ESSAY – Det er næsten en kliche, men alligevel – ordene i Leonard Cohens hymne trænger sig på: There is a crack in everything, that’s how the light gets in…
Der er det særlige ved det engelske ord crack, at det både kan betyde sprække, forsøg og slag. Sætter man hver af betydningerne ind i sætningen, så fortæller Cohen os, at der er et lys i alt, både i sprækken, i forsøget og i slaget. Sådan bliver Cohens ord en lille men intens påskeprædiken.
Coronaen er en bittelille mikroskopisk virus, men den tårner sig op mellem os som en gigantisk og meget tung sten. I denne tid er der så meget, du og jeg ikke kan rokke ved: for stenen er meget stor. Men der er sprækker, hvor lyset kommer ind. Sprækker, der viser sig helt af sig selv som fx i det blomstrende kirsebærtræ, jeg glædede mig over at stå under forleden i Haveselskabets Have. Og som den ven, jeg gik og talte med.
Der er også sprækker, vi selv kan slå og som gør, at der kommer lys ind. Når jeg ser mig omkring, så ser jeg mennesker gøre sjove, rørende og sommetider lidt tossede ting, som jeg kommer til at smile af.
Vi har del i guddommelige kræfter, der ikke kan fixe verden, men som godt kan åbne de sprækker, som lyset kan komme ind af
Sidste søndag morgen hørte jeg mig selv gå ned ad Godthaabsvej med lydsporet fra DR i ørerne, skrålende salmen Lysets engel går med glans sammen med Philip Faber. De forbipasserende cyklister smilede.
I onsdags sad jeg i en have med en veninde i overfrakke i den kolde vintersol med et krystalglas med bobler.
En ualmindelig situation får os til at gøre ualmindelige ting. Vi finder på. Vi gør det uventede. Det, vi ikke har prøvet før. Midt i krisen er det overvældende opbyggeligt at se, hvordan livet trænger sig vej. Vi er på ingen måder kuede og lagt ned. Tværtimod så rejser vi os og slår sprækker i alvoren og nødvendigheden, så lyset vælter ind over andre og os selv.
Det, vi i et religiøst perspektiv kalder skabelsen, melder sig lige nu som det altid overrumplende og indtagende forår. Men den melder sig også i form af menneskers godhed, opfindsomhed – og humor. Der er så meget, vi ikke kan gøre noget ved.
Desto væsentligere er det at opdage det lys, der kommer af, at lige nu skaber vi med, så livet kan leves. Vi er med-skabere. Vi har del i guddommelige kræfter, der ikke kan fixe verden, men som godt kan åbne de sprækker, som lyset kan komme ind af.
Karen Blixen sagde, at blandt alle Guds egenskaber, hæftede hun sig særligt ved hans fantasi.
Set fra mit vindue er det er en opbyggelig tanke, at den fantasi, mennesker udfolder i disse dage, er et guddommeligt aftryk i menneskets farverige sjæle og krøllede hjerner.
LÆS ALLE KIRSTEN JØRGENSENS TEKSTER PÅ POV HER.
Foto: Joseph Mallord William Turner (1775–1851), Fishermen at Sea (1796), oil on canvas, 91.4 x 122.2 cm, The Tate Gallery (Purchased 1972), London. © The Tate Gallery and Photographic Rights © Tate.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
