Kirsten Jørgensen: Sprækker – det er gennem dem, lyset kommer ind

i Kultur/Tro og eksistens af
ESSAY – Det er næsten en kliche, men alligevel – ordene i Leonard Cohens hymne trænger sig på: There is a crack in everything, that’s how the light gets in

Der er det særlige ved det engelske ord crack, at det både kan betyde sprække, forsøg og slag. Sætter man hver af betydningerne ind i sætningen, så fortæller Cohen os, at der er et lys i alt, både i sprækken, i forsøget og i slaget. Sådan bliver Cohens ord en lille men intens påskeprædiken.

Coronaen er en bittelille mikroskopisk virus, men den tårner sig op mellem os som en gigantisk og meget tung sten. I denne tid er der så meget, du og jeg ikke kan rokke ved: for stenen er meget stor. Men der er sprækker, hvor lyset kommer ind. Sprækker, der viser sig helt af sig selv som fx i det blomstrende kirsebærtræ, jeg glædede mig over at stå under forleden i Haveselskabets Have. Og som den ven, jeg gik og talte med.

Der er også sprækker, vi selv kan slå og som gør, at der kommer lys ind. Når jeg ser mig omkring, så ser jeg mennesker gøre sjove, rørende og sommetider lidt tossede ting, som jeg kommer til at smile af.

Vi har del i guddommelige kræfter, der ikke kan fixe verden, men som godt kan åbne de sprækker, som lyset kan komme ind af

Sidste søndag morgen hørte jeg mig selv gå ned ad Godthaabsvej med lydsporet fra DR i ørerne, skrålende salmen Lysets engel går med glans sammen med Philip Faber. De forbipasserende cyklister smilede.

I onsdags sad jeg i en have med en veninde i overfrakke i den kolde vintersol med et krystalglas med bobler.

En ualmindelig situation får os til at gøre ualmindelige ting. Vi finder på. Vi gør det uventede. Det, vi ikke har prøvet før. Midt i krisen er det overvældende opbyggeligt at se, hvordan livet trænger sig vej. Vi er på ingen måder kuede og lagt ned. Tværtimod så rejser vi os og slår sprækker i alvoren og nødvendigheden, så lyset vælter ind over andre og os selv.

Det, vi i et religiøst perspektiv kalder skabelsen, melder sig lige nu som det altid overrumplende og indtagende forår. Men den melder sig også i form af menneskers godhed, opfindsomhed – og humor. Der er så meget, vi ikke kan gøre noget ved.

Desto væsentligere er det at opdage det lys, der kommer af, at lige nu skaber vi med, så livet kan leves. Vi er med-skabere. Vi har del i guddommelige kræfter, der ikke kan fixe verden, men som godt kan åbne de sprækker, som lyset kan komme ind af.

Karen Blixen sagde, at blandt alle Guds egenskaber, hæftede hun sig særligt ved hans fantasi.

Set fra mit vindue er det er en opbyggelig tanke, at den fantasi, mennesker udfolder i disse dage, er et guddommeligt aftryk i menneskets farverige sjæle og krøllede hjerner.


LÆS ALLE KIRSTEN JØRGENSENS TEKSTER PÅ POV HER.


Foto: Joseph Mallord William Turner (1775–1851), Fishermen at Sea (1796), oil on canvas, 91.4 x 122.2 cm, The Tate Gallery (Purchased 1972), London. © The Tate Gallery and Photographic Rights © Tate.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Kirsten Jørgensen er cand.teol. fra Århus Universitet og har arbejdet som præst siden 1993, de fleste år på Fyn. I 2014 flyttede hun til hovedstaden til et job som provst for kirkerne på Frederiksberg og præst i Godthaabskirken. I 2010 resulterede en mangeårig passion for det mellemøstlige i en kandidatuddannelse fra Center for Mellemøststudier ved SDU. Hendes interesse for teologi, filosofi, historie og politik har altid gået hånd i hånd og hun er sikker på, at det er bedst at lade være med at trække skellene mellem videnskaberne alt for hårdt op. Verden er relationer; mellem mennesker, ting og tanker.

Kirsten Jørgensen har udgivet bøgerne ”Mellemværende” og ”Længsel efter engel” og er redaktør og medforfatter på en række andre bøger. Hun er vild med sprog og det, ord gør. Hun skriver om Gud og enhver, om sjæl og samfund, om ånd og fod, og hun er sikker på, at der altid er mere at sige om det, vi troede, vi var færdige med.

Seneste artikler om Kultur