Baest

Jacob Gjelstrup: Baest knuser al modstand på nyt magtfuldt udspil

i Musik/Kultur af
MUSIK // ANMELDELSE – Den danske metalscenes eneste reelle bud på en egentlig eksportsucces, aarhusianske Baest, udkommer nu med deres tredje album Necro Sapiens, der ifølge bandet selv betyder “Det døde menneske”, og det går som sædvanligt ikke stille for sig. Baest spiller nemlig en frisk omgang moderne dødsmetal med tilpas meget elegance og musikalsk energi til, at man orker 10 runders blastbeats i knytnævehøjde. 

Mange dødsmetalbands er efterhånden ikke meget andet end nostalgiske kopier af pionerer fra slutfirserne og halvfemserne, og koncepterne er derfor helt og aldeles udtømte og slidte og derfor svære at modernisere. Men Baest kan noget andet end bare lyde som forgængerne, og derfor er bandet også lykkedes med at appellere relativt bredere end mange andre ekstreme metalbands. 

Baest spiller også dødsmetal med et morbidt tekstunivers med afstikkere til det mere mytiske og til en velafprøvet bibelsymbolik

På Danmarks største metalfestival, Copenhell, spillede Baest foran 18.000 mennesker, i hvad der blev det års bedste koncert. Og når man oplever Baest live, kan man rigtig mærke den afgørende forskel på dem og alle de andre. 

Dødsmetalgenren lever ganske fint op til sit dystre navn, og i almindelighed beskæftiger det gennemsnitlige dødsmetalband sig med festlige undertemaer om død og ødelæggelse på lige så mange måder, som der findes bands, og det bliver hurtigt både trivielt og fjollet og svært at tage særligt seriøst. I hvert fald i 2021.

For da genren opstod i 80’erne var chokeffekten anderledes kontroversiel. Dengang var genren dødsens alvorlig og farlig, fordi den var ny og ukendt og spillede musik om emner, man absolut ikke var vant til og på måder, man dårligt kunne tro var mulige. I dag skal der mere til, og da det er småt med ret meget mere ekstreme undergenrer i metal, må fans derfor søge noget andet i musikken. 

Baest spiller også dødsmetal med et morbidt tekstunivers med afstikkere til det mere mytiske og til en velafprøvet bibelsymbolik, og der er på den måde ikke meget inspirerende nyt at komme efter lige der. 

Til gengæld eksekverer bandet bare deres musik afsindigt godt, og med sin unikke udstråling og tilstedeværelse er forsanger Simon Olsen lige nu en af metalverdenens bedste frontmænd. Hele bandet er dog fuld af en smittende energi og spilleglæde, der giver dem det der afslappende glimt i øjet, man mangler hos alle de bands, der prøver at være lige så onde som deres musik. I dokumentaren “Den Satans Familie” fra DR, kan man selv opleve de fem hyggelige aarhusianere og ønske sig med på en tur i tourbussen, for der lugter der ikke ret meget af død og lemlæstelse eller helvedesild.  

Anden single fra Necro Sapiens med den smagfulde titel “Meathook Massacre” er et stilstudie i tilpas afmålt progressivitet og aggressivitet

Man kan også læne sig tilbage og lytte til Necro Sapiens og filosofere lidt over deres tilgang til en af musikkens mest kompromisløse og brutale genrer. For det er klart at Baest kender deres virkemidler til fingerspidserne. De har selv lyttet til meget metal, og de ved godt, at et hidsigt blastbeat ikke får 18.000 mennesker til en festival til for alvor at gå amok. De ved godt, at der skal mere definerede og tunge riffs til af den slags, man kan headbange ordentligt til uden at få piskesmæld. 

Anden single fra Necro Sapiens med den smagfulde titel “Meathook Massacre” er et stilstudie i tilpas afmålt progressivitet og aggressivitet, der netop spiller på, at et tungt og fængende riff altid har kunnet lokke den mest primitive begejstring frem hos metalfans. Der er nok musik til at understøtte den af titlen afledte kødkrogsmassakre, både rytmisk og melodisk. Det falder ikke hen i et ensformigt udtryk, fordi det er lykkes bandet at give de enkelte dele og overgange i kompositionerne sammenhæng. 

Man kunne ønske sig at bandet gad at bevæge sig væk fra tekstklicheerne og skrive noget mere vedkommende

Og den tendens præger hele albummet, der ifølge bandet selv er den Baest-plade, der lyder mest som dem selv. I al ydmyghed kalder de den sågar “det bedste Baest der findes”. Der er nok noget om snakken. 

Baest lyder godt og er velproduceret. For dødsmetalpuritanere er det nærmest en helligbrøde ikke at lyde som Florida-scenen eller New York-scenen, eller måske endda den svenske scene. At lave en moderne lyd, som Baest gør, deler vandene blandt fans, men det skal være sagt herfra, at metal gerne må lyde godt og være velproduceret. Det er svært at gide de der bands, der med vilje underproducerer deres lyd, for at det hele skal være lidt mere undergrund og lidt mere “ægte”, og som virkemiddel er det bare gammeldags. 

Heldigvis er Baest vellydende og velkomponeret og i det hele taget en sand fornøjelse. Man kunne ønske sig at bandet gad at bevæge sig væk fra tekstklicheerne og skrive noget mere vedkommende. Noget som er nemmere at forholde sig til end de dystopiske dødstemaer. Kan man lytte til teksterne med en lille smule distance, er deres musik til gengæld en sand fornøjelse, og skulle de pludselig tage mig på ordet og begynde at skrive sange om sociale emner eller sågar om kærlighed, så skal jeg nok stadig kalde dem for et dødsmetalband, for lidt farlige skal de også have lov at være. 

Lyt evt. til denne podcast om BAEST:


LÆS FLERE ANMELDELSER AF JACOB GJELSTRUP HER


Baest, Necro Sapiens, udkommer på Century Media Records 5. marts 2021


Foto: Anna Marin

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

På POV bidrager Jacob Gjelstrup primært med musikanmeldelser og lejlighedsvis en kommentar om fagpolitisk stof.

Jacob er uddannet dansklærer og sprogunderviser med 17 års erfaring indenfor både kommunale og private grundskoler samt sprogundervisningsområdet. I en årrække har han også beskæftiget sig med fagpolitisk arbejde som medlem og repræsentant for Uddannelsesforbundet.

Ved siden af det har han anmeldt musik på sin egen blog. Jacobs foretrukne musikalske genrer er jazz, metal, world, avantgarde, elektronisk og diverse hybrider.

Seneste artikler om Musik