SAMFUND // KOMMENTAR – Kan det virkelig være rigtigt, at voksne gaber, mens børn taler til dem, spørger Børne- og Ungechef i UNICEF Anne-Mette Friis. Kan det passe, at de smiler overbærende eller griner højt, når børn forsøger at trænge igennem med deres meninger? Er det almindeligt, at forældre afbryder børn og overhører det, som de forsøger at udtrykke for i stedet at lufte deres egne voksne meninger?
Ja, siger 65 børn fra Norden. Det er desværre ofte det, der sker, når man som barn har noget på hjerte, som bør vendes med en voksen.
For nylig samlede UNICEF Danmark 65 børn fra alle otte nordiske lande og områder i FN Byen i København for at høre deres bud på, hvordan Norden bliver det bedste sted i verden at vokse op. Vi gjorde det i samarbejde med Nordisk Ministerråd, Socialministeriet og Børnerådet, og vi gjorde det, fordi Nordisk Ministerråd har lavet en ambitiøs strategi for, hvordan vi sikrer borgerinddragelse i fremtiden.
Når børn taler til os og gerne vil have gang i en dialog, skal vi opføre os på præcis samme måde, som hvis vi var i samtale med en ligestillet voksen
Uanset, hvordan vi vender og drejer det, så tilhører børn og unge gruppen af borgere i Norden. De er en del af vores civilsamfund, og de er, så vidt jeg ved, også en del af vores demokrati. Men børnene selv føler ikke, at de bliver hørt og inddraget, og mange voksne ved ikke, hvordan man lytter til børn, og hvad man egentlig skal bruge deres meninger til.
Tag for eksempel medierne. I 2018 lavede vi i UNICEF Danmark sammen med Infomedia en undersøgelse af de største landsdækkende avisers brug af børn som kilder. Undersøgelsen blev lavet ved at tælle antallet af artikler med børnekilder op i to tilfældige uger. Resultatet viste, at kun 0,4 pct. af artiklerne havde et barn som kilde. Selv i historier, der rummede søgeord som skole eller ungdomsuddannelse, optrådte der kun børnekilder i under 5 procent af artiklerne. Med andre ord var (og er) børns stemmer ikke eksisterende i debatter, der omhandler dem og deres liv og udfordringer.
[expander_maker id=”4″ more=”Læs mere” less=”Læs mindre”]
Børn bekymrer sig
Et andet eksempel er vores elevråd. Her viser undersøgelser, at de typisk har været led i et rent skindemokrati, hvor elevernes indflydelse har begrænset sig til aldeles ligegyldige ting som at bestemme farven på urtepotteskjulerne og den slags, mens vigtige beslutninger, der har stor indflydelse på elevernes liv, træffes af voksne. Og det til trods for, at et af skolens vigtigste formål er at forberede eleverne til at deltage i vores demokrati.
Men hvad er ideen med at lytte til børn? Og har de overhovedet andet på hjerte end ligegyldige ting, de stifter bekendtskab med gennem sociale medier?
Ja – for børn bekymrer sig. De bekymrer sig om alt, hvad de ser og hører, og i dag er der ingen mulighed for at skærme dem mod det, der sker i verden.
Nyheder for voksne ryger ufiltreret ind i børns bevidsthed og skaber bekymring. Mediernes dækning af for eksempel flygtningekrisen, klimaforandringer og krigen i Syrien ophobes, hvis det står ukommenteret hen. Nyheder ender let som uoverstigelige dommedagsprofetier, der påvirker børnenes liv og tankegang, og næsten 50 % af alle børn og unge i Europa bekymrer sig dagligt om klimaet.
Bekymring kan være fin, hvis den fører til handling og ikke handlingslammelse. Men det kræver, at de nyheder, der skaber overskrifter i medierne, formidles til børn i forskellige aldersgrupper i et sprog, som de kan forstå, så de efterlades oplyste frem for skræmte. Og det kræver, at vi som voksne spørger børn og giver os tid til at lytte til deres svar.
Mens vi træner børn i at udtrykke deres mening, skal vi voksne øve os i at træde et skridt tilbage og lytte
Min mentor og store idol, Per Schultz Jørgensen, kalder det ”at gå over broen”. At gå over broen er metaforen for en aktiv bestræbelse på at komme et andet menneske i møde og dele en virkelighed med dette menneske. Hvis vi som voksne øver os på det, kan vi lære at se børns virkelighed på en helt anden måde, end vi forestiller os, og det er netop det, vi øver os på i UNICEF Danmark.
FNs Børnekonvention, som UNICEF arbejder ud fra, giver børn ret til at blive hørt og medinddraget.
Derfor har vi i de seneste syv år udviklet Rettighedsskoler, som arbejder intensivt med at implementere børns rettigheder i hele skolens virke. Vi har i tre år arrangeret Børnetopmøder i FN Byen, vi har nedsat et Nationalt Rettighedsråd, som årligt beslutter en resolution, der overdrages til for eksempel statsministeren og Folketingets Undervisningsudvalg, og vi har i flere år trænet børn i at træde et skridt frem og udtrykke, hvad de har på hjerte. Og på baggrund af alle vores erfaringer med reel meningsfuld børneinddragelse, skabte vi i januar 2020 det første nordiske børneforum nogen sinde.
Vi skal lytte med ørene og med hjertet
Inden børnene mødtes i København, havde de ved hjælp af det sociale medie, Telegram, i fællesskab formuleret og besluttet en resolution. Et sindssygt stærkt budskab til voksne – et vidnesbyrd om deres begavelse, intelligens og ikke mindst frustration over ikke at være en integreret og betydningsfuld del af samfundsdebatten og beslutningerne. Når man læser deres kraftfulde budskaber, overraskes man over, at de er skrevet af børn mellem 12 og 16 år.
Bare indledningen: “We are valuable. We are valuable for everything we are, for what we are to others as well for all we might become in the future”, bekræfter mig i, at det kan betale sig at lytte. Og når de fortsætter med: “We recommend that grownups always ask us before you make a decision that involves us. If you ask us, we will give you the best base to make a well-informed decision. We need to have more opportunities to speak our minds”, så bør vi lytte og aktivt invitere børn ind i meningsfulde samtaler.
Og mens vi træner børn i at udtrykke deres mening, skal vi voksne øve os i at træde et skridt tilbage og lytte.
Den 26. marts skal børnenes resolution fremlægges for Nordisk Ministerråd, hvorefter nogle af børnenes anbefalinger skal virkeliggøres. Vi inviterer alle til at læse resolutionen og til at give den en tanke eller to
Så når børn taler til os og gerne vil have gang i en dialog, skal vi opføre os på præcis samme måde, som hvis vi var i samtale med en ligestillet voksen. Vi skal være nærværende, vi skal være spørgende, vi skal kigge barnet i øjnene og give os god tid, og vi skal lytte med ørerne og med hjertet. Hvis vi gør det, opdager vi, at det virkelig giver mening at betragte børn som kompetente medborgere med en betydningsfuld mening.
Den 26. marts skal børnenes resolution fremlægges for Nordisk Ministerråd, hvorefter nogle af børnenes anbefalinger skal virkeliggøres.
Vi inviterer alle til at læse resolutionen og til at give den en tanke eller to. Måske endda tænke lidt over, hvad vi i fællesskab kan gøre, for at give børnenes stemme kraft og hjælpe dem med at blive hørt.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Foto: Unsplash
[/expander_maker]
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
