Hver torsdag sætter vi tidens emner på spidsen med skarpe, velskrevne og tankevækkende indlæg i dette faste klummeformat.
Bag POV på spidsen står en stærk håndfuld analytiske og polemiske, rationelle og impulsive skribenter – altid med noget på hjerte.
KUNST // KOMMENTAR – Jeg er træt af hele tiden at skulle forholde mig til alt muligt, der enten postulerer, at det ”er” kunst, minder om kunst, men ikke er det – eller vil tvinge et eller andet kunstværk ned i øjenhulerne på mig, tvinge mig til at tage stilling til et eller andet, der som regel har minimal æstetisk dybde.
Det måske klareste eksempel på ”kunstlede” handler ikke om billedkunst, men findes i musikkens verden. De ved, kære læser: Nogen i byen larmer med deres forbandede musik. Musik for dem, nuvel – men støj for andre. Men jeg vil påstå, at det indimellem ”støjer” ad helvede til også i billedkunstens verden.
Medierne, men også virkeligheden, byder sig hele tiden til med et eller andet, som jeg synes, jeg skal forholde mig til som kunstner. Noget, der “vil mig et eller andet”, men som regel mest noget, der vil sælge mig et eller andet budskab. I det mindste er musikken da sjældent på den vogn. Men billedkunsten …
Ingen tænker på, at det måske slet ikke er ret meget kunst – og at situationen nu er, at alle hele tiden påstår, at det ene og andet er kunst
”Se mig, se mig”. Augusta Atla skriver et eller andet på Facebook om sin evindelige feminisme-kusse-kamp. 298 mennesker forsøger at sælge et eller andet ubehjælpsomt husmorkunst. Historien om den store havfrue med de polerede patter fra Kina går viralt verden rundt, og restauratøren, der har fået hende skabt i kinesisk granit, sidder og ævler i Go’ morgen Danmark om, at kunst er noget, der skaber debat.
Ingen tænker på, at det måske slet ikke er ret meget kunst – og at situationen nu er, at alle hele tiden påstår, at det ene og andet er kunst.
På vej til Kvickly bliver et lokalt værtshus’ facade nu slasket til med maling i skrigende farver: Nogen har her fundet på at hyre en ”graffiti-kunstner”, der er ”internationalt anerkendt”, til at skabe farvestøj.
I den anden ende af byen har endnu en ”internationalt anerkendt kunstner” udsmykket en gavl. Skændet en gavl, kunne man også sige.
Og så, på toppen af det hele – på spidsen: Et næsehorn på Axeltorv i Næstved.
Det er Zoologisk Have i København, der er på rundtur med noget, de nu omtaler som en ”installation”, men som andre steder kaldes for ”værket”. Zoo kalder ikke ligefrem sagen for en ”skulptur”, men på en eller anden intuitiv måde er det klart, at den er en skulptur, ligner en skulptur … men den er bare ikke et rigtigt kunstværk.
Den er skabt af et reklamebureau og mimer ganske rigtigt et kunstværk – men ingen kunstner har været inde over.
Nej, jeg er egentlig ikke træt af kunst eller lider af kunstlede. Men jeg er træt af hele tiden at skulle forholde mig til alt muligt, der enten postulerer, at det ”er” kunst, minder om kunst, men ikke er det – eller vil tvinge et eller andet kunstværk ned i øjenhulerne på mig, tvinge mig til at tage stilling til et eller andet, der som regel har minimal æstetisk dybde.
Nu, hvor jeg således selv har bidraget til mediernes agurkesalat med omtalen af et par ligegyldige værker, lover jeg mig selv at kigge den anden vej – eller koncentrere mig om de værker, der rent faktisk betyder noget.
Måske nogle hårdhændede kritikere fra kunstpolitiet fremover kunne gribe ind og minimere antallet af projekter i det offentlige rum. Lad mig gerne se kunsten – men i det rigtige rum, i det lys, hvor der er plads til fordybelsen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og