UKRAINE OG EU # 20 // NYHED // OVERBLIK – Alle EU’s 27 medlemslande har nu sagt ja til, at Ukraine kan starte forhandlinger om at blive optaget i det europæiske fællesskab. Hidtil har Ungarn blokeret for optagelse, men i går indgik Ukraine og Ungarn en aftale om rettigheder for det ungarske mindretal, som bor i det vestlige Ukraine. Det var udslagsgivende.
Kort før midnat skrev Ukraines premierminister Yulia Svyrydenko på X: “Fantastiske nyheder – alle EU-landene har givet grønt lys”.
Det kom blot et par timer efter, at Ungarns premierminister Péter Magyar annoncerede, også på X, at han efter blot tre uger som regeringschef havde landet en vigtig aftale, som hans forgænger Viktor Orbán ikke kunne få hjem. Nemlig en aftale om, at Ukraine i nær fremtid vedtager en lov, der beskytter landets 100.000 etniske ungarere og deres ret til at tale eget sprog samt beskyttelse af mindretalsrettigheder i uddannelsessystemet, kulturlivet og politisk.
“Hvis Ukraine lykkes med at afslutte alle 33 forhandlingsrunder i løbet af de næste 10 til 15 år, så vil Ungarn støtte, at Ukraine bliver optaget”, skrev Magyar, som var på besøg i Paris, blandt andet.
Begejstringen i Kiev var stor: “Vi er et skridt tættere på EU-medlemskab og bevæger os støt mod vores mål”, skrev Yulia Svyrydenko videre.
Moldova, som er Ukraines lille naboland mod sydvest, kommer med i samme ombæring, og har fået lov til at starte tiltrædelsesforhandlinger samtidig med Ukraine. Cypern, som har EU’s formandskab i dette halvår, annoncerede ligeledes på X i går aftes, at arbejdet med formelt at åbne de første forhandlingskapitler er sat i gang. Det omfatter blandt andet ”spørgsmål om retsstatsprincipper, demokratiske standarder og grundlæggende institutionelle reformer.”
Ifølge formandskabet er der tale om “en betydelig milepæl” i de to landes europæiske integrationsproces. De sender et stærkt signal om EU’s enhed og vilje til udvidelse, skriver POLITICO.
Striden om det ungarske mindretal er gammel og tog fart, da undervisningssystemet i Ukraine blev reformeret. Her blev ukrainsk sprog styrket som det primære undervisningssprog, hvilket Ungarn mener vil begrænse mindretallets mulighed for at bruge deres modersmål.
Ifølge Reuters indebærer den nye aftale blandt andet, at Ukraine vil genoprette et særligt skolesystem for etniske mindretal, så børn kan benytte deres modersmål gennem hele skoleforløbet. Ungarske elever skal desuden kunne anvende ungarske nationale symboler ved højtider og aflægge eksamener på ungarsk.
Ungarn var i Viktor Orbáns regeringstid blandt de mest Ukraine-skeptiske i EU og modsatte sig gentagne gange både økonomisk støtte til Kyiv og fremskridt i landets medlemskabsproces. Reuters skriver, at bedre relationer mellem Budapest og Kyiv er afgørende for EU’s samlede opbakning til Ukraine under krigen mod Rusland.
Selv om Magyar har anlagt en mindre konfrontatorisk kurs, afviser han dog at fremskynde Ukraines medlemskab. Ifølge Politico understregede han, at hvis Ukraine får det formelle på plads, dvs. afslutter alle forhandlinger, så vil Ungarn afholde en folkeafstemning om spørgsmålet.
Ifølge Politico forventes EU’s fælles position at blive endeligt godkendt i næste uge, hvilket kan bane vejen for særskilte regeringskonferencer med de to kandidatlande den 15. juni i Luxembourg, som så baner vej for at optagelsesforhandlingerne formelt går ind i næste fase.
Alle skridt i EU’s optagelsesproces kræver enstemmig opbakning fra samtlige 27 medlemslande.
Læs hele Petér Magyars opslag på X her
Læs Reuters og POLITICO
Ukraine og EU
Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har krigen fyldt meget i nyhedsstrømmen, og den har sat sit tydelige præg på debatten i Europa. Før krigen havde Ukraine et ønske om at blive medlem af EU, og dette er stadig en vigtig del af vores forhold til Ukraine. Men Ukraine-sagen har også delt holdningerne i Europa, både hvad angår støtten til landet i krigen mod Rusland, og til hvordan det fremtidige samarbejde skal se ud.
Med dette tema kaster POV det store blik på Ukraine og vores forhold til Ukraine. Hvordan har krigen i Europas baghave påvirket den indre sammenhængskraft i EU? Ser EU sig selv som en mægler i krigen, og i hvor høj grad betragter vi den militære indsats som en hjælp og støtte til det trængte land?
Hvordan har det påvirket EU’s forhold til Rusland? Og hvad betyder det eksempelvis, at EU’s samhandel med Rusland havde en samlet værdi på mere end 250 mia. euro, hvilket langt overstiger samhandelen med Ukraine?
Gennem temaets artikler og læserarrangementer vil POV både tage fat på de strategiske og storpolitiske dagsordener og det mere nære som økonomi og de praktiske konsekvenser, hvilket alt sammen har indflydelse på, hvordan vi betragter Ukraine, som ligger lige op ad EU’s ydre grænse.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og