TEATER // ANMELDELSE – Det er ”teater classic”, når hr. Andersen (H.C.) og hr. og fru Heiberg (Johan Ludvig og Johanne Louise) mødes en aften i 1859 i Fra regnormenes liv. De tilhører det bedre borgerskab eller prøver at tilpasse sig borgerskabets normer, men afslører i løbet af aftenen alt det, der gemmer sig under overfladen.
Tonen i Fra regnormenes liv lægges fra start: Johan Heiberg i Preben Kristensens skikkelse undrer sig over, hvordan en genial mand som H.C. Andersen kan have så lidt forstand på, hvordan man begår sig i dannet selskab. Ellen Hillingsøs Johanne replicerer skarpt, at det er uretfærdigt, at nogle er geniale og uden stil, mens andre har stil, men ikke geni.
Nej, alt er ikke godt i det lille hjem.
En elefant i en porcelænsbutik
Så ankommer Ole Lemmeke, som til perfektion er sminket som Andersen, oprevet og tårevædet over sit faux pas foran kongen og dronningen (hvad han straks retter til grevinde Danner). En hund i et spil kegler eller en elefant i en porcelænsbutik. Selvoptaget, selvmedlidende og hele tiden optaget af den opmærksomhed, som er blevet en søn af en skomager til del.
Det er Ellen Hillingsø, der er dramaets midtpunkt, og hun bærer med sitrende energi forestillingen til dens klimaks
Han er derfor også blind for den foragt, som netop det dannede borgerskab føler for kongen og hans frille, grevinden.
Og det er jo lidt pudsigt, når ikke blot grevinde Danner, men også Johanne – eller Hanne, som hendes mand blot kalder hende – startede sin opstigen i samfundet ved balletten. Nå ja, også kortvarigt Andersen. Han har endda danset med Johanne.
Skarpslebne, vittige replikker
Dermed er de to væsentligste tråde i dette klassiske kammerspil lagt ud. Fra regnormenes liv handler om indre liv og ydre former og om alt det, der er foregået i fortiden, og som vi helst ikke taler om. På den ene side har vi Johannes skarpslebne replikker, på den anden side Andersens tendens til at fabulere i eventyr.
At han så ubevidst gør et lille eventyr til en udsøgt fornærmelse, er en helt anden ting.
I det hele taget er der mange sproglige finesser i Fra regnormenes liv. På den måde minder P.O. Enquists drama om Pinters Bedrag, hvor det også gælder om at spidse ører. Der bliver lagt spor ud og antydet hemmeligheder, som måske senere vil blive afsløret. Og så er det vittigt.
Andersens fadæse var, at han tabte gebisset under foredraget af hyldesttalen ”Amor omnia vincit” for kongen og dronningen … grevinden, altså. Men måske skulle hans hyldest om, at ”kærligheden overvinder alt” i virkeligheden rettes mod Heiberg-parret, symbolet på den ideelle kærlighed.
Forskønnede liv
Som nævnt er der skår i lykken. Når Johanne bebrejder Andersen, at han i sine erindringer forskønner sin egen barndom og sit eget ophav, så gør hun sig sårbar for en undersøgelse af, hvad der gemmer sig i hendes egen fortid.
For det er, når regnestykket gøres op, Johannes historie. Det er Ellen Hillingsø, der er dramaets midtpunkt, og hun bærer med sitrende energi forestillingen til dens klimaks.
Hendes kunst, skuespillet, er flygtig
Og hvad har alle disse gamle ting at sige os i 2022?
Den selviscenesættende H.C. Andersen kender vi alle. Fra eventyrerne. Hans egen skuffelse over at være kendt og elsket for eventyrerne og ikke for sine andre værker, er en kendt sag. Måske sætter Johanne fingeren på, hvorfor det ene er genialt og det andet ikke – på en måde, som er gyldig for os alle i forhold til, hvad vi beskæftiger os med. Lad os kalde det den skabende energi.
Skuespillets flygtige kunst
Johanne Louise Heiberg kender langt færre. Hendes kunst, skuespillet, er flygtig. Selv på film går skuespillere eller teknik af mode, og så kommer der en genindspilning. På teatret lever skuespillet – som i Fra regnormenes liv – kun samme aften. Måske i samtalen nogle uger endnu.
Og som den kvikke læser vil have bemærket: Hanne er kvinde, Hans er mand. I midten af 1800-tallet havde en kvinde langt færre muligheder for at skabe sin egen skæbne. Den letteste karrierevej var det fordelagtige ægteskab. Og det var slet ikke usædvanligt for en ung, smuk skuespillerinde at gifte sig med en ældre mand – endda en, der let kunne have været hendes far.
Om deres indbyrdes forhold ved vi af gode grunde mindre, men P.O. Enquist har rodet i arkiverne og bringer datidens sladder ind i handlingen
En mand som Andersen kunne svælge i sin eventyrlige opstigen fra fattigdom til berømmelse og anseelse. En kvinde som Johanne skulle helst skjule sin ringe baggrund for ikke – som grevinden – at blive mål for elitens spot.
Jeg ved ikke, om du her i 2022 kan føle, at disse temaer Fra regnormenes liv alligevel vækker en vis genklang?
Fra regnormenes liv er en konstruktion
Selvfølgelig har forestillingens hovedpersoner kendt hinanden i det forholdsvis lille kulturmiljø i København. Om deres indbyrdes forhold ved vi af gode grunde mindre, men P.O. Enquist har rodet i arkiverne og bringer datidens sladder ind i handlingen.
Det er så klassisk teater, at det næsten gør ondt
Vi kender til H.C. Andersen, både hans eventyr og hans personlige historie, og forestillingens antagelser er ikke urimelige. Vi kan tillade os at tænke det samme, når det gælder Heiberg-parret, selv om det er en mindre kendt historie.
Derfor kan vi tillade os at nyde konstruktionen. Den vittige dialog. Det forunderlige sammenfald af livsskæbner. Inddragelsen af Andersens eventyr i let bearbejdet form, så de spiller sammen med handlingen. Alt sammen en historie om, hvad der danner os – og hvor svært det er at slippe væk fra det.
Klassisk og åbent for fortolkning
Det er elegant udført med fint spil hele vejen rundt – selv af Lisbet Lundquist, der sidder nærmest som en rekvisit på sin stol hele forestillingen igennem. Det betyder selvfølgelig noget. Noget vigtigt. Ligesom i øvrigt scenografien med unaturligt store døre og vinduer. Værsgo’ at tolke.
Det er så klassisk teater, at det næsten gør ondt. Endog med lån af menuetten fra Elverhøj (ja, af Johan Ludvig – er der nogen, der kan huske ham for andet?). Formsproget er klassisk med to akter og en finale, hvor alle aktører samles på scenen, og trådene knyttes.
Det kunne måske være blevet ”støvet”. Det er det ikke.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
