IS // KUNST – Isen kan være leg, disciplin og fordybelse, men også undergang. Fra skøjteløbets sociale ritualer til naturens nådesløse magt viser vintermotiver i kunsten både menneskets kontrol og dets skrøbelighed. Marieke Burgers og Peter Ludvigsen fører os gennem udvalgte vinterbilleder, hvor isen skifter karakter fra scene til advarsel. Hos Caspar David Friedrich bliver isen et eksistentielt varsel, hvor håbet knuses sammen med skibet i polarisen. Kunstneren kaldte selv værket Ishavet for “Die gescheiterte Hoffnung” – det forfejlede håb.
Lige nu befinder vi os midt i vinterens greb. For nogle betyder det sjov, for andre problemer og miserer, mens det grådige fokus på Arktis forårsager uoprettelig skade på mangen en sjæl.
Så lad de følgende fire majestætiske vinterværker funkle og varme dit kolde, grublende humør.
Livet i et koldt klima
Les Très Riches Heures du Duc de Berry, Fevrier (februar), 1412-1416, Manuskript (Ms. 65), 294 x 210 mm, Musée Condé, Chantilly, Frankrig.
I et sneklædt vinterlandskab ser vi en gård i en indhegning med fårefold, fire bistader og et dueslag. En flok fugle hakker i korn spredt ved siden af tre trætønder, mens en mand puster i hænderne og gør sig klar til at gå indenfor. Til højre hugger en bonde brænde, mens en bonde længere væk bag høstakken driver sit æsel læsset med brænde mod landsbyen. I huset på gården varmer tre skikkelser sig. En kvinde ser dydigt væk på en kat, fordi parret tættest på bålet løfter tøjet og viser deres kønsdele. Kanske de varmer op til elskov?
I det mindste er universet på deres side; i en halvcirkel over landskabet kører titan-solguden Helios sin hestetrukne vogn, omgivet af stjerner og stjernetegn; til venstre Vandmanden (20. januar til 18. februar) og til højre Fiskene (19. februar til 20. marts).
Denne umiddelbart idylliske vinterscene blev malet af de suverænt dygtige miniaturemalere, kendt som Limbourg-brødrene. Paul, Jean og Herman de Limbourg arbejdede primært for Jean de France, hertug af Berry, for hvem de også havde skabt bogen Les Belles Heures (1405-1409), nu i Metropolitan Museum of Art.
På isen viger Avercamp heller ikke tilbage fra vovede observationer; en mand står og tisser op ad væggen under vindmøllen, men bedst af alt er en kvinde, som snubler foran hævebroen og blotter sine balder i faldet
Der er tale om en overdådig tidebog (livre d’heures), der indeholder en kalender samt bønner til bestemte tidspunkter af døgnet, og som udelukkende er beregnet til privat andagt. Det er derfor overraskende, at Limbourgbrødrene henviser til den antikke græske mytologi netop i en kristen andagtsbog.
Livet i det 15. århundrede var dog langt fra den harmoniske og fredelige skildring i balance med stjerner og tegn, som man ser her. Den Sorte Død, pesten, hærgede vedvarende i Europa, 100-årskrigen krævede millioner af menneskeliv, og kættere blev brændt. Det franske hof ved Kong Karl V intensiverede sit centraliserende greb om landet samtidig med, at han samlede store formuer.
Hans bror, den velhavende og magtfulde hertug af Berry (1340-1416), som hverken var elsket af eller særlig interesseret i bønderne i sine store domæner, men var en stor kunstmæcen og samler. Hans private bibliotek omfattede ikke mindre end 300 manuskripter i en tid, hvor selv den rigeste adel kun ville eje én bog, nemlig Bibelen.
Selvom det ikke vides præcis, hvornår brødrene blev født, menes det, at de alle døde under den pestbølge, der ramte Europa i 1416.
Les Très Riches Heures du Duc de Berry betragtes som en af de fineste og smukkest illustrerede bøger fra den sene gotiske periode.
I senere perioder skifter fokus i kunsten fra elegante vinterscener til det realistiske, fra nobel idyl til folkelig forlystelse.
Vinterfornøjelser, skøjteløb og bare balder
Hendrick Avercamp, Isscene, ca. 1610, olie på træ, 36 x 71 cm, Mauritshuis, Haag, Holland.
Fra det 16. til det 19. århundrede gik den nordatlantiske region ind i en afkølet periode, den lille istid. Hendrick Avercamp (1585-1634) levede i flere af de hårdeste vintre i både Amsterdam og hansestaden Kampen, hvor floder, søer og kanaler frøs til i lange perioder.
I denne typisk ‘hollandske’ vinterscene maler Avercamp både det sjove og farlige ved færdsel på isen, samtidig med at han skildrer huslige sysler.
På en frossen flod i en landsby står folk fra alle klasser og baggrunde på skøjter, kælker eller spiller en forløber for ishockey, kaldet kolf. Nogle landsbyboere glider hånd i hånd, andre binder deres skøjter, taler, sidder og ser på.
Som barn af en præst, ordineret til Scots Kirk i Rotterdam, havde den unge Robert Walker allerede lært at skøjte på de frosne kanaler i Holland
Til venstre vasker en kvinde tøj i et hul i isen, en mand bærer halm til alkoven og sine dyr, en anden mand, på bredden til højre, hugger brænde.
Men pas på, bag en halvt nedsænket båd til venstre, der fungerer som et lokum, er flere mennesker faldet i. Heldigvis er hjælpen på vej, mænd iler til med stiger.
I sin anekdotiske fremstilling af hverdagslivet på isen viger Avercamp heller ikke tilbage fra vovede observationer; en mand står og tisser op ad væggen under vindmøllen, men bedst af alt er en kvinde, som snubler foran hævebroen og blotter sine balder i faldet.
Avercamp, født både døv og stum og kendt som De Stomme van Kampen, blev den første maler i Nordhollandene, der specialiserede sig i vinterscener.
Men at færdes på is kan også være en målrettet aktivitet for at rense sindet, beundre Guds værk og nyde naturen.
Skøjteløb for at tæmme sindet og styrke kroppen
Henry Raeburn, The Skating Minister, ca. 1795, olie på lærred, 76 x 64 cm, Scottish National Gallery, Edinburgh, Storbritannien.
Dette portræt af Henry Raeburn (1756-1823), officielt med titlen ‘The Reverend Robert Walker Skating on Duddington Loch’, er bedre kendt som ‘The Skating Minister‘.
Med Duddington Loch som baggrund er præsten afbildet, mens han skøjter i den vanskelige, såkaldte rejsende stilling med begge arme foldet over brystet. Hans profil og strenge sorte påklædning står i kontrast til den mere frit malede, isfyldte baggrund mens skøjternes omhyggeligt bundne lyserøde stropper bliver gentaget af skøjterillerne i isen.
Pastor Robert Walker (1755-1808) var præst i Canongate Kirk i Edinburgh og var desuden medlem af Edinburgh Skating Club, den første kunstskøjteløbsklub i verden, og de mødtes på Duddington Loch.
Og som barn af en præst, ordineret til Scots Kirk i Rotterdam, havde den unge Robert Walker allerede lært at skøjte på de frosne kanaler i Holland.
Og derved fremhæver han den barske, følelsesmæssige kontrast mellem mennesket og naturen: snart er det vores tur til at blive knust og frosset ihjel
Sir Henry Raeburn var oplært hos en guldsmed, uddannet til at lave miniaturetegninger på elfenben og blev rost for sin evne til at frembringe en tydelig og klar lighed i sine portrætter. Walker blev malet af vennen Raeburn omkring 1795, da han allerede var en fashionabel portrætmaler i Edinburgh. Hans berømmelse var så stor, at han tjente som portrætmaler i Skotland for Kong George IV.
‘The Skating Minister’ er meget ulig andre af Raeburns sædvanlige portrætter, da iscenesættelsen refererer til kunstværker fra det 17. århundrede, især Hendrick Avercamps værker, og dermed understreger præsten Walkers bånd til Holland. Værket viser balancen mellem bevidst selvkontrol i vilde, utæmmede omgivelser og menneskets viljestyrke mod naturens stærke kræfter.
Portrættet, som var praktisk talt ukendt indtil 1949, er i dag et af Skotlands mest kendte malerier og betragtes som et højdepunkt i skotsk kultur.
Ikke desto mindre bør menneskeheden være forsigtig i sit møde med is, især polaris.
Pas på isen
Caspar David Friedrich, Ishavet, 1823-1824, olie på lærred, 96,7 x 126,9 cm, Kunsthalle Hamborg, Tyskland.
Caspar David Friedrich (1774-1840), den store romantiker viser her sin evne til at male naturens mægtige og overvældende kræfter; blokke af takket is rejser sig over et mørkt, brudt skrog.
I dag betragtes ‘Ishavet’ som et af de absolutte mesterværker i Friedrichs oeuvre, og det er svært at tro, at da maleriet første gang blev præsenteret i 1824 med titlen En idealiseret scene af et arktisk hav med et forlis i de ophobede ismasser, blev det mødt med fuldstændig uforståenhed og total afvisning. Og det forblev usolgt indtil Friedrichs død i 1840.
Caspar David Friedrich, født i Tyskland, studerede, inden han fortsatte i Dresden, fra 1794 til 1798 ved Akademiet for de Skønne Kunster i København, hvor en af hans lærere var den berømte danske landskabsmaler Jens Juel.
Ishavet fremhæver menneskehedens hybris, der forsøger at erobre den naturlige verden
‘Ishavet’ var sandsynligvis inspireret af William Edward Parrys polarekspedition – med to skibe – fra 1819 til 1820, i søgen efter Nordvestpassagen. Denne ekspedition var en vigtig og i øvrigt den mest succesfulde i udforskningen af Arktis uden tab af menneskeliv eller skibe.
Alligevel udtrykte Caspar David Friedrich, der også kaldte dette værk Die gescheiterte Hoffnung altså Håbets Vraggods, dramaet og katastrofen ved de skruende iskolosser, der lukker sig om og knuser skibets skrog. Friedrich trækker beskueren følelsesmæssigt ind ved at placere os på selve isen, og derved fremhæver han den barske, følelsesmæssige kontrast mellem mennesket og naturen: snart er det vores tur til at blive knust og frosset ihjel.
I sine romantiske malerier viste Friedrich naturens spirituelle betydning, men hans fascination af at male dramatiske landskaber, og især vinterlandskaber, var utvivlsomt formet af en traumatisk ulykke i hans barndom. Under et skøjteløb, da han var tretten år gammel, faldt den unge Caspar gennem isen og var ved at drukne. Hans yngre bror Christoph kom ham til undsætning, men druknede i det iskolde vand foran Caspars øjne.
Den iskolde sandhed
Ishavet fremhæver menneskehedens hybris, der forsøger at erobre den naturlige – i dette tilfælde arktiske – verden; naturens kræfter skal tages i agt, fordi de kan være dødbringende.
Måske en iskold lektie at tage til sig.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og