MEDIER // KOMMENTAR – B.T. har med en kombination af sensationsjournalistik og guilt by association givet liv til fordomme og fordrejninger om Mellemfolkeligt Samvirke. Lederskribenter og politikere har på et uhyre spinkelt og ofte misforstået grundlag foreslået fjernelse af den statsstøtte, der krone for krone går til udviklingsprojekter.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
”Toppen i Mellemfolkeligt Samvirke anklages for antisemitisme” lød overskriften i B.T. d. 3. september. Dermed var startskuddet givet til en syndflod af politisk forargelse og fordrejning rettet mod den danske NGO, der arbejder for bæredygtig og demokratisk udvikling globalt.
Betegnelsen ”toppen i Mellemfolkeligt Samvirke” i B.T.’s rubrik var misvisende, men vandrede ikke desto mindre med ordet ”topfolk” via Ritzau videre til en række seriøse medier.
Der var ikke tale om ”toppen” i MS, men derimod om ét ud af 100 frivillige rådsmedlemmer, en dansk-palæstinenser sidst i halvfjerdserne, som formelt var rådsmedlem, men reelt aldrig havde deltaget i et rådsmøde. Og en 21-årig dansk-palæstinenser, som var medlem af den ulønnede bestyrelse uden mange direkte fingeraftryk på den daglige ledelse.
At betegne de to som ”toppen i Mellemfolkeligt Samvirke” er en faktuelt forkert beskrivelse designet til at dramatisere historien
At betegne de to som ”toppen i Mellemfolkeligt Samvirke” er ikke bare en tabloid tilsnigelse, men en faktuelt forkert beskrivelse designet til at dramatisere historien.
Hvad havde de to gjort sig skyldige i? De havde på deres private sociale medier delt en håndfuld satiretegninger om Israel, Netanyahu og zionisme. Tegningerne kan virke stødende og grænseoverskridende. Men ligesom med de herostratisk berømte Muhammed-tegninger er heller ikke denne satire entydig.
Rabbinerens dom
Kurt Vestergaards tegning med bomben i Muhammeds turban blev af nogle tolket som antimuslimsk satire, der associerede muslimer med terror, mens andre så den som en illustration af, at jihadister legitimerer deres angreb med islam.
På samme måde ser nogle den mest eksponerede af tegningerne i B.T.’s artikel, en tegning, der viser Hitler overdrage en stafet til Netanyahu, som antisemitisk, mens andre ser den som magt- og Israel-kritisk.
Rabbinerens dom var klar, tegningerne var antisemitiske, og han opfordrede den danske regering ”til at stoppe finansieringen [af MS] med det samme”
Analogier mellem Israel og naziregimet er grove og kan selvsagt være sårende, men er de også per definition antisemitiske? Repræsenterer Netanyahu iført en trikot farvet som det israelske flag jøder som sådan? Eller er han snarere en personificering af den højrenationale israelske regerings undertrykkelse af palæstinenserne? Og har det betydning for vurderingen, at Netanyahu selv rask væk bruger nazi-stemplet helt skævt fx over for Den Internationale Straffedomstol?
B.T. tildelte i artiklen præsidenten for De Europæiske Rabbinere rollen som autoritet i forhold til fortolkningen af satiretegningerne, hvilket svarer til at give en udenlandsk imam forrang i forhold til udlægningen af Muhammed-tegningerne.
Rabbinerens dom var klar, tegningerne var antisemitiske, og han opfordrede den danske regering ”til at stoppe finansieringen [af MS] med det samme”. Altså stop for statsstøtte øremærket til Mellemfolkeligt Samvirkes udviklingsprojekter for ligestilling, bæredygtighed og demokrati på grund af to medlemmers deling af grove satiretegninger på deres private sociale medier.
Helt proportionsløst.
Kolossal glidebane
Toppen i MS lagde utvetydigt afstand til tegningerne, som ikke afspejler organisationens holdninger. Og de to medlemmer forlod MS.
B.T. kunne dagen efter tilføje, at den ældre dansk-palæstinensiske mand i 1970’erne havde været medlem af den marxistiske bevægelse PFLP, som ifølge B.T. dengang endnu ikke var på officielle terrorlister. Det blev lanceret som en bombe, at manden, som B.T. fejlagtigt havde udnævnt til ”toppen af Mellemfolkeligt Samvirke”, for 50 år siden havde været medlem af PFLP.
Et kor af politikere og borgerlige lederskribenter kappedes nu om på et uhyre spinkelt grundlag at tegne vrangbilleder af MS og foreslå fratagelse af statsstøtten.
Danmarksdemokraterne udråbte sågar MS til ”en jødehadende organisation”, og Dansk Folkeparti trumfede ved at kalde den humanitære organisation ”terrorsympatisører”, selvom MS konsekvent har fordømt terror.
Det er en kolossal glidebane, hvis kritisable satiretegninger delt på organisationsmedlemmers private profiler kan føre til kollektiv, økonomisk afstraffelse af en hel organisation
Frederik Vad, der sjældent forsømmer en lejlighed til at gå på strandhugst i den mest højreorienterede værdipolitik, var klar til at skære i midlerne til MS, men blev dog siden korrigeret af Socialdemokratiets ordfører på området.
Til gengæld fik Vad og præsidenten for De Europæiske Rabbinere opbakning fra DF og Danmarksdemokraterne samt i Berlingske og Weekendavisen til at fjerne dele af eller hele statsstøtten til MS.
Det er en kolossal glidebane, hvis kritisable satiretegninger – som intet har med Mellemfolkeligt Samvirkes udviklingsarbejde at gøre – delt på organisationsmedlemmers private profiler kan føre til kollektiv, økonomisk afstraffelse af en hel organisation. Overraskende, hvor bredt den idé kunne vinde indpas.
Guilt by association
Men når først den frodige grobund for fordrejninger og fordomme er skabt i tabloidpressen, blandt politikere og på sociale medier, kan selv de tyndeste guilt by association-historier få vækstbetingelser.
Sådan en leverede B.T. d. 9. og 12. september, da de udbasunerede, at en palæstinensisk kvinde, der havde været frivillig for MS i forbindelse med et projekt i Gaza, som teenager i 2015 og 2018 havde deltaget i og været ordstyrer ved politiske arrangementer for PFLP.
MS havde i 2024 gratuleret hende med indstillingen til Nobels Fredspris og kaldt hende ”vores seje ven og frivillige”. I B.T.’s artikel blev det fremstillet som kompromitterende for MS – et skoleeksempel på guilt by association. Udenrigsminister Lars Løkke konstaterede derimod mere afbalanceret: ”Jeg har svært ved at forundres over, at man som NGO glæder sig over, at en af sine frivillige er blevet nomineret til Nobels Fredspris”.
På B.T. får urimelige associationer, insinuationer og sensationsjournalistik friløb
At have deltaget i politiske møder i PFLP – en bevægelse, som har begået terror – er ikke det samme som at have været involveret i planlægning eller udførelse af terror.
I de ulovligt besatte og blokerede områder, Vestbredden og Gaza, gælder det for alle de store politiske bevægelser – inklusive det ledende parti på Vestbredden, Fatah – at de har både politiske, sociale og militære grene.
Også Hamas rummer ud over den terroristiske gren en civil og en social gren, hvilket har fået Politikens mangeårige mellemøstkommentator Anders Jerichow til at understrege, at ”derfor giver det ikke meget mening altid at benævne Hamas en terrorbevægelse”.
Inden for international ret skelner man skarpt mellem kombattanter og civile aktører, de første er legitime militære mål, de sidste er ikke.
Den skillelinje er det vigtigt at holde sig for øje i forbindelse med de palæstinensiske bevægelser som PFLP, der både tæller militante og civile aktører. Det er også væsentligt, når man skal vurdere en kvindes fortidige forbindelse med PFLP, i dette tilfælde en teenagers deltagelse i politiske møder. Og ikke mindst, når man skal vurdere B.T.’s forsøg på at påføre MS skyld via forbindelse eller association til kvinden, som har en fortidig forbindelse til PFLP.
Inden for retorikken anses guilt by association for en argumentatorisk eller logisk fejl, og i juraen er det selvfølgelig, bortset fra de mest totalitære stater, utænkeligt at betragte personer eller organisationer som skyldige, fordi de har haft forbindelse med en person, som engang har haft forbindelse med en bevægelse, som har begået ulovlige handlinger.
Men på B.T. får urimelige associationer, insinuationer og sensationsjournalistik friløb.
Vi har derfor næppe hørt det sidste til B.T.’s kampagne mod MS eller andre humanitære organisationer. Når man betjener sig af tabloide metoder, en meget elastisk form for guilt by association og ikke sondrer mellem deltagelse i politiske møder, socialt arbejde og terroraktiviteter, er der utvivlsomt materiale til flere skævvredne oppustede historier i organisationer, der prøver at yde hjælp i det sønderbombede, nødstedte Gaza.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
