Autister har svært ved at finde arbejde – behøver det virkelig at være sådan?

af i Arbejdsmarked/Politik & Samfund

ARBEJDSMARKED // KOMMENTAR – Der er masser af forhindringer, når autister* vil have job – og de fleste kommer fra arbejdsgiverne, men behøver det virkelig at være sådan, spørger Helle Øvlis Jørgensbye. Mange mennesker med en autismediagnose arbejder nemlig fokuseret og ansvarsfuldt, og de besidder en evne til for alvor at tænke ud af boksen.

Kære arbejdsgiver,

Leder du efter en medarbejder, der ikke bekymrer sig om at være populær, men hellere vil arbejde? En der er ansvarsfuld, målrettet, loyal, kreativ, (hyper) fokuseret, detaljeorienteret og ikke mindst stabil. Det er der tilsyneladende mange arbejdspladser, der gør når man læser jobannoncer.

Det er netop de personlighedstræk, der karakteriserer folk med asperger/autisme. Aspergerdiagnosen, som mange nok kender, betragtes i dag som en del af den bredere betegnelse – autismediagnose. Der er ret mange af os: Mere end 1 ud af 100 i Danmark har den diagnose, og der er sandsynligvis mange flere som ikke har fået diagnosen. Ser vi mod USA og Canada taler man om 1 ud af 60, det er i virkeligheden nok et mere retvisende tal.

I Danmark er ca. 70.000 mennesker diagnosticerede med autisme, det er mere end 1 ud af 100″ – Kilde: Landsforeningen Autisme

Det er ret mange mennesker. Nogle har en intelligens ud over det normale, nogle er mere gennemsnitlige og nogle har et meget stort plejebehov. Vi er en meget broget skare, og det er bestemt en sandhed at ”har du truffet én autist har du truffet én autist”. Alligevel fremfører jeg den påstand, at de af os, der kan arbejde, er ualmindelig dedikerede i det, vi gør. Mange har en evne til at tænke ud af boksen – altså sådan rigtigt, og ikke som en fortærsket floskel om, at nu skal vi tænke anderledes. Mange har imidlertid utrolig svært ved at få arbejde, selv om vi opfylder de kriterier. Det er nemlig kun hver tiende autist, der er i ordinær beskæftigelse.

Kun hver tiende er i ordinær beskæftigelse på fuldtid eller deltid, mens 40 procent lever af kontanthjælpslignende ydelser” – Kilde: Landsforeningen Autisme

Der er som sagt rigtig mange, der gerne vil i arbejde enten fuldtids eller i flexjob. Hele tiden hører man, at der mangler arbejdskraft, men alligevel er det svært, når man har en autismediagnose. Der er selvfølgelig flere grunde. Én af dem er fordomme, en anden er kommunikation. Vi kommunikerer anderledes end folk, der ikke har autisme. Mange opfatter det, der bliver sagt, meget bogstaveligt og kommunikerer selv uden skjulte undertoner. Det kan være rigtig svært at komme igennem en jobsamtale, når man taler to forskellige ”sprog”.

Lad mig give et eksempel:

Jeg var til jobsamtale i en offentlig forvaltning – det var blandt andet noget med en ny database, der skulle implementeres og et stort teknisk sagsområde man skulle sætte sig ind i. Kontorchefen startede med at spørge: Hvad tror du så dette job går ud på? Jeg var fuldstændig paf og overvejede om, der overhovedet var styr på noget som helst i den afdeling, siden de kunne spørge så tåbeligt. Jeg har senere læst, at det er en interviewteknik, der skal forhindre, at den jobsøgende kan gætte, hvilke færdigheder arbejdsgiveren søger!

Nu gider jeg ikke lege gættelege og havde åbenbart ikke det helt rigtige svar som kontorchefen fiskede efter – borgerbetjening. Det gik heller ikke så godt med resten af samtalen, der fortsatte i samme spor. Det gik heller ikke spor godt, da jeg mente, at jeg let kunne sætte mig ind i deres komplicerede sagsområde (det kan jeg! Det er faktisk en af mine spidskompetencer at sætte mig ind i nye ting). De troede helt åbenlyst ikke på, at jeg ville kunne gøre noget så ”svært”.

Den nyeste forskning fra 2019 viser, at autistiske personer er bedst til at dele informationer med andre autister og det samme gælder også for personer uden autisme. Det vil altså sige, at vi har lettest ved at dele information med personer inden for vores egen neurotype

Det, der var mest svært i den situation, var at gætte, hvad kontorchefen ville have mig til at svare. Jeg dumpede med et brag, selv om jeg tror selve jobbet egentlig var let nok. Jeg gik også derfra med en følelse af, at der bare slet ikke var styr på projektet med databasen, og jeg tænker jævnligt på, hvor mange millioner af skatteborgernes penge, de har tænkt sig at kaste efter noget, der virkede temmelig uigennemtænkt.

Det her er et typisk eksempel på, hvad der sker, når en autistisk jobsøgende skal kommunikere med en ikke autistisk arbejdsgiver, som slet ikke er gearet til, at mennesker tænker anderledes end dem selv. Jeg reagerede på en jobannonce, hvor de ledte efter en detaljeorienteret medarbejder med teknisk erfaring. Jeg gik fra jobsamtalen med en følelse af, at de hellere ville have radiovært-type, der kunne snakke i tomgang i to timer. Det var en virkelig dårlig oplevelse.

Den nyeste forskning fra 2019 viser, at autistiske personer er bedst til at dele informationer med andre autister og det samme gælder også for personer uden autisme. Det vil altså sige, at vi har lettest ved at dele information med personer inden for vores egen neurotype. Endvidere vil ikke-autister ofte afskrive os efter få sekunder som ”mærkelige/anderledes”. Så er det jo ikke så sært, at det er vanskeligt at bestå et jobinterview. Her ligger måske noget af forklaringen på, hvorfor det er nemmere for autister at få foden indenfor i computerbranchen – ved en jobsamtale vil der sandsynligvis være en person til stede med autistiske træk og et fokus på arbejde, resultater og direkte kommunikation. Ansætterne taler samme sprog som de mennesker, de ansætter. En form for selvforstærkende effekt.

Den afskrivning af folk, der er anderledes, går naturligvis ud over dem, der bliver afskrevet, men det går også ud over arbejdsmarkedet. Den tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har sammen med Landsforeningen Autisme slået til lyd for et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der også er plads til folk med en autismediagnose. Men det handler jo ikke kun om rummelighed, det handler også om, at virksomhederne går glip af vigtig – men måske lidt anderledes – arbejdskraft.

Jeg reagerede på en jobannonce, hvor de ledte efter en detaljeorienteret medarbejder med teknisk erfaring. Jeg gik fra jobsamtalen med en følelse af, at de hellere ville have radiovært-type, der kunne snakke i tomgang i to timer. Virkelig dårlig oplevelse

Ud over loyalitet får man sandsynligvis en medarbejder, der er ærlig, anti-autoritetstro og har stor retfærdighedssans. Det er jo ikke altid noget, der er efterspurgt – især ikke hvis medarbejderen er klogere end chefen. De fleste autister har en tendens til at sige sandheden, det gælder også hvis dit ellers superoptimerede, floskelfyldte, buzzword-inficerede forslag er noget l…. Vi følger ikke flokken, men står udenfor på godt og ondt.

Vi skal naturligvis ud og tjene penge for at få samfundets hjul til at køre, og det vil vi også rigtig gerne. I den sammenhæng er det dybt problematisk, at en stor del af de personer der “hører ind under psykiatrien” som folk med en autismediagnose gør, har så svært ved at komme ud i beskæftigelse og blive en del af samfundet. Det rummelige arbejdsmarked skal derfor være mere end et smart Corporate Social Responsibility (CSR) statement. Her er tre hurtige råd til arbejdsgiverne om, hvordan de kan bidrage til det:

  • Efterlyser du en detaljeorienteret og teknisk type i din jobannonce, så stå ved det til ansættelsessamtalen. Lad interviewtypen følge jobbeskrivelsen i stedet for at hoppe på den nyeste trend indenfor konsulentbranchen.
  • Undgå åbne spørgsmål! Dette er måske modsat, hvad du ellers ville gøre, men direkte og åben kommunikation er bare så meget lettere.
  • Vær åben for, at dine ansøgere er anderledes end dig selv. Du får kun de samme gamle løsninger ved at ansætte nogen, der er magen til dig selv.

Heldigvis er psykiatrien og psykisk sundhed omsider ved at komme på dagsordenen med kampagnerne #enmillionstemmer og #VærdigPsykiatriForAlle. Det er mit håb, at det nye flertal i Folketinget vil forpligte sig til at arbejde videre med problemstillingen. Der er så meget at vinde for både autister og for samfundet.

*Jeg bruger ordet autist og ikke person med autisme. Det er sådan, de fleste autister foretrækker at omtale sig selv, da autismen er noget iboende og en stor del af vores personlighed. Dette er i modsætning til, hvad mange forældre, behandlere og professionelle foretrækker. Jeg vil henvise til Chris Bonellos undersøgelse fra 2018.


Kilder:

Landsforeningen Autismes inklusionsundersøgelse 2019

Prevalence of Autism Spectrum Disorder Among Children Aged 8 Years — Autism and Developmental Disabilities Monitoring Network, 11 Sites, United States, 2014

Autism Spectrum Disorder among Children and Youth in Canada 2018.

Diversity in social intelligence.


Foto: Tim van der Kuip on Unsplash.

Helle Jørgensbye er uddannet cand. scient. i biologi og geografi, har en Post Grad Certificate in Law of The Sea og en Ph.D i havbiologi.

Hun har arbejdet og boet i Grønland, Tanzania og Danmark.

Mor til fire og med diagnoserne asperger og tourettes syndrom.

Seneste artikler om Arbejdsmarked