MUSIK // ANMELDELSE – En sanger, der synger for døende og en keyboardspiller, der trykkede sine første tangenter i bund på et flygtningecenter. Det lyder næsten for fint til at være sandt, men er ikke desto mindre tilfældet for Stine Grøn og Adi Zukanović, der tilsammen udgør IRAH. Nu udkommer de med deres drømmepoppede album Diamond Grid, der har internationalt format.
Den danske duo IRAH, der udover en række forskellige studiemusikere fast består af sanger Stine Grøn og pianist Adi Zukanović, har sendt Diamond Grid på gaden, som er en naturlig forlængelse af minialbummet Into Dimensions, der udkom i 2016.
Pladen ligger blidt og stilsikkert ud på Dream Self. Universet er pirrende og åbner nysgerrighedens porte op, for derefter at give trommeslageren Seb Rochford plads på det musisk spændstige og percussive nummer Siu Hinama, der har så flotte, fintmærkende keyboardmønstre, at jeg må bede om en himmelblå.
Der er tale om et stilsikkert musisk udtryk, der oser af skrøbelighed og selvsikkerhed på en og samme tid.
Rochford er hentet ind som trommeslager på pladen, og det klæder det svævende univers med analoge trommer. Kedlerne betyder ikke en mere tempoopskruet lyd. Det er skæppeskønt at høre, hvordan det percussive tværtimod strækker lydbilledet ud og tilføjer nye nuancer.
Stine Grøns lyd henter i sin rytmiske vokal stor inspiration hos Kate Bush, men også hos forsangeren i britiske Portishead, Beth Gibbons.
Bush-inspirationen høres særligt på Siu Hinama, der eksploderer for siden af falde i intensitet. Gibbonslyden er tydelig på Unity of Gods, der nok er det nummer på pladen, der mest har en genkendelig vers-omkvæd-struktur – her er vokalen en anelse mere lukket. Der er tale om et stilsikkert musisk udtryk, der oser af skrøbelighed og selvsikkerhed på en og samme tid.
IRAHs lyd er i høj grad bundet op på Stine Grøns vokal, men styrken ligger netop også i keyboardfigurerne, der økonomiserer perfekt både med klaver- og synth-lyde, og maler lydbillederne med blød, insisterende pensel. Det er vitterligt en styrke ved IRAHs drømmepop, at der ikke bliver spillet for meget, så dynamikken bevares. Lyrisk tager Grøn alvorlige emner op, som på den smukke Polluted Hearts, hvor usunde økonomiske systemer er med til at kvæle humanismen og naturen:
Governments // Polluted hearts // Blowing up our childhood // Worrying about who’s in control // Humanity cries out // Dark men in control // Hunted each moment // They will rule without heart // Painting of a terror // Each move // New orphans // It even silenced the birds.
Det understreges af troen på at spille den samme tone insisterende på klaveret, der fint parafraserer uretfærdighedsfølelsen i teksten.
IRAH er überbevidste om, hvornår de skal ned fra en støjende passage og give plads til eftertænksomheden. Det gør sig gældende på hele pladen, der med sin sfæriske drømmepop er ligeså uforudsigelig som den danske sommer. Sangene har mestendels ikke faste strukturer med vers og omkvæd, så det kræver tålmodighed at få pladen ind under huden, men det er så sandelig værd at vente på, for her er tale om en dansk duo med internationalt format.
IRAH – Diamond Grid
Udkommer i dag på Tambourhinoceros
Foto: Jakob Steen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her