Man behøver ikke være millionær for at samle på kunst

Christian Tangø 24.08.2025

KUNST // ANBEFALINGER – “Man behøver ikke at være millionær for at samle på kunst eller – understreger panelet – vide noget specielt. Det er ok at købe noget med hjertet og følelserne.” Christian Tangø tog til Lyngby, hvor Bruun Rasmussen afholdt en talk om at starte sin egen kunstsamling.

Nord for Svanemøllen Station bliver stemningen i S-toget på vej mod Hillerød anderledes. Det er noget med de blikke som folk sender hinanden. Hos parret overfor mig fornemmer jeg en dæmpet, men også intelligent samtale. Noget, der signalerer overskud. På den fede måde, ikke den nedladende. Vi når at veksle et par ord, inden jeg skal af i Lyngby. “Det må være varmt ved vinduet,” siger manden. Jeg sidder lige i solen, men temperaturen er ok. “Det er værre på mit værksted i Næstved, når solen bager på de sydvendte vinduer,” svarer jeg.

Manden vil gerne over at sidde på min plads, og jeg annoncerer, at “nu bliver det Lyngby, kunder til Bruun Rasmussen-auktioner bedes stige af her.” De griner lidt, og så står jeg af.

Man kan faktisk finde udmærkede dekorative værker i huset, hvor buddene starter omkring 1.500 kroner for et maleri på lærred

Selvfølgelig er alting lettere, når solen skinner med en behagelig intensitet, men der er bare noget pænt, ordentligt, rart, venligt, imødekommende over Lyngby. Den lille hovedgade med de mange specialbutikker. Lidt væk fra stationen ligger det store auktionshus Bruun Rasmussen, der er målet for min udflugt.

Den samme venlige stemning fortsætter, når man lige er sluppet forbi den lidt strikse vagt i indgangen: Uanset min journalistiske status må jeg ikke medtage min lidt store indkøbstaske i stof, hvor computeren befinder sig. Men der er gratis skabe, og så må man ikke skabe sig.

Anledningen til besøget er en talk, men også en udstilling med kuratoren Jens-Peter Brasks værker. Overraskende mange mennesker er mødt op til arrangementet. Da det går i gang, lidt forsinket, vil jeg anslå, at mere end 250 personer er mødt frem. Det er mange, synes jeg, når man tager i betragtning, at det er et smallere kulturarrangement, der handler om at være – eller blive – kunstsamler.

Nuvel, al respekt for Brask, smykkekunstner og samler Rebekka Notkin og Anne Lose fra Eurowoman: De er jo ikke Kim Larsen eller rockstjerner… men Bruun Rasmussen kan åbenbart det der med at stimle folk sammen. Der er endog lidt lounge-jazz med en bassist og guitarist, der spiller glimrende standarder.

Jeg skal understrege, at jeg ikke er i lommen på hverken Bruun Rasmussen eller Brask, eller den udmærkede PR-ansvarlige journalist Mathilde Rude fra Bruun Rasmussen, der leder talken. Men det er svært ikke at være begejstret over et arrangement med gratis adgang, vin og vand og flødeboller til de mange fremmødte. Men også med udsyn til en masse kunst, malerier, møbler og design i det kæmpestore auktionshus.

Ved siden af mig blandt publikum sidder direktøren for et megahospital i hovedstaden og tjekker kunstneren Frederik Næblerød ud på mobilen. Folk er generelt åbne, venlige og interesserede.

Det er ok at samle på kunst med hjertet

Naturligvis kan man altid blive sådan lidt misundelig på de rige og berømte. Jeg tror endog, at jeg spotter Flemming Møldrup blandt de fremmødte, men jeg holder mig tilbage for at spørge, om det virkelig er ham. Men spørgsmålet om overklasse og underklasse bliver på en måde uinteressant, når der faktisk er gratis adgang og gode vibrationer. Også samtalen på scenen er ganske jordnær, praktisk og inkluderende.

For man behøver ikke at være millionær for at starte en kunstsamling eller – understreger panelet – vide noget specielt. Det er ok at købe noget med hjertet og følelserne. Her er jeg nok som kunstteoretiker lidt mere kritisk, og Rude borer da også lidt i spørgsmålet, om følelserne alene er nok.

Specielt Rebekka Notkin understreger da også, at hun i sin samling lægger vægt på, at kende kunstnerens univers, håndværket, værkets placering i kunsthistorien og de tekniske detaljer omkring værkets produktion. Og for både Anne Lose og Jens-Peter Brask er det tydeligt, at de faktisk har en omfattende viden om de kunstnere, som de køber. Rent “con amore” er det nok ikke.

Og det kan altid anbefales, at man ikke super-impulskøber, men lige tjekker lidt ud, om kunstneren også har mere på hjerte end som så. Men netop i et auktionshus som Bruun Rasmussen er prisen for den udbudte kunst ofte temmelig gunstig i forhold til de navne, man sælger. Sådan er kunst også: Prisen hænger sammen med navnet på kunstneren som en integreret del af pakken. Man har tjekket kunsten ud, kan man sige, uden at det er blevet ekstremt elitært. Men der er alligevel tale om en form for genbrug, hvor man kan gøre gode køb.

Man kan faktisk finde udmærkede dekorative værker i huset, hvor buddene starter omkring 1.500 kroner for et maleri på lærred. Jeg vover gerne den påstand, at det trods alt er bedre for alle, kunstnerne inklusive, at folket begynder at købe “rigtige” kunstnere på auktion, end det skrammel, der – efter min mening – befinder sig ude i lavprismøbelhusene eller på de rene amatørgallerier.

Naturligvis kunne man også ønske sig, at både etablerede og yngre kunstnere kunne få lidt mere for deres værker, men auktioner er trods alt en form for genbrug. Og tager man det forhold i betragtning, at værkerne sikkert ender hos folk, der værdsætter dem for de intentioner, som kunstneren har lagt i dem, er genbrug i kunstens verden måske slet ikke så tosset.

Bruun Rasmussen gør også en slags forskel, i al fald netop ved dette arrangement. Jens-Peter Brask har en række yngre kunstnere med i den udstilling, som indtil den 30. august vises i det rum, som Bruun Rasmussen kalder for Boxen. Her er værkerne ikke til salg, men fungerer som en slags indføring i den helt samtidige kunstverden.

Under alle omstændigheder kan en tur til Lyngby anbefales, om ikke andet for blot at ose rundt inde hos Bruun Rasmussen og se på kunst, møbler med videre. Det er en gratis fornøjelse, man måske også kan blive klogere på kunsten af.

Vil man ofre lidt penge på at se mange samtidskunstnere samlet fra de større gallerier, kommer der to messer i den kommende weekend, som man bør holde øje med: Den ene er CHART på Charlottenborg, den anden ENTER på Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, i København. Begge er det, man i fagsproget kalder for kuraterede messer, i modsætning til de rent kommercielle udstillinger. Messerne løber fra fra den 28. til den 31. august.

Klik dig videre til meget mere kulturstof her.

Christian Tangø er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Som billedkunstner har han både udstillet i Danmark og New York, hvor han også har boet i længere perioder.