Anne Lise Marstrand Jørgensen: At rumme det andet menneske

i Debat/Minoriteter af
RUMMELIGHED // DEBAT – “At sætte sig i den andens sted og blive der, indtil vi mærker den andens smerte. Det er godt at kunne bide sin egen forurettethed i sig en gang i mellem og tie stille i fem minutter”, skriver forfatter og debattør Anne Lise Marstrand Jørgensen om den megen polemik, Black Lives Matters talskvinde i Danmark, Bwalya Sørensen, er blevet mødt med.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Nu taler jeg som ven og som menneske. Og jeg håber, at I vil reagerer på mit indlæg i den ånd.

De seneste uger har Bwalya Sørensen fået så mange tæsk i pressen, på Facebook og fra mennesker, hun almindeligvis opfatter som sine allierede, at jeg ikke begriber, hvordan hun stadig kan stå. Det kan hun nok også knap.

Vi skal have plads til at være uenige. Vi skal turde rumme mangfoldighed på alle mulige måder. Vi skal have lov til at sige vores mening hver især. Og vi skal være mennesker. Vi skal gøre vores bedste for at sætte os i andres sted

At Bwalya kan være meget direkte, og at nogen finder hendes holdninger firkantede eller ligefrem urimelige har vi allesammen forstået nu.

At nogen ikke bryder sig om, at sorte mennesker går forrest til antiracistiske demoer er også sevet ind. At mange ville have overholdt alle indsamlingsregler til punkt og prikke, udtalt sig superprofessionelt, selv have været kommunikationsgenier i samme situation eller i hvert fald have hyret mindst én rådgiver, står nu også knivskarpt.

At det menneske, der har sat antiracismen på dagsordenen i Danmark i en grad, som det næppe er set tidligere, burde have gjort det på en anden måde, burde have dit og dat og dut og sikkert også har lagt hele bevægelsen i graven i samme øjeblik, som en eller anden tilfældig dansker, der i hvert fald ikke er racist og på mirakuløs vis heller ikke lever i en verden, hvor strukturel racisme findes, har opdaget, hvad der foregår – det har vi også hørt nu.

De færreste vil nogensinde komme til at opleve noget, der er i nærheden af det, Bwalya oplever i denne tid.

De færreste oplever at blive hængt ud offentligt, at blive kaldt grimme ting af fremmede mennesker i hundredevis af opslag og debatspor, at blive dæmoniseret og forvrænget i det uendelige.

De færreste kender den følelse af rædsel man kan føle ved at nærme sig sin inbox, sin Facebook, sin avis. De færreste ved, hvordan det sætter sig i kroppen som en diffus smerte

De færreste ved, hvor opslidende det er, når dét, som andre blot oplever som holdning mod holdning, snarere er ét menneskes hjerteblod mod de andres ord. Mod ord der kan tage mange forklædninger: Rationalitet, belæring, gode råd, professionel indfaldsvinkel, hævntørst, nydelse ved at se andre blive væltet omkuld, hævden sig, frygt for at komme bagest i køen, hvad ved jeg og meget mere.

De færreste kender den følelse af rædsel, man kan føle ved at nærme sig sin inbox, sin Facebook, sin avis. De færreste ved, hvordan det sætter sig i kroppen som en diffus smerte.

Vi skal have plads til at være uenige. Vi skal turde rumme mangfoldighed på alle mulige måder. Vi skal have lov til at sige vores mening hver især.

Og vi skal være mennesker. Vi skal gøre vores bedste for at sætte os i andres sted.

Vi skal have mod og hjerte nok til at lade empatien overskride uenighed. At sætte sig i den andens sted og blive der, indtil vi mærker den andens smerte. Det er godt at kunne bide sin egen forurettethed i sig en gang i mellem og tie stille i fem minutter.

At give et virtuelt kram, en anerkendelse af at det må være smertefuldt og svært at være lige dér, hvor øretæverne rammer. At sende en blomst i kommentarsporet.

Ikke andet. Ikke sige “jeg synes det er synd, men…”

Lad være med at være en mobber. Lad være med at tie stille, når du ser andre mobbe.

Træk vejret et øjeblik. Lad os komme tilbage på sporet.


Topillustration: Fra Bwalya Sørensens Facebook-side. Foto: B-Joe Johansen.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Anne Lise Marstrand-Jørgensen født 1971. Skønlitterær forfatter. Debuterede som lyriker i 1998 og har siden udgivet en række digtsamlinger og romaner, bl.a tobindsværket om 'Hildegard' samt 'Dronningen af Saba & Kong Salomon'
Værkerne er oversat til flere sprog.
Involveret i flygtningemodtagelse gennem Venligboerne i København og i aktivisme med henblik på at sikre flygtninge fair behandling og ordentlig retssikkerhed gennem andre initiativer.

Bor på Nørrebro med mand og 4 børn.

Seneste artikler om Debat

VISO

Viva VISO – #122

ESSAYSERIE – “Da Birk så begejstret fortæller, at han havde en lærer,