B.T. // KOMMENTAR – I sin kampagne mod Mellemfolkeligt Samvirke og Det Danske Hus i Palæstina præsenterer B.T. oplysninger, der allerede er offentliggjort af andre, som sensationelle afsløringer. Samtidig misbruger avisen terrorisme-begrebet, hvilket professor emeritus ved Det Juridiske Fakultet Jørn Vestergaard kalder “groft misvisende og helt uholdbart”, skriver Steffen Groth.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
B.T. har de sidste måneder bragt en række historier om den danske NGO Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) samarbejde med palæstinensiske civilsamfundsorganisationer og frivillige. Og senest har de også rettet blikket mod Det Danske Hus i Palæstina (DHIP), en dansk NGO beliggende i Ramallah på Vestbredden, der arbejder for dialog og samarbejde mellem danskere og palæstinensere.
Overskriften i den første artikel om DHIP lyder som et ekko af kampagnen mod MS: ”Afsløring: topfigur i Det Danske Hus i Palæstina er dømt terrorist”.
Artiklerne har vakt opsigt politisk. Fra Frederik Vad over Liberal Alliance til Danmarksdemokraterne har B.T.’s serie af artikler udløst krav om ophør eller beskæring af de statslige udviklingsmidler, der går til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for demokrati, ligestilling og bæredygtighed i det globale syd.
Historien om Det Danske Hus i Palæstina har ligeledes medført skarpe politiske reaktioner, og nu er også SF kommet med i det kritiske kor og kalder situationen ”helt ude i hampen”.
Hvis læsere og politikere accepterer B.T.’s model for miskreditering af NGO’er i Danmark, kan vi imødese en endeløs række af ’afsløringer’ hos avisen
Men B.T.’s historier om Daoud Ghoul, der er suppleant til bestyrelsen i Det Danske Hus i Palæstina, og Ahmad Abdallah Aladini, tidligere ansat hos Mellemfolkeligt Samvirkes samarbejdspartner, er ikke nye.
Samme historier, samme vinkel, samme centrale oplysninger har været offentliggjort før. B.T.’s ”afsløring” om Det Danske Hus i Palæstina – som med ordvalget foregiver, at de afdækker noget hidtil skjult – har været publiceret i 2019 af den danske afdeling af den proisraelske organisation MIFF (Med Israel For Fred).
MIFF angav dengang, at de havde deres oplysninger fra den højreorienterede israelske organisation NGO Monitor. B.T. angiver ikke sin kilde til oplysningerne.
I B.T.’s artikel Mellemfolkeligt Samvirke klapper i: Terrorist var ansat hos deres samarbejdspartner (13/9) om Ahmad Abdallah Aladini, der har været ansat hos Mellemfolkeligt Samvirkes samarbejdspartner, Ma’aN Development Center, angives kilden heller ikke. “B.T. er kommet i besiddelse af oplysninger”, lyder det.
Men artiklens centrale oplysninger om Aladini, de SoMe-opslag, B.T. bruger, samt informationen om en kobling mellem MS og Ma’aN Development Center i 2022, er alt sammen offentliggjort på NGO Monitors hjemmeside, før B.T. bragte deres historie.
Sammenligner man NGO Monitors beskrivelser af Daoud Ghoul og Aladini med B.T.’s historier om de samme personer, er der dog én væsentlig forskel; nemlig at NGO Monitor ikke kalder de to palæstinensere ”terrorister” og heller ikke hævder, at de er dømt for terror.
Hvor B.T. skriver om Aladini: ”terrorist var ansat hos samarbejdspartner”, bruger NGO Monitor formuleringen ”ties to the PFLP”, ”bånd til PFLP”. NGO Monitor oplyser ellers omhyggeligt, når de mener at have belæg for, at nogen har planlagt eller udført terror. B.T. skærper altså ordvalg og konklusion sammenlignet med NGO Monitor.
I 2024 valgte Wikipedia at placere NGO Monitor på en liste med upålidelige, unøjagtige kilder, som ikke må bruges i online-encyklopædien
Samme tendens ses i forhold til Daoud Ghoul, suppleanten til bestyrelsen i Det Danske Hus i Palæstina. NGO Monitor peger på, at han er dømt for medlemskab af PFLP, som er på de officielle terrorlister i USA og EU, men de betegner ham ikke som terrorist og skriver ikke, at han er dømt for terror. B.T. derimod kalder Ghoul ”dømt terrorist” og taler om ”flere terrordomme”.
Professor emeritus ved Det Juridiske Fakultet Jørn Vestergaard, der har terrorismelovgivning som et primært forskningsområde, kalder B.T.’s omgang med terrorist-begrebet ”groft misvisende og helt uholdbart”. Det vender vi tilbage til.
NGO Monitor
NGO Monitor – der altså var de første til at formidle oplysningerne om de to palæstinensere og deres tråde til danske NGO’er – er en israelsk organisation, der blev stiftet i 2002 med det formål at overvåge de NGO’er, der med en menneskerettighedspræget agenda arbejder i Israel og de palæstinensiske områder.
Organisationen beskriver sig selv som den ”førende kilde til information om politiske NGOer, der er aktive i delegitimeringen af Israel, og til information om den rolle både statslige og private midler spiller”.
Organisationens mål om at skabe transparens og ansvarlighed hos NGO’er flugter med uangribelige idealer, og NGO Monitor har utvivlsomt afdækket problematiske forhold gennem tiden. Men den proisraelske bias og deres metoder gør det til en omstridt gruppe.
Den israelske organisation Policy Working Group stiftet af israelske diplomater, journalister og akademikere publicerede i 2018 en rapport med titlen NGO MONITOR: INDSKRÆNKNING AF RUMMET – diffamering af menneskerettighedsorganisationer, der kritiserer den israelske besættelse.
Her blev NGO Monitor portrætteret som: ”en regeringsforbundet organisation, der selektivt går efter menneskerettighedsorganisationer, næsten udelukkende er afhængig af finansiering fra donorer i USA, unddrager sig den gennemsigtighed, den kræver af andre og formidler vildledende og tendentiøs information, som den præsenterer som faktuel dybtgående forskning.”
Den væsentligste forskel er, at B.T. strammer sprogbrugen sammenlignet med NGO Monitor og flere gange kalder Aladini ”terrorist”, mens NGO Monitor nævner, at han var ”kammerat” i PFLP, som er på officielle terrorlister, men ikke peger på, at Aladini har taget del i terror
I 2020 kritiserede den daværende hollandske udenrigsminister Stef Blok NGO Monitor for at basere mange af deres beskyldninger mod NGO’er på ”selektive citater, halve sandheder og insinuationer […] selvom ikke alle beskyldninger er usande eller irrelevante”.
Og i 2024 valgte Wikipedia at placere NGO Monitor på en liste med upålidelige, unøjagtige kilder, som ikke må bruges i online-encyklopædien.
NGO Monitor arbejder – som andre interesseorganisationer – aktivt med at fremme deres ideer, også i Danmark. I 2018 kunne man i en artikel i Information med overskriften Kontroversiel israelsk lobbygruppe: Vi har bragt dansk-støttet donorsamarbejde til fald læse, hvordan NGO Monitor fejrede det, da den daværende danske regering bremsede støtten til flere israelske og palæstinensiske menneskerettighedsgrupper.
I organisationens eget nyhedsbrev lød det dengang: »NGO Monitor bringer europæisk donorsamarbejde til fald«.
I samme artikel fra Information forklarede Sune Haugbølle, professor i Mellemøststudier fra Roskilde Universitetscenter, om NGO Monitor, at de ”benytter sig ofte af guilt by association – altså hvis én fra en organisation har forbindelse til nogen, der har forbindelse til PFLP, anklager de hele organisationen for at støtte terrorisme”. Netop det greb – guilt by association – er i forskellige former genkommende i B.T.’s artikler. Og ses også i de artikler blikket rettes imod her.
BT’s uigennemsigtighed
I artiklen Mellemfolkeligt samvirke klapper i: terrorist var ansat hos deres samarbejdspartner bruges formuleringen: ”B.T. er kommet i besiddelse af oplysninger, der viser, at en af Mellemfolkeligt Samvirkes tidligere samarbejdspartnere i Palæstina har haft en terrorist ansat.”
Det fortælles således ikke, at oplysningerne er tilgængelige på NGO Monitors hjemmeside. Og det er uigennemsigtigt, hvordan B.T. er “kommet i besiddelse” af oplysningerne.
Aladini var frem til sin død i 2018 ansat i en palæstinensisk NGO, Ma’aN Development Center, som MS har samarbejdet med i 2022. B.T. etablerer således guilt by association via en død mand, Aladini.
B.T.’s udtryk ”flere terrordomme” efterlader sammen med deres brug af betegnelsen ”terrorist” indtryk af direkte involvering i planlægning eller udførelse af terror. Men ser man på de tilgængelige domme mod Ghoul, er han ikke dømt for terror
Samtidig udelader avisen omstændighederne omkring Aladinis død, men NGO Monitor har et link til en pressemeddelelse fra en australsk NGO, som fortæller, at Aladini blev dræbt af en israelsk snigskytte i forbindelse med palæstinensiske demonstrationer ved grænsehegnet i Gaza d. 14. maj 2018.
Den dag blev over tusind palæstinensiske demonstranter såret af skud fra snigskytter placeret på den anden side af grænsehegnet og mere end 50 blev dræbt. Ifølge en rapport fra 2019 udformet af en uafhængig juridisk kommission nedsat af FN, var der tale om ulovlig, dødelig magtanvendelse fra den israelske hær, da demonstranterne ikke udgjorde en overhængende fare.
I B.T.’s fremstilling får man indtryk af, at Aladini er død i forbindelse med terror, da de kalder ham ”terrorist” flere gange og forbinder hans død med et citat om ”intifada”, som i Vesten ofte associeres med terror. Desuden skriver de om en ”mindehøjtidelighed for terroristen Ahmad Abdallah Aladini” og understreger, at han blev kaldt “martyr” efter sin død, hvilket en del læsere – når de ikke får andet at vide – nok fejlagtigt vil tro er en titel forbeholdt terrorister eller kombattanter, hvor det reelt bruges om enhver dræbt palæstinenser.
B.T. oplyser, at det ene af SoMe-opslagene, de bruger i artiklen om Aladini, er blevet slettet af Ma’aN, samme information står på NGO Monitors hjemmeside. Og B.T.’s information om, at Aladini på Facebook har postet et opslag, der angiveligt støttede Hamas, kan man også finde hos NGO Monitor i form af en henvisning til et Facebook-opslag om seks afdøde Hamasmedlemmer.
Den væsentligste forskel er, at B.T. strammer sprogbrugen sammenlignet med NGO Monitor og flere gange kalder Aladini ”terrorist”, mens NGO Monitor nævner, at han var ”kammerat” i PFLP, som er på officielle terrorlister, men ikke peger på, at Aladini har taget del i terror.
Jeg har spurgt professor emeritus ved Det Juridiske Fakultet Jørn Vestergaard om han mener, der er grundlag for, at B.T. betegner Aladini som terrorist. Det mener han ikke, der er ud fra det foreliggende: ”Men efter omstændighederne kan man måske tillade sig at betegne en sådan person som terror-sympatisør”.
Seniorforsker i Mellemøsten og terrorisme ved DIIS Lars Erslev Andersen deler Vestergaards opfattelse af, at B.T. ikke har grundlag for at kalde Aladini terrorist.
Ingen terrordomme
Tirsdag D. 17. september skiftede B.T. fokus til en anden NGO med projekter i de palæstinensiske områder, nemlig Det Danske Hus i Palæstina (DHIP). Overskriften lød: Afsløring: Topfigur i Det Danske Hus i Palæstina er dømt terrorist.
Historien handler om, at en suppleant til bestyrelsen i DHIP, palæstinenseren Daoud Ghoul, i 2016 blev dømt for medlemskab af PFLP ved en israelsk domstol. B.T. betegner det som en ”afsløring” og foregiver dermed, at de afdækker noget nyt, men som nævnt havde den proisraelske organisation MIFF (Med Israel For Fred) allerede i 2019 bragt samme historie, samme vinkel og samme påstande. MIFF’s historie fik den konsekvens, at DHIP måtte orientere Udenrigsministeriet om sagen. Ministeriet fandt dog ikke anledning til at gribe ind over for DHIP.
Modsat B.T. angiver MIFF sin kilde. MIFF har sine oplysninger fra NGO Monitor. B.T. bruger formuleringen, at de er ”i besiddelse af dommen fra 2016 mod Daoud Ghoul”. Netop de dele af 2016-dommen, som B.T. fremhæver, indgår i de citater fra dommen, som NGO Monitor har udvalgt og fremhævet på deres hjemmeside.
Juraprofessor Jørn Vestergaard: ”Det forekommer mig groft misvisende og helt uholdbart at stemple en person som terrorist alene på grund af tilknytning til en organisation, der står på en international terrorliste”
I en opfølgende artikel med rubrikken Terrordom afsløret: flere partier vil stoppe støtten til Det Danske Hus i Palæstina erklærer en række partier – DF, Danmarksdemokraterne og LA – at de vil have midlerne til DHIP bremset, mens Venstre, Socialdemokratiet og SF udtrykker stor bekymring og ønsker undersøgelse.
I afsnittet, hvor SF’s vikarierende udenrigsordfører, Serdal Benli, reagerer, fremgår det, at den præmis politikerne er blevet præsenteret for, er, at Ghoul er en “terrorist” med ”flere terrordomme” bag sig: ”Serdal Benli, kalder det således ‘helt ude i hampen’, at organisationen har en person med terrordomme i bagagen siddende på en tillidspost”.
Men NGO Monitor, der har skrevet flere gange om Daoud Ghoul, kalder ham ikke ”terrorist”. De taler heller ikke om terrordomme eller terroraktiviteter i forbindelse med Daoud Ghoul, hvilket de gør i forbindelse med mange andre personer, de retter søgelyset imod. De peger derimod på hans bånd til PFLP, som er på officielle terrorlister i EU og USA. Og på at han i 00’erne er dømt for “ideologisk motiveret vold”. Årsagen til, at NGO Monitor ikke nævner terrordomme eller terroraktiviteter er, at de ikke har belæg for at skrive det. Og B.T. fremlægger ikke mere belæg end NGO Monitor.
Ghoul har i begyndelsen af 00’erne deltaget i PFLP-relaterede demonstrationer, hvor nogen demonstranter har sat ild til skraldespande og dæk, og nogen har angiveligt i mindst et tilfælde kastet med sten og molotovcocktails mod en politistation. Deltagelse i demonstrationer af den karakter, kan føre til dom og blive betegnet som “ideologisk motiveret vold”.
Når man vurderer Ghouls konflikter med det israelske retsvæsen, skal man huske, at retstilstanden i de besatte områder, ikke er som i Danmark. Martin Krasnik har i sin bog En smal bro over afgrunden (2024) beskrevet forholdene på Vestbredden, hvor Det Danske Hus i Palæstina ligger, således:
”De [palæstinenserne] kan fængsles uden egentlig rettergang, og de er underlagt en kontrol og udsættes for overgreb, som de ingen juridisk beskyttelse har imod. Det er en forskelsbehandling, der både lyder som og ligner apartheid”.
Hvis læsere og politikere accepterer B.T.’s model for miskreditering af NGO’er i Danmark, kan vi imødese en endeløs række af ’afsløringer’ fra avisen.
Jeg har forelagt sagen om Daoud Ghoul for Jørn Vestergaard og spurgt, om man kan bruge begrebet ”terrorist” på den baggrund.
Han svarer: ”Det forekommer mig groft misvisende og helt uholdbart at stemple en person som terrorist alene på grund af tilknytning til en organisation, der står på en international terrorliste. Terrorist er man kun, hvis man medvirker til at begå terrorhandlinger, og det er der tilsyneladende ingen dokumentation for”.
Også Lars Erslev Andersen afviser anvendelsen af terrorist-begrebet på det foreliggende grundlag.
Endeløse afsløringer
At B.T. og NGO Monitor har parallelle perspektiver på NGO’er, der arbejder i Israel/Palæstina, er ikke overraskende. Men det er bemærkelsesværdigt, at B.T. med betegnelserne “terrorist” og “terrordomme” går længere end NGO Monitor ud fra det samme materiale og de samme sagsforhold. Uden at avisen henviser til eksperter eller yderligere belæg, der kan understøtte deres anklager.
Hvis læsere og politikere accepterer B.T.’s model for miskreditering af NGO’er i Danmark, kan vi imødese en endeløs række af ’afsløringer’ fra avisen.
NGO Monitors hjemmeside rummer et utal af potentielle falske ’scoops’, som postulerer, at Amnesty International, Care, Folkekirkens Nødhjælp, Danwatch, Oxfam m.fl. er forbundet med terrorisme eller med antisemitisme.
Det er en journalistisk glidebane for guilt by association, urimelig mistænkeliggørelse og skinger sensation.
Svar fra B.T.
Steffen Groth har stillet nogle spørgsmål til B.T., som besvares af redaktionschef Jacob Friberg.
Hvorfor nævner BT ikke, at de to historier om henholdsvis Aladini og Ghoul har været offentliggjort før med samme centrale oplysninger og samme vinkel af henholdsvis NGO Monitor og MIFF (med NGO Monitor som kilde)?
Jacob Friberg: Vores artikler er skrevet på baggrund af vores egen selvstændige research.
Hvorfor nævner I ikke jeres kilde, men skriver i stedet, at ”BT er kommet i besiddelse af” (artikel 1) og ”BT er i besiddelse af” (artikel 2)? Er der grund til kildebeskyttelse, når oplysningerne allerede var offentliggjort og frit tilgængelige?
Jacob Friberg: “Formuleringen “B.T. er i besiddelse af dommen fra 2016 mod Daoud Ghoul” i artiklen er ikke skrevet af hensyn til kildebeskyttelse, som du tror. Det er en formulering, der gør det klart for læseren, at B.T. selv har dokumentation for dommen.”
Hvorfor bruger I betegnelserne ”terrorist” og ”flere terrordomme” i forhold til Daoud Ghoul og ”terrorist” om Aladini, når NGO Monitor, som ikke er kendt for at forskønne de palæstinensere, de beskriver, ikke bruger de betegnelser om de samme sagsforhold og domme?
Jacob Friberg: “Historierne er skrevet på baggrund af vores egen selvstændige research. Vi bruger ordet terrorist i rubrikken, fordi Daoud Ghoul har to længere fængselsdomme bag sig fra 2005 og 2006 for at være medlem af terrororganisationen PFLP samt for ideologisk motiveret vold, og fordi han i 2016 igen blev dømt for at være medlem af terrororganisationen. Af samme grund bruger vi ordet terrordomme.
Vi bruger ordet terrorist om Abdallah Aladini, fordi han var et højt skattet medlem af terrororganisationen PFLP, udtrykte støtte til Hamas og deltog i det, som PFLP kaldte ‘Return Intifada øst for Bureij,’ hvor han blev dræbt og efterfølgende hyldet af PFLP som martyr.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
