Den danske kunstprovokatør, Artpusher har udråbt sin adresse som skattefrit område, er begyndt at trykke sin egen valuta, har altid en retssag eller to hængende over hovedet og kæmper nu for at få sit parti, The Love Party, opstillet til folketinget. Artpusher har talt med POV International om, hvordan han vil forme fremtidens politik med kunst. Profilfoto: ” Never trust a clean artist ” af Chloe Inventor.
Det tidligste kunstminde i Artpushers hukommelse er David Hockneys swimmingpool-malerier. Ifølge ham selv, var han som barn så “forfærdelig kreativ, at de voksne fejlagtigt kaldte det, jeg producerede for rod.”
Hans største drøm var imidlertid at blive “stinkende rig, men så valgte jeg altså kunsten i stedet for” siger han med et grin og fortsætter: “Et billede siger mere end tusinde ord, og jeg staver ad helvede til. Sandheden er nok, at jeg er et ekstremt visuelt menneske.”
Artpusher er blevet inspireret til sin metier af sin far der, selv er både kunstner og lærer, og som lærte ham de grundlæggende teknikker, men det var neo-ekspressionisten Jean-Michel Basquiat der lærte ham “at fucke alt hvad du har lært op.” At lære fra andre succesfulde kunstnere kræver et større studie, og det har Artpusher i hvert fald gjort.
“Dårlige kunstnere kopierer, store kunstnere stjæler”, sagde Picasso. Og det er ikke det eneste, han har lært. Det gamle Andy Warhol reklametrick med gentagelser, virker ganske fint i kunstverdenen. Fra Lichtenstein låner han lige de lækre bobler, og fra Koons har han lært, at jo større, jo bedre. Ron English viste ham, at humor er et kraftfuldt og effektivt redskab, som han også tidligere har sagt i et interview med Huffington Post.
Men det er ikke kun de gamle og garvede idoler, der sætter gang i hans tankeværk. Kunstnere som Banksy er også repræsenteret. “Banksy kan holde sine budskaber simple og effektive samt i øvrigt undgå at blive fanget af politiet. Og ser man på Blek le Rat, så er man aldrig for gammel til at lave street art.”
Den rebelske kunstners død
– Er den rebelske kunstner død? Er det ikke kun provokation for provokationenes skyld, at der laves provokunst i dag?
“Stendød, i hvert fald indenfor den etablerede kunstverden. Provokationen er ofte et middel til at ramme medierne, mere end det er en reel del af budskabet. Om det så er kunstneren eller medierne, der har et problem, skal jeg ikke være dommer over,” siger han og uddyber:
“Ofte bliver jeg dog forundret over, hvad samfundet lader sig provokere af i 2016. Nøgenhed bliver ofte mødt med mere voldsomme reaktioner end død, vold og krig.
“Jeg har svært ved at se mig selv i et samfund, hvor det ofte er mere provokerende at være nøgen, end at være skudt i hovedet? Jeg har selv fået overmalet mit galleri flere gange, været i slagsmål, og er blevet kaldt pædofil på forsiden af Berlingske Tidende.”
– Et er kampen mod den etablerede kunstverden, men hvorfor er du så politisk i din kunst – og er Dan Park en kunstner?
“Kunsten er stort set reduceret til en handelsvare. Dermed har den politiske kunst trange kår og er oftest ulovlig, udført om natten efter galleriernes lukketid. Jeg er selv blevet dømt flere gange for at udtrykke mig politisk i det offentlige rum. Men der er hverken omsætning, prestige, offentlige støttekroner eller fondsmidler i politisk kunst. Politisk kunst har en helt anden agenda og er derfor oftest uinteressant for det etablerede kunstmarked.
Trang plads til eksperimenter
Måske har politiske bloggere og debattører overtaget den rolle, som kunstneren tidligere havde,” svarer han med et modspørgsmål og fortsætter:
“Jeg synes debatten om, hvorvidt man er kunster eller ej er uinteressant. Kunstner er ikke en beskyttet titel, så principielt er alle vi kunstnere. Vi kan derimod tale om, hvorvidt kunsten er god eller dårlig. Personligt mener jeg, at Dan Park er både en æstetisk og håndværksmæssig katastrofe. Om han har et relevant budskab i sin kunst, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg vil til enhver tid forsvare hans ret til at producere ‘dårlig’ kunst.”
– Er danske kunstnere blevet stereotype?
“At der er store kommercielle interesser forbundet med at være kunstner er sikkert ikke særlig fremmende for originaliteten. Gallerierne skal lave omsætning og udstillingsstederne skal have besøgende for at overleve. Så der er sjældent plads til eksperimenter.
De mest succesfulde, læs bedst sælgende, danske kunstnere lever stort set af at gentage sig selv, indtil selv den mest konservative kunstsamler har fattet pointen. Set i det perspektiv, er for eksempel Dan Park væsentligt mere original end hovedparten af de mest succesfulde danske kunstnere. Om det er et specielt dansk fænomen, tvivler jeg dog på.”
– Er vi for høj grad styret af det, som vi ikke ved styrer os? Med det refererer jeg til, at du ofte rammer kunsten ind i det meget materialistiske, der omgiver os? Er det en angst du nærer for, at politik styres af virksomheder i stedet for borgerne?
“Vi lever i en velstands-matrix. Hvilket er en ud af tre effektive metoder til at pacificere et samfund. De to andre er diktatur og religion. I en verden med voksende befolkningstal og med faldende naturressourcer har vi indrettet en økonomi, som kun kan fungere ved konstant økonomisk vækst. Det giver absolut ingen mening,” indleder han og uddyber:
Demokratiet er en illusion.
“Politik styres af dem, som har ressourcerne. Det er stort set umuligt for borgere at hamle op med professionel lobbyisme. Vi har for nylig haft et skoleeksempel i Danmark i forbindelse med den nye landbrugspakke. Jeg forudser, at vi indenfor overskuelig fremtid har amerikanske tilstande, hvor det er åbenlyst for enhver, at demokratiet har spillet fallit. Der er brug for en helt anden politisk kultur, og derfor er jeg også et aktivt medlem af Alternativet.”
Politik, lobbyisme og den sidste tilbageværende hipster i byen
– Men vil du tilbage til en tid, hvor mennesket ikke var farvet af brands og trends? Får vi solgt håbet om en bedre fremtid, men køber noget som i virkeligheden er en løgn? Er det det du vil med dit oprør?
Hvis Ronald McDonald skulle leve af sin egen mad, så var det nok ikke kun hans fødder, som var enorme.
“En effektiv reklames vigtigste mål er, at fise direkte ned i urhjernen og kilde dig i bukserne – inden du opdager, at du slet ikke har brug for en professionel canadisk motorsav, når du bor på 4. sal på Enghavevej. Altså med mindre du er den sidste tilbageblivende hipster i bydelen.”
“Vi har altid været farvet … og i høj grad af religion. Jeg ønsker en fremtid med oplyste, selvstændigt tænkende individer, som ikke søger tilflugt i brands, trends eller en af de 5000 guder, som officielt findes. Bare rolig, din er den rigtige….de andre 4999 er fup!.”
Ser man på Artpushers værker, så er de ret ofte inspireret af det filmiske og den pop-kultur, der kredser om Hollywoods helte og blockbusters. Men værkerne der udspringer fra Times Square har et specielt budskab:
“Times Square har en næsten mytisk betydning i vor tids globale, kommercielle populærkultur. Stedet er et ikon i sig selv, genkendelig som det er over stort set hele kloden, ikke mindst fordi det er fotograferet og portrætteret uendeligt i film og i medierne.
Man kan sige, at jeg maler Times Square som en kosmologi i sig selv; det vil sige, en beskrivelse af hvordan vores verden i det hele taget ser ud.Og verden ifølge Times Square, ser altså ud til at være i gang med en omfattende visuel prostitution,” indleder han og fortsætter:
“Mine malerier viser os vores lystfulde forbrug af reklamer og visuelle medier. De udstiller hvad man kunne kalde reklamevisualitetens Stockholmsyndrom: Kommercielle og strategiske billedprodukter har indtaget vores verden og truer med at tilfangetage forbrugernes opmærksomhed og holdninger – og vi svarer i det store og hele med at elske de drømme, billederne præsenterer.”
Jeg elsker sagsanlæg
– Med de værker du laver bliver du ofte sagsøgt. Er det bevidst fra din side?
“Jeg elsker sagsanlæg, idet det giver mig mulighed for at afprøve rammerne for vores lovgivning og stille spørgsmåltegn ved samme. En politisk kunstner, som har noget at miste, vil ofte være hæmmet i sit kunstneriske virke. Derfor ejer jeg intet af normal økonomisk værdi, og har intet problem med at skulle tilbringe tid bag tremmer for mine overbevisninger. Det kunne der sikkert komme noget nyt kunst ud af. Desuden har jeg meget kompetente advokater blandt mine kunder.
Men den vrede kunstner, der er træt af alt og alle dækker ikke hele historien. Artpusher er ikke en artist, der blot har vendt ryggen til menneskehedens forfald. Han er for nylig gået ind i velgørenhed med sit nyeste projekt, hvor han vil hjælpe organisationen “Familier med kræftramte børn” via salg af egne værker. Derudover planlægger han at starte sin egen bank: Bank of Artpusher, som skal stå for produktionen af egen valuta.
Jeg deltager jævnligt i velgørenhedsprojekter og syntes, at det var oplagt at lave en “ulovlig “ valuta, hvor alt overskuddet går til velgørende formål.
Det at trykke egne penge er heller ikke tilstrækkeligt. Artpushers næste projekt angriber fænomenet “skatteunddragelse.”
“The Panama Papers bliver helt sikkert mit næste udstillingsprojekt. Derudover har jeg netop officielt erklæret min bopæl for skattefrit område og vil fremover ikke udlevere oplysninger til det offentlige.”
“Jeg ønsker, at mulige kommende generationer opfatter mine værker som en alternativ og kritisk historiefortælling om det samfund vi pt. lever i. Desværre tror jeg, at historien vil dømme os meget hårdt for de uendelig mange dårlige – og kortsigtede beslutninger, som træffes af min generation.”
I hele april måned kan du besøge og købe værker til fordel for kræftramte børn hos ARTPUSHER i Amaliegade 34, kælderen, 1256 Copenhagen K. ARTPUSHER.
Alle værker i denne blogpost bringes med tilladelse fra kunstneren, Artpusher.
Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du alle links til vores nye artikler. Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
