
NYHED // POV OVERBLIK – Der er næsten ingen mennesker tilbage, som lever i lande med god pressefrihed. Reporters Sans Frontières (RSF) eller Journalister Uden Grænser advarer efter sin sidste årlige opgørelse: Pressefriheden er på sit laveste i et kvart århundrede. Det netop offentliggjorte globale rangliste beskriver udviklingen som et strukturelt tilbageslag for uafhængig journalistik verden over.
Ifølge RSF er situationen nu så alvorlig, at mere end halvdelen af verdens lande befinder sig i kategorierne “svær” eller “meget alvorlig” pressefrihed. Andelen af verdens befolkning, der lever i lande med “god” pressefrihed, er samtidig faldet dramatisk fra 20 procent til under 1 procent.
Ifølge France24 opnår kun syv lande, alle i Nordeuropa prædikatet ”god”. Norge ligger øverst, og Danmark indtager fjerdepladsen med Nederlandene og Estland på henholdsvis anden- og tredjepladsen.
Der bliver målt på fem indikatorer: økonomiske, juridiske, sikkerhedsmæssige, politiske og sociale indikatorer. Og i løbet af de sidste 25 år er gennemsnits-scoren på de lande, som er med i opgørelsen ikke været lavere.
For eksempel befinder USA sig nu i kategorien ”problematisk”. Landet er faldet syv pladser ned ad ranglisten og ligger nu mellem Botswana og Panama. RSF giver præsident Donald Trump skylden, fordi hans angreb på pressen er ”systematiske” og for eksempel er resulteret i at en journalist fra Salvador blev anholdt og udvist, fordi han skrev om anholdelser af migranter. Samtidig anses den reducerede støtte til amerikanske medier, såsom radioen NPR, også som et angreb på kvalitetsjournalistikken, skriver France24.
RSF vurderer, at udviklingen ikke er tilfældig. Den er drevet af en række aktører med direkte ansvar for tilbagegangen. Organisationen peger på autoritære stater, politiske magthavere, økonomiske interesser og digitale platforme som centrale faktorer bag presset på medier globalt.
RSF skriver blandt andet i sin lancering af årets rangliste: “Autoritære stater, medskyldige eller inkompetente politiske magthavere, grådige økonomiske aktører samt underregulerede onlineplatforme er direkte og i overvejende grad ansvarlige for det globale fald i pressefriheden.”
Organisationen advarer samtidig om, at passivitet i sig selv er en form for accept af udviklingen og opfordrer politikere til at give journalister stærkere juridiske og politiske værn for at beskytte deres arbejde.
RSF’s generalsekretær fremhæver også, at angreb på pressefriheden i dag er blevet mere sofistikerede og udbredte. Det omfatter blandt andet kriminalisering af journalistik ved at implementere lovgining der henviser til national sikkerhed, der bliver gennemført retssager mod medier og der bliver stukket en kæp i hjulet for den undersøgende journalistik.
Organisationen mener, der skal iværksættes effektive foranstaltninger, der beskytter journalister, der skal ses som vigtige instrumenter for forandring. De internationale beskyttelsesmekanismer i dag er for svage, mens straffrihed for overgreb på journalister er udbredt.
Reuters skriver om vigtigheden af sin egen prisbelønnede og undersøgende journalistik. Bureauet blev for nylig hædret af Overseas Press Club i New York for blandt andet serien “Conflict in Congo”, der dokumenterer krigsforbrydelser og seksuel vold i det østlige Congo. Også serien “Syria after Assad”, der afdækker magtstrukturer efter regimets fald har haft betydning. Ifølge juryen blev arbejdet rost for at kombinere “ihærdig journalistik” med “udsøgt fotografering” og stor journalistisk klarhed.
Fire vigtige:
1. Historisk lavt niveau
Den gennemsnitlige score for pressefrihed er den laveste i 25 år. Over halvdelen af verdens lande er i de to dårligste kategorier.
2. Juridisk pres er den største forværring
Af de fem indikatorer – økonomisk, juridisk, sikkerhed, politisk og social – er det galt med juraen. Loven bliver med andre ord brugt mod journalister.
3. Store fald i Nord- og Sydamerika
USA er faldet syv pladser, mens for eksempel Ecuador og Peru oplevert markant tilbagegang i pressefriheden.
4. Toppen og bunden
Norge ligger for tiende år i træk nummer et på listen, men Eritrea for tredje år i træk indtager sidstepladsen.
Se hele landelisten fra RSF om pressefrihed
Læs France24
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og