At skrive kroppen: De kvindelige billedkunstneres skrift på Den Frie

i Kultur/Kunst af

KUNST // ESSAY – ”Den feminine skrift indstifter brud og oprør, et feminint jeg på dette feminine jegs egne betingelser, en frigørelse af den feminine subjektivitet og en ankomst for kvinden til historien. En ankomst for den kvindelige kunstner til kunsthistorien.” Billedkunstner og filosof Dorte Jelstrup introducerer værker fra og tankerne bag udstillingen Writings of Bodies <<<We Know It from the Inside>>>.

I disse decemberdage kan man opleve en udstilling med fortrinsvis nye værker skabt af 13 af Danmarks mest fremtrædende kvindelige kunstnere. Udstillingen, der bærer titlen Writings of Bodies <<<We Know It from the Inside>>>, finder sted på Den Frie Udstillingsbygning i København, og den er kurateret af tre kunstnere, nemlig Elisabeth Toubro, Kathrine Ærtebjerg samt denne skribent, Dorte Jelstrup.

Det følgende er på denne vis så langt fra at være en anmeldelse af udstillingen, som noget kan være. Tværtimod er det kommende en introduktion til nogle af de tanker, der ligger bag udstillingen, samt en indgang til et udvalg af de værker, man som betragter kan opleve på udstillingen.

Læs Jakob Brønnums anmeldelse af udstillingen her.

Der er med andre ord tale om et endog meget subjektivt partsindlæg, der kredser om det grundstof, som udstillingen er rundet af.

Tematisk afsæt

Writings of Bodies <<<We Know It from the Inside>>> henter sit tematiske afsæt i en legendarisk tekst fra den filosofiske feministiske æstetik: The Laugh of the Medusa fra 1976, forfattet af den franske filosof, kritiker, digter og dramatiker Hélène Cixous.

I The Laugh of the Medusa giver Cixous en brændende, indtrængende og passioneret opfordring til den kvindelige kunstner om at skrive sig selv og sin egen krop ud i tekstlige artefakter – en opfordring som også lader sig udstrække til at gælde den kvindelige billedkunstner.

Cixous betoner i The Laugh of the Medusa, at sigtet for den kvindelige kunstner er at skrive en feminin skrift, en såkaldt ecriture feminine. En skrift, der er rundet af kroppen, af det feminine selv, af den feminine subjektivitet, af den kvindelige skabers sanselige erotogenitet samt af den kvindelige skabers ubevidste mentale liv.

Det er en feminin skrift, der på en gang er skøn – “Beauty will no longer be forbidden“, siger Cixous direkte i The Laugh of the Medusa – og som samtidigt subersivt indskriver selve muligheden for social og politisk forandring, forandring i samfundet, mellem mennesker og mellem kønnene.

Det er en feminin skrift, der folder sig ud i mangeartede former, en skrift, der er generøs, rig, givende, opfindende og ekstatisk eksperimenterende; en skrift, der flyder i fantasmer, og som udgår ikke bare indefra selvets indre erotiske kammer og bevidsthedsliv, men som også emanerer inde fra det punkt i det overleverede og dominante falliske sprog, hvor kvinden har været bragt til tavshed – og dette med henblik på at ryste og bryde netop dette falliske sprogs dominans.

Det er en feminin skrift, der på en gang er skøn – “Beauty will no longer be forbidden“, siger Cixous direkte i The Laugh of the Medusa – og som samtidigt subersivt indskriver selve muligheden for social og politisk forandring, forandring i samfundet, mellem mennesker og mellem kønnene.

Værker af Jeannette Ehlers. Foto: Anders Sune Berg.

Det er en feminin skrift, der indstifter en radikal tingenes mutation, og som i det moment, den folder sig ud, kaster veletablerede strukturer og magtforhold ud af balance.

Det er en omstyrtende skrift, en skrift, der ved dens forankring og fundering i kvindens krop og liv bærer en narrativ transformationens radikalitet i sig.

Det er en skrift, der er den kvindelige kunstners. Det er en skrift, der er den kvindelige billedkunstners.

Fortællinger om egne levede liv og erfaringsregistre

Indstiftelsen af denne feminine skrift graver stof, drømme og beretninger frem og ud af det tavshedens mørke, som repressionen af den kvindelige kunstner historisk set har udvirket.

Den feminine skrift indstifter brud og oprør, et feminint jeg på dette feminine jegs egne betingelser, en frigørelse af den feminine subjektivitet og en ankomst for kvinden til historien. En ankomst for den kvindelige kunstner til kunsthistorien.

Ved denne feminine skrift fremskriver de kvindelige kunstnere gennem deres kroppe, ved deres kroppe og med deres kroppe alle de fortællinger om egne levede liv, oplevelseshorisonter og erfaringsregistre, som hidtil ikke har været indskrevet i det billedkunstneriske felt, i kunsthistorien og i samfundet som helhed.

Ved denne feminine skrift fremskriver de kvindelige kunstnere gennem deres kroppe, ved deres kroppe og med deres kroppe alle de fortællinger om egne levede liv, oplevelseshorisonter og erfaringsregistre, som hidtil ikke har været indskrevet i det billedkunstneriske felt, i kunsthistorien og i samfundet som helhed.

Med Writings of Bodies <<<We Know It from the Inside>>> søges tilvejebragt en udstillingsmæssig kontekst, hvor billedkunstneriske narrativer, der fokuserer på de deltagende kvindelige kunstneres egne oplevelseshorisonter, drømme og forestillinger, præsenteres for et kunstinteresseret publikum i Danmark.

Og med dette klassiske feministiske, filosofisk æstetiske udgangspunkt åbner Writings of Bodies <<<We Know It from the Inside>>> sig ydermere ud mod billedkunstneriske sonderinger af konstruktivistiske afsøgninger af kønnet, post-kolonialistiske positioner samt krystallisationer af non-binære kønsmæssigheder – alt sammen i billedkunstneriske former og fremtrædelser.

Kunstværket som et kroppens udsagn

Writings of Bodies <<<We Know It from the Inside>>> viser værker af Lise Blomberg, Ursula Reuter Christiansen, Jeannette Ehlers, Marianne Therese Grønnow, Lea Guldditte Hestelund, Dorte Jelstrup, Kirsten Justesen, Sophia Kalkau, Stense Andrea Lind-Valdan, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Elisabeth Toubro, Maria Wæhrens og Kathrine Ærtebjerg.

På udstillingen kan man blandt mange andre værker eksempelvis opleve en større skulptur af Sophia Kalkau. Skulpturen udgør en stor kuglelignende tredimensionel forekomst med et hul, så betragteren kan se ind i dens indre. Skulpturens indre er malet rødt og indikerer, at i dette værk møder vi en morfologisk gestaltning, der henviser til kvindens livmoder.

Skulpturens indre er malet rødt og indikerer, at i dette værk møder vi en morfologisk gestaltning, der henviser til kvindens livmoder.

Kalkaus skulptur konfronterer ved sin formsikre fremtoning en udtalt skulpturbevidsthed med en opfattelse af skulpturen som en kvindelig krop og et kvindeligt kropstegn. Resultatet er et angreb på den klassiske skulpturtradition som et måske fallocentrisk system, men også en påpegning af, at skulpturen som et kroppens udsagn kan tale traditionelt etablerede værdihierarkier midt imod også i en societal kontekst.

Værker af Sophia Kalkau. Foto: Anders Sune Berg.

Stense Andrea Lind-Valdan præsenterer på udstillingen en serie malerier på papir, der i et informelt flydende sprog knytter an til en næsten lyrisk abstrakt modernisme i en samtidig kropsligt funderet konfrontation med og transformation af denne.

Betragteren aner som et resultat heraf repræsentationer af Lind-Valdans eget skød på de strømmende malerier.

Lind-Valdan skriver meget direkte sin egen kvindelige krop ud i disse malerier på papir ved at lade sit køn og skød være det middel, som farven påføres med på billedfladerne.

Betragteren aner som et resultat heraf repræsentationer af Lind-Valdans eget skød på de strømmende malerier. Værkerne lader sig fortolkningsmæssigt læse som en afvisning af den lyrisk abstrakte modernisme som et system sat af fallos i en samtidig betoning af dén kvindelige kropslige subjektivitet, som den falliske modernisme repressivt udgrænser.

Værker af Stense Andrea Lind-Valdan. Foto: Anders Sune Berg.

Subversiv billedrefleksion

Jeannette Ehlers præsenterer på udstillingen et helt nyt videoværk samt et fotografisk værk; der er tale om arbejder, som i en grundlæggende dekolonialistisk bestræbelse reflekterer over hvidhedens historiske slavegørelse af farvede, men også spørgsmålet om, hvad det vil sige at være en farvet krop i en kontemporær societal kontekst, hvor hvidhedens anti-pluralistiske dominans og racisme til stadighed udgør, hvad der i enhver forstand lader sig betegne som moralsk uacceptable størrelser. I en billedmæssig form beretter Ehlers med en grundlæggende bevidsthed om intersektionalitet om de erfaringsregistre, som er den kvindelige, farvede krops.

I en billedmæssig form beretter Ehlers med en grundlæggende bevidsthed om intersektionalitet om de erfaringsregistre, som er den kvindelige, farvede krops.

Marianne Therese Grønnow viser på udstillingen en serie tegninger i form af selvportrætter, hvor Grønnow blander sit eget selv med en række kendte, historiske kunstnerskikkelser, hvoraf mange er mandlige kunstnere. Resultatet er en serie billednarrativer, hvor der berettes om non-binære kønspositioner, kønsskifte og kønnet som en flydende og ustabil størrelse.

Samtidigt udgør Grønnows tegninger en subversiv billedrefleksion over kunstneren som ikke blot en maskulin størrelse; ved at blande sit eget feminine selv med de kendte kunstnerskikkelser baner Grønnow vejen for den grundlæggende tanke, at også kvinden kan være den geniale kunstner.

Værker af Marianne Therese Grønnow. Foto: Anders Sune Berg.

Skulpturen som krop og kvinders konfrontation med omverdenen

Elisabeth Toubro viser på Writings of Bodies <<<We Know It From the Inside>>> en serie nye skulpturelle værker. Denne nye skulpturgruppe fremstår dels som store rygsække og dels som sorte tavler, der er skabt af beklædningsstykker. På disse sidstnævnte tavler er der skrevet forskellige tekster. På en tavle kan man læse en oplistning af udbredte fordomme mod kvinder, på en anden er der skrevet “Det private er politisk” og på en tredje har Toubro angivet FN´s verdensmål for bæredygtig udvikling: Ligestilling mellem kønnene.

På en tavle kan man læse en oplistning af udbredte fordomme mod kvinder, på en anden er der skrevet “Det private er politisk” og på en tredje har Toubro angivet FN´s verdensmål for bæredygtig udvikling: Ligestilling mellem kønnene.

Symbolsk henviser rygsækkene til den store mængde af overbevisninger og konventionelt satte normer, men også erindringer og andet personligt stof, som hvert enkelt menneske bærer rundt på i tilværelsen. Rygsækkene antager også karakter af at være meningsbærende tegn, og hos Toubro møder betragteren således en skulpturopfattelse, hvor skulpturen grundlæggende ses som en semantisk størrelse sideløbende med dens væren som tredimensionel form.

Værker af Elisabeth Toubro. Foto: Anders Sune Berg.

Ved inddragelsen af beklædningsstykkerne i tavlerne peger Toubro tillige på en opfattelse af skulpturen som krop. Sigtet er at indbyde betragteren til et fortolkningsmæssigt spil, hvor der imaginativt afprøves nye meningslag i skulpturen sideløbende med den også mere specifikt morfologiske gestaltning af en skulpturel udpegning af forskellige tilstande i kvinders konfrontation med omverdenen.

Underbelyste erfaringshorisonter

Maria Wæhrens præsenterer på Writings of Bodies <<<We Know It From the Inside>>> en serie malerier, der med udgangspunkt i queer-tanker afsøger det kropslige subjekt som kønsmæssigt set flydende. I et næsten surrealt sprog tematiseres kropslige erfaringer, der bevæger sig hinsides binære kønskategoriseringer. Dette gennemfører Wæhrens i et medie, nemlig maleriet, der traditionelt udgør et maskulint domæne.

Værk af Maria Wæhrens. Foto: Anders Sune Berg.

Wæhrens’ værkgruppe kan fortolkningsmæssigt aflæses som en serie af selvportrætter, hvor en kropsligt aftegnet subjektposition, der normativt sætter en ny frihed fra undertrykkende societale konventioner, males frem. Resultatet er en række meget originale billedmæssige fremstillinger af kropslige erfaringsregistre, der subversivt underminerer traditionelt givne kønsopfattelser i en fremdragning af en frisættende bestræbelse. Wæhrens er på denne vis at opfatte som en erobrer af et nyt meningsmæssigt terræn, dels indenfor maleriet i snæver forstand og dels også i henseende til billedmæssige formuleringer af hidtil underbelyste erfaringshorisonter inden for kunstens felt såvel som i samfundet som helhed.

Wæhrens’ værkgruppe kan fortolkningsmæssigt aflæses som en serie af selvportrætter, hvor en kropsligt aftegnet subjektposition, der normativt sætter en ny frihed fra undertrykkende societale konventioner, males frem.

Lilibeth Cuenca Rasmussen viser på udstillingen fire nye, store performative fotografiske værker, der alle afbilder kunstneren selv iklædt kostumer, som Cuenca Rasmussen også selv har skabt. Denne værkgruppe tematiserer størrelser som kvindeidentiteter i et historisk perspektiv, men også national identitet i en refleksion over, hvad det vil sige at høre til i et samfund, og hvad det vil sige at være fri i forhold til nævnte identiteter opfattet som angivelser af snærende kategoriale tilhørsforhold, der repressivt stækker den enkelte.

På et af fotografierne møder betragteren Cuenca Rasmussen i et hvidt kostume, der på én gang henviser til historiske skandinaviske folkedragter, men også associerer til en hvid brudekjole. På et andet fotografi bærer Cuenca Rasmussen en gennemsigtig rød tylkjole over denne hvide kjole, og henvisningen til det rød-hvide danske flag fremstår herved som markant. På et tredje fotografi står Cuenca Rasmussen iklædt en ligeledes hvid kjole, der konnoterer skandinavisk folklore, men også en statuarisk stasis. Fastfrysningen af individet i en tradition præget af hvidhed reflekteres herved. I et fjerde fotografisk værk ser betragteren Cuenca Rasmussen vende sig mod billedets højre kant; hun er klædt i korte bukser, har kastet kjolerne af sig og er i sølvfarvede cowboystøvler på vej ud af billedet i en performativ emancipatorisk bevægelse.

Værker af Lilibeth Cuenca Rasmussen. Foto: Anders Sune Berg.

Røde valmuer, der henviser til blod og død

Kirsten Justesen viser på Writings of Bodies <<<We Know It From the Inside>>> en større serie performative fotografier, hvor kunstnerens nøgne krop udtrykt som en fundamental skulpturel subjektivitet interagerer med forskellige animalske størrelser knyttet til havet, eksempelvis en pighvar, en sæl og en række af fladfisk.

Værker af Kirsten Justesen. Foto: Anders Sune Berg.

Resultatet er en serie kraftfulde fotografiske værker, hvor Justesen dels reflekterer over det maritime, havet, som konventionelt sat tegn for en urkvindelig naturkraft, og dels betoner forhold mellem kroppe, hvoraf nogle er taget ud af deres vanlige element, havet, som konsekvens af magtforhold. Værkernes syntetiserende integration af kvindekrop og dyr fra havet angiver tillige en betoning af det dyriske i samklang med et kvindeligt jeg; den kvindelige kunstner som skulpturel krop træder i Justesens værker frem som en stærk autonom subjektivitet, der i agens griber ud efter den subjektposition, som også er dyrisk.

Samlet lader tegningen sig fortolkningsmæssigt aflæse som en angivelse af et modsætningsfyldt og problemtynget forhold til manden som den størrelse, der både er mål for kvindens erotisk ladede rettethed, og som samtidigt er den, der dræber hende.

Ursula Reuter Christiansen viser på Writings of Bodies <<<We Know It From the Inside>>> en ny, større tegning på sort tekstil monteret på rødt stof. På denne tegning afbildes en kvinde; ud af kvindens mund er der aftegnet en slags diskursiv tale, konkret i form af perlekædelignende, kurvede slyngninger, der associerer til en kvindelig forførerisk tale. Ydermere kan betragteren på tegningen se en række knivlignende genstande, der associerer til fallos, opfattet som et drabsvåben. Ligeledes ses en række røde valmuer – et signatursymbol for Reuter Christiansen – der henviser til både blod og død, men samtidigt også til en erotisk rus, opfattet som en opiumsrelateret rus.

Samlet lader tegningen sig fortolkningsmæssigt aflæse som en angivelse af et modsætningsfyldt og problemtynget forhold til manden som den størrelse, der både er mål for kvindens erotisk ladede rettethed, og som samtidigt er den, der dræber hende.

Værker af Ursula Reuter Christiansen. Foto: Anders Sune Berg.

Reuter Christiansen viser på udstillingen tillige en række tegninger samt et større maleri; værker der atter kredser om det kvindelige jeg og hendes forhold til manden som en mørk, farlig og repressiv kraft.

Kunstneriske afsøgninger af moderskabet

Writings of Bodies <<<We Know It From the Inside>>> viser Lise Blomberg en række nye malerier, der tematiserer en fundamental erfaring for mange kvindelige kroppe, nemlig moderskabet og relationerne til barnet. Centralt i denne sammenhæng er, at betragteren i Blombergs værker møder et kunstnerisk narrativ om moderskabet set fra Blombergs eget subjektive førstepersons perspektiv; betragteren møder den kvindelige billedytrers egen historie om moderskab og børn – foldet ud i en formsikker håndtering og feminin erobring af maleriet som et ellers traditionelt maskulint domineret medie.

Værker af Lise Blomberg (bagest i billedet) og Stense Andrea Lind-Valdan (i billedets forgrund). Foto: Anders Sune Berg.

Lea Guldditte Hestelund præsenterer på udstillingen et nyt skulpturelt værk skabt direkte til udstillingen. Værket tematiserer fra et eget subjektivt, kropsligt perspektiv den erfaring, det er at blive moder. Det nyankomne barn repræsenteres ved mørk marmor som ankommende i en ansamling af sammenslyngede baner af plastic, der for betragteren associerer til væsker og slim.

Den ene krop sætter sig igennem som en svulmende, erotisk ladet form i lyserødt marmor og kontrasterer visuelt den anden krop, der giver sig til kende for betragteren i skikkelse af sorte gummistrimler fastgjort på en vertikalitet af sort stål.

Værket fokuserer to kroppes gensidige integration forhandlet i et skulpturelt udtryk og antyder samtidigt et fundamentalt spørgsmål som: Hvad vil det sige for den kvindelige kunstners skabende praksis at blive mor?

Værker af Lea Guldditte Hestelund (til venstre i billedet) og Maria Wæhrens (til højre i billedet). Foto: Anders Sune Berg.

Guldditte Hestelund bidrager derudover med et andet skulpturelt værk, der tematiserer kroppe i forvandling, kroppe, der som morfologiske grundstørrelser er i processer af konstant transformation. Den ene krop sætter sig igennem som en svulmende, erotisk ladet form i lyserødt marmor og kontrasterer visuelt den anden krop, der giver sig til kende for betragteren i skikkelse af sorte gummistrimler fastgjort på en vertikalitet af sort stål. Værket potenserer på denne vis også en dialogisk relation mellem to kroppe, der er placeret i det samme rum – aftegnet ved et fælles orange vinylgulv – og peger på dynamikker, måske sågar magtdynamikker, mellem kroppe.

Længsler, drømme og begærsforestillinger

Kathrine Ærtebjerg viser på Writings of Bodies <<<We Know It From the Inside>>> en serie malerier, hvoraf flere er skabt specielt til udstillingen. Malerierne tematiserer i et drømmende og imaginationistisk sprog den kvindelige kropsligt funderede subjektivitet og relationen til manden. I malerierne fremstiller Ærtebjerg kvinden som et selvberoende subjekt med egne længsler, drømme og begærsforestillinger, og dette gør Ærtebjerg inden for det traditionelle mediale domæne, som maleriet udgør.

I malerierne fremstiller Ærtebjerg kvinden som et selvberoende subjekt med egne længsler, drømme og begærsforestillinger, og dette gør Ærtebjerg inden for det traditionelle mediale domæne, som maleriet udgør.

I flydende universer af konstant forvandling, hvor figurer, genstande, symboler og naturfragmenter til stadighed er under forandring i en i sidste instans også semantisk ustabilitet, fokuserer Ærtebjerg ikke desto mindre alligevel prægnante og præcise narrativer om den kvindelige krop og hendes møde med manden – et møde, der gennemstrømmes af både det erotiske, mørket og døden.

I flere af Ærtebjergs malerier, som er malet med en sprayteknik, møder betragteren afbildninger af en række dagligdagsgenstande som kæder, en tandbørste, en tang, nøgler og søm, men også naturobjekter som blade fra træer og buske. Disse genstande bliver i Ærtebjergs maleriske bearbejdninger til semantisk ladede tegn, der peger på, at for Ærtebjerg er maleriet fundamentalt narrativt sideløbende med hendes både eksperimentelle og suveræne beherskelse af maleriet som medialitet.

Værker af Kathrine Ærtebjerg. Foto: Anders Sune Berg.

Dorte Jelstrup viser på Writings of Bodies <<<We Know It From the Inside>>> nye satinbåndsmalerier, der fortolkningsmæssigt kan ses som abstrakte repræsentationer af vaginale åbninger. Malerierne præsenterer sig som oversættelser af det modernistiske grid til hyperfeminine gitterstrukturer af lilla satinbånd, der udspændte over en bund af ugrundet hørlærred, stedvist malet med pigmenteret akryl, angiver kvindens vagina som et lysende og glødende indre erotisk kammer, udtrykt som en erfaringsmæssig og fundamental subjektivitet.

Malerierne kan tillige ses som et angreb på den modernistiske, maskulinistisk orienterede kunsthistoriske kanon ved en billedmæssig påpegning af den subjektposition, som denne kanon udgrænser og undertrykker.

Malerierne præsenterer sig som oversættelser af det modernistiske grid til hyperfeminine gitterstrukturer af lilla satinbånd, der udspændte over en bund af ugrundet hørlærred, stedvist malet med pigmenteret akryl, angiver kvindens vagina som et lysende og glødende indre erotisk kammer, udtrykt som en erfaringsmæssig og fundamental subjektivitet.

Jelstrup viser ydermere nye montageværker, der er bygget op af pen og blæktegninger med gouache, som er monteret på en bund af hørlærred med bemalet lilla chiffon. Tegningerne afbilder dels det feminine subjekt og dels den nøgne mand som en erotisk længselsgenstand. I montagerne er der ligeledes indplaceret gouacher, der henviser til vaginale åbninger.

Jelstrups montageværker betoner det feminine subjekt som kropsligt erfarende, men også som et jeg, hvis indre mentale liv gennemstrømmes af bevidsthedstilstande som drøm, længsel og erindring rettet mod den maskuline Anden.

Værker af Dorte Jelstrup. Foto: Anders Sune Berg.

En fejring af de kvindelige kunstneres værker

Udstillingen Writings of Bodies <<<We Know It From the Inside>>> er samlet set tænkt som en intergenerationel crossover-udstilling, der i en principiel flydende tilgang til det mangefold af former og udtryk, som kvindelige kunstnere afsætter, inviterer publikum indenfor til en celebrering af værker skabt af nogle af de mest fremtrædende kvindelige kunstnere med dansk tilknytning, som vor samtid byder på netop nu.

Writings of Bodies <<<We Know It From the Inside>>> er lagt an som en ukontrollabel, ekstatisk fejring af de billedmæssige, skulpturelle og performative skrevne fantasmer og kunstneriske udsagn, som et markant udsnit af kvindelige kunstnere med dansk tilknytning skaber i denne vor egen samtid.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Writings of Bodies <<<We Know It From the Inside>>> kan ses frem til d. 5. januar, 2020.


Topfoto: Værker af Elisabeth Toubro. Foto: Anders Sune Berg.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Dorte Jelstrup er billedkunstner, filosof og ekstern lektor ved Roskilde Universitet, hvor hun er ansat på faget Filosofi og Videnskabsteori.

Jelstrup er cand.mag. i filosofi og kunsthistorie fra Københavns Universitet, hvor hun tillige har været ansat på faget Filosofi dels som ph.d.-stipendiat og dels som ekstern lektor.

Jelstrup har på Københavns Universitet undervist i teoretisk filosofi samt filosofisk æstetik. På Roskilde Universitet har hun undervist og vejledt primært i filosofisk æstetik, men også i anvendt etik.

Som billedkunstner har Dorte Jelstrup en omfattende udstillingsvirksomhed i ind - og udland. Hun har bl.a. vist værker på Västerås Konstmuseum, Västerås, Sverige, Sørlandets Kunstmuseum, Kristiansand, Norge, Kunsthallen Brandts, Odense, Danmark, og Loop Video Art Festival, Barcelona, Spanien.

Jelstrups værker er blevet præmieret af Statens Kunstfond, ligesom hun har modtaget hæderslegat fra Anne Marie Telmanyi født Carl-Nielsens Fond.

Dorte Jelstrup er bl.a. repræsenteret på Statens Museum for Kunst, København, og Museum Sønderjylland - Kunstmuseet i Tønder.

Derudover har Jelstrup tildelt statslig kunststøtte som medlem af Kunstrådets Billedkunstudvalg i perioden 2003-2007, ligesom hun har været medlem af Kunstrådets Jury for International Festival for Samtidskunst, 2005-2006. Hun har endvidere været gæsteunderviser og censor ved Billedkunstskolerne, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København.

På POV International skriver Dorte Jelstrup om filosofi og kunst. Hun bor i København K og besøger Berlin så ofte, hun kan.

Seneste artikler om Kultur