BØGER // ANMELDELSE – Flemming Møldrups nye bog kommer længere ud end den personlige historie om at finde sin egen identitet. Den bliver mere almen menneskelig og bringer verdenshistorien ind i billedet, skriver Monica Krog-Meyer.
Hvad gør man, når mand og kvinde i 1970 mødes i kærlig omfavnelse, og der kommer et barn ud af det? En katastrofe med det helt store eksistentielle dilemma for nogle – og helt almindelig, måske endda glædelig familieforøgelse for andre med udsigt til et fælles familieliv. Dilemmaet i det første tilfælde forstærkes, når han og hun ikke er gift, bor i hvert sit land og taler forskellige sprog. Når abort ikke er tilladt, og når en af dem må opgive sit hidtidige liv og flytte til et andet land for at de kan danne en familie. Verdenshistorien og litteraturen er fuld af den slags historier.
Flemming Møldrup fortæller sin personlige version i sin bog Har du set min far? Bogen er nem at læse, men svær at give slip på. Og så er det verdenshistorie samtidig.
Det skærer i hjertet, hvordan ”en lille lysebrun dreng” fra Aarhus skal finde sin vej og ikke mindst sin egen identitet, delt mellem på den ene side mor i Aarhus, der gerne ville rejse til Israel dengang for 54 år siden, men som ikke fik lov af sine forældre. Hun må blive og klare sit liv og sin opgave som enlig mor.
Og på den anden side far, der forsvinder i mange år, efter at hun vælger at blive her, og han vælger alligevel ikke at flytte hertil. Han har rigeligt at se til med sin egen familie hjemme i Israel, men dukker op fra tid til anden, eller ringer til sin 8-9-årige søn på skrattende telefonforbindelser på svært forståeligt engelsk. Faren er der, men så alligevel ikke: ”Min far kom og gik. Som glimt dukkede han op, og så var han væk igen. (…) Det var bare sådan det var.”
Det er en tankevækkende insiderbeskrivelse af den uendelige konflikt i Mellemøsten
Bogen er en oplagt gave til alle børn af to kulturer. De bruger det meste af livet på at blive ‘hele’, at slippe væk fra at være ‘delt’. Undervejs kunne man godt få den tanke, at det egentlig er bedst i den slags dilemmaer helt at lukke af for den ene side. Det må være mindre forvirrende for barnet, siger den rationelle hjerne. Men dels kan man ikke gøre det, af medmenneskelige grunde, dels er det ingen sikkerhed. Selv helt uden kontakt kan der være denne trang til at finde sin anden halvdel. Bare spørg alle de børn, der har oplevet det.
Flemming Møldrup og verdenshistorien
Det er Flemming Møldrup, der fortæller om sit liv. Hvor kender du ham fra, spørger du måske? Jo, han var på et tidspunkt livstilsekspert i Kender du typen? på DR1 og vært i Vild med bøger på DRK, er uddannet i børnelitteratur på forfatterskolen, tekstforfatter, har skrevet bogen Slug kamelen – der kommer andre sammen med sin datter Julie og alt muligt andet, der i denne sammenhæng er aldeles ligegyldigt.
For det er Flemming Cohen, vi har fat i her. Den anden side af ham, som vi ikke kender, og som også har været fremmed for ham selv. Hans anden halvdel på farens side er et dyk ind i verdenshistorien om jøders vandren og ofte truede liv. Mennesker der på samme måde som drengen Flemming må lede efter, hvem de er, og hvor de skal slå sig ned.
Den jødiske familie Cohen kommer fra Marokko. Efter staten Israel blev dannet i 1948, søgte mange jøder til det nye land. Men det besynderlige skete: I Marokko blev der udstedt forbud mod, at jøder forlod landet.
En ekspert kommer på banen
Det har jeg aldrig hørt om. Jeg var forvirret under læsningen, men blev hurtigt meget klogere, fordi Flemming Møldrup vælger at lægge en samtale med en af de ypperste formidlere om de mange forviklinger i Mellemøsten og omegn, journalisten Anders Jerichow fra Politiken, ind i bogen.
Ligeså ugleset jøderne var i den arabiske verden, i dette tilfælde Marokko, som følge af den nye stats opdukken, ligeså nødvendige var jøderne for landets økonomi. Tak for den forklaring.
En fin blanding af, at vi alle får indsigt og at ‘den lysebrune dreng’ bedre forstår sin halve historie. Den ufred er stadig dramatisk og stadig letantændelig.
I dag er familien Cohen i både Israel og andre steder på kloden. Som han skriver: ”det er jo netop det, mennesker kan. Rejse, både fysisk fra det ene sted til det andet, og også personligt, fra ingenting til alting.”
Det skærer i hjertet, hvordan ”en lille lysebrun dreng” fra Aarhus skal finde sin vej og ikke mindst sin egen identitet
Ved ankomsten fra Marokko skulle familien finde deres identitet, fordi de som jøder tilhørte flertallet i det nye land, men mindretallet, fordi de var arabiske jøder. De blev mødt med kommentaren: ‘Marokkanere har vi ellers nok af’.
Den gode lærer
Den uro og uvished om, hvem Flemming var og hvorvidt faren er interesseret i ham eller ej, planter sig i drengen under opvæksten og gør ham til en urolig og besværlig knægt, udtilbens. Når det blev værst i klasseværelset, fik han den straf at skulle læse på biblioteket. God straf til netop ham.
Hans utilpassethed kunne have drevet ham ud i besværligheder, men han oplever ‘den gode lærer’, der ser sin elev og formår at få ham på ret køl. Det er en smuk historie, som jeg ikke skal afsløre her.
Takket være det og farens vedholdende kontakt til sin søn, flytter teenageren også på et tidspunkt til faren i Israel, hvor han oplever spændingerne i landet og de tilsvarende i sin store familie. Man oplever det som en konstant uro, som Flemming Møldrup tackler på klogeste vis: ”…jeg var vant til konstruktionen med en halv familie, så jeg bør kunne finde vej i det.”
en oplagt gave til alle børn af to kulturer. De bruger det meste af livet på at blive ‘hele’, at slippe væk fra at være ‘delt’
Det samme gælder den nuværende krig, der får Møldrup til at tage til Israel, da det er allermest sprængfarligt. Han vil være der, skrive på bogen og berette, hvad der sker efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023.
Det er en tankevækkende insiderbeskrivelse af den uendelige konflikt i Mellemøsten. Langt de fleste danskere vil kunne følge hans beskrivelse af interesserne og af konfliktens parter.
Jeg synes bestemt, han finder sin vej, og det er ellers ikke så let.
Den lyserøde plastikpose
Møldrup sættes i gang med sin personlige søgen, da faren dør og han til begravelsen udstyres med en lyserød plastikpose, faren har efterladt til ham med fotos. Af dem sammen, af ham som barn, med sin mor, på besøg i Israel og faren på besøg i Aarhus. Billederne hjælper ham i hans søgen efter – ja, faktisk efter, hvem han selv er.
Har du set min far? kommer længere ud end den personlige historie om at finde sin egen identitet. Den bliver mere almen menneskelig, og bringer verdenshistorien ind i billedet.
Klik dig videre på POV Internationals mange boganmeldelser lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
