefører familienavnet.
Politiets undersøgelser viser, at den nu arresterede bortfører, hr. Wu, må have solgt Sun Zhuo for et beløb, der dog ikke er oplyst.
God opvækst
Sun Zhuos ”adoptivforældre” er i dag midt i 50’erne og har drevet en lille købmandsforretning, der sælger daglige fornødenheder, frugt, tobak og spiritus. Ifølge den lokale presse er huset nu tomt.
Udsagn fra landsbyens beboere, som kun vil udtale sig anonymt til avisen, tyder på, at Sun Zhuo har haft en god og kærlig opvækst hos adoptivforældrene. Flere har peget på, at han blev stærkt forkælet, ikke mindst i forhold til hans to ”søstre”. Han skulle hverken deltage i at hjælpe til i hjemmet eller i købmandsbutikken. Og i modsætning til pigerne i familien, var han nu i gang med en videregående uddannelse og gik på en kostskole i området.
Den svage lovgivning
Men hvad vidste ”adoptivforældrene” om Suns fortid? Havde de bestilt en dreng i de hemmelige netværk, der sælger børn – eller fået tilbudt et drengebarn? Mens straffen for en bortførelse i Kina går helt op til livstidsfængsel og endda dødsstraf, så kan købere i en menneskehandel højst få fængsel i op til tre år.
Internationalt vurderes Kina blandt de dårligste lande til at bekæmpe menneskehandel, og landet ”overholder ikke minimumstandarderne for udryddelse af trafficking” ifølge USA’s Anti-Traficking Agency. ”Adoptivforældrene” nægter sig skyldige i anklagerne og har undgået fængsel, fordi faderen er hospitalsindlagt og moderen er løsladt mod kaution. Hun er indtil retssagen anbragt under myndighedernes kontrol.
18 år og nu med to sæt forældre
Men det helt store dilemma har ramt Sun Zhou. Han stod pludselig med to sæt forældre. Han er 18 år og går i det sidste år i gymnasiet. Hans forvirring var åbenlys og synlig gennem de interviews kinesiske aviser og TV lavede med ham i dagene efter genforeningen.
I de første udtalelser sagde han, at han følte skyld og under pres, og at han ikke ville tage hjem til sine biologiske forældre i Shenzhen, fordi hans adoptivforældre havde taget sig af ham i over ti år.
Han mente heller ikke, at adoptivforældrene, selvom de havde købt ham, skulle dømmes.” Hvis dét sker, bliver jeg vred”, sagde han til lokalavisen Jiupai News. Adoptivmoderen, ”køberen”, som hun benævnes i lokalpressen, fortalte, at de havde fået at vide, at den dengang 4-årige Sun Zhou var blevet forladt af sine forældre.
Shandong eller Shenzhen?
Men i løbet af en uges tid skiftede Sun Zhuo mening. For nu kunne den 18-årige dreng godt se, hvilke opofrelser hans biologiske forældre havde gjort – og at de også havde et hjem til ham. Så en uge efter var han parat til at tage til Shenzhen til sine biologiske forældre. Forældrene ville så finde et gymnasium, hvor han kunne færdiggøre sin uddannelse.
Hele sagen har fået meget omtale i de lokale medier – og den (ret rå og meget direkte) offentlige mening på de sociale medier har også haft indvirkning på sagens udvikling og Sun Zhuos valg af kommende opholdssted. Da han i første omgang valgte at blive hos adoptivforældrene, der havde købt ham, var der mange hadefulde indlæg på de sociale medier, fordi deres handling er med til at få handelen med børn og bortførelser til at fortsætte, for så længe der er købere, er der også sælgere.
Og her slutter historien for nu. Den genforenede familie i Shenzhen har ønsket fred – og har lukket ned for presse og omtale i håbet om, at de kan komme videre.
Det er ikke oplyst, hvornår retssagen mod ”adoptivforældrene” og bortføreren finder sted.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
