KLIMA // ESSAY – Det næste klimatopmøde, COP 28, finder sted i Dubai til december. I den anledning kommer Catherine Lefebvre og Marianne Wirenfeldt Asmussen, der begge har været museumsdirektører for Karen Blixens hus og have, hendes radiotale fra Rungstedlund i hu. Tænk, at “Danmarks store, internationalt kendte forfatter allerede i 1958 kunne formulere sig så klart og tydeligt om forholdet mellem menneske og natur, om bæredygtighed og om vigtigheden af, at vi passer på naturen og klimaet for derigennem at skabe åndehuller – og helt bogstaveligt sikre, at mennesker og dyr også på længere sigt fortsat kan ånde”.
Aldrig før er vi dagligt blevet så fyldt med informationer, der alle indikerer, at vi er ved at miste taget, og måske allerede har mistet taget på de klimaforandringer, som vi selv har fremprovokeret.
Sidste sommer kunne vi læse, at sommeren i Europa havde været den varmeste målt i mere end 500 år, og hvordan resultatet for denne sommer vil blive, tør man næsten ikke tænke på. Der tales nu mere end nogensinde om, hvad der kan gøres, men vi mangler fortsat aktioner på en lange række områder.
Alverdens ledere mødtes i København i 2009 for at blive enige om, hvad der kunne og burde gøres for klimaet. COP 15 hed dette topmøde, hvilket indikerede, at mange møder havde fundet sted forud for dette.
Hun havde en bemærkelsesværdig omtanke også for den natur, som vi alle er afhængige af
I København enedes man om en fælles erklæring, hvor man især skulle fokusere på de klimaforandringer, som verdens rigeste lande var skyld i. Og følgelig skulle indsatsen især vende sig mod udviklingslandene, som uforskyldt kom til at betale en uforholdsmæssig høj pris for de rige landes uhensigtsmæssige adfærd.
Vigtigste klimatopmøde siden 2015
Men løfterne fra 2009 om et aftalt beløb, som skulle komme udviklingslandene til gode senest 2020, var endnu ikke opfyldt. Nu er vi nået til det 28. møde i rækken af verdens klimatopmøder, COP 28, som finder sted i Dubai til december i år.
Den danske klimaminister, Dan Jørgensen, er udpeget til at medvirke til at forberede en evaluering af, hvor langt FN’s medlemslande er nået i forhold til at opfylde Parisaftalens mål fra 2015 om at sikre, at temperaturstigningerne ikke overstiger 1,5 grader.
Han har i den forbindelse udtalt, at COP 28 er det vigtigste klimatopmøde siden 2015, og det forberedende arbejde er allerede i fuld gang, forlyder det.
Men hvad har alt dette med Karen Blixen at gøre?
Mere end man skulle tro, for også hvad angår klima og naturbevaring var hun forud for sin egen tid. Hun holdt i 1958 en tale i radioen, “Rungstedlund – En radiotale”, hvori hun netop gør opmærksom på, hvordan vi alle bør opføre os i forhold til den natur, der omgiver os.
Blixens livslange betagelse af naturen og hendes bekymring for menneskets manglende
respekt for dens værdier fandt sit udtryk i denne tale. Af omsorg for det store naturområde, hun ejede og havde gjort til et fuglereservat, ønskede hun, at helheden skulle kunne bevares.
Det måtte forhindres, at det attraktive areal udstykkedes til parcelhusområde. Men måske vigtigst: “… For at ikke trækfuglene et forår skal komme fra Amanzimtoti og finde asfalt og fliser, hvor der før var skovbund. Men for hver sommer, også langt ud i fremtiden, Rungstedlund skal være fyldt med fuglesang. “Hvor sangersken bygger og kvidrende røber sin rede.””
Karen Blixens bemærkelsesværdige omtanke
Selvom Karen Blixen ikke behøver anledninger til at blive husket, så fik vi alligevel lyst til at bringe hendes værk i erindring i forbindelse med afholdelsen af endnu et klimatopmøde i den lange række af møder. Hun havde en bemærkelsesværdig omtanke også for den natur, som vi alle er afhængige af, både her og i Kenya – over hele Jorden.
Vi har begge haft vores gang i Blixens hus og have igennem en årrække, Marianne Wirenfeldt Asmussen som første museumsdirektør og Catherine Lefebvre som hendes efterfølger. Sammen fik vi i 2009 en idé, en god idé, syntes vi begge: At forestille sig de tusinder af internationale klimagæster og delegerede, der skulle besøge Danmark i december 2009 uden samtidig at formidle Blixens tanker om klima og natur, forekom os ubærligt.
I nært samarbejde med Gyldendal udgav vi derfor en gratis særudgave af “Rungstedlund – En radiotale” til COP 15 med påskriften “Gratis særudgave til COP 15, behold den, eller giv den videre”.
Denne tosprogede udgivelse (den originale danske tekst og en engelsk oversættelse) blev hurtigt et samlerobjekt, og budskabet om den lille bog med det store indhold bredte sig som en steppebrand.
Tænk, at Danmarks store, internationalt kendte forfatter allerede i 1958 kunne formulere sig så klart og tydeligt om forholdet mellem menneske og natur, om bæredygtighed og om vigtigheden af, at vi passer på naturen og klimaet for derigennem at skabe åndehuller – og helt bogstaveligt sikre, at mennesker og dyr også på længere sigt fortsat kan ånde.
Bogen var udført sådan, at den lige netop kunne ligge i frakkelommen og tages frem, når man for eksempel sad i metroen. Derudover var den delikat udført med det kendte, uudgrundelige pasfoto af Blixen på forsiden, hvor hun ud over at bære turban har taget et smukt, afrikansk tørklæde om halsen. Den lille bog som et Blixensk pas til hele verden.
Vi behøver altid – og særligt i svære tider – at have adgang til steder, der kan perspektivere vore egne eksistentielle udfordringer
Bogen blev gratis uddelt i Metroen som det vigtigste sted – netop for at fokusere på den grønne transportform i den dengang relativt nye og tiltrækkende københavnske Metro.
I “Rungstedlund – En radiotale” beretter Karen Blixen smukt om Rungstedlunds historie, der går fire hundrede år tilbage i tiden, om dets beboere gennem flere århundreder og især om det store stykke jord, der omgiver huset.
Hun bestemte, at det skulle fredes og vedligeholdes som et fuglereservat, for at sikre sig, at blandt andet nattergalen, når den vendte hjem til Danmark fra sit lange træk til Amanzimtoti i Sydafrika, altid kunne finde et sted at bygge sin rede. Hun måtte skabe en fond, som i fremtiden kunne eje både parken, huset og rettighederne til hendes værk.
Mere end en million besøgende
Men Blixen manglede den nødvendige økonomi til dette projekt. Talen ender derfor med en opfordring til lytterne om at sende hende et beløb, men kun én krone fra hver lytter.
Karen Blixen ønskede nemlig at vide, hvor mange der havde lyttet til hendes tale. 85.000 mennesker sendte hver én krone – og dette muliggjorde dannelsen af “Rungstedlundfonden”, som den dag i dag er ansvarlig for vedligeholdelsen af området i respekt for Blixens ønsker.
Uden fonden var hendes hus heller ikke blevet omdannet til det museum, som mere end en million mennesker siden har haft glæde af at besøge.
Rungstedlundtalen er fyldt med historiske referencer, personlige erindringer og kommenterer også den aktuelle situation i Danmark i 1958 – fx når Blixen uden omsvøb udtaler, at samfundet tager mere hensyn til bilisterne end til cyklisterne: “Jeg kan undertiden synes, at dansk ”demokrati” holder hånden over de folk, som egentlig ikke behøver det, mere end over dem, som har virkelig behov derfor, – jeg synes, at det holder hånden over automobilerne frem for over cyklisterne.”
Vi behøver altid – og særligt i svære tider – at have adgang til steder, der kan perspektivere vore egne eksistentielle udfordringer. Karen Blixen selv formåede at overleve mange og svære tab ved at skabe et enestående, almennyttigt kunstværk, nemlig sin litteratur, som fortsat læses og værdsættes over hele verden.
Hendes hus, Rungstedlund, hvor hele værket blev skabt, er netop et sted velegnet til eftertanke. At virke dér giver en meget stærk bevidsthed om, at man må yde sit ypperste for at bevare det for fremtidige generationer. Nøjagtigt som det heldigvis fortsat er tilfældet.
Måtte Karen Blixen kunne inspirere politikere og andre beslutningstagere til også at tænke på både cyklister og på trækfugle, på naturens balancer, oven i alle de andre mindst lige så presserende emner, som er på dagsordenen ved det kommende klimatopmøde i Dubai.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
